David så roligt på ham og rettede sig blot da han kom tættere på, med armene over kors som et ubevidst tegn på at han ikke var bange for at bruge sin fysiske styrke skulle det komme til det, dog slappede han en smugle mere af da hørte spørgsmålet "det bør du jo spørge hende om, hun har giftede sig med dig" sagde han og stod stadig ret "jeg kom kun for at aflevere hendes hest og sikre mig at han ikke var blevet tvunget" sagde han bestemt "jeg lovede at hun ikke skulle tvinges så længe jeg fik chancen for at rede hende, pg ber hun mig om det skal ingen stå i vejen for at jeg får hende væk" han virkede sammenbidt, næsten truende da han sagde det "men jeg går også så snart hun beder om det" sagde han igen afslappede som før. Det passede ham bestemt ikke at manden foran ham var sabrina's mand, men han ville ikke gøre ham noget så længe han ikke fik en grund, for han vidste godt med sig selv at hvis han skadet en med den status han gik ud fra akio havde så ville han få store problemer ud af det.
Post by Akio Minori Takahiro on May 5, 2014 20:54:54 GMT 1
Akio så på ham da han svarede og Akio sukkede roligt. [color000051]"og vis jeg siger til Dem at vis De er den hun vil være sammen med istedet for mig, vil De så lave en aftale med mig"[/color] Akio så på ham og vidste Sabrina ikke ønskede at tale med Akio. det havde hun jo selv sagt. Akio ville jo også bare gøre folk var glade. "jeg er som Sabrina tvunget til dette, men jeg ønsker at gøre Sabrina og Dem glade så vis De er ham hun vil ha så har jeg det forslag at De arbejder for mig. for selvfølgelig god lån og et værelse hos mig. Og så kan Sabrina og De ses så ofte i vil. Dog har det den hage at i begge lever her hos mig og at Sabrina stadig siger hun er min kone selv om De så er hendes elsker." det var tydeligt at Akio ønskede hende glad og at han ikke ønskede at gøre hende noget ondt eller tvinge hende til sammenlej med ham. Akio ville dog gerne ha hun fik et barn så familien troede de havde været sammen. at barnete ikke ville ligne Akio var han bedøvene ligeglad med.
David kunne næsten ikke tro sig selv at han rent faktisk overvejede akio's ord og ikke med det samme lod ham vide hvor forkert det lød i hans hoved, men tanken om at kunne få lov at have sabrina, om ikke andet så delvist fik ham til at stå lidt i stilhed og tænke over det, han så over skulderen på prins og slog nogen få svage klik med tungen inden hesten også så ud til at overveje det, næsten som om at de i tankerne diskuterede fordelene og ulempern ved forslaget. De stod lidt sådan, for selv om han tydeligt havde afslørede sig selv nu så var han ligeglad, han frygtede ikke at folk skulle komme efter ham for det og slet ikke at akio ville have held med det hvis han da forsøgte. Prins skrabede lidt i jorden med den ene hov og puffede svagt til david's skulder hvilket fik ham til kort at smile før han igen så på akio "så længe sabrina er indforstået med det er jeg villig til det" sagde han sikkert og begyndte så at gå ind i stalden for at finde en plads til prins "hvor kan jeg stille hans ting ?" Spurgte han og trak udstyret af ham uden at binde ham nogen steder, da han var fuldt ud sikker på at så længe ingen chokere ham eller prøvede at tvinge ham til noget sp skulle han nok blive der.
Post by Akio Minori Takahiro on May 5, 2014 21:14:45 GMT 1
Akio så på dem og kunne regne ud at manden kunne noget med dyr. men hvad var han ikke sikker på. han så på David da han talte. Akio nikkede og piftede. en dreng kom ud fra en dør ind til huset og så på Akio med store øjne. "Vær venlig at hente Fruen" Akio så på drengen der nikkede og løb ind til Sabrina og bukkede for hende og fortalte at Akio havde sendt bud efter hende nu. Akio så på David og så rundt i sin stald. der var mange pladser men kun en var optaget. Akio pegede på en stor buks for enden af stalden. "der er en stor fold lidt her fra som jeg har min hest på. Der kan han også gå og græsse" Akio så på David og trak vejret roligt imens han ventede på Sabrina. han håbede ikke han var nød til at gå ind og hive hende ud. nok var de gift men Akio ønskede ikke at være en der tvang hende til ting pga hendes had til ham.
