Post by Akio Minori Takahiro on Apr 27, 2014 16:10:39 GMT 1
Akio så på Sabrina da hun svarede ham. Han så mod sminkebordet som hans tante havde fået sat der op. Akio vidste hvad han havde bedt om der skulle købes så han kunne remse op alt der var i skufferne. "der ligger nogle kjoler i skufferne. feks en sort kjole i nederste skuffe til venstre. Der er et tilhørene bælte i højre skuffe øverst" sagde Akio koldt og ligeglad. For ham kunne hun gå ned i brudekjole hver dag bare hun kom ned og spiste. Han stod lidt og tænkte og havde overhørt forældrene til Sabrina og tanten tale om en fyr de havde sendt væk og Sabrinas hest. Akio havde en stald som han sjældent brugte. Vis de kunne få hesten der ind og fyre til at passe den ville det måske hjælpe på Sabrinas humør? Akio så på Sabrina og vidste ingen af dem var lykkelige.
Post by Sabrina Van Dall on Apr 27, 2014 17:22:46 GMT 1
Det var ikke ligefrem fordi Sabrina havde lyst til at komme med til morgenmad, for hun var just ikke sulten og hun havde ikke lyst til at møde hendes familie, for hun havde intet at sige til dem, de havde ødelagt hendes liv. "Passende" sukkede hun blot og rejste sig efter hun havde lukket bogen sammen, hun gik hen til sminkebordet og begyndte at tørre noget af alt det sminke af hun havde i ansigtet, så hendes naturlige skønhed kom frem. Håret ændrede hun os så det blev sat i en løs fordi hun ikke gad gøre meget ud af sig selv. "Smut ud så jeg kan skifte" sagde hun irriteret for hun ville ihvertfald ikke skifte i Akios nærhed, og hvor mange flugtveje ville hun lige have her? men igen han kendte ikke hendes mutation, men om han sendte en kvindelig tjener ind var hun ligeglad med for han skulle ihvertfald ikke være inde i rummet når hun skulle klæde sig af.
Sabrina Van Dall - tidligere hertuginde - 20 år - Gift med Akio
Post by Akio Minori Takahiro on Apr 27, 2014 17:37:46 GMT 1
Akio trak på skuldrene og gik ud af værelset. Han så på tjenestedrengen og hviskede da han lukkede døren bag sig. "hold øje med hun ikke stikker af. Og følg hende ned til morgenmaden når hun kommer ud" Akio gik i forvejen og var ligeglad med han havde det samme tøj på. han gik tit i fint tøj. Han kom ned til bordet og satte sig for enden som han plejede. Han lukkede øjnene og lyttede til alle lyde i palæet. Tjenestefolkene gik og gjorde rent. Kom med mad, og alt andet de havde af opgaver. Hans ynglings tjeneste pige var en mutant men det kunne man ikke se. Hun kom med Akios morgenmad da hun kendte hans vaner, hans favorit mad og alt andet som var vigtigt om Akio
Post by Sabrina Van Dall on Apr 27, 2014 17:53:25 GMT 1
Sabrina ventede roligt på at Akio gik ud inden hun fandt den kjole frem han havde snakket om og rejste sig fra bordet for at skifte til den sammen med bæltet, en passende farve til hendes humør for dette var en sorgens dag, selvom hun dog kunne glæde sig lidt over der ikke var sket noget i løbet af natten og Akio ikke havde tvunget hende til noget som helst, så han var måske okay men hun turde ikke stole på ham de første mange dage, men det var vel en star. Da hun havde fået kjolen på og rettet den til åbnede hun døren og så tjenestedrengen, hvilket bare fik hende til at rulle med øjnene for hun kunne ligesom godt gætte at det nok var Akios værk, men det var nu fint nok for hun huskede alligevel ikke hvordan hun var kommet herop så hun kendte jo ikke vejen hen til der var de skulle spise. "Før mig så hen hvor jeg skal være" sagde hun køligt for hun havde ikke ligefrem planer om at stikke af lige nu, først skulle hun jo lige havde fundet alle flugtveje og kende tjenestefolkets gang på stedet før hun ville kunne stikke af. Drengen gik lidt foran hende men alligevel ikke langt nok til at holde øje med om hun fulgte med men det gjorde hun så det skulle han nu ikke være bekymret om. Hun gik med rank ryg og udtryksløs ansigt selv da hun blev vidst ind hvor de spiste gik hun bare roligt hen til den stol som blev vist til hende men hun satte