Post by Devin Jared Lynwood on Nov 11, 2012 18:36:43 GMT 1
Jared hørte hvordan en bratste ind af døren, men holdte sine øjne lukket og manden i rummet havde rejst sig. Jared genkendte stemmen, som talte til ham og han lyttede ganske roligt og opmærksomt, på trods af hans irriteret udtryk i ansigtet. Manden stod stadig ikke langt fra dem begge og stirrede mistroisk på tøssen, som havde faret ind og råbt Jareds kaldenavn på den måde. Manden, kvinden og den anden mand, som skulle holde øje med Talija var alle sammen ganske nye i forhold til hende. De havde stadig vise tendenser til at gå imod Jareds ord og Jared havde et par gange bevist overfor dem at det ikke var smarteste. Dog anede han intet om hvilke ting, som der foregik på værelset over dem. Jared forstod godt hendes undren og lagde sin hånd imod hans ansigt for at skygge for den smule lys, som faldt imod ham. Rummet havde et vindue, som var dækket af et par stykker træ, men ikke ordenligt, så sollyset stadig fandt ind. Jared åbnede forsigtigt øjnene, som han var sikker på at lyset ikke ramte imod hans øjne. Han åbnede dem dog ikke ret meget og så imod hende. Han turde ikke rigtig åbne dem meget mere end det, da rummet var forholdsvis godt oplyst efter hans mening.. ”Hvad har du fundet ud af?” spurgte Jared i en rolig tone, men kunne dog alligevel ikke skjule hans irritation omkring lysset. Han valgte ikke at svare på spørgsmålet, da han var mere interesseret i hvad hun havde fundet ud af.. Manden kiggede fra den ene til anden, stadig ikke helt sikker på om man kunne stole på denne kvinde foran ham.
I can cut my heart out just like you do
And I can suck the life out of it just like you do
-
For when commitment is a dirty word
You can't afford to ever slip or let down your guard
'Cause you're not big in my life
And I'm not big in your life
Post by Clarié Eomie Infiena on Nov 11, 2012 19:43:45 GMT 1
Clarié tog sig ikke af de andre oprørere. Hun genkendte dem ikke og syntes derfor ikke de krævede en hilsen, desuden havde hun kun noget at diskutere med Jared. Bare måden hun havde tiltalt ham på måtte da gøre det klart at hun kendte ham og vidste nøjagtigt hvad og hvem han var. Det gjorde hende ikke noget at de ikke kendte hende. Han valgte ikke at svare på hendes spørgsmål, men det undrede hende ikke, i stedet spurgte han til den mission han havde givet hende og hun genvandt begejstringen fra hendes entré. Hun krydsede rummet uden at se hverken kvinden eller manden som en trussel, hun kastede et kort blik på dem inden hun valgte at ignorere dem. Hun satte sig ved siden af Jared da han valgte ikke at rejse sig eller sætte sig op. Hun trak nogle papirer frem fra sit bælte og bandt snoren der holdt dem rullet sammen op og holdt det i hånden mens hun foldede det stive papir ud. "Dine mistanker var rigtige nok, men som forventet var der mange detaljer vedrørende evnen som du ikke kunne have regnet ud" hun tøvede og kastede et blik på de andre i rummet og derefter så på Jared. Som for at spørge om hun skulle fortsætte mens de var det, men han havde jo ikke sendt dem væk da han hørte dem så hun antog at det var okay. "Jeg har kort skitseret de genstande jeg så ham opbevare de andres evner i, så vidt jeg kunne forstå på deres samtaler så kan han ikke opbevare evnerne i hvad som helst" hun rakte ham papirerne og lod ham om om han ville kigge dem igennem nu og fiskede en forseglet lerkrukke frem fra sit bælte "Her er et eksempel" sagde hun og rakte ham den. "Even er kun beregnet til at stjæle evnerne, ikke til at holde dem fanget, enhver kan slippe evnerne fri igen" forklarede hun og betragtede hans flugt fra solen med et svagt smil, som han dog ikke kunne