Han fulgte roligt med og satte prins ind i boxen da han havde fået alt af ham "han er ellers Van til at gå frit med min, men han skal nok venne sig til det... Bare der ikke er fremmede der tager ham" det var tydeligt at snakken om prins fik ham til at falde til ro igen "han kan godt være lidt strid for væsner der ikke kender ham" sagde han ærligt og nussede prins lidt inden han vendte sig og stillede sig op af lågen, afventende med armene over kors "jeg forventer du har passede godt på sabrina" sagde han svagt spørgende for selv om de ikke havde været gift så længe så troede han at det var noget længere end det endeligt var, hvilket nok også var derfor han var så overraskede over intet at have fået at vide. Han tog sin hat af og smed den hen til sadlen tydeligt træt af at have den på inden han igen stillede sig med armene over kors og ventede på sabrina.
Post by Sabrina Van Dall on May 6, 2014 16:04:08 GMT 1
Uden at vide hvad der skete uden foran huset og senere i stalden sad hun roligt på terrassen og der kom da også en tjenestepige med en fad hvorpå der var nogle smurte madder og et glas vand, hvilket passede Sabi fint nok for hun havde jo ikke rigtigt bedt om det helt store, bare lige noget til at tage den værste sult med nu hvor hun ikke havde fået noget i nogle dage. Hun havde næsten lige spist en mad færdig da en tjenestedreng kom og sagde Akio sendte bud efter hende, hvilket bare fik hende til at rulle med øjnene. "Ja ja kommer nu" sagde hun en smule irriteret for nok var han hendes mand, men at han allerede skulle til at hundse med hende, det skulle han ikke helt slippe godt fra. Hun tog sig dog lidt god tid og spiste endnu en mad og drak en smule vand inden hun rejste sig og fulgte med drengen hen imod stalden, så egentlig regnede hun bare med at hendes hest var kommet, selvom det var temmelig hurtigt men hun havde nu heller ingen sans for tid når det kom til stykket. Hun gik roligt ind i stalden og så ikke med første øjekast David men søgte bare Akio "Hvad vil du mig?" spurgte hun lettere irriteret mere fordi hun hellere ville væk fra ham igen, så hun slap for at være tæt på.
Sabrina Van Dall - tidligere hertuginde - 20 år - Gift med Akio
Post by Akio Minori Takahiro on May 6, 2014 16:16:05 GMT 1
Akio ventede roligt og så hvordan David var rolig når han talte om dyr. Akio hørte skridt og så mod døren hvor sabrina kom og snerrede af ham. Akio så på hende og lod blikket glide mod David. "Denne unge mang er kommet med din hest" Akio så på David for at se han reaktion på Sabrina i den sorte dyster kjole. Akio så mod Sabrina og ventede på hendes reaktion. før han forsatte. "jeg har tilbudt ham et job her med husly i palæet.
Da sab kom imod ham stod han først stille, det han havde forventede ville være så meget glæde at han ikke ville kunne holde sig fra at omfavne hende, var så langt fra sandheden som det kunne være i de sekunder, smerten i hans hjerte da han havde fået at vide hun var gift blev tyde i hans øjne igen for alle og en hver der ikke var blind, han bøjede hoved og sukkede dybt inden han rettede sig og lod smilet langsomt snige sig halvt tilbage og blikket i hans øjne blev i samme sikre tempo skiftede ud med den kærlighed han altid havde haft så svært ved at skjule, for selv om hele ideen om at hun var en andens var smertefulde for ham så kunne han alivel ikke stoppe hans hjerte fra at råbe efter hende. "Jeg vidste godt jeg var i vejen engel... Men det kunne da være rart at have hørt det fra dig" sagde han med en blanding af opgivenhed og drillen i stemmen, og selv om det var en evighed siden han havde kaldt hende engel så var han sikker på at hun ville forstå at i hans hjerte var intet ændret, og hans løfter ville altid holde, selv om nogen var sværere end andre. Prins vrinskede kaldene efter hende og dansede lidt i boxen for at få hendes opmærksomhed. David blev dog stadig stående hvor han var, han havde ikke tænkt sig at så meget som røre hende før hun gav tegn til at det var oki, for selv om hendes mand vidste det så var han stadig ikke sikker på om sabrina følte lige så meget for ham som før, men så igen var hans viden om sab og akio's ægteskab også i virkeligheden ikke mere end hvad akio selv havde afslørede da han kom med forslaget om en løsning på kærligheden. "Jeg tager kun i od jobbet hvis du kan holde ud at have mig her" sagde han nu mere drillende end før og rettede sig så han nu stod normalt igen.