sig dog ikke ned endnu. "Hvor er i dog uhøflige at forstyrre et nygift par dagen efter brylluppet.. I burde skamme jer alle sammen og forsvinde lige efter morgenmaden fordi ingen af jer er velkommende her" sagde hun roligt og helt følelseskold men det gav tydelig udtryk til at hun ikke ville have dem her, hverken hendes forældre, hendes søster og hendes svoger sammen med Akios tante.. Om Akio havde noget imod det hun sagde eller ikke var hun ligeglad med, for det her ægteskab var jo ikke frivilligt så derfor ønskede hun ikke at se hendes familie nogensinde igen, jo Mimi ville hun gerne se men alle de andre kunne rende hende et vis sted. Hun satte sig ned på stolen som åbenbart skulle være hendes. Hun så køligt rundt på alle andre ved bordet selvom blikket aldrig havnede på Akio, derefter satte hun sig til at studere hvad der var på væggen overfor hende som tegn til at de alle sammen var døde og ligegyldige for hende. Maden der blev serveret for hende betød heller intet for det rørte hun heller ikke, end ikke så på det.
Sabrina Van Dall - tidligere hertuginde - 20 år - Gift med Akio
Post by Akio Minori Takahiro on Apr 27, 2014 18:04:10 GMT 1
Akio lyttede til Sabrina da hun råbte af hendes forældre og hans tante. Ingen i grinte han da han havde det på samme møde men uden på var han kold. Hans tante slog i bordet og rejste sig. "AKIO! Styr din kone. Sådan kan hun ikke tillade sig at tage til os. Vi er her jo bare for at sørger for i gør jeres pligt!" Akio åbnede nu øjnene og så direkte ind i hans tantes øjne med de isblå kolde øjne. Han rejste sig roligt op så han var på højde med hans tante. Han var dog højere. "dette var mit hus først, nu er det vores, så min "kone" kan sige hvad hun vil. Der er ingen regler her om hvordan man taler, bare fordi der er hos jer" Akio så koldt på tanten der blev tavs og satte sig ned igen. Akio løftede hovedet højt og ventede til Tanten bøjede hovedet før han satte sig ned igen. At tale grimt var han ligeglad med om Sabrina gjorde. Det ravede ham faktisk. Men han ønskede faktisk at gøre hende glad selv om det ikke var for hans skyld men fordi hun var mutant som ham så hun fortjente lykke og ikke ulykke. Akio så ned i maden og tog roligt kniv og gaffel og spiste stille. På væggene var der malerier fra forskellige kunstner men der Sabrina kiggede var der et maleri af en flok vilde heste der galoperede.
Post by Sabrina Van Dall on Apr 27, 2014 18:20:08 GMT 1
Egentlig var Sabrina ligeglad med hvordan de andre tog det, hendes egen søster havde da også været ved at sige noget men havde fået et skrapt blik fra moderen som om hun skulle passe på, men det var igen for moderen godt vidste at hendes 2 yngste piger ikke var som den ældste der var pligtopfyldende og en rigtig dame, både Mimi og Sabi havde været nogle af de vilde, Mimi fordi hun altid forsvandt væk ude i skoven og Sabi fordi hun altid flygtede fra stedet på hendes hest, de kom dog altid hjem inden solen var gået ned, desuden var de jo gæster her og skulle opføre sig sådan som herskabet ville have det. Dog havde Sabi været lige ved at sige noget groft til tanten men Akio kom hende i forkøbet og forsvarede hende, så hun valgte bare at klappe i selvom hun kunne sige så meget andet og svine den afskyelige tante til ligesom hun kunne svine familien til men hun valgte dog at tie stille og bare stirre på maleriet fordi en af hestene mindede om hendes elskede Prins, en hvid hest med en sort stjerne i panden, dog havde hesten på billede inden stjerne i panden. "Alt der nogensinde har været mit skal bringes hertil, både tøj, ting og mine dyr.." sagde hun bare køligt som tegn til at hun ikke længere ville have noget at komme hjem til, dog ville savnet efter David være temmelig stort men mon ikke hun på et tidspunkt kunne sende besked efter ham så de kunne stikke af? Familien tav men faderen nikkede bare, for det var vel det mindste de kunne gøre når de nok kunne se at de havde dræbt deres ellers livsglade pige.
