A Night of fun or fear? (fortsat)

[Nemo Nevermind]

Hendes følelser var atter i nogenlunde kontrol men det havde nær gået galt, det havde kun været spørgsmål om endnu et rap svar fra ham før ilden havde bredt sig i køkkenet, selvom hun havde forsøgt at forhindre det. Lige nu diskutere hun dog med stemmen i hendes hoved, dog ikke højt fordi hun ikke ville have han hørte det hvis hun kom til at råbe.
Hun fik de sidste ting i gryden efter den var blevet varm så det skulle bare have lov til at simre en smule, så hun begyndte at gå rundt i huset bare for at se hvad huset ellers bød på men stoppede dog foran en dør hvor der var larm inde bag ved, så hun regnede med at han var derinde. Hun stod lidt og overvejede om hun skulle sige maden var næsten klar eller lade ham bade færdig, men inden hun nåede at tænke tanken helt færdig åbnede hun døren og så ind i rummet. "Maden er næsten klar, så du må nok hellere klæde dig på igen"

[/color] sagde hun roligt som om intet pinligt eller noget var sket.
[/blockquote]

[Lucifer Abbadon]

Vandet der løb ned over hans krop var afslappende og lige hvad han havde haft brug for, for at få deres lille skænderi ud af kroppen. Han kunne høre hende gå og rode rundt i køkkenet. *Så har jeg vel tid nok* tænkte han og lukkede venstre øje, hvilket efterlod ham blind. Han skyllede blidt, men grundigt sit højre øje. Normalt ville smerten være uudholdelig, men han var blevet vant til den og så den bare som endnu en del af hverdagen. Fordi han var så optaget af at vaske sit øje lagde han ikke mærke til at lydene fra køkkenet stoppede, eller fodtrinende der kom mod badeværelset. I samme sekund at døren gik op åbnede han igen venstre øje, dækkede for sine private dele og kiggede over på Nemo. Ikke endnu et sekund var gået før han blev rød i ansigtet, hurtigt dækkede sit højre øje og vendte sig den anden vej. "Ja, jeg er der om lidt" sagde han lettere nervøst.

[Nemo Nevermind]

At han ikke havde lagt mærke til hende var nu ikke noget under for hun havde med tiden lært at gå nogenlunde lydløst igennem et hus, fordi Jack skulle have fred og så var det bedst ikke at larme og dermed kun blive set når han ville se en, ikke at hun fandt noget dårligt i det for det var da en god egenskab.
Da han pludselig dækkede sig til så godt han kunne så hun bare roligt og en anelse undrende på ham som hun så fra hans ansigt til hans fødder og så tilbage igen på hans ansigt, som om hun ikke forstod hvorfor han dækkede sig til. "Du har altså ikke noget jeg ikke har set før, og det øje skal vi lige kigge på efter maden"

[/color] sagde hun roligt men en anelse undrende for hun forstod ikke at der var visse ting som folk var generte eller nervøse overfor, fordi hun ikke selv følte generthed hvilket betød hun ikke havde noget problem med at vandre nøgen rundt hvis det var, dog gjorde hun det ikke fordi hun ville ikke overfalde på grund af det. Hun endte med at ryste på hovedet inden hun gik ud og lukkede døren bag sig for at gå hen til køkkenet igen for at kigge til maden men også for at få finde skåle samt bestik frem, hvis hun kunne finde dem.
[/blockquote]

[Lucifer Abbadon]

Da hun var gået sukkede han dybt af lettelse. *Har hun ingen hæmninger* tænkte han og trådte ud af bruseren. Han var underligt nok ikke så vred over at hun bare var gået ind, nok fordi hun virkede så rolig omkring det, hvad han dog ikke brød sig om var at hun havde set og kommenteret hans øje, en del af hans fortid som helst skulle glemmes. Han gik ud fra badeværelset og ind på sit eget værelse, hvor at han hurtigt fandt et par sorte bukser, og en hvid t-shirt. Efter hurtigt at være kommet i tøjet fandt han snor frem, og en ny klap som han hurtigt fik sat fast så at hans højre øje igen var dækket. Med endnu vådt hår gik han ind i stuen igen og kiggede på Nemo. "Normalt plejer man at banke på inden" sagde han en smule drillende.

