Post by Keane Loki Ere Teiko on Sept 19, 2012 13:42:28 GMT 1
Keane smilte venligt og så på hene da hun prøvede at se alvorlig ud og så grinte grinte han roligt også. hun var da bare helt vild vidunderlig. hvorfor skulle forældre dog skjule den skat de havde som datter. da hun ikke så menneskerne om ham smilte han glad. hun var ikke van til byen og hun var ikke bange. det var godt. da hun så kom næsten ud eller i underklassen så han på hende og tænkte. så vis han tog hende med til sin gård tog hun aldrig hjem. det var faktisk lidt trist at tænke på. aldrig at se sin familie. "så Deres forældre er rigtig rigmands typer?" han så op på himlen og smilte roligt og mærkede et ejligt vindpust mod sit ansigt. han så de kom mod træstien som førte til huse og palæer. det måtte være her hun boede. han så på hende og ønskede at se hende igen. hun var vidunderlig på sin ejen måde. "nu er vi vist snart hos Dem... og bare rolig, jeg lover jeg kommer og føre Dem ud i verden og vise dem alt De ønsker" han så på hene og smilte. han havde faktisk ikke lyst til at skulle skilles for hende nu. han ville gerne lærer hende bedre at kende.
Post by Chevere pertia d’silicet on Sept 23, 2012 13:00:35 GMT 1
Chevere mente dog helt oprigtigt at han skulle være bange for hendes forældre hvis han havde tænkt sig at møde op og sige at han skulle snakke med hende. Det ville de nok ikke billige, og de ville begge uden tvivl få ballande. Hun sukkede irritetet men kunne ikke lade vær med at le da han indirekte spurgte ind til hvordan hendes forældre var i samme øjeblik "de er begrebet af rigmandstyper" svarede hun "vel og mærke med ret mange børn" tilføjede hun af en eller anden grund, hun havde altid set de mange børn som tegn på at hendes forældre elskede hinanden, men hun var lidt efter lidt kommet i tvivl, men de viste i hvert fald ikke deres børn andet. Hun så rundt da et vindpust fangede hendes opmærksomhed og blev så pludseligt begejstret over at hun vidste hvor de var nu. Han var i hvert fald i god guide, hun havde ikke rigtig så meget brug for et kort når hun hverken anede hvor hun var eller hvor hun skulle hen når hun nærmede sig byen. Så en guide var måske meget bevendt, også fordi hun ikke anede hvordan man fandt vej eller fandt rundt. Hun greb begejstret fat i hans jakkeærme da hun genkendte stedet "jeg ved hvor vi er nu!" udbrød hun smilende som svar og så op på ham "nu kender jeg resten af vejen" hun smilede taknemmeligt op til ham, han havde jo ikke lovet andet end at følge hende hen så hun kunne finde hjem. Hun lo lidt af resten af hans kommentar "De ville føre en fremmed pige ud i verden uden at vide hvad hun egentlig ønskede at se?" spurgte hun som for at pointere for ham hvor vanvittigt det han sagde egentig var "Også selv om det hun ønskede at se lå udenfor Merosal?" hun smilede stadig og lod tydeligvis ikke til at tro på ham.
Post by Keane Loki Ere Teiko on Sept 23, 2012 18:36:01 GMT 1
Keane så på hende og tænkte over det hun sagde. var det begrebet af rigmænd. så måtte de virkelig være irreterende for en som Keane. han så på hende og smilte. mange børn. så måtte hun være den sødeste siden hun ikke snobbede sådan som rigmænd gjorde.. han så på hende og smilte venligt. "nogle familie elsker at sikre deres slægt med mange børn. andre elsker bare børn. men er da glad for at de har født en som Dem" hun var slet ikek hvad Keane så som rigmands barn. hun var for venlig og sød. han kunne slet ikke forestille sig rigmands barn så søde som hende. da de var ved træstien og hun greb fat i hans ærme og var begejstret og smilede til ham. han følte dog et lille tristhed over at skulle skilles fra hende allerede nu.. han så på vejen og smilte venligt og så på hende. "det var godt." sagde han til at hun selv kunne finde resten af vejen. han ville dog helst ikke skilles inu. da hun prøvede at sige at det han sagde lod vanvigtigt smilte han bare og så på hende med et venligt blik. han var måske vanvitig men han ville gerne lærer hende bedre at kende og vise hende ting hun måske aldrig havde set. "ja, jeg ville tage en fremmed pige med ud til verdens ende. for at se hendes smil og for at lærer hende bedre at kende. for til sidst, ja så er hun jo ikke fremmed mere" han smilte venligt og så på hende med rolige venlige øjne uden spor af at han sagde det for sjov..
