Post by Keane Loki Ere Teiko on Jul 20, 2012 23:35:19 GMT 1
Keane så på hende med et venligt smil og det hun sagde fik ham til at grine lidt. hun var virkelig speciel. han så på Chevere og smilte venligt. "jeg ved jo ikke engang om hun er der så hun må vente. vi aftalte ingen tid alligevel" han mærkede hendes hånd i sin. bladede følelse af fin og hårdt arbejdene. men det gjorde ham intet. hun blev bare mere og mere speciel. han hjalp hende op og stå med en let bevægelse. han så på hende og vidste faktisk ikke hvad hun var af rang men regnede med at hun ikke var helt fattig og måtte arbejde for føden. det skulle han kun lige. for hans far havde sagt at i huset måtte man knokle vis man ville ha mad ellers måtte man gå sulten rundt. og det var fint for Keane havde intet imod livet på gården. der var liv. glade smil og god høst. han slap hende da hun var oppe og så ned af sit bryst. hvor medaljonen kun lige svagt kunne ses. han tænkte tit på hvad der mon var sket vis han ikke havde været på kroen sidste uge. hvad havde pigen gjort ved medaljonen.
Post by Chevere pertia d’silicet on Jul 21, 2012 14:56:05 GMT 1
Hun undrede sig lidt over at han lo, hun var jo meget seriøs omkring det hun havde sagt. Hun betragtede ham spørgende da han begyndte at snakke om at mødet ikke var blevet særlig nøje planlagt. "Undskyld jeg spørger" sagde hun stille mens hun betragtede ham "men hvad er den kvinde til Dem?" hun underede sig lidt over hvilken slags forhold de havde når de aftale at mødes på den måde, men at han alligevel ikke lod til at glæde sig til mødet. Ikke at hun glædede sig til mange af de møder hendes forældre istandsatte for hende, men så vidt hun forstod så havde manden her selv aftalt at mødes med kvinden. Stedet forekom hende dog også lettere bisard. Gad vide hvad hun var for en type kvinde? Hun lod ham hive hende på benene og bemærkede at hans hænder ikke var som de hænder hun ofte holdt. Hans hænder var grove og præget af hård arbjede. Hun blev nu nysgerig over hvad han mon lavede. Hun havde først troet han havde lidt rang, men hun kendte ikke særlig mange med rang der havde grove hænder. Hun lod ubevidst fingrene glide over hans hånd da hun slap ham igen. Chevere skulle ikke arbejde for noget som helst, men der blev forventet ekstremt meget af hende på andre felter, f.eks. at hun ikke måtte fortælle folk om forbindelsen mellem hende og Cherry. Faktisk måtte hun ofte ikke engang forlade forældrenes ejendom. Hun betragtede ham undersøgende, gad vide hvad han mon var?
Post by Keane Loki Ere Teiko on Jul 21, 2012 20:47:46 GMT 1
Keane smilte varmt. hendes spørgsmål om hvad kvinden var til ham gjorde at han måtte tænke sig godt om. han hev hende op og mærkede hendes finger over sin hånd. han lagde hænderne bag hovedet og tænkte roligt. "det var et svært spørgsmål... men man kan vil sige at jeg skylder hende 3 ønsker. efter det ser jeg hende nok ikke igen" han så ned på hende efter at ha set op på himlen. hun lignede hende alsår meget. men var de mon i familie. eller var det ren sammentraf. "forresten... De har tilfældigvis ikke en søster som hedder Cherry vel?" han måtte vide nu. hun lignede hende for meget til at de ikke kunne være i familie. han kunne dog godt så på pigen hun havde set lidt undrene ud da huun havde mærket Keanes hånd. men han vidste ikke hvorfor. og praget af hårdt arbejde det var rigtigt. og han elskede det. han elskede gårdens hårde arbejde. at tilfredstille sig ved at lave noget. blive glad for at se dyrenes glæde når de fik mad eller skulle ud i den frie luft. alt det var dejligt.
