Post by Lucifer Abbadon on May 6, 2013 19:04:18 GMT 1
Han kiggede tilbage på hende i det at de lige var nået til hans hus i det at hun havde stillet ham spørgsmålet om hans navn. "Lucifer" svarede han kort og åbnede døren ind til stuen. Huset der ud af til virkede som alle andre i det fattige kvarter var inden for lige så velmøbleret og velholdt som et hus i de fine kvartere. Han trådte ind og holdte døren for hende. "Kom inden for i min ydmyge bolig, så kan du selv bestemme hvad der skal laves af mad i aften" sagde han og bukkede med et smil som en tjener ville gøre for de fine damer. Han havde endnu ikke besluttet sig for om at hun var værd at stole på, men hun virkede som godt selvskab, noget han ikke havde haft i lang tid, så at sænke paraderne en smule så han intet galt i.
Post by Nemo Nevermind on May 6, 2013 19:15:18 GMT 1
"Jamen godaften til dig så Lucifer.."
[/color] sagde hun roligt med et lidt drillende smil for så fik de en lidt mere normal præsentation, selvom det nu ikke altid var så normalt for hende for hun løb jo ind i mange hun ikke kendte navnet på og snakkede med dem som om de var gamle venner. En mild latter kom over hendes læber da han holdt døren for hende som man ellers gjorde ved de finere damer. "Så galant man er"[/color] sagde hun drillende som hun trådte ind i huset og stillede sig lidt fra døren og så sig rundt, for det var jo ikke lige det man forventede med det udseende huset havde. "Det kommer an på hvad du har, for jeg kan godt selv lave maden.. har fået at vide jeg skulle være en god kok"[/color] sagde hun roligt som hun vendte sig imod ham efter hun havde kigget sig en smule rundt for hun skulle jo nok få tid til at undersøge huset senere. På et eller andet plan regnede hun ikke med at han ville lade hende lave maden da hun var fremmed så hun kunne nok finde på at forgifte ham, selvom hun just ikke havde nogen grund til det lige nu, men det kunne være han tænkte sådan. Det var måske bare hende som var en smule godtroende, eller virkede som en der var det. [/blockquote]
Post by Lucifer Abbadon on May 6, 2013 19:25:02 GMT 1
Han lukkede døren efter hende. "Skal jeg også tage frakken frue" sagde han lidt drillende, til trods for at smilet var blevet mindre. Han var ikke sikker på at han turde lade hende stå for maden alene, en fremmede som lige var kommet ind i hans hus, og som havde set at der var rigeligt af værdi kunne nemt finde på at forgifte ham, men samtidig var det lang tid siden at han havde haft en at snakke med. "Hvad med at vi laver den sammen" sagde han venligt og gik over mod komfuret og de mange køkkenredskaber. Han havde alle mulige forskellige krydderier, saltet kød, vin, ja næsten alt hvad hjertet kunne begære. "Så hvilken ret skal det så være" spurgte han, let smilende og begyndte at tænde op i komfuret.
Post by Nemo Nevermind on May 6, 2013 19:36:11 GMT 1
Atter kom Nemo til at grine af ham da han bad om frakken, selvom det var tydeligt at hun ikke havde nogen på, så det var jo lidt sjovt, men hun lod være med at kommentere på det for det måtte han da selv rode med. "så længe du ikke kommer for meget i vejen så fint nok"
[/color] sagde hun roligt med et skævt smil for hun var ikke ligefrem den mest sociale når hun var i køkkenet for det havde i mange år været hendes domæne og der brød hun sig ikke om at nogen trængte ind, men igen hun kunne godt forstå ham når han gerne ville være der og se hvad hun lavede. Hun fulgte roligt efter ham hen til hans komfur men dog ikke hele vejen da hun begyndte at undersøge skabe og krukker for at finde ud af hvad han havde. "Siden jeg ikke gider stå her hele natten, bliver det en simpel men lækker gryderet som mætter en del"[/color] sagde hun roligt som hun begyndte at stille forskellige ting frem efter hun havde duftet til nogle af tingene bare for at finde ud af om de var ordentlige eller bare de rigtige. "Hvis du kunne finde en større gryde og proppe noget oile i så ville det være en hjælp"[/color] sagde hun roligt og virkede nærmest som om hun befandt sig godt i et køkken, ihvertfald når hun kendte de forskellige ting der fandtes og hun bare kunne få lov til at gøre som hun ville. "Hvor gemmer du et skære bræt eller skal jeg bare skære på bordet?"[/color] spurgte hun igen roligt med et lettere tilfreds smil som hun begyndte at finde nogle forskellige knive frem og mærkede kort om de var skarpe nok. [/blockquote]
Come Children of the world
I take you away from the pain and sorrow.