Post by Chevere pertia d’silicet on Oct 8, 2012 7:37:38 GMT 1
Chevere betragtede ham, mens han tydeligvis vendte de oplysninger hun havde givet ham. Det var ikke fair af hende at kritisere sine forældre over for en fremmed, men hun oplevede sjældent at folk faktisk lyttede til hendes beklagelser, så den uvante situtation havde bare fået hende til at fortælle ham alt hvad hun nu ellers havde lyst til. Hun kunne ikke tilbageholde sin latter over hans svar. Okay, det var ikke lige det hun havde forventet at han ville sige, men tjo, hun var vel egentlig også meget glad for at være blevet født. Havde hun bare været født ind i en anden familie så havde hun nok været mere tilfreds. "Jeg ved ikke hvilken en af de to kategorier mine forældrer hører ind under" indrømmede hun og kastede et blik ned mod sine forældres hus for at være sikker på at ingen fra hendes familie udspionerede hende. Nogen af hendes små søskende havde det med at afsløre hende hvis de manglede opmærksomhed. Hans reaktion på hendes begejstring over at kunne finde hjem undrede hende lidt og hun så spørgende på ham. Han virkede trist. Var det da ikke en god ting at hun kunne finde hjem? Det betød jo at han havde gjort hvad han havde tilbudt hende, så nu behøvede han ikke spilde mere tid på hende. Hun betragtede ham undrende mens han fortsatte med at tale. Chevere tøvede. En advarende klokke ringede et sted i hendes baghoved og sagde at hun under ingen omstændigheder måtte følge med en fremmed og at hun skulle tænke på alle de forfærdelige ting der var sket for andre unge piger. Hun slap ham langsomt og hendes ellers så begejstrede øjne fik et bekymret og splittet skær. Hun ønskede intet mere brændende end at se verdenen og nu havde hun faktisk en ledsager der tilbød hende det. Men hun vidste at hun ikke burde stole på ham, en fremmed. Hun vendte langsomt blikket væk fra ham og stod tavs fordybet i sine spekulationer. Hun kunne ikke finde på et passende svar til hans sidste kommentar.
Post by Keane Loki Ere Teiko on Oct 17, 2012 16:15:17 GMT 1
at hun ikke vidste hvilken kattogori hendes forældre hørte ind under gjorde ham dog intet. man kunne jo ikke altid sætte andre folk i kattogorier. han smilte venligt og så på hende og så hendes bekymrede ansigt af det han havde sagt. havde han sagt noget forkert? det håbede han ikke. han mærkede hun slap ham og han så på hende med rolige øjne og trak vejret dybt ind og da han pustede ud smilte han roligt. "jeg er ked af De bliver bekymret. men jeg ville aldrig føre Dem afsted før De selv ønsker det. måske har De bare brug for at lærer mig at kende først så det for De lov til." han bukkede roligt for at vise at han ikke ville gå imod hende men at hun var den som faktisk bestemte af dem. han ville ikke tvinge hende til noget. han ville jo bare lærer hende at kende. blive hendes ven. ikke en fremmed.
Post by Chevere pertia d’silicet on Oct 23, 2012 10:05:11 GMT 1
Kunne man sætte folk ind i kasse var det Cheveres familie, de var standart indenfor alt. Det irriterede hende, for hun passede ikke ind i nogen kasser, og slet ikke dem som hendes forældre ville have hende til at passe ind i.
Hun forstod ikke hans tunge åndedrag, en alarmerende tanke sagde til hende at han forberedte sig selv på at bortføre hende. Men hans ord passede ikke til hendes forestillinger. Det der med at han ville 'føre hende afsted' lod stadig mærkeligt, men hun overbeviste sig selv om at han mente det godt. Hun rettede sig op og hendes blik blev mere fast og seriøst "Jeg ville foretrække at vi startede som venner først" sagde hun og betragtede hans reaktion med et taknemmeligt smil. Hun skulle til at foreslå noget da en stemme nåede hendes ører, en stemme der tændte en vild panik i hendes øjen. En mands stemme der kaldte på hende. En stemme hurtigt genkendt som hendes storebror. En fordel ved at dele krop med Cherry var at hun reagerede hurtigt. Det samme gjorde Chevere. Mere med Cherry-agtige handlinger end Chevere-agtige handlinger greb hun ham i kraven og i armen og trak ham med ind over græsset og ind i haven ikke langt derfra. Hun havde ofte gemt sig der. Den grænsede op til hendes families have og hun kendte den ud og ind. "Beklager" sagde hun lavt da hun havde indset at hun havde trukket ham med og slap ham straks. Hun kunne ikke forklare hvorfor hun havde trukket ham med. Det var tydeligt at hun gemte sig som stemmen der frusteret kaldte på hendes og bevægede sig i forhold til deres position. Hun sukkede lettet da han ikke komme tættere på. De stod skjult bag en gruppe af små træer der stod tæt nok til at gemme dem. Hun holdt øje med haven og vejen lidt inden hun vendte sig mod Keane igen "undskyld at jeg trak Dem med" sagde hun og bøjede hovedet og så væk.
