Post by Yaya Dé Ricéy on Jun 10, 2012 17:05:15 GMT 1
Nini og Serka så begge forbløffet på kvinden der havde hilst på dem da hun gik mod staldene. De vækslede et blik. "Ved hun..?" begyndte Serka men fik aldrig afsluttet sætningen. Nini rystede på hovedet "Jeg ved det ikke, jeg har kun kendt Yaya fra Merosal." De fulgte kvinden med øjnene, hun lignede ikke en ansat der normalt opholdt sig i stalden. Nini sukkede og Serka brummede utilfreds.
Yaya sad stadig krøbet sammen da hun kom ind, hun havde planlagt at blive siddende og håbede at personen overså hende til hun hørte sit navn. "Det er længe siden.." mumlede hun da hun genkendte ordenes ejer. Yaya bebrejdede hende ikke hendes ord, hun vidste hun havde ret. Hun rejste sig med et suk og lagde en hånd på Caleb, hendes kjole var nok kategoriseret som ødelagt i de fleste riges øjne, men hendes udseende bekymrede ikke Yaya lige nu.
"Nogengange er det børn der viser de mest ærlige følelser.." hendes ord var blide og et svagt smil fandt vej til hendes læber. Hun var endelig ærlig overfor sig selv, og hvis Ciel endelig havde opdaget hvem hun var, skulle hun nok vænne sig til at komme til at gøre det en del i fremtiden. Tjenerindens ord havde ikke gjort hende mere sikker på hvad hun skulle gøre, men hun var blevet mere beslutsom. Hun åbnede døren til Calebs boks og sluttede sig til hende på gangen. Hun havde besluttet sig for at blive, og denne kvindes ord havde ikke svækket hendes beslutning, Ciel skyldte hende en forklaring hvis ikke mere. Langsomt overtog den egentlige Yaya styringen igen, ikke at hendes udstråling blev mindre af det, tvært imod. "Men du har ret" svarede hun kort.
Yaya sad stadig krøbet sammen da hun kom ind, hun havde planlagt at blive siddende og håbede at personen overså hende til hun hørte sit navn. "Det er længe siden.." mumlede hun da hun genkendte ordenes ejer. Yaya bebrejdede hende ikke hendes ord, hun vidste hun havde ret. Hun rejste sig med et suk og lagde en hånd på Caleb, hendes kjole var nok kategoriseret som ødelagt i de fleste riges øjne, men hendes udseende bekymrede ikke Yaya lige nu.
"Nogengange er det børn der viser de mest ærlige følelser.." hendes ord var blide og et svagt smil fandt vej til hendes læber. Hun var endelig ærlig overfor sig selv, og hvis Ciel endelig havde opdaget hvem hun var, skulle hun nok vænne sig til at komme til at gøre det en del i fremtiden. Tjenerindens ord havde ikke gjort hende mere sikker på hvad hun skulle gøre, men hun var blevet mere beslutsom. Hun åbnede døren til Calebs boks og sluttede sig til hende på gangen. Hun havde besluttet sig for at blive, og denne kvindes ord havde ikke svækket hendes beslutning, Ciel skyldte hende en forklaring hvis ikke mere. Langsomt overtog den egentlige Yaya styringen igen, ikke at hendes udstråling blev mindre af det, tvært imod. "Men du har ret" svarede hun kort.