Be enchanted of me and forget all you know.
Until I leave once again.
Post by Lucifer Abbadon on May 6, 2013 19:45:47 GMT 1
Han pegede hurtigt på en af skabene hvor der var et skærebræt i, mens han selv fandt en stor gryde frem. Han var forundret over den pludselige drejning hendes personlighed havde taget i et køkken. Hun virkede mere fokuseret og hjemmevant end han nogensinde selv havde i sit eget køkken. Mens han hældte noget olie i gryden smilede han skævt over til hende. "Ved du hvad" sagde han, og satte olien på plads. "Du virker så professionel, så jeg tror bare at min mangel på kokkeevner kommer i vejen, så hvis du vil kan du tage det herfra" sagde han venligt. Der var noget over hende som fik ham til at stole på at hun ikke ville gøre ham ondt. Men til trods for sin mavefornemmelse omkring hende var han stadig på vagt, især fordi hun stod og kiggede de mange store knive igennem, og han selv kun havde sin lille kniv i baglommen.
Post by Nemo Nevermind on May 6, 2013 19:57:41 GMT 1
Hvis han blev forundret så hurtigt over hendes personlighed, ville der vente mange overraskelser endnu for hun var en kvinde fyldt med modsætninger, noget kvinder generelt nok var men hun var det ret meget fordi hun også havde en ret barnlig sjæl når det kom til stykket, og det var ikke altid en god ting. Hun så roligt over på ham da hun var i færd med at mærke om en kniv var skarp nok, men han snakkede jo til hende så hun måtte hellere give ham opmærksomheden. "Du må gerne være herude og underholde mig, jeg kan godt gøre 2 ting på en gang"
[/color] sagde hun roligt med et skævt smil før hun vendte opmærksomheden imod kniven igen som hun bare lagde på bordet inden hun tog noget af det tørrede kød og skar det i mindre stykker for at det kunne være i en mundfuld når de endelig skulle til at spise men først skulle det hele jo bare lige tilbederes. "Burde du egentlig ikke være en bedre kok hvis du bor her alene?"[/color] spurgte hun roligt for de kunne jo lige så godt snakke om et eller andet og han ville sikkert ikke afsløre meget om sig selv men det her kunne han vidst godt afsløre for det var jo ikke nogen stor hemmelighed at visse mænd ikke kunne lave mad. [/blockquote]
Come Children of the world
I take you away from the pain and sorrow.
Be enchanted of me and forget all you know.
Until I leave once again.
Post by Lucifer Abbadon on May 6, 2013 20:12:58 GMT 1
Han gik over mod pejsen og begyndte at tænde op. "Jeg har vel aldrig gidet tage mig tid til at lære det, jeg spiser som regel ude" sagde han og rodede lidt rundt pejsen for at forsøge at få gang i ilden, for nok var det forår, men natten kunne stadig blive kold. "men hvad med dig?" spurgte han og kiggede over på hende med et lille smil. "Hvordan er du blevet så god til at lave mad, jeg troede at de fleste her i den vestlige del ikke havde råd til køkken" sagde han og vendte endnu en gang sit blik mod pejsen. Det var underligt at Nemo var så god til at kokkerere, til trods for at hun bare virkede som endnu et gadebarn.