Post by Chevere pertia d’silicet on Jul 22, 2012 13:21:16 GMT 1
Chevere bemærkede at spørgsmålet åbenbart var besværligt at svare på og hun overvejede kort at sige at han ikke behøvede svare på det. Hun var ikke sikker på om hun havde sprugte om noget der ikke vedkom hende. Dog svarede han alligevel før hun nåede at sige noget. Hun så undrende på ham da han svarede, hun forstod ikke rigtigt hvordan det kunne være et svært spørgsmål, men måske var deres forhold kompliceret. Resten af hendes svar forvirrede hende endnu mere, men lod regnede med at kvinden så på en eller anden måde måtte have højere rang end ham og skulle bruge ham til noget. Til trods for hendes drømmende tankegang så kom hendes konklusion slet ikke ind på at der kunne være 'magi' indblandet. Hun tænkte at han nok bare formulerede det lidt sjovt. Hun blev dog ikke klogere på deres forhold af det. Men hun måtte være i en position hvor hun kunne hundse rundt med ham, hun tænkte lidt over hvordan det mon kunne være. Da han nævnede Cherrys navn blev hun fuldstændig forbløffet. "Cherry? Kender De hende?" spurgte hun og så overrasket på ham. Hun tænkte sig om, man kunne vel godt kalde dem søstre, de havde jo samme forældre. "Det er nok nemmest for dem at forstå hvis vi kalder hende min søster" svarede hun roligt, det var besværligt at forklare sandheden og det måtte hun for det andet heller ikke. Hun betragtede ham lidt, måske havde hun taget fejl af hans rang, hans hænder og det faktum at andre, oven i købet kvinder, kunne hundse rundt med ham talte for at han havde en lavere rang end hun først havde gættet på. Han virkede heller ikke så indskrænket, kedelig og støvet som mange andre fra adlen. Hvis hun skulle vælge ville hun hellere være i selvskab med Keanes type.
Post by Keane Loki Ere Teiko on Jul 22, 2012 13:44:50 GMT 1
Keane så på hende og da chevere så ud til at hun tænkte på noget om kvinden og keane. han vidste dog ikke hvad hun tænkte. men det han havde sagt mente han bogstaveligt. han så på hende og da hun nærmest sagde hun kendte cherry grinte han roligt. "det er hende jeg skal møde. og det var hende som rev mig i håret" han smilte. det var tydeligt at han ikke var rasende eller ville ha hævn. han tog det roligt. han så på hende og da hun sagde man godt kunne kalde dem søstre. det lød ikke til de var det. hvad kunne hun så være "sådan jeg høre det siger De at hun ikke er Deres søster... er hun så Deres kusine som er så tæt som en søster?" det var tydeligt at han gerne ville vide hvad hun mente. også selv om det nok ville lyde underligt. men han kunne jo heller ikke bare sige til hende at cherry skulle ha tre ønsker opfyldt af ham.
Post by Chevere pertia d’silicet on Jul 22, 2012 14:07:44 GMT 1
Chevere var ikke blevet forbudt at tale om Cherry fuldstændig, det var vel heller ikke unormalt at hun var kendt i de højere klasser også, hun havde jo efterhånden noget af et rygte. "Ahh" sagde hun roligt som om noget begyndte at gå op for hende, det var også tilfældet. Det lød meget logisk at Cherry ville gå så vidt som til at rive folk i håret hvis hun ville have sin vilje. Der var altså en forbindelse til hvorfor hun skulle være her og den mand der nu stod foran hende. "Hvis det er Cherry De venter på så kommer De til at vente længe" sagde hun smilende "for det er hende der har sendt mig herhen" hun trak let på skuldrene som om at de betød at Cherry ikke ville dukke op. Selv om hun på en måde faktisk allerede var der. Chevere var i dette tilfælde ikke bange for at fortælle at hun havde en forbindelse til Cherry, denne mand lod, modsat andre, ikke til at ville skade hende. Hun fandt dog stadig hans forbindelse til Cherry mystisk, han virkede ikke som en type Cherry frivilligt ville gøre forretninger med. Hun lyttede da han begyndte at spørge ind til det. Hun smilede undskyldende og rystede på hovedet. "Vi har samme forældre, men vi bliver ikke betragtet som søskende" svarede hun roligt og betragtede ham "De har mødt hende, så de kan måske regne ud hvorfor?" hun sagde det som om at det var Cherrys karakter der havde fået Chevere og hendes familie til at droppe 'søskende' og 'datter-forældre' forholdene til hende. Hun gengav roligt sine forældres formaninger om hvad hun skulle sige hun var hvis folk spurgte ind til det. Hun var blevet forbudt at fortælle nogen det, så hun skulle have en hel del tillid til personen før hun brød det forbud. Og hun havde lige mødt Keane, så at fortælle ham det var udelukket, også selv om hun godt kunne lide hans personlighed.
Post by Keane Loki Ere Teiko on Jul 22, 2012 14:19:41 GMT 1
Keane så undrene på hende da hende aahh kom. han så på hende og da hun så sagde cherry ikke kom så han lidt overrasket på hende. det havde han ikke opfattet da han havde mødt cherry at hun var en som ikke ville undgå at mødes og spørger ind til ønskerne. og dens magi. "så Deres "søster" sendte dem fordi hun havde noget vigtiger at gøre." han smilte og forstod det så bedre. da hun fortalte at de havde samme forældre grinte han. nu forstod han alt meget bedre. de var søskende men på en anden måde.¨ "så forstår jeg. Cherry er familien sorte får. den som man ikke vil ha folk ser i ens fine familie" Keane smilte. det sorte får... sjovt udtryk. de sorte får var altid de sødeste i fårflokken. han så på hende og så mod sine dyr der havde leget så meget at de nu log sammen og puttede. Keane så på chevere og smilte. hun var rigtig sød. men måske fulgte hun manerene for meget efter hans mening. men han havde også levet sit barndoms tid i gaderne.