se på andet end hendes øjne. "Jeg fik fat i en beholder og tilsyneladende finder evnen selv tilbage til sin ejer når den bliver åbnet eller smadret" sagde hun med et skuldertræk "så hvis vi brænder huset ned skulle alle evnerne derinde højst sandsynligt blive sluppet fri" konkluderede hun og gjorde plads til at han kunne spørge om noget. "Jeg fik også en kort glimt af forræderen uden maske, han er ret nem at genkende uden, han.." hun stoppede midt i en sætning og løftede hovedet da hun syntes at hun hørte noget. Hun tyssede lidt på Jared og hentydede til at han også skulle lytte "Hvad er det der laver den lyd?" spurgte hun og rejste sig igen og lokaliserede lyden til oven over dem "er der nogen ovenpå?" spurgte hun og begyndte at gå derop. Hun havde glemt alt om at hun skulle briefe Jared og koncenterede sig om lyden. Arbejdet som oprør havde gjort hende mistroisk og hun frygtede egentlig at det var nogle ubudne gæster der lavede lyden. Hun samlede et næsten rundt stykke træ op fra trappen som hun bevægede sig ovenpå. Meget stille skubbede hun døren op da hun kom ovenpå, med sin evne helt klar. Synet der mødte hende i sprækken mellem dør og dørkarm gjorde hende i tvivl om om hun drømte. Prinsessen? Bundet? På gulvet? Under angreb?! Hun låste mandens beklædning på armene og stoppede hans angreb samtidig med at hun skubbede døren helt op og hurtigt trådte hen og hamrede træet i tindingen på ham og slog ham i gulvet. Hun bandede vredt af ham og himlede op om hvor latterligt indskrænket hun syntes han var. Hun gik imellemtiden hen til Talija og lagde blidt en hånd på hendes arm et sted hvor han ikke havde pisket hende "Prinsesse?" spurgte hun forsigtigt og betragtede hende med øjne i nøjagtig samme farve som da Talija havde set hende bruge sin evne første gang. Hendes øjne var det eneste der var nemt at genkende ved hende. Tøjet var sort med orange broderier og stod meget i krontrast til den uniform hun havde haft på under deres første møde med sin grove udformning. Hendes ansigt var halvt skjult og det eneste der faktisk var synligt var hendes øjne. Hendes hår var bundet tilbage i en enkel hestehale men hendes pandehår hang stadig løst. Hendes mystisk farvede øjne udstrålede først og fremmest bekymring, men også frygt og vrede. Hvad lavede hun her?!
Post by Talija Cisana Maria Ignatio on Nov 11, 2012 20:15:16 GMT 1
Talija skreg ikke det mindste. hun var blevet slået, fanget, næsten drabt og nu pisket. hun log sammenkrybet så godt hun kunne selv om hun var bundet på ben og rundt om livet og hænderne. hun troede hun skulle dø sådan her. hun var så bange. hun ønskede lige nu at alt dette var en drøm så hun bare vågnede op i sin seng og kunne vide hvad folk i byen var bange for og ikke noget der var sket for hende. hun mærkede de tynde tråde slå hende flere gange som en pisk. bare meget tyndere så det gjorde mere skade. Talija begyndte at blive mere og mere bevidstløs da hun mistede blod, og hun var dehydreret. der gik noget tid før hun ikke kunne mærke slagene mere og de hun så lidt op så hun han faldt sammen og nogle føder kom mod hende. hun lukkede udmattet øjnene og var glad for det var stoppet. det gjorde ondt. hun hørte en stemme og åbnede svagt øjnene og så på de smukke øjne der mødte hende. "Miss Eclair... var det bare en drøm?" mere nåede hun ikke sige det hun igen lukkede øjnene og det lille smil hun havde givet Eclair forsvandt og hendes bevidstløse ansigt viste tydeligt tegn på smerte. hun havde voldsomt ondt i ryggen. de piske slag havde ikke just hjulpet på de tæsk hun havde fået i forvejen. hun havde sådan haft lyst til at fremmane noget til at hjælpe hende men hun var for bange til det.