Post by Nemo Nevermind on May 6, 2013 20:22:46 GMT 1
Hun skimtede kort over til ham da han tændte op eller forsøgte på det, men hun valgte dog ikke at drille ham selvom det kriblede i hendes fingre at give ham et chok men hun ville endnu ikke afsløre at hun var mutant for det kunne jo være hun skulle bruge det til overraskelses moment. "Der er jo nogen der kan"
[/color] sagde hun roligt som hun kocenterede sig om maden igen, hvor hun smed kødet op i den varme gryde så man kunne høre det sitre da hun smed det i. "Det havde vi heller ikke"[/color] sagde hun med et lidt mindre stemme men dog med et skævt smil som hun tænkte tilbage på hendes hæslige familie som hun kun var glad for at slippe for. "Mine evner som tyv har ikke altid være gode.. Men jeg var heldig at den rige mand jeg stjal fra ikke tilkaldte vagterne, tilgengæld kidnappede han mig og holdt mig som slave, så måtte jo lærer at lave mad"[/color] hendes stemme var mere rolig som hun gik over til krydderierne igen og valgte at tage nogle af dem som hun proppede ned i gryden til kødet før hun tog en grydeske og rodede lidt rundt i det, kun for at gå væk fra det igen og begynde på nogle af de forskellige grønsager og frugter hun ville have i, ligesom hun ville have en smule kokosmælk i bare for at give den fylde. [/blockquote]
Come Children of the world
I take you away from the pain and sorrow.
Be enchanted of me and forget all you know.
Until I leave once again.
Post by Lucifer Abbadon on May 6, 2013 20:33:00 GMT 1
Han kiggede på hende i det at hun fortalte om sin baggrund, og han kunne mærke vreden fylde hans sind. *Endnu et eksempel på at vi ville bedre uden adelige* tænkte han. Hans vejtrækning blev tydeligt mere besværet da han forsøgte ikke at komme med mange grimme ord om den adelsmand der havde gjort det. Han tog en dyb indånding. "Folk som ham er de værste, folk der bliver givet magt, og udelukkende bruger den på at fremme sig selv og pisse på dem som er under dem" sagde han vredt, mens at han stak mere og mere til træet i pejsen hvor at flammer så småt var ved at få fat. "Folk som ham børe låses inde og rådne op et sted hvor de ikke misbruger den magt de har fået." Han rejste sig og gik over til Nemo. "Jeg tager et bad" sagde han kort og gik videre forbi. Han havde ikke styr på sine tanker, alene det at Nemo havde nævnt hende fortid havde fået ham til at tænke på sin egen, og sorgen var ved at hæle ind på ham igen.
Post by Nemo Nevermind on May 6, 2013 20:43:55 GMT 1
Det kunne godt ske han så det som noget dårligt men Nemo havde været glad for at komme væk fra hendes afskyelige familie, for hvis det ikke var sket så var hun sikkert død i dag på grund af alle de tæsk hun fik. Så da han begyndte at snakke grimt om den mand som kidnappede hende lagde hun hårdt kniven fladt mod bordet og sendte Lucifer et vredt og advarende blik, det virkede nærmest som om der stod flammer ud af hendes øjne selvom der ikke var nogle men ilden blussede hurtigere op. "Hvis vi skal forblive gode venner, så siger du aldrig sådan noget om ham igen.. Han redde mig fra min afskyelige familie.. Hvis han ikke havde gjort det var jeg død i dag"
[/color] sagde hun vredt men forsøgte dog at beherske sig så hun vendte igen opmærksomheden imod madlavningen som hun begyndte at hakke med en tydelig vrede i kroppen, som hun fik hakket nogle af tingene og smed dem over i gryden til de andre ting hun allerede havde proppet i, alt imens hun begyndte mumle vredt for sig selv. Så det var nu Lucifer skulle passe en del på fordi han havde fundet hendes svage punkt, fordi hun holdt meget af hendes kidnapper fordi han havde givet hende en chance for at leve uden smerte og sorg samtidig med at han havde lært hende flere forskellige ting, så hun skyldte den mand alt. [/blockquote]
Come Children of the world
I take you away from the pain and sorrow.