Post by Chevere pertia d’silicet on Jul 22, 2012 14:35:53 GMT 1
Chevere smilede over hans reaktion, den var vel meget naturlig, specielt med så indviklet stof som det her. Han lod dog til at blive overrasket over at Cherry ikke havde tænkt sig at komme, det gjorde hendes usikkerhed om noten større. "Jeg ved ikke hvorfor hun sendte mig" svarede hun med et let skuldertræk, det var jo sandt, hun var stadig ikke sikker på at det var meningen at det var hende der skulle være taget af sted, men det var for sent at ændre på nu. Hun smilede lidt for sig selv da han kaldte Cherry familiens sorte får, nej det havde han forstået helt forkert, det var Chevere der var familiens sorte får. Hun undlod dog at rette han da det ville føre til mere forvirring og flere spørgsmål. For sammenlignet med Cherry virkede Chevere ikke som nogen skandale for 'deres' slægt. Chevere var bare glad for at hun havde en masse søskende. Havde hun været enebarn ville hendes liv nok havde været endnu værre og i endnu strammere tøjler. Hun var glad for den smule frihed hun havde fordi hun kunne forsvinde i søskendemængden. Hun smilede taknemmeligt, det kunne forstås som at hun var glad for at han forstod det så hun ikke behøvede snakke mere om hende, men det var egentlig mest fordi at hun var taknemmelig for at han ikke lod til at ville spørge mere ind til det. Hun nikkede for at lukke samtalen om deres forhold fuldstændig, det var bedre at han troede det end at han fandt ud af sandheden. Hendes forældre ville blive tossede hvis de fandt ud af det, og måske endda begynde at snakke om at gifte hende væk som straf. Hun gøs indenvendig og kiggede over mod kroen igen da han også var distraheret. Gad vide hvorfor de mon skulle mødes her. Hun sukkkede let for sig selv ved tanken om hvor mange der egentlig kendte Cherry. Det havde ikke taget hende længe at skabe et navn for sig selv og få folk til at acceptere hvad hun var. Godt nok var Chevere ikke enig i hendes metoder, men men følte sig lidt efterladt når hun bevægelse sig rundt i byen. Hende var der ingen der kendte, men det var nu mest fordi hendes forældre helst så at verden glemte hendes eksistens, så ville hemmeligheden om Cherry aldrig slippe ud og de behøvede ikke tænke mere på hende eller hendes fremtid. Det var næsten værre at blive forvækslet med en anden end ikke at blive opsøgt. Hun havde en voksende frygt for at Cherry ville overtage mere og mere af hendes liv. Mest fordi at hun efterhånden ikke nød at være sig selv mere. Der var en grund til at hun havde udviklet multipersonligheder. Hun havde egentlig mest lyst til at stikke af fra det hele så hun ikke behøvede at være afhængig af Cherry for at have det sjovt eller nyde livet. Hun lo lavt for sig selv, en tydeligt ironisk latter "jeg ville ønske jeg ikke var født som rigmandsdatter" sukkede hun lavt og så op mod himlen med et længselsfuldt blik. Så rystede hun på hovedet af sig selv "ja, jeg ville også ønske at jeg havde de samme evner som Cherry så jeg kunne leve på samme måde som hende, men det sker jo heller ikke" mumlede hun lavt for sig selv og havde egentlig tabt sig selv i tanker og var halvt forsvundet ind i sin egen verden.
Post by Keane Loki Ere Teiko on Jul 22, 2012 17:52:13 GMT 1
vis Keane havde vist at cherry og chevere var en og samme person havde dette møde nok været anderledes. Keane så på hende og smilte venligt. hun var nok ikek van til hans slags. han kunne se hun ikke brød sig om kroen. keane så på hende og pludselig fik han store øjne da han kunne mærke sin evne gå igang. han så på hende. "øh nu ønsker hun" hviskede han og havde godt hørt hendes ønske hun havde hvvisket men troede bare det var tilfældigt. ting der ændrede skæbnen blev altid bare vist for keane og personen som et glimt der kunne vare i noget tid hans medaljon lyste op og det samme med hans øjne. pludselig så Keane på Chevere der havde fattige klude på og uldet hår og meget mere som de fattige havde. sult. sygdomme og meget mere. Keane blev forvirret. han forstod intet af hvad der skete. cerry og chevere var jo søskende og lignede hinanden på en prik, det gik ikke op for ham før hendes andet ønske gjorde den indre stemme talte. der var gået en halv time da glimtet forsvandt. hun ville ha set hvordan hendes ikke rigmandsliv ville ha været. han så helt stiv og lignede en der havde set sit værste mareridt men sådan så han tit ud når den indre stemme talte til ham.