Post by Devin Jared Lynwood on Nov 11, 2012 21:58:55 GMT 1
Jared så nysgerrigt på papirerne, som Clarié tog frem og satte sig op for at kunne se dem nærmere. Han lagde ikke mærke til at de andre i rummet satte sig ned igen, men stadig havde meget varsomt blik imod hende. Han lyttede roligt og så hendes blik kørte rundt i rummet. Hun tænkte nok om hun skulle fortsætte med de to i rummet. Jared overvejede det kort om de virkelig skulle være i rummet, men valgte at sende dem ud, inden hun startede med at fortælle hvad hun havde fundet ud af. Jared tog imod papirerne med den ene hånd og lagde dem i skødet, som han havde brug for den anden hånd til at skygge imod lyset. Han kiggede ganske nøje på papirerne, som han kunne med kun let åbne øjne. Han kiggede op, som hun holdte lerkrukken og tog imod den, som han vendte og drejede letter for at undersøge den. Han bemærkede ikke hendes øjnes udtryk og sætte lerkrukken ved siden af ham og lagde papirerne ved siden af lerkrukken, inden han lukkede øjnene og rejste sig. Han vendte sig med ryggen til lyset og bevægede sig letter tænkende rundt i rummet, med undgåelse af sollyset, som han lyttede. Han så imod hende, som hun forslog at brænde huset. ”Det er en mulighed, men det kan også være en fare ved det.. Men har du en bekræftelse i at de får deres evner tilbage når lerkrukken bliver smadret eller åbnet?” spurgte han og så alvorligt imod hende. Det ville være en farlig chance at ta', hvis det viste sig ikke at være sandt.
Han bemærkede hendes stop i sætningen, men ikke lyden fra værelset over dem. Måske fordi han vidste hvem der befandt sig deroppe. ”Hv...” Han skulle til at sprøger, men blev tysset på af Clarié. Han gav sig til at lytte ved hendes spørgsmål og forstod at lyden kom oven på, hvilket også gjorde ham nysgerrig. Hvad skete deroppe, siden det larmede? Prøvede prinsessen at flygte igen? Jared så hende gå og gik efter hende. Varsomt omkring lysset, men begyndte at bevæge sig hurtigere ved lydene, som kom. Han stoppede dog ved døren, som det fuldt oplyste værelset fik ham til at trække sig hurtigt. Han stirrede ind i hvad for ham virkede til at være skrapt lys. Det ramte ham pludselig at han aldrig haft så svært ved at se ind i et oplyst rum før. Hvorfor? Han var vel ikke ved at blive blind? En panik skyllede over ham, mens han holdte sit rolige ydre. ”Hvad sker der?” spurgte han irriteret, da han ikke kunne se ordentligt. Han kunne se omridset af tre personer..
I can cut my heart out just like you do
And I can suck the life out of it just like you do
-
For when commitment is a dirty word
You can't afford to ever slip or let down your guard
'Cause you're not big in my life
And I'm not big in your life
Post by Clarié Eomie Infiena on Nov 12, 2012 10:50:45 GMT 1
Clarié kendte til oprørernes mistro og var efterhånden blevet vant til deres reaktioner på hende. Hun havde efterhånden lært at ignorere dem. Da han valgte at sende dem ud så holdt hun pænt sin mund til de havde efterladt dem alene i rummet. Derefter fortsatte hun sin fortælling og lyttede opmærksomt til hans spørgsmål. Som hun betragtede ham slog det hende at han egentlig ikke var et særligt sikkert valg som leder af oprøret. Han virkede meget plaget af lyset og fremstod ikke som den store leder som hun havde opfattet ham som tidligere. Hun havde stadig respekt for ham, men hun undrede sig. Han spurgte og hun smilede af ham, hun havde faktisk forberedt på hans forsigtighed "krukken du har fået der er stadig forseglet" sagde hun "den indeholder stadig en evne" fortsatte hun roligt og samlede krukken op og lod fingrene glide over materialet. "Jeg valgte en fra en mutant der var nem at kende" hun havde skygget forræderen længe og meget specifikt valgt denne krukke. "Den tilhører en af dine bedre oprører.. Ham med de hvide øjne" sagde hun og satte krukken ned igen "Jeg oplevede ikke at evnen kunne tage skade på nogen måder, men jeg ville give dig mulighed for at teste det selv" sagde hun og lagde benen over kors og lænede sig tilbage mod sine hænder som hun havde placeret bag sig mod møblet.