Post by Sabrina Van Dall on May 6, 2014 17:40:14 GMT 1
Først så Sabi bare undrende på Akio da han snakkede om en ung mand som var kommet med hendes hest, derefter rettede hun sit blik i samme retning som Akio og så David, hvilket fik hende til at se nærmest chokket på ham, om det var en glædelig eller dårlig overraskelse var ikke til at sige for hun var som stivnet, både hendes hjerte og hendes krop virkede til at være helt i chok. Det virkede til at tage flere minutter hvor hun stod i denne stilling, men det tog ikke andet end nogle sekunder før hun hurtigt så over på Akio før hun så tilbage på David, uden rigtigt at vide hvad hun skulle gøre før hun tog nogle raske skridt imod David og svang ham en lussing med et lettere vredt udtryk i ansigtet. "Det var meningen du skulle redde mig din klaptorsk, det lovede du" sagde hun en anelse irriteret for han havde lovet at redde hende fra ægteskab men nu var det jo ligesom for sent, hun var blevet gift med Akio og det kunne hun ikke bare lige slippe ud af, det var ihvertfald ikke noget som ville se særlig godt ud hvis hun stak af med en stalddreng mens hun var gift. Hun havde ikke ligefrem i sinde at lægge skjul på hendes følelser, specielt ikke nu hvor Akio alligevel regnede med hun elskede en anden til trods for hun ikke havde sagt noget om det og havde nægtet at svare på det spørgsmål. Hun lignede en der nærmest springe af ren og skær vrede over han var kommet en dag for sent til at redde hende, men efter hun havde trukket vejret en smule dybt nogen gange endte hun alligevel med at svinge armene om Davids hals som tegn til at hun alligevel var glad for at se ham, men kun lige ganske kort for Prins krævede hendes opmærksomhed så hun forlod David for at gå hen og ae Prins på mulen med et stille smil på læberne.
Sabrina Van Dall - tidligere hertuginde - 20 år - Gift med Akio
David tog imod lussingen uden at sige noget til det, men dog holdte han hoved væk fra hende til hun lagde armene om ham. Han lagde armene om livet på hende og for et kort øjeblik holde han hende tæt mens han lod hendes duft kredse om ham og fylde ham med en glæde han ikke havde haft længe. Han slap hende igen og lod hende gå forbi ham og hen til prins "med din fars ord, så ønskede du jo selv at jeg skulle forlade dit hjem" han var ærlig men det var tydeligt at han selv havde svært ved at tro på at det var helt sandt "desuden var mit løfte at jeg ville gøre det hvis du bad mig om det" rettede han hende uden at tage øjne fra hende "men jeg kan vel altid dræbe din mand hvis det er det du vil" sagde han med en svag drillende tone i stemmen og så på akio med et roligt blik han håbede han ville forstå betød han ikke havde nogen planer om at gøre ham noget ind til videre. "Jeg gik faktisk ud fra at du var lykkeligt gift siden jeg intede fik at vide" sagde han og det blev nu mere tydeligt at han troede de havde været gift meget længere end de endelig havde det.