Be enchanted of me and forget all you know.
Until I leave once again.
Post by Lucifer Abbadon on May 6, 2013 21:09:05 GMT 1
Han stoppede i døråbningen mellem stuen og soveværelset. At hun var blevet så sur forstod han ikke, at blive kidnappet af en adelig og brugt som slave kunne da kun være værre end noget hendes familie kunne udsætte hende for. Han trak vejret dybt og forsøgte at beherske sig. "Jeg har levet på gaden hele mit liv, jeg har set alt hvad de adelige har gjort. At der skulle være en enkelt der har sin menneskelighed intakt er noget jeg har svært ved at tro" sagde han roligt, men tydeligt mere koldt. "Jeg har set den måde de behandler alle der er under dem, hele denne bydel er et stort bevis på deres manglende evne til at varetage deres job, og her kommer du og siger at du er taknemmelig over for en af dem som lader alle her i fattigkvarteret side og rådne op" sagde han, denne gang mere vredt. Han havde gjort den person som stod og lavede maden vred, et uklogt træk vidste han, og derfor ville han ikke forlade hendes side foreløbig.
Post by Nemo Nevermind on May 6, 2013 21:26:39 GMT 1
Nemo forsøgte virkelig at beherske sig for hun havde sådan en lyst til at kaste noget efter ham, og ikke i dril men mere knive eller måske ildkugler bare for at sætte ild til hele huset, for så ville han jo nok være forsvarsløs da der ikke ville være nogen skygger at gemme sig i, men det ville også være for åbenlyst overfor nysgerrige øjne uden for. "Jack var ikke nogen adelig.. han var kun rig.. Men han var god, rar og sød.. En herre jeg med glæde ville tjene hele mit liv.."
[/color] sagde hun lettere vredt og spydigt som hun igen vendte opmærksomheden imod ham fordi han bare ikke ville lade hende være alene med hendes vrede, det endte jo med at hun gjorde skade på ham. "Selvfølgelig er jeg taknemmelig overfor hvad han gjorde.. Han tog mig væk fra gaden efter mine forældre havde smidt mig der når de ikke brugte mig til at afreagere på.. Jack slog mig aldrig! Han lærte mig at læse, skrive og regne og det eneste jeg skulle til gengæld var at lave mad og gøre rent.."[/color] sagde hun vredt og måtte knuge fingerne hårdt sammen for ikke at få ild til at flyve over i hendes hånd og kaste den imod ham eller sætte alt i et flammehav, selvom hun ikke helt kunne styre at ilden virkede til at vokse og virke mere faretruende. "Jeg tror du er blind eller så er du bare misundelig.. Måske skammer du dig over at ville leve de rigere livs fordi du helst vil være et gadebarn.."[/color].. Hun var rasende så hun opgav helt at lave mad, men ende dog med at gå over for at tage gryden af uden at bruge gydelapper eller noget andet til at tage den varme gryde som hun bare satte over på bordet, måske en anelse hårdt. Stemmen i hendes hoved blev vagt til live og virkede som til at forsøge at overtale hende, selvom Lucifer ikke kunne høre det.. *Brænd ham.. Brænd hele huset end.. Han vil skade Jack.. Han vil skade dig*, for Nemo var det så fristende at følge stemmen i hendes hoved, men lige nu var der noget som holdt hende tilbage selvom der ikke skulle meget til før hun endte med at falde udover kanten, den kant som gjorde hun ikke gjorde som stemmen sagde men kun lyttede. [/blockquote]
Come Children of the world
I take you away from the pain and sorrow.
Be enchanted of me and forget all you know.
Until I leave once again.