Hun bemærkede at han gik med hende, men hun holdt fokus på lyden ovenfra, hun stolede sådan mere eller mindre på Jared og havde derfor ikke noget imod at hun havde ryggen til ham. Hun bemærkede ikke at han sakkede bagud da hun gik ind i rummet, da hun i stedet skulle tage sig af prinsesse og sin 'kollega'.
"Du spørger mig hvad der sker?" spurgte hun frusteret og kiggede fra prinsessen til ham "Dine oprørere har åbenbart fået fri hænder med prinsessen, som forresten ligger bagbåndet her på gulvet" forklarede hun anklagende og skulede til ham "vær' sød at fortælle mig at det ikke er dig der har bortført hende Shadow.. Det er da for dumt" sagde hun og sukkede opgivende, hvad tænke ham dog på? Hun trak en kniv frem fra sit bælte og gav sig til at skære rebene der holdt Talija bundet op. Hun startede med dem om hendes hænder og liv, og gik derefter videre til dem omkring hendes ben.
Post by Talija Cisana Maria Ignatio on Nov 13, 2012 16:48:20 GMT 1
Talija trak vejret hurtigt og da hun pludselig mærkede rebene om hendes liv forsvandt. eller mere presset forsvandt kunne man se hendes vejr trakning blev roliger. hun følte det som en enorm lettelse. det havde været rigtig stramt da manden ville sørger for hun ikke var stukket af. Talija fik nu frie hænder og selv om hun ikke helt var ved bevidsthed fik hun sine hænder op foran sig da det var en mere behagelig stilling. hendes hænder havde mærker efter rebene og var lettere røde og iskolde efter at ha ligget på gulvet, samt den manglene blod tilførsel. hun hørte ikke hvad Eclair sagde til Jared. hun var halvt bevidstløs. hun var mest af alt væk pga smerter, vandmangle og chok. men nu var Eclair der. en hun kendte og stolte på. en som hun faktisk havde stor tiltro til. Eclair havde jo vidst sin evne over for hende og hjulpet hende da hun var igang med at komme sig over sit brækkede ben.
Post by Devin Jared Lynwood on Nov 14, 2012 20:55:21 GMT 1
Jared så imod krukken, som hun fortalte. Hun virkede utrolig sikker på at det var præcis den mutants evne, som der lå i krukken. Det gav nogle indre spørgsmål, som hvorfor hun var så sikker på om det var lige præcis hans evne, som var i den forseglet krukke. Havde hun haft set det ske foran hende eller arbejdede hun sammen med dem i hemmelighed? Jared lod mistænksomheden komme som et skær i hans øjne, som hun sagde at hun gav ham muligheden for at teste det selv. Jared blev pludselig utrolig nysgerrig på hvordan hun mon arbejde.. ...Jeg oplevede ikke at evnen kunne tage skade på nogen måder.. Havde hun haft eksperimentet med det? Det virkede utroligt farligt, når det var usikkert hvad der skete med evnen. Han valgte dog ikke at sige mere i den sag, som hans mistanker begyndte at få frit løb omkring Clarié..