"du kan ikke gi de egenskaber til hende eftersom det er hendes egne egenskaber hun ønsker sig. hun vil aldrig kunne ønske sig sine egne egenskaber."
[/i][/b] Keane så på Chevere efter stemmens var færdig. den talte altid langsomt så han forstod. han så på hende med tænksomme øjne og undren. men smilte så og grinte.
Post by Chevere pertia d’silicet on Jul 31, 2012 9:53:31 GMT 1
Chevere var i princippet ikke vant til at omgås selvtænkende (efter hendes mening) mennesker. De folk der var omkring hende var enten tjenestefolk eller andre dukke-agtige personer fra de højere klasser. Hun var måske lidt meget kritisk overfor de andre personer når hun egentlig opførte sig på samme måde i deres selvskab, men når hun helst ville leve som Cherry gjorde det, så var hendes egentlige liv bare noget der skulle overstås. Hun så tilbage på Keane da han mumlede for sig selv. Ønskede? Hun nåede dog ikke at tænke mere over det han sagde før at Keanes evne ret hende ind i en form for drøm. Det virkede det i hvert fald som. Drømmen i sig selv var en forfærdelig oplevelse. Cherry kendte til livets mørke sider, men de informationer var holdt i en lukket del af Cheveres hukommelse. De fattige hun kendte til var egentlig ikke fattige, de var bare ikke rige. Fordi hun blev holdt fra verden så var hun også blevet skånet sandheden om hvordan nogen mennesker levede. 'Drømmen' var en voldsom øjenåbner for hende, også fordi hun et eller andet sted vidste at det hun oplevede var sandt. Hun vidste bare ikke hvorfor. 'Drømmen' var nok noget af det mest forfærdelige men også det mest virkelige hun nogensinde havde oplevet som Chevere. Hun rystede let da Keanes evne slap hende igen og bakkede lettere urolig væk fra Keane, stadig fortumlet af oplevelsen og foruroliget af hans latter. Mutanter var ikke unormalt i Merosal, men ligesom mennesker kunne de være farlige hvis deres personlighed lagde op til det. Hun tog sig til hovedet som for at ømme sig men samtidig også forsøge at begribe hvad der lige var sket. Hun lukkede øjnene kort men hun kunne ikke komme frem til en logisk løsning. Dog havde hun på fornemmelsen af at det var var Keane der var skyld i det hun lige havde set. Hun tænkte slet ikke på det han havde fortalt hende med Cherry og ønsker. Derfor regnede hun heller ikke ud hvad i al verden han havde gjordt. "Hvad skete der?" mumlede hun og forskrækkelsen var tydelig i hendes stemme. Hun virkede nu også usikker på hvordan hun skulle opføre sig overfor Keane.
Post by Keane Loki Ere Teiko on Jul 31, 2012 20:30:09 GMT 1
hans latter havde ikke været ond men mild som vis han havde set nogle hvalpe fjolle rundt eller noget andet sødt. han så på hende og så hendes forskrækkede blik og sådan. han så på hende og smilte blidt. han så at folk begyndte at komme mod dem for at komme i kroen og tog blidt i hendes hånd for at rykke sig lidt væk fra kroen. han smilte blidt og så på hende. "det som skete var at Deres ønske blev opfyldt... og det kan kun betyde De er Cherry. ellers ville det ikke ha været sket." Keane så på hende og smilte roligt. hvorfor mon hun ikke havde sagt det til at starte med. Keane så roligt på hende med et varmt smil. et smil uden fordømme. uden had men med venlighed og glæde. han kunne ikek hade nogle fordi de ikke fortalte sandheden. og det var han kun glad for for han havde nok synes det var underligt vis hun bare havde sagt '' jeg er Cherry'' Keane begyndte at synes hun var helt enestående. havde en voldslig side og havde en blid side. hun var... anderledes. han elskede anderledes.
Post by Chevere pertia d’silicet on Aug 1, 2012 11:33:41 GMT 1
Netop det at han lo blidt virkede for Chevere mærkeligt da hun fandt oplevelsen skræmmende. Hun forstod hverken hvordan han kunne tage det så roligt, eller hvordan han kunne le af det. Hun var lettere fortumlet af oplevelsen og gik bare med da han begyndte at lede hende væk fra kroen. Hun havde intet