Post by Sabrina Van Dall on May 6, 2014 18:11:47 GMT 1
Hun så undrende over mod David mens hun stod og aede Prins så han ikke følte sig glemt. "Og den troede du på? Burde du ikke kende mig bedre?" spurgte hun mere roligt til det med hvad hendes fader havde sagt for det skulle da ikke undre hende at han havde sagt sådan noget men så burde David da havde vidst lidt bedre, selvom det nu ikke helt virkede til at han troede på hendes faders ord men så kunne han nu godt have gjort noget for at komme i kontakt med hende. "Jeg kan jo ikke bede om noget når jeg ikke kan komme i kontakt med dig på grund af alle de ekstra vagter som blev sat i min nærhed". Hun så roligt på Prins som hun stod og aede ham for det føltes som en evighed siden hun havde taget ham med ud at ride i det fri, men det var jo på grund af hendes familie holdt hende inden døre så hun ikke stak af. Akio så blot på David som han stod og snakkede om at dræbe ham, men han valgte ikke at sige noget, men så blot fra den ene til den anden. "Nej Akio virker god nok, han har ihvertfald ikke tvunget mig til noget" sagde hun mere roligt men sank dog en klump ved tanken om hvad der kunne være sket, noget der fik hende til at væmmes ved tanken, men det var nok mest fordi hendes hjerte tilhørte David og det mente hun også kroppen gjorde til trods for der ikke var sket noget imellem dem. "Lykkeligt gift? Vi har været gift siden i går, så hvordan kan man være lykkelig gift når det var i tvang" sagde hun lidt undrende men det var nu også et tegn til at han var en dag forsinket med at redde hende, for det var jo for sent at gøre det selvom ægteskabet nu ikke var helt fuldbyrdet og det blev det nok heller aldrig for hun ville jo ikke.
Sabrina Van Dall - tidligere hertuginde - 20 år - Gift med Akio
Han så roligt på hende og lod hende tale færdig uden at sige noget "mira lod mig ellers tro at det var omkring en uge siden" sagde han en smugle henkastede og gik roligt hen til hende dog uden at røre hende men stod dog tæt på hende "men igen, hun ville vel sige hvad som helst for at få mig til at opgive håbet om at du virkelig kunne elske mig" han sagde det lavt, men gik stadig ud fra at akio kunne høre det "jeg er ligeglad med hans status, og hvad der kommer til at ske med mig, jeg kidnapper dig gerne hvis du vil væk" han hviskede det så lavt at han var sikker på at kun sab ville høre det inden han blidt kyssede hendes kind. "Din øømh... Mand... Har givet mig et tilbud, et jeg ikke kan tage imod uden du også ønsker det" sagde han stille og kiggede hen på akio "jeg kan bo og arbejde her... Og være din så meget du ønsker det... Men udadtil skal du stadig være hans kone, holde facaden og aldrig lade nogen vide hvad der er med os" han så tilbage på sab og ventede på hendes svar "jeg kan ikke tilbyde dig noget godt liv ellers, og selv om jeg bestemt ikke bryder mig om tanken" han så igen på akio "men det er dig der bestemmer det... Jeg vil altid gøre alt for dig" hans stemme var rolig, og hans øjne søgende mens han forventede at få en lussing bare for at have tænkt over tilbudet.
Post by Akio Minori Takahiro on May 6, 2014 19:03:35 GMT 1
Akio så på dem og da han hørte det med at en pige prøvede at få david til at opgive håbet løftede han et øjenbryn. han så på dem og gik roligt mod dem men stoppede så ved hans hest boks og så på den. den hvide hest prustede og bukkede hovedet for Akio. han så mod dem igen og sukkede lidt. "som jeg sagde i nat. jeg ønsker lige lidt dette, men for mig er det at være gift med dig ren forretning. og det at få børn med dig har jeg ingen intentioner om. det kan han få med dig." Akio så på dem og kunne godt mærke kærligheden. han så ned i jorden og vidste at han ikke ville blive elsket eller elske nogle. hans kolde ydre var ikke perfekt men det holdte ham ilive.