Jared hørte hun var frusteret og hun lød anklagende, som hun snakkede til ham. Hvorfor kunne det lys ikke bare ta' og skride, så han kunne se! Han troede dog på hvad hun fortalte ham, men mente hun med ”frie hænder”? Han havde da vel for den ikke rørt prinsessen?! Det ville ødelægge en hel del! Faktisk hele planen, hvis han havde haft kunne bruge hende til at forhandle fredeligt med kongen. Han rasende indvendigt over den tillid som var blevet brudt der. Man kunne åbenbart ikke stole på nogen! Han hørte lyden af en kniv og hørte den skære noget op. Han havde reageret med at prøve at se ind i rummet, men måtte straks trække sig og ligge hånden over hans øjne, som de havde fået et chok af det som for ham virkede som kraftigt lys. ”Er hun i live?” spurgte han stadig tydeligt irriteret, men med et hint af bekymring.
I can cut my heart out just like you do
And I can suck the life out of it just like you do
-
For when commitment is a dirty word
You can't afford to ever slip or let down your guard
'Cause you're not big in my life
And I'm not big in your life
Post by Clarié Eomie Infiena on Nov 18, 2012 19:35:51 GMT 1
Hun bemærkede hans mistroiske blik og løftede et øjenbryn af ham. "Du mistænker mig?" spurgte hun overrasket "hvilken kvalitet information er du vant til at få?" spurgte hun og gættede på at hans mistro var bygget på hendes meget detaljerede informationer. Men Clariés informationer byggede på hendes evne, hun kunne komme ind overalt og anskaffe sig alt. Den var ideel til spionage og informationsjagt, men som hun tænkte over det så kendte han egentlig ikke meget til hendes evne, så måske var det forståeligt. Hun havde set det hele, alting, hun havde været nødt til at forholde sig passiv. Informationerne havde været hendes opgave. Hun havde mange sider med skitser og informationer, men hun havde ikke overrakt ham dem endnu. Hvis han valgte ikke at tro på hende ville han sikkert heller ikke kunne gøre ordentlig brug af dem. Hvis da overhovedet ville bruge dem. Hun betragtede ham roligt og lod ham vælge om han ville tro på hende eller ej.
Clarié strøg hende blidt over den ene hånd som hun sad på hug ved siden af hende. Hvor var hun kold, havde hun ligget der hele natten? Måske var der endda længere tid. Hun strøg hende over håret og lod hende finde en behagelig stilling, hun ville ikke begynde at flytte på hende endnu. Jared virkede besværet af lyset men tillod nok alligevel ikke at hun bare spankulerede væk med prinsessen lige for næsen af ham. Når det nu lod til at han havde sørget for at fange hende. Hun fortsatte med at fjerne rebene til prinsessen var helt fri så kiggede hun igen på mærkerne omkring hendes håndled. Det lod ikke til at det var nødvendigt at forbinde dem lige her og nu. Hun skævede til manden hun havde slået i gulvet og spejdede efter flere mulige fjender inden hun så på Jared. Hun sendte ham et vredt blik, var det alt der betød noget for ham, om hun var i live?! "Ja hun er i live" svarede hun og prøvede at holde snerret ude af sin stemme. Det lykkedes næsten.
Post by Devin Jared Lynwood on Nov 23, 2012 7:28:50 GMT 1
(( Har fået lov til at køre videre, pga Talijas tilstand ))
Jared blev overrasket over hendes spørgsmål efter hendes halve konstatering. Hun forstod måske hvorfor det var at han var mistænksom hendes gode informationer. ”Ikke nær så gode” indrømmede Jared. Hendes informationer var utrolig gode og meget brugbare. Det var slet ikke som han havde fået dem før, hvilket gjorde at han begyndte at blive mistænksom og kløvede hendes ord på den måde. Han kom til at tænke på at dem han før har haft snakket med omkring informationer heller ikke havde haft hendes evner, så det var klart at det var hver sin kvalitet. ”Jeg må indrømme at jeg er glædeligt overrasket” fortalte han med et smil, som mistroen begyndte at fortage sig.