Sabrina Van Dall - tidligere hertuginde - 20 år - Gift med Akio
Post by Akio Minori Takahiro on May 2, 2014 19:48:53 GMT 1
Akio så på Sabrina og nikkede lidt til tjeneste folkene der forstod det med det samme. De havde set hvor hun boede og skyndte sig afsted. Tante begyndte at brokke sig over de gik og at Akio ikke sagde en lyd og at han bare lod hans kone kommendere med folk. Akio var dog ligeglad og spiste roligt op. Han rejste sig op og havde lukkede øjne. "De burde kende mig tante jeg siger ikke så meget." Han så mod Sabrinas forældre og hans isblå øjne borede sig ind i deres øjne. Om de kunne lig det ravede ham et vis sted. "Når i har spist går i og kommer ikke tilbage. Jeg byder jer farvel" sagde han roligt og vendte sig og gik mod hans arbejdsværelse som var forbudt område. noget han ikke havde fortalt Sabrina endnu.
Han vidste ikke med sikkerhed hvor lang tid siden det var han havde set sab, han vidste bare at det var 3 dage før hendes far var kommet ned til stalden, en ting david bestemt ikke var van til, han havde sagt David skulle tage prins og ride hen til en anden gård hvor han skulle blive, at sab havde ønsket han tog der over og hjalp dem, og da han ikke havde set noget mistænkeligt i det havde han taget afsted kort efter, dog først da han havde været der flere dage uden at kunne få noget at vide gik det op for ham at de bare ville af med ham, dog ville han finde ud af hvorfor, men hans manglende tid og det at ingen ville fortælle ham noget drev han til i lang tid ikke at gøre noget. Dog kunne han til sidst ikke holde ud ikke at kunne få noget at vide, og siden han ikke havde tiden mellem alt sit arbejde til at snige sig tilbage og finde ud af det selv, så sendte han bud efter en han vidste ville fortælle ham alt, mira den unge pige der så tit havde fulgt med når sab skulle på ture, og selv om han kendte prisen, at han skulle lade som om det var hende han var intreserrede i, og selv om det ikke passede ham så var han villig til det hvis det kunne forklare hvad der var sket. Han havde forestillet sig mange ting, men at hun var blevet gift var nok det sidste på hans liste, en ting der tog noget tid at sive ind. Han gik ud i stalden og sadlet prins op inden han hoppede på ham og forlod grunden, ligeglad med at det nok ville føre til at han mistede sit job, han red roligt men beslutsomt afsted mens tankerne flød rundt i hans hoved, hvis hun virkelig var blevet gift hvorfor havde han så ikke fået noget at vide? Sab burde da kende ham nok til at vide ar han ikke ville stå i vejen hvis det var en hun elskede, men igen vis det ikke var, ja han var faktisk ikke sikker på hvad han ville gøre ved den person han havde bundet hende til en hun ikke elskede hvis det var det der var sket. Han red ind i gården hvor han var blevet guidet hen til og sad der lidt mens han så rundt i håb om at finde nogen der kunne fortælle ham om han var kommet det rigtige sted hen, selv om han dog var ret så sikker, og ligeså var prins. Han hoppede af hesten og hviskede i dens øre før den vrinskede så højt den kunne, kaldene i håb om sab ville høre det og reagere på det, dog blev han stående ved hesten, næsten lydløst diskuterede han med den om det var en klog idé, om det virkelig var bedst han bare lod sab være alene med hendes nye mand, men prins pointerede at før hun selv havde sagt det så galt det ikke, en ting han selv havde sagt til prins nogen år før. Efter lidt tids tænken gav han dog prins besked på at blive inden han gik op til hoveddøren, han tog en dybt indånding og i det han pustede ud bankede han hårdt på døren, faktisk så hårdt at han fortrød det en smugle da smerten kom op i hans alt for spændte hånd, for selv om han som altid virkede rolig så var han det lang fra, for selv om tanken om at midste hendes kærlighed var hårdt så var det langt bedre end frygten for at hun ville bede ham blive væk, en ting han ikke ville kunne få sig selv til ved mindre hun bad ham om det, selv om det nok også det ville være det rene tortur for ham.