Post by Sabrina Van Dall on May 6, 2014 19:14:25 GMT 1
"Mira er en jaloux lille pige, hun vil have hvad der ikke er hendes" sagde hun roligt som om det intet betød, men Mira betød nu heller ikke meget for hende det havde hun ikke gjort siden hun opdagede de begge holdt meget af den samme mand, selvom Sabi ikke havde holdt af ham på samme måde i starten men at Mira ville have ham havde bare gjort hende sur. "Jeg tror ikke du behøver det, begynder at tro dette kunne være et sted hvor jeg kan være mere fri end jeg var på slottet." sagde hun stille som hun så kort hen imod Akio for dette kunne jo være lidt af et fristed for hende hvis Akio ikke var så slem som han gav udtryk for, men igen første gang han ville tvinge hende til noget så ville hun være den som var skredet uanset hvad. "Jeg har spillet fin hele mit liv og jeg har stillet mine krav til det her ægteskab, så at spille hans kone ville ikke være så svært.. Specielt nu hvor jeg har bedt min familie om at holde sig væk herfra for de er ikke velkommende ligesom jeg har bedt hans tante om aldrig at vise sig her igen" sagde hun roligt med et stille smil som hun igen så på David efter at Akio havde snakket for det var jo egentlig en ting de begge kunne være enige om, det der med de ikke havde sinde at gå i seng med hinanden, hun havde jo også allerede krævet hendes eget værelse. Hun vendte sig imod David med et stille smil "Det har aldrig betydet noget for mig om jeg var gift eller ikke. Det eneste der rigtigt betød var at du forblev i mit liv og hvis Akio er så god som han virker til så vil det her være et fristed for os uden pligter og uden status. Men hvis det betyder så meget for dig at være gift med mig så må du hellere gå, for mig er det nemlig lige meget så længe det kan blive som før" sagde hun stille men roligt før hun lænede sig og kyssede ham på kinden, for hvis giftermål betød så meget for ham så kunne hun ikke hjælpe for nu var hun gift med Akio og det var der ikke noget at gøre ved, men hun ville nu stadig gerne have ham i sit liv men det var nu hans valg for hun ville ikke have noget imod han blev, dog så hun imod Akio. "Det der med børn skal ingen af jer forvente lige med det samme, for jeg har altså ikke travlt med at blive mor" sagde hun roligt dog temmelig bestemt, for hun havde specielt ikke travlt på det område for hun følte sig stadig ung og fyldt med liv.
Sabrina Van Dall - tidligere hertuginde - 20 år - Gift med Akio
Han lyttede roligt til dem begge, og så på akio da han talte *jeg bør vel sætte pris på at han er så villig til at lade mig være med hende* tænkte han i stilhed og kunne ikke undgå at beundre akio lidt for hans handlinger, for David vidste med sig selv at han aldrig ville kunne gøre det hvis det havde været ham i situationen. Han lo svagt da han hørte hendes ord om børn "bare rolig, jeg kunne ikke drømme om at ødelægge din smukke krop lige foreløbig" ordene røg bare ud af ham i hans selvanelige drillende tone som sab var så Van til. Han gik tættere på sab og lagde armene om livet på hende og forsøgte at se hende i øjne "jeg vil langt hellere dele min lille evighed med dig sådan her, end at bruge tid om et ønske om ægteskab jeg aldrig har haft i tankerne" hans stemme var kærlig, lige som øjnene der næsten lyste af den samme kærlighed som sab havde set så mange gange før, som om intet i verdnen kunne røre ham så længe han var der med hende. Han så kort prøvede over på akio inden han så tilbage på sab "du vil altid være den eneste der kan ændre mit hjerteslag" sagde han næsten hviskende mens lysten til at kysse hende efterhånden var næsten umulig at holde tilbage.
Hvilken årstid befinder vi os i? Det afgør ugerne:
The List:Uge 19 - 46: 5. år- 19-25: Forår -
26-32: Sommer
33-39: Efterår
40-46: Vinter
!Population!
Hvor mange mutanter og mennesker er der i landene?
Talian:
Nord:
8 Mutanter / 5 Mennesker
Øst:
9 Mutanter / 10 Mennesker
Syd:
11 Mutanter / 1 Menneske
Vest:
8 Mutanter / 1 Mennesker
Kongelige:
1 Mutant / 1 MenneskeMeRosal:
14 Mutanter / 3 Mennesker
Kongelige:
1 Mutant / 0 Mennesker