Post by Keane Loki Ere Teiko on Oct 25, 2012 22:52:57 GMT 1
Keane satte ikke folk i kasser men han kunne altid godt se om folk var fornemme, høflige eller afslappede. han så på hende da hun virkede bange. han ville ikke bortføre hende. det kunne han aldrig finde på at gøre ved nogle. han var oplært af en kær ældre mand som elskede dyr og børn. Keane så på hende da hun sagde det med venner lyste hans øjne op i glæde. det betød hun ikke ville sige farvel for evigt nu og ikke snakke med ham igen. det betød at han kunne lærer hende at kende. lærer hvad hun drømte om. hvad hun tænkte. han kunne blive sådan en speciel piges ven... og så var han også hendes ønske opfylder i 2 ønsker inu. Keane skulle lige til at svare hende da hendes navnt blev kaldt fra det fjerne. han så lidt rundt men før han fik sit sig ordenligt om blev han taget fat i og hevet ind på en græsplæne med små træer som stod tæt. han blev lidt forvirret men så på hende. da hun undskylde nikkede han for at vise det var okey. Keane lyttede efter stemmen og hørte den begyndte at blive lavere og lavere. hendes undskyldning gjorde han smilte og tog hendes hånd og så ind i hendes øjne. "det er helt okey. De ville ikke opdages. Så tror De ikke det er nu vi skal sige farvel og så ses en anden gang.... som venner. så De ikke for balade med Deres familie." han holdte hende i hånden for at vise at han ville støtte hende og hjælpe hende. vis hun ville. han holdte hende blidt. ikke hårdt som vis han ville ha bortført hende.
Post by Chevere pertia d’silicet on Nov 11, 2012 20:30:07 GMT 1
Chevere var meget hurtig til at sætte folk i kasser og bedømte faktisk også folk meget alt efter hvordan de så ud og opførte sig. Ikke et noget man ville forbinde med hende når man lærte hende at kende som person. Men det var opstået netop fordi hun befandt sig i en verden befolket med mange falske og overfladiske personer. Det var også derfor hun var så mistroisk overfor Keane, hun kendte intet til ham og derfor var det naturligt for hende at tro det værste. Specielt når hendes bedste venninde nu var blevet voldtaget før, det var egentlig overraskende at hun ikke havde været mere mistroisk overfor hans person. Hun begyndte dog langsomt at forstå hvilken type person han var. Hun blev en anelse overrasket over hans reaktion på hendes kommentar, var det noget at blive så glad over? Han var hende altså en kilde til megen undren. Hvad blev han dog så glad over? Hun betragtede ham undrende til hun så sig nødsaget til at trække ham med ind i haven.
Hun lod ham tage sin hånd, og da han gjorde det så fik han hendes fulde opmærksomhed. Stemmen blev også svagere så hun bekymrede sig ikke så meget om at blive fundet mere. Hun smilede undskyldende og taknemmeligt til ham og lod til at slappe mere af efter hans kommentar. "Det ville ikke være første gang" sagde hun, til hans kommentar om at de ville få ballade med hendes familie, og holdt tydeligvis en latter tilbage. "Men må jeg bede Dem om en tjeneste inden vi skilles?" spurgte hun og hendes kropssprog gjorde det klart at hun ikke rigtig vidste om hun kunne tillade sig at spørge.