[Nemo Nevermind]

Hun tænkte just ikke over hvad hun lige havde set for hendes tanker var allerede gået videre og koncentrerede sig igen om maden og finde forskellige ting frem som hun satte ved det hun troede var spisebordet så hun dækkede det bare op som hun lod maden få det sidste varme, bare så det ikke blev koldt indtil Lucifer kom tilbage igen. Hun stod netop og smagte det til en sidste gang så hun havde en ske i munden da han trådte ind og hun så undrende over på ham inden hun måtte fjerne skeen for at svare. "Når ja det gør man jo nok.. Men så ville jeg jo ikke have set din sjove reaktion"

[/color] sagde hun med et lidt drillende smil inden hun lagde skeen fra sig for at tage gryden af komfuret endnu en gang men denne gang tænkte hun sig mere om og brugte nogle grydelapper for at stille den over på bordet inden hun slukkede for komfuret og begyndte at øse op, stadig som om intet var sket tidligere for hun ville nok gøre det igen, eftersom hun nok ville glemme den del igen eftersom hun følte sig hjemme så hun ville bare vandre rundt som hun nu gerne ville.
Hun tog skålene med over på bordet og satte dem før hun selv satte sig på stolen og ventede på han begyndte at spise så hun kunne finde ud af om den kunne accepteres, selv havde hun ment den havde smagt godt da hun havde prøvesmagt. Godt krydret selvom det ikke var på en måde der brændte ned i halsen, men lige tilpas så der var godt med smag.
[/blockquote]

[Lucifer Abbadon]

Han grinte lidt af hendes svar. Hun var tydeligvis ikke klar over de normale etiketter i et hjem, eller også valgte hun ikke at følge dem, men Lucifer valgte ikke at kommentere det. "Sjove reaktion?" sagde han en smule undrende, men med et smil på læben mens at han satte sig til bords. "Normalt er sjovt ikke lige det ord man bruger for det ansigtsudtryk jeg havde" sagde han venligt og kiggede sultent på maden mens hun øsede op. Han ventede med at smage til hun havde sat sig, og tog derefter en første prøvende skefuld. Han mindedes ikke at have fået så god mad længe, og da slet ikke noget han selv havde lavet. "Det smager fantastisk" sagde han og kiggede smilende på hende inden at han igen begyndte at spise.

[Nemo Nevermind]

"At dække dig til"

[/color] svarede hun bare med et drillende smil for det fandt hun jo ganske morsomt, og egentlig lidt kært men det behøvede han jo ikke at vide men man kunne tro han ikke var vant til at se en kvinde nøgen. "Nej hvad er det nu folk kalder det... Pinlig berørt eller genert?"[/color] sagde hun lidt tænksomt for hun var ikke helt sikker på forskellen og om der overhovedet var en forskel på de 2 ting, men det måtte han jo bedst vide for han følte det og det gjorde hun ikke ligefrem.
Hun sad roligt og ventede på at han smagte på maden inden hun sendte ham et roligt smil. "Det var godt, for det var jo meningen"[/color] sagde hun roligt inden hun selv begyndte at spise, lidt for at vise at hun ikke havde proppet noget ekstra i det men igen han havde jo set hende med skeen i munden da hun smagte på det men igen hun kunne jo have proppet noget i senere. Selvom hun vidst fjernede alt tvivlen da hun selv begyndte at spise af den, noget der var tiltrængt for hun havde ikke fået andet end suppe i flere dage så hun var måske tyndere end hvad tøjet viste.
[/blockquote]

[Lucifer Abbadon]

Han grinte kort af hende kommentarer. "Ikke så meget pinligt berørt, mere overrasket. Jeg havde ikke regnet med at du pludselig ville komme brasende ind" sagde han og kiggede kort på hende med et skævt smil. Han kom pludselig i tanke om hvad hun havde sagt derude, at hun ville se hans øje efter maden. Han begyndte bevidst at spise langsommere for at trække tiden lidt ud, så hun forhåbentlig ville glemme det igen. "Men hvad lever du så af her på gaden" spurgte han naturligt, og kiggede smilende på hende. Egentlig havde han en meget god idé om hvad hun lavede, men han var lettere desperat for at skifte hendes tanker væk fra ham selv, og hans øje.