Jared bemærkede godt snerren i hendes stemme og begyndte at blive bekymret. Hvad havde de haft gjort? Han forbandede solens lys endnu engang i hans tanker og forbandede endnu engang hans egen svaghed for lyset, som gjorde at han ikke kunne se ind i rummet. ”Ta' hende med nedenunder” sagde han letter opgivende, som han vendte sig væk fra rummet og bevægede sig nedenunder, hvor han i det mindste havde en chance for at kunne se hvad det var, som Clarié havde haft ment med hendes ord. ”Frie Hænder”. Han kunne på ingen måde lide det og ventede det værste, hvilket var grunden til at han havde spurgt om hun i det mindste var i live. Han havde en smule svært ved at forestille sig at de rent faktisk ville slå prinsessen ihjel, men det havde stadig været en mulighed og så længe det ikke var sket, så mente han at der stadig var noget at arbejde med hos prinsessen. Han havde dog ingen idé om hvad hun var blevet udsat for, imens han havde haft været en tur til drømmeland...
I can cut my heart out just like you do
And I can suck the life out of it just like you do
-
For when commitment is a dirty word
You can't afford to ever slip or let down your guard
'Cause you're not big in my life
And I'm not big in your life
Post by Clarié Eomie Infiena on Nov 24, 2012 20:05:07 GMT 1
//Okay ^^//
Clarié havde efterhånden været udsat for folks mistro et par gange, dette var dog første gang hun var udsat for det indenfor oprørsgruppen. Hun smilede over hans kommentar "Du er velkommen til at tjekke det hele efter hvis du ikke tror mig af den grund" svarede hun roligt. Hun tvivlede ikke på sine informationer, men hun kunne ikke gøre så meget ved hvis han insisterede på at mistænke hendes metoder. Han lod dog til at acceptere det i sidste ende og hun smilede til ham da han indirekte roste hende for arbejdet i stedet for.
Det slog hende hvor generet af lyset han egentlig virkede da hun indså at han ikke have nogen ide om hvad der var sket med prinsessen og hvor stort omfang skaderne havde. Hvad var der med ham, var han syg? Hun skubbede den bekymrede tanker væk med en irriteret hovedrysten. Hun skulle ikke have ondt at ham nu, snarere prinsessen. Hun havde først tænkt sig at ignorere hans ordre men tanken om at en af de andre måske ville begynde at flytte på prinsessen for at efterkomme hans ønske så sendte hun dem et advarende blik. Men det gav hende et problem: Hvordan i al verden skulle hun få hende nedunder? Hun løftede på prinsessen og vurderede at det måske kunne lade sig gøre. "Tilgiv mig Deres højhed" sagde hun som hun uden Talijas tilladelse eller noget løftede hende en anelse klodset og prøvende tog nogle skridt med hende i favnen. Godt hun havde solen i ryggen på vej ned så hun kunne se trinnene. Tanken om at kunne flyttende levende væsner med sin evne slog hende som noget hun gerne ville havde et hendes evne udviklede sig til i fremtiden. Hun regnede dog ikke med at det faktisk nogenside ville ske.
Post by Devin Jared Lynwood on Feb 12, 2013 17:23:01 GMT 1
Jared gik letter rastløs rundt i rummet, som han ventede på at prinsessen kom ned, så han havde en mulighed for at se og forstå hvad der var sket. Han så op på Clarié, som hun kom ned med prinsessen i hendes favn. Han overvejede kort om hun kunne klare vægten, men tænkte derefter at hans hjælp nok ikke var ønsket. Han gjorde tegn til at lægge hende blød på sofaen i rummet. Han så derefter ordenligt imod prinsessen og hans ansigt vidste en tydeligt utilfredshed over hvad der var sket. Et stærkt hit af vrede var i hans øjne. Det var ikke hvad han havde forventet ville ske. Han havde ikke forventet at de ville gøre noget så grusomt ved hende. Godt nok kæmpede hun imod, men det var meget normalt. Han havde kun bedt dem om at holde med hende, ikke torturer hende på den måde som de havde gjort. Jared ville sige nogle ord omkring den her uretfærdighed, men var for mundlam. Han endte med falde ind i hans rastløse skridt igen med rasende bevægelser, som han prøvede at tænke på hvad han skulle gøre. Hvis han bare haft kunne få prinsessen på hans side, men hvor store var chancerne nu efter den behandling?! Det virkede til at hvis de virkelig ville ha' deres ønske om at ha' fred, så måtte den tages med magt, vold og drab..