Post by Sabrina Van Dall on May 4, 2014 15:12:53 GMT 1
Sabi sagde ikke noget resten af tiden men sad bare og så på billedet som om alt andet ikke eksisterede omkring hende, men alligevel da Akio rejste sig, rejste hun sig selv uden ord og fulgte efter Akio ud af rummet, dog fulgte hun ham ikke videre for hun begyndte at gå rundt i huset i stedet, mest for at finde flugt veje, men også lidt for at finde ud af om der var noget som var værd at stjæle, for hun skulle alligevel bruge penge til at overleve ude på gaden når hun endelig kom derud, men igen hun ledte lidt efter køkkenet også bare for at se hvor det lå henne af hvis hun besluttede at stjæle noget mad med i stedet, for hun havde ihvertfald ikke tænkt sig at blive her særlig længe, bare tanken om at skulle blive her var afskyelig selvom Akio ikke virkede slemt, så var det bare selve tanken om at han var hendes mand der gav hende kvalme. Efter nogen timer hvor hun havde gået rundt og kort tidligere set familien rejse ud af et vindue stoppede hun op fordi hun mente hun hørte noget velkendt, men rystede så bare på hovedet for det kunne ikke passe at Akios tjenestefolk var så hurtig til at hente hendes ting, så hun gik bare videre for det måtte bare være savnet der gjorde hun hørte syner, dog følte hun sig hele tiden overvåget men hun når hun kiggede over skulderen så hun ikke rigtigt noget selvom hun kunne sværge at hun den ene gang havde set en person men derfor kunne det jo godt være en som havde krydset gangen hun havde gået i. Til sidst havde hun alligevel forvildet sig hen til en dør der gik ud, så hun gik roligt ud på en terasse som ikke kunne ses fra forsiden af palæet, men det gjorde hende alligevel lidt nysgerrig for hun kunne nok bruge meget tid herude, så var hun da sikker på at være lang fra ham. Hun begyndte roligt at gå ned i haven for at gå og kigge på de forskellige ting selvom hun stadig følte sig overvåget så denne gang vendte hun sig hurtigt rundt og så en ung tjenestedreng som ikke nåede at gemme sig før hun havde set ham, så hun rystede bare på hovedet for hun kunne vel ikke forvente andet? Men det var nok noget hun ville nævne for Akio senere for hun ville altså ikke finde sig i at gå og føle sig overvåget. Hun valgte at sætte sig på huk ved nogle blomster for at studere dem, de lignede nogen hendes mor havde derhjemme, hvor ville hun egentlig savne hendes mor men nu havde hun sagt den del af hendes familie fra fordi hun ikke kunne tilgive dem. På grund af hun sad så langt væk fra døren at hun slet ikke kunne høre den, men herude var der da fredfyldt og hun kunne flippe lidt væk.
Sabrina Van Dall - tidligere hertuginde - 20 år - Gift med Akio
Post by Akio Minori Takahiro on May 4, 2014 19:04:45 GMT 1
Akio hørte døren men lod det værre. han havde tjeneste folk til det. han gik over og begyndte at spille musik på klaveret. En tjeneste pige gik over til døren og åbnede på klem. "ja kan jeg hjælpe Dem?" Tjeneste pigen var ikke mere end 19 år med gyldent hår. hendes grønne øjne så op på David og ventede roligt. Akios tante snakkede roligt med Sabrinas forældre og de talte allerede om børnebørn. og familie liv. Akio så mod sit vindue og så hesten uden for og gik over til hoveddøren og prikkede tjeneste pigen på skuldren og åbnede døren. "Ja?" Akio så på david med sine isblå øjne og var ganske rolig. han virkede iskold i sin atityde og sit udseende. han så på David og havde i baghovedet at denne mand var en mutant. men ingen vidste at akio var minori mutanternes beskytter.