Post by Lucifer Abbadon on May 8, 2013 18:35:58 GMT 1
Han trak vejret dybt og sukkede. Det var tydeligt at diskussionen ikke ville føre noget godt med sig, så han besluttede sig for at droppe det. "Okay så, sådan som du beskriver ham, så lyder ham Jack god nok, og hvis hvad du siger er sandt, så håber jeg at andre kan lære noget fra ham" sagde han med en mere venlig tone. Det var lang tid siden at Lucifer havde haft nogen at snakke med, og en som ellers virkede så meget som ham selv var en som han gerne ville lære bedre at kende. "Jeg ville ønske at der havde været en Jack til at tage sig af mig, og alle andre her" sagde han venligt. At diskutere med hende brød han sig ikke om, og hvis hun talte sandt var der måske stadig en rig eller to med et hjerte, og hun havde vel bare mødt en af dem. Desuden kendte hun hans identitet, så at gøre sig meget uvenner med hende var nok meget uklogt.
Post by Nemo Nevermind on May 8, 2013 18:48:21 GMT 1
Hendes vejrtrækning var dyb som hans for hun var rasende men lige nu forsøgte hun at beherske sig fordi hun jo ikke ville vise at hun var mutant og så det hun ikke ville sætte ild i hele hytten. Et stille suk måtte da forlade hendes læber da han sagde andre kunne lærer af Jack "Det ved jeg ikke om de kan.. Jeg ved ikke en gang om han er død eller i live"
[/color] sagde hun lidt mere stille og lidt mere rolig for hun vidste jo ikke hvad han gik og lavede fordi huset altid var tomt når hun kom hjem til ham. "Der findes en del som Jack.. Det gælder bare om at være de rigtige steder eller charmere sig nok ind"[/color] sagde hun roligt som hun så på gryden som hun stod og så ned i fordi hun ikke havde lyst til at se hen på Lucifer, men nu var hun også blevet mere rolig ligesom ilden virkede til bare at være sig selv. "Gå i bad med dig, så jeg kan få noget ro til at lave det færdig"[/color] forsatte hun med den mere rolige tone som hun sendte ham et lille smil da de brune øjne så hen på ham inden de igen så på gryden men det var kun lige for at tage den op i hænderne igen og sætte den over på komfuret så det kunne få noget varme. [/blockquote]
Come Children of the world
I take you away from the pain and sorrow.
Be enchanted of me and forget all you know.
Until I leave once again.
Post by Lucifer Abbadon on May 8, 2013 21:17:14 GMT 1
Han vendte om for at gå ud i bad, stoppede kort i døråbningen for at kigge en sidste gang over på hende for at forsikre sig for at hun ikke var rasende længere. Da hun virkede til at have sine følelser under kontrol igen smilede han let for sig selv og gik ud på badeværelset. Han lukkede døren efter sig, men som alle andre døre i hans hus kunne den ikke låses, en fejl han først nu blev klar over da der normalt ikke var gæster. *Hun kommer vel nok ikke herud* tænkte han, trak på skuldrene og begyndte at klæde sig af. Da alt tøjet var af gik han over til spejlet, tog en lille kniv der lå ved siden af, og forsigtigt skar han snoren over som holdt hans klap for øjet. Nænsomt løsenede han snoren, og tog klappen af. Han sukkede dybt imens han kiggede på sit ødelagte højre øje, helt ugenkendeligt i forhold til hans venstre. Han trådte ind under bruseren og startede for vandet.
Hvilken årstid befinder vi os i? Det afgør ugerne:
The List:Uge 19 - 46: 5. år- 19-25: Forår -
26-32: Sommer
33-39: Efterår
40-46: Vinter
!Population!
Hvor mange mutanter og mennesker er der i landene?
Talian:
Nord:
8 Mutanter / 5 Mennesker
Øst:
9 Mutanter / 10 Mennesker
Syd:
11 Mutanter / 1 Menneske
Vest:
8 Mutanter / 1 Mennesker
Kongelige:
1 Mutant / 1 MenneskeMeRosal:
14 Mutanter / 3 Mennesker
Kongelige:
1 Mutant / 0 Mennesker