I can cut my heart out just like you do
And I can suck the life out of it just like you do
-
For when commitment is a dirty word
You can't afford to ever slip or let down your guard
'Cause you're not big in my life
And I'm not big in your life
Post by Clarié Eomie Infiena on Feb 20, 2013 15:03:05 GMT 1
Clarié tog prøvende et skridt ned af trappen og justerede sin ballace, jo, det kunne godt lade sig gøre. Men da hun havde besvær med at bære prinsessen ned af trappen, konkluderede hun at hun ikke havde mulighed for at stikke af fra huset i den pågældende situation. Ikke uden at efterlade prinsessen her, og det kom under ingen omstændigheder på tale. Selvom hun grublede hele vejen ned af trappen og med vilje gjorde sig langsom, så hun fik mere tid, fandt hun ikke en løsning. Men hun kunne heller ikke bære Talija for evigt så da hun nåede ind i rummet gjorde hun som han sagde. Hun holdt øje med ham hele vejen hen til sofaen indtil hun var tvunget til at give Talija sin fulde opmærksomhed da hun skulle lægge hende ned. Hun lagde af ren vane prinsessens tøj ordentligt da hun havde lagt hende og så satte hun sig ved hendes side med et bekymret udtryk i øjnene. Hun tog blidt hendes hånd og ruskede hendes skulder blidt med den anden "prinsesse?" kaldte hun forsigtigt for at se om hun kunne få en reaktion. Det ville være nemmere at flygte hvis hun kunne få vækket Talija. Hun sendte Jared et irriteret blik da hans rastløse traven frem og tilbage begyndte at irritere hende "Hvis det der er alternativet så sæt dig dog ned" sagde hun tydeligt misfornøjet og ønskede egentlig at han gik ovenpå og gav sine folk en omgang, i stedet for at bekymre sig om alt muligt irrelevant. Hendes kropssprog sagde tydeligt at hun ikke ville have ham nær sig eller prinsessen. Hendes mening om hansforetagende i Talian havde undergået en voldsom ændring, og det skjulte hun ikke.
Post by Devin Jared Lynwood on Feb 25, 2013 16:02:06 GMT 1
Jared blev kun mere og mere frustreret, som han blev mere og mere forvirret. En indre stærk følelse af afmagt. Han hadede den følelse. Det måtte være en løsning på alt dette! Men hvorfor var den så svær at finde?! Han havde mest lyst til at gå op og give dem en ordentlig omgang, men det ville blive svært for sollyset og hvem ville tage det alvorligt, hvis han så sårbar ud samtidig med at han gav dem det. Han bemærkede ikke hendes forsøg på at vække prinsessen eller det irriteret blik for hans egen vrede. Han hørte hende godt bede ham om at sætte sig, men det var egentlig ikke derfor han endte med at stoppe op på halvvejen af de to meter han var gået frem og tilbage på. Han kunne hørte hvordan de skyldige nu skyndte sig at stikke af. De var udmærket godt klar over de var ballade i farevandet. En dyb knurren samlede sig i Jareds hals, som han hastigt gik imod døren, men de var allerede nået ud af døren og ud i sollyset før han ville kunne nå dem. ”Hvis de tror de er sluppet fri, så tror de grueligt forkert!” knurrede han. Det var mere til sig selv at han sagde det for at få en smule ro ved at få det sagt, men det var som om at det havde den modsatte virkning. Døren blev smækket hårdt i, tæt på at falde fra hinanden, og han vendte tilbage til rummet med prinsessen og Clarié. Små mumlede ord, som var helt uforståligt kom fra Jareds mund, som man kunne gætte sig til det var bandeord. Jared vidste igen ikke hvad han skulle gøre af sig selv, så han endte med at gå i en cirkel i stedet for at gå frem og tilbage..
