Post by Yaya Dé Ricéy on Jun 11, 2012 19:58:24 GMT 1
Yaya åbnede øjnene og lod blikke glide over skuffent indhold. Hun tog forsigtigt papirerne op og vendte dem så hun kunne læse indholdet. Hun havde ikke registreret at han havde lagt de papirer i den pågældende skuffe. Hun blev så chokeret at hun næsten tabte dem igen
Hun forstod hvorfor han havde villet lade hende være alene, alt afhængigt af hvilket tidspunkt han havde givet hende dem tidligere var hun enten brudt grædende sammen eller havde udløst et mindre anfald på ham. Men hun sad bare og kiggede på papirerne. Hun besluttede sig for at læse dem, der var ikke rigtig andet at gøre da hun ikke vidste hvad Ciel ville sige med at vise hende dem. Hun nåede til sutningen i takt med hans anden kommentar, og da tabte hun faktisk papirerne. Halvt gemt bag skrivebordet i sin siddende stilling holdt hun hånden for munden. Hvad var det han sagde? Hun gjorde mine til at samle papirerne op men fortrød og lagde hånden mod kanten af bordpladen, men resten af hendes krop var ikke indstillet på at skulle rejse sig. Hun blev siddende stadig dybt chokeret. "Det er altså derfor du aldrig sendte dem.." det sprøgsmål havde plaget hende i stort set al den tid de havde været adskilt. Svaret på hendes spørgsmål fik hende til at smile, hun følte sig latterlig at hun havde betvivlet ham, samtidig var hun utroligt lettet. Lettelsen gav hende tårer i øjnene og alle de negative følelser døde langsomt hen. Hun lagde den hånd der ikke lå på bordet mod munden mens hun kiggede på papirerne der stadig lå på gulvet.
"Det gør vi" svarede de automatisk i kor og vendte sig mod kvinden. Da blev de i tvivl om hvorfor hun egentlig mente de skulle stole på hende. "Hvorfor?" spurgte Serka, sådan for at være sikker. Han havde slupper Nini men hun havde ikke længere lyst til at banke ham. Kvinden havde fanget hendes opmærksomhed. De stod begge og afventede et svar, men Nini havde vendt blikket op mod værelset. Hvad mon der skete der oppe? Serka så faktisk ud til at have fortrudt, men både Nini og Yaya kendte ham godt nok til at vide at han ville stå ved sin handling og ikke lade Ciel vide at han var ked af at han havde slået ham.
Hun forstod hvorfor han havde villet lade hende være alene, alt afhængigt af hvilket tidspunkt han havde givet hende dem tidligere var hun enten brudt grædende sammen eller havde udløst et mindre anfald på ham. Men hun sad bare og kiggede på papirerne. Hun besluttede sig for at læse dem, der var ikke rigtig andet at gøre da hun ikke vidste hvad Ciel ville sige med at vise hende dem. Hun nåede til sutningen i takt med hans anden kommentar, og da tabte hun faktisk papirerne. Halvt gemt bag skrivebordet i sin siddende stilling holdt hun hånden for munden. Hvad var det han sagde? Hun gjorde mine til at samle papirerne op men fortrød og lagde hånden mod kanten af bordpladen, men resten af hendes krop var ikke indstillet på at skulle rejse sig. Hun blev siddende stadig dybt chokeret. "Det er altså derfor du aldrig sendte dem.." det sprøgsmål havde plaget hende i stort set al den tid de havde været adskilt. Svaret på hendes spørgsmål fik hende til at smile, hun følte sig latterlig at hun havde betvivlet ham, samtidig var hun utroligt lettet. Lettelsen gav hende tårer i øjnene og alle de negative følelser døde langsomt hen. Hun lagde den hånd der ikke lå på bordet mod munden mens hun kiggede på papirerne der stadig lå på gulvet.
"Det gør vi" svarede de automatisk i kor og vendte sig mod kvinden. Da blev de i tvivl om hvorfor hun egentlig mente de skulle stole på hende. "Hvorfor?" spurgte Serka, sådan for at være sikker. Han havde slupper Nini men hun havde ikke længere lyst til at banke ham. Kvinden havde fanget hendes opmærksomhed. De stod begge og afventede et svar, men Nini havde vendt blikket op mod værelset. Hvad mon der skete der oppe? Serka så faktisk ud til at have fortrudt, men både Nini og Yaya kendte ham godt nok til at vide at han ville stå ved sin handling og ikke lade Ciel vide at han var ked af at han havde slået ham.