Friheden får en brat afslutning

[Akio Minori Takahiro]

Akio nikkede til dem som i at det var op til dem. han havde hellere ikke travlt med at få børn. han havde to som faktisk var voksne. hvilket passede ham fint at de var. men de var hans eneste der virkelig forstod ham. han så mod davids lys og sukkede. han ønskede at alle mutanter kunne være lykkelige men det kunne de ikke. verden var som den der havde sat Sabrina og Akio sammen. en verden der kun var ude efter status.
"det er op til jer hvor lang tid det skal tage. dog husk ikke at gøre det for tydeligt for folk uden for dette palæ, og husk at skjule jeres evner"
Akio vendte sig om så han stod med ryggen til dem og gik mod døren. nu skulle de få lidt fred. han vinkede tjenestefolkene med sig som om han ikke var bange for de skulle afsløre noget om det med evner eller kærligheden.

[Sabrina Van Dall]

Det var altid noget at de var enige, men igen det var jo hendes krop så hun bestemte om den skulle bruges til børn eller ikke, men hun havde altså ikke i sinde at få børn selvom hun nok blev nødt til det på et tidspunkt, men det måtte vente til hun faldt lidt mere til ro i hendes personlighed for hun følte stadig længslen efter at kunne ud og ride så hun kunne føle sig rigtig fri med vinden i håret og ingen der bandt hende til noget.
Hun smilede sødt af Davids ord selvom hun dog kort vente opmærksomheden imod Akio "Der er finde kun 3 personer i denne verden der ved hvad jeg er, så det skal du ikke bekymre dig om" sagde hun roligt med et stille smil som Akio forsvandt, men der fandtes kun hendes mor, Mimi og David som vidste hvad hun var, altså foruden Akio men han havde jo fornemmet så i teorien havde hun aldrig sagt noget.
Hun vendte igen opmærksomheden imod David med et stille smil "Hvis du ikke allerede har opdaget det så er Akio mutant, han kan fornemme andre mutanter.. Eller det tror jeg efter hvad der skete i går med han spurgte om hvilken mutant jeg var" sagde hun roligt bare for at David kunne vide de kunne være lidt åbne her med deres evner, ikke at de kunne bruge dem til så meget men alt kunne de vel hvis det blev nødvendigt. Hun kunne jo altid bruge dem på nogen som så hende og David være lidt for glade for hinanden, ikke på venne måden men den anden. Hun lagde armene om hans hals "Du bør næsten se resten af stedet, det er ikke så dårligt.. Det er ikke noget slot men det går an" sagde hun med et smil for de kunne ikke stå her og glo hele dagen selvom det ikke ville gøre hende så meget. "Du har tilfældigvis ikke Nuggi med?" spurgte hun roligt for hun vidste ikke om han kun var kommet med hesten eller han også havde haft hendes vide kat med.

[Deleted]

Han så på akio da han talte og smilede roligt "bare rolig, ud over du og sab er der ingen der har kunne regne mine evner ud uanset hvor indlysende jeg har været" sagde han med en svag latter velvidende at hans evne nok var en af de nemmere at skjule eller lade som om var noget andet. Han havde heller ikke selv nogen planer om at få børn, i hvertfald ikke sådan som han så det nu, for for ham var det eneste vigtige at han havde sab så længe som muligt. Han så lidt efter akio til han var væk før han igen så på sab og holdte hende en smugle tættere "det kunne jeg næsten regne ud, der er noget ved ham, prins kunne også mærke det" sagde han roligt "men så længe han holder det for sig selv er jeg ligeglad med om han er menneske eller mutant" han smilede skævt tydeligt mere rolig når akio ikke var tæt på. Han blok var kærligt mens han lod sig selv forsvinde ned i hendes øjne, han nikkede stille til at han gerne ville se stedet men sagde intet, i stedet gav han hende et dybt kys fyldt med længsel og kærlighed, som havde det været en evighed siden han sidst havde haft hende så tæt. Han lod kysset blive brudt efter lidt tid og så igen kærligt på hende "desværre ikke, jeg kommer fra den gård din far sendte mig hen... Mira var ikke meget for at lede mig her til, men hun er lettere At overtale end hun selv vil stå ved" det sidste han sagde bar en svag latter for når han tænkte over det havde han sikkert været villig til at gøre meget mere for at få den Info han ville have fra hende. Han slap hende langsomt "så vis mig hvad der er værd at se" sagde han i en næsten udfordrende tone, for han skulle vel også finde ud af hvor han kunne gå for ikke at blive set hvis han skulle stjæle noget af sab's tid.

[Sabrina Van Dall]

Sabi så roligt imod David efter at Akio var forsvundet med nogle af de andre tjenestefolk, måske hun kunne blive lidt fri for hold nu men igen hun måtte snakke lidt med Akio omkring den dreng der havde fulgt efter hende og irriteret hende noget så grusomt, nok var hun vant til tjenestefolk men ikke at de hele tiden fulgte efter hende.
"Jeg synes også bare du skulle vide det, for han ved allerede at du er. Så tror det er hans evne, selvom hans udseende burde afslører ham lidt mere" sagde hun med et lille smil dog også en lidt eftertænksom mine for han lignede ikke så mange andre, så mange ville sikkert sige at han var mutant allerede uden at vide det så det ville nok ikke altid være særlig sikkert at gå rundt med ham men nu hvor hun havde afskåret hendes familie og hans tante så blev de nok ikke inviteret til mange fester alligevel, så det gik vel alligevel.
Sabi kunne ikke lade være med at smile lidt i kysset selvom hun gengældte det med længsel efter at mærke hans kys igen, for det følte som en evighed siden at de kunne snige sig til at være sammen på denne måde, den måde hvor de kunne vise at de faktisk var glade for hinanden, da han brød kysset igen kom et mindre rødt skær over hendes kinder og et sødt smil over hendes læber. "Men du er her nu, og det betyder også en del.. Akio har sendt tjenestefolk efter Nuggi og mine ting, så har jeg ikke længere nogen tilknytning til slottet" sagde hun roligt for det betød da en del at han var her men hun ville nu alligevel savne hendes kat i længden, den havde jo været sammen med hende nogle år og havde da været hendes trøst lige så længe.
Hun trådte lidt fra ham men tog hans hånd og begyndte at gå væk med ham for hun regnede med at Prins var et godt sted nu, hvor nogen ville tage sig af ham, blandt andet David så han ville ikke blive urolig for nye omgivelser nu hvor de skulle blive boende her. Hun trak ham roligt med ud af stalden og op imod huset hvor hun ville bruge de næste timer på at vise ham rundt, men hun forsøgte nu også at finde Akio da der stadig var nogle ting som skulle på plads inden hun kunne sove i nat for hun skulle lige være sikker på at hun kunne få lov at sove i sin egen seng og ikke behøvede at være i samme værelse som Akio.