I can cut my heart out just like you do
And I can suck the life out of it just like you do
-
For when commitment is a dirty word
You can't afford to ever slip or let down your guard
'Cause you're not big in my life
And I'm not big in your life
Post by Talija Cisana Maria Ignatio on Feb 25, 2013 20:02:29 GMT 1
en let rysken kunne hun pludselig mærke. hun mærkede varmen fra en anden og hun åbnede stille øjnene. hun så på Eclair og tog fat i hendes hånd da hun kiggede væk. hun rystede lidt og smilte roligt. hun var træt og hun var udmattet. men hun ville gerne væk. hun så jared forlød rummet. hun så på Eclair og smilte. "jeg vil gerne væk miss Eclair. Jeg vil ikke være her mere. det var sjovt nok i starten men ikke mere." hun så på Eclair med venlige øjne og selv om hun havde blodtab var det tydeligt at hun stadig vile kæmpe for at komme væk. hun ville gerne væk. om det var hjem eller bare til byen. hun var bedøvene ligeglad hun var bare bange lige nu. dette sted. disse personer, det skramte hende.
Post by Clarié Eomie Infiena on Feb 26, 2013 13:43:05 GMT 1
Clarié troede i starten at Jared stoppede fordi hun havde hentydet til det formålsløse i at traske frem og tilbage, men da han pludselig forlod rummet strejfede det hende at hun måske alligevel ikke var årsagen. Hun hørte ham godt råbe noget men hun fortsatte med sit forsøg på at vække prinsessen. En hånd tog hendes og hun gispede forskrækket og så tilbage på prinsessen, der nu var vågen. Clarié ånede lettet op over at hun kunne få liv i hende og tog hendes hånd i begge sine. Clarié smilede medfølende over hendes ord. "Naturligvis deres højhed" svarede hun hurtigt og hjalp Talija op at sidde. Hun vidste ikke endnu hvordan hun skulle få Talija væk herfra, men hun ville gøre sit ypperste for at sørge for hendes sikkerhed. Jared rasede ud på husets dør og smækket fik Clarié til at fare sammen. Hvad pokker lavede han? Hun så sig over skulderen og betragtede ham da han kom tilbage. Nu var måske ikke det bedste tidspunkt, men nu hvor Jared allerede var gal, kunne hun lige så godt sige det. "Shadow.." beyndte hun prøvende og så over på ham "Jeg tager hende med mig ud herfra, hun har oplevet nok for nu" bekendtgjorde hun roligt og tog Talijas hånd og vendte sig mod hende igen "Kan De gå selv?" spurgte hun bekymret, for sidste gang hun så prinsesse havde hun problemer med netop, hvis det stadig var gældende var det nemmere sagt end gjort at få hende ud. Specielt hvis Jared ikke brød sig om idéen. Hun ønskede ikke at sætte sig op mod oprørslederen, men prinsessens sikkerhed kom langt før hendes egne ønsker, og skulle hun ville hun også forsvare Talija mod Jared.
Hvilken årstid befinder vi os i? Det afgør ugerne:
The List:Uge 19 - 46: 5. år- 19-25: Forår -
26-32: Sommer
33-39: Efterår
40-46: Vinter
!Population!
Hvor mange mutanter og mennesker er der i landene?
Talian:
Nord:
8 Mutanter / 5 Mennesker
Øst:
9 Mutanter / 10 Mennesker
Syd:
11 Mutanter / 1 Menneske
Vest:
8 Mutanter / 1 Mennesker
Kongelige:
1 Mutant / 1 MenneskeMeRosal:
14 Mutanter / 3 Mennesker
Kongelige:
1 Mutant / 0 Mennesker