Post by Keane Loki Ere Teiko on Nov 11, 2012 22:59:17 GMT 1
Keane var for mange meget underlig. men han ville hellere smile og vise venlighed ind at folk så ondt på ham og så ham som en svikling og ikke ville være venner med ham. han så på hende og betragtede hende roligt. han vidste ikke at hendes veninde havde oplevet voldtægt og derfor var lidt mistroisk over for ham. men de rige var der jo mange falske tyber men da Keane var fra de fattiges kvarter eller middelklassen så var han ikek rigtigt falsk. han var bare anderledes. han smilte venligt og så hende i øjnene og mærkede hvor opmærksom hun blev på ham da han tog hendes hånd. han hørte det ikke var første gang hun så havde fået ballade og synes det var lidt synd for hende men kunne jo ikke gøre noget ved det. han så på hendes kropsprog og kunne se hun ikke følte helt hun kunne spørger om det hun nu ville spørger om. han så på hende og smilte venligt. "ja da. bare spørg løs." han ville gøre sit bedste for at gøre den tjeneste hun ville bede om. han var trodsalt opvokset hos en venlig far som havde lært sine børn at være venlige over for andre og hjælpe når man kunne,
Post by Chevere pertia d’silicet on Nov 12, 2012 11:15:43 GMT 1
Modsætningerne Chevere og Cherry havde hver sin måde at se på folk. Chevere var kritisk først men begyndte langsomt at holde af folk, og Cherry var ligeglad med folk i starten men blev så mere og mere irriteret på dem og tog afstand fra dem. Chevere havde ikke fortalt ham noget, så hun forventede ikke at han vidste en mase om hende. Gjorde han nok det ville hun blive forfærdet og mistænke ham for at stalke hende. Hun vidste hun ville få ballade, men hun kunne måske mindske det en smule. Hun ville helst ikke spørge ham men hun havde ikke andre muligheder ud over at overlade kroppen til Cherry. "Kan De hjælpe mig op i et træ i min egen have?" spurgte hun og så væk, hun fandt det pinligt at spørge, men ellers skulle hun bruge hovedindgangen og så ville kun ikke "Jeg kan ikke nå de nederste grene i min nuværende påklædning" tilføjede hun og så stadig ned i jorden. Hun var også kommet ud den vej, men det var nemmere at komme ned end det var at komme op til balkonen igen. Hun løftede forsigtigt blikket og så på ham.
Post by Keane Loki Ere Teiko on Nov 13, 2012 17:16:43 GMT 1
Keane så på hende at hun ikke var så glad for at spørger. hvad ville hun mon spørger ham. han vidste ikke andet end at hun lignede cherry og jo så åbenbart var cherry også. men Keane var nu kun glad for at hun var cherry. eller at cherry var hende. så kunne det være at ønskerne ikke blev for voldsomme. da hun så kom med sit spørgsmål smilte han venligt. det var jo ikke noget forfærdeligt. det var jo nemt nok. han nikkede roligt. "det kan jeg sagens. det er nok ikke så svært." han så på hende og smilte. det var klart hun ikke kunne i den påklædning. nok ikke lige beregnet til træ klatring. nok mere bare til at se fin ud i. han så på hende og vidste han nok skulle kigge ned når han hjalp hende for ikke at komme til at se op under hendes kjole. nok ikke det bedste indtryk man vill kunne lave til en forsigtig pige. men vis hun ville ha hans hjælp måtte det vel betyde hun stolede lidt på ham.
Post by Chevere pertia d’silicet on Nov 13, 2012 20:37:43 GMT 1
Sådan som Chevere reagerede kunne man måske forestille sig at hun skulle spørge om noget helt andet, måske ligefrem noget dybt personligt eller krænkende. Men hun havde det egentlig bare dårligt med at udstille det faktum at hun ikke kunne klare sig selv. Hun så praktisk talt også ned i jorden til Keane begyndte at tale, så så hun op på ham igen for ikke at virke uhøflig. Hun åndede lettet op over hans svar og sendte ham et smil. Chevere havde ikke tænkt så langt at det kunne ende i en forkert situation, hendes hovedfokus var faktisk bare at komme tilbage i sit værelse så hun måske kunne tale sig ud af situationen. Men hendes forældre hoppede nok ikke på at hun havde været i sit værelse hele tiden, men måske kunne hun begrænse det til at have været i stalden eller i haven i stedet for ude i byen, for så vidste hun at hendes forældre ville få et flip, eller flere af slagsen. "Mange tak" svarede hun og smilede lettet, så tjekkede hun forsigtigt om kysten var klar ingen hun vinkede ham med sig "Denne vej hr..." hun tøvede da han kun havde udleveret sit fornavn "..Keane?" sagde hun spørgende, og havde det tydeligvis ikke godt med at tiltale ham ved fornavn. Hun var jo praktisk talt opdraget til ikke at kalde andre end meget nære venner eller fremtidige forlovede ved fornavn.