David så roligt på kvinden, uden at ligge mærke til andet end det at hun var kvinde, for intet andet fangede ham i det øjeblik selv om det nok burde, for hun var jo ikke grim. "Jeg søger Sabina Van Dall... Eller hvad hendes efternavn måtte have ændret sig til" sagde han roligt med en venlig stemme og så på hende med øjne som var han ikke kommet som andet end en fremmede, han skulle til at forklaree sig da den fremmede mand kom frem, og af en ukendt grund lagde han lagt mere mærke til manden end til pigen der først havde åbnede døren, de blå øjne fangede ham i hvad der føltes som lang tid men blot var et kort øjeblik før han rømmede sig svagt "jeg kommer for at aflevere sabrina Van Dall's hest til hende, hvis det da er det rigtige sted" sagde han stadig som var han en fremmede, en ting han selv hvis han prøvede ikke ville kunne bilde sig selv ind. "Og selvfølgelig lykønske hende med egteskabet" han stemme var stadig rolig men for et kort øjeblik ville smerten i hans hjerte da han sagde det blive tydelig for den der holde øje med ham. Han stod rank men stadig ikke så anspændt at han kunne skjule hvad han var, at han var en af dem der måtte arbejde for at overleve og at hans evne var det eneste der gav ham noget han var overlegen til i forhold til normale mennesker. Hans tøj var en smugle støvede, men taget i betragtning af at han havde arbejdet i stalden og reder hele vejen der hen så var det faktisk ret rent. Prins begyndte at trippe bag David, utilfreds over at skulle stå stille der uden at vide hvad der forgik, dog lod David bare sin hånd glide bagud som om han viftede hesten væk der dog med det samme stod stille, for der var heldigvis ting han ikke behøvede sige højt for at prins og hans egne dyr ville forstå ham.
Post by Sabrina Van Dall on May 4, 2014 20:08:10 GMT 1
Sabi sad på huk og så på blomsterne foran hende, før hun sukkede stille for sig selv og rettede sig op uden at have plukket en af dem for det var nu en skam, hun så sig igen over skulderne men kunne ikke se den unge dreng som var fulgt efter hende. "Kom frit frem jeg ved du er der, hvis du alligevel skal holde øje med mig kan du lige så godt være synlig for det andet irritere mig bare" sagde hun roligt for hun vidste knægten var der et sted, men hvor vidste hun ikke lige han havde gemt sig, men det var nu bedre han var synlig for ham så kunne hun jo altid sende ham et sted hen, selvom hun ikke regnede med at han ville lade hende være ude af syne, dog var hun vant til at stikke af fra en enkelt person men ham her var yngre og hurtigere og hun var ikke sikker på om han var mutant eller ikke, så hun skulle lige finde ud af de små detaljer først. Knægten kom da også frem men sagde ikke noget og Sabi sagde heller ikke noget til ham men gik bare videre i lidt tid inden hun kom frem til at hun ikke var helt sikker på hvor hun var, "Før mig tilbage til huset" sagde hun roligt som hun gik ved siden af den unge knægt op til huset igen før han igen sakkede bagud og hun satte sig på en stol på terassen for at slappe af, mens hun så for vidt forsøgte at finde en flugtvej i hendes hoved, men det ville nok komme til at tage tid da hun ikke vidste hvem der var mutant og hvem der ikke var det, for hun havde allerede regnet ud at Akio var mutant, ellers ville han ikke spørge om sådan noget så han måtte kunne fornemme mutanter, da hendes forældre aldrig ville afsløre hende fordi de var vidst ikke helt klar over det, det havde da kun været den søster som ikke havde været med til brylluppet som vidste det. "Kan du ikke se om der er en tjener i nærheden der kan finde lidt at spise og drikke til mig? jeg er lidt sulten" spurgte hun roligt med et stille sødt smil imod knægten som ikke helt virkede villig til at forlade hende, så han stillede sig bare i døren for at tage fat i den første og bedste tjener for at sende den hen efter noget mad og drikkelse til fruen.