[Nemo Nevermind]

Nemo smilede bare drillende til ham "Jeg er ikke ligefrem en der råber, og skulle jo være sikker på du hørte mig"

[/color] sagde hun roligt for hun så jo logikken i det, selvom det måske ikke var helt logisk for andre end hende selv, for hun kunne jo bare have stået uden for døren og banket højt og hævet stemmen, men det var just ikke noget hun gjorde.
Det med øjet tænkte hun just ikke over lige nu for hun sad bare og nød hendes mad, nu hvor hun endelig fik noget godt at spise. "Hovedsaglig suppe, hvis jeg ikke spiser hjemme ved folk jeg kender.. Forsøger at skrabe nok sammen til at krydder vandet så det ikke bare er varm vand"[/color] svarede hun roligt for det var jo ikke nogen hemmelighed at hun hovedsaglig levede af suppe eller hvad hun egentlig bare lige kunne snubbe i boder eller butikker eller fra folks kurve. "Du bor temmelig fint af en som siger han er et gadebarn"[/color] sagde hun blot lidt som hentydning til deres tidligere diskussion om at han ikke mente adelige var gode nok, men alligevel havde en livsstil der mindede om deres så hun kunne ikke se hvorfor de var så forskellige når det kom til stykket, og om han hovedet kunne leve på gaden uden alle disse finde ting omkring dem.
[/blockquote]

[Lucifer Abbadon]

Han smilede lidt. Han kunne egentlig godt se det underlige i at han selv boede så fint, og dog havde set sig så sur på de adelige. "Alt hvad jeg har her er noget som tidligere har tilhørt adelige. Jeg kan bruge min evne til at fragte ting med mig i skyggerne, så at få dem ud var nemt" sagde han. "Men som jeg ser det, så fortjener de adelige ikke alt hvad de har. Det meste af deres magt og rigdom er blevet givet til dem, og det eneste de gør med den er at pynte sig og øge deres egne rigdomme. Som jeg ser det er der intet galt i at jeg tager lidt fra dem" sagde han. Egentlig følte han sig mest af alt vred på de adelige på grund af det misbrug han havde været udsat for, og ville derfor straffe dem., men det kunne han ikke sige, det ville udvikle sig til en alt for personlig samtale. "Du skal altid være velkommen til at bruge det som er her, døren er ikke låst" sagde han med henblik på at hun ikke virkede til at bryde sig om den suppe hun lavede med sine egne ingredienser.

[Nemo Nevermind]

Nemo sad roligt og lyttede til ham "Jeg tror stadig du er en smule misundelig på deres ting.. Ihvertfald siden du beholder dem i stedet for at give dem til nogen som trænger mere til det"

[/color] sagde hun roligt som hun betragtede ham med øjne der ikke rigtigt viste nogen former for følelser. Hun tog endnu en mundfuld af maden og tyggede sig roligt igennem den mens hun så på ham med nærmest intense øjne, som om hun studerede hvert eneste af hans trak i ansigtet.
"Det der burde jeg ikke vide.. Du taler til en tyv .. jeg kunne jo finde på at tage tingene"[/color] sagde hun roligt for hun ville jo ikke tøve med at stjæle noget fra ham hvis hun gik og manglede penge eller bare manglede noget, og han kunne jo fortryde det han sagde senere på aftenen ligesom hun kunne fortryde at komme her og dermed ville tage hans hævn, derfor var det måske en dum ting at hun egentlig vidste hvor han boede, det kunne jo være han pludselig ikke havde noget at vende hjem til.
[/blockquote]