Post by Keane Loki Ere Teiko on Nov 21, 2012 16:36:27 GMT 1
Keane var ganske roligt og kunne se hvor meget det krævede for hende at spørger om sådan en lille ting. Han så det dog ikke som noget stort men det var nok pga alt det han havde oplevet. Han så hendes smil lyse op da hun sagde tak og det gjorde ham glad for at kunne hjælpe hende. Han ønskede jo ikke at hun skulle få ballade. Keane så roligt på hende da hun vidste vej og hendes pause efter hr gjorde ham lidt trist. Hun var virkelig opdraget hårdt. Han smilte stille og trak vejret dybt fær han mdd rolig stemme sagde. "Teiko. Mit familie navn er Teiko." Han så roligt på hende og håbede ikke at hun havde det for dårligt med at ha skulle sige hans fornavn. Men som bonde var hav van til man ikke var så formel men det forstod hun måske ikke helt så godt som ham pga hendes rigsmands forældre. Det var helt trist at tænke på.
Post by Chevere pertia d’silicet on Nov 24, 2012 19:01:53 GMT 1
Chevere havde ikke oplevet ret meget som sig selv, og alt det hun oplevede som Cherry kunne hun ikke huske så snart hun skiftede tilbage til sig egentlig bevidsthed igen. Men det kunne Cherry. Det var en yderst underlig detalje ved hendes personspaltning, men Chevere kunne stadig fornemme på sin krop når hun havde overladt det til Cherry og hun fik de mest spændende drømme i de perioder også. At hun så også fik skrammer og kom til skade i samme omfang som Cherry det måtte hun tage med.
Keane virkede ikke som en type hun skulle være på vagt overfor, tvært imod virkede han efterhånden som en type der ville gøre alt for at hjælpe hende. Det var ikke noget hun var stødt på før, med undtagelse af hendes bedste veninde, Hina. Hun betragtede ham skjult et kort øjeblik. Hun sendte ham et taknemmeligt smil over at han ikke ville tvinge hende til at tiltale ham ved fornavn allerede ved deres første møde. "Teiko" gentog hun for sig selv og begyndte at gå mod, hun mindedes ikke at have hørt navnet før. Hun vinkede ham med sig som hun elegant sneg sig igennem haven og førte ham igennem en skjult passage mod deres hus. Passagen var som et rør af planter der mærkeligt nok ikke lukkede hullet selvom tunlen ikke bar præg af at være påvirket af menneskelige gartner metoder. Selv her om sommeren hvor alle bladene var frodige og grønne og planterne var vokset, så formede de helt tydeligt en tunnel, bortset fra begge ender hvor grenene voksede sammen. Hun skubbede forsigtigt et par grene til side da de nåede enden af tunellen og spejdede ind i haven. Men den var forladt og de store træet og buske i havens ellers åbne landskab gav dem dække.
Post by Keane Loki Ere Teiko on Dec 28, 2012 16:36:31 GMT 1
Keane smilte da hun sagde hans navn. hvor lød det flot i hendes mund. han smilte roligt og fulgte efter hende da hun begyndte at rå igennem en tunnel i buskatet. han så på grenene og begyndte at tænke på sin far. hvor ville han elske at se sådan noget. se naturen forme sig på en helt anden måde end han plejede. Keane så hun skubbede nogle grene til siden da de kom til udgangen og gjorde det samme. han så det store åbne landskab. det var ldit sørgeligt at se. han var van til en masse planter og blomster i sådanne haver. her var næsten intet. han så på huset og begyndte at forstå at dette ikke var et hus med en lykkelig familie men med en hård opvækst.
Hvilken årstid befinder vi os i? Det afgør ugerne:
The List:Uge 19 - 46: 5. år- 19-25: Forår -
26-32: Sommer
33-39: Efterår
40-46: Vinter
!Population!
Hvor mange mutanter og mennesker er der i landene?
Talian:
Nord:
8 Mutanter / 5 Mennesker
Øst:
9 Mutanter / 10 Mennesker
Syd:
11 Mutanter / 1 Menneske
Vest:
8 Mutanter / 1 Mennesker
Kongelige:
1 Mutant / 1 MenneskeMeRosal:
14 Mutanter / 3 Mennesker
Kongelige:
1 Mutant / 0 Mennesker