Sabrina Van Dall - tidligere hertuginde - 20 år - Gift med Akio
Post by Akio Minori Takahiro on May 5, 2014 18:08:02 GMT 1
Akio så roligt på manden der stod på trappen. en hest til Sabrina. og det var ikke hans tjeneste folk der kom med den. Akio lagde hovedet let på skrå og så mod hesten. han anede først ikke om det var rigtigt eller ej og derfor gik han ud og lukkede døren efter sig. "kom med mig til stalden. Så kan De sætte hesten der" vis det var sandt det var Sabrinas ville han tage hesten med til stalden. vis det var løgn ville han jo nok stikke af med hesten. Akio gik roligt mod stalden. hans sorte tøj som var i fin stand og ikke havde så meget som en flænge vidste at han var adellig og rig. Akio forstod nærmest allerede at denne mand var den person som Sabrina nok hellere ville hænge ud med og være sammen med end Akio. Akio vidste jo at han aldrig ville finde kærlighed da han var som han var. kold, afvisene og kynisk. Akio var kun gået med til ægteskabet fordi for ham var det ren taktik og forretning.
Han gik lidt med ham men stoppede dog foran stalden med prins lige bag ham "hesten blikket ikke lukkede inde, eller træder hov på gulvet der inde før jeg har set fru sabrina" sagde han bestemt og lod hesten stoppe op bag ham før han igen vendte front mod akio "jeg kan ikke efterlade hendes hest uden at sikre mig at det er her hun vil have ham" sagde han en smugle mere roligt og smilede svagt "jeg kan sagtens vente hele dagen" sagde han roligt og lænede sig mod hesten "hvis jeg går gør hesten det også, det kan jeg love dig" hans stemme var selvsikker og i det samme han sagde det nikkede hesten med hoved, næsten som om noget irreterrede den men dog var det prins's måde at vise han var enig på trods af at han ikke forstod andet end at han talte om ham. David var rolig, velvidende at han til hver en tid kunne tage prins og gå igen hvis ikke han fik lov at se sabrina, at han kunne holde hesten væk hvis det blev nødvendigt, selv om det var ondt, men han var efterhånden på et punkt hvor det var en pris han var villig til at betale for at kunne tale med sabrina en gang mere.
Post by Akio Minori Takahiro on May 5, 2014 18:49:14 GMT 1
Akio stoppede op da David talte. Han lyttede roligt og sagde ikke et ord før David var færdig. Han vendte sig om og så på David. han lagde hovedet på skrå og så op på hestens nikken. "lad mig spørger Dem om noget" han gik tæt på David og så ham ind i øjnene med rolige kolde øjne. akios atityde var måske meget ubehageligt men han ønskede det bedste for sabrina. "jeg er jo ikke dum. Jeg ved Sabrina har en anden hun hellere vil være med end mig, er den person Dem?" han så på David med sine isblå øjne og trak vejret som om det ikke gjorder ham noget hun elskede en anden.
Hvilken årstid befinder vi os i? Det afgør ugerne:
The List:Uge 19 - 46: 5. år- 19-25: Forår -
26-32: Sommer
33-39: Efterår
40-46: Vinter
!Population!
Hvor mange mutanter og mennesker er der i landene?
Talian:
Nord:
8 Mutanter / 5 Mennesker
Øst:
9 Mutanter / 10 Mennesker
Syd:
11 Mutanter / 1 Menneske
Vest:
8 Mutanter / 1 Mennesker
Kongelige:
1 Mutant / 1 MenneskeMeRosal:
14 Mutanter / 3 Mennesker
Kongelige:
1 Mutant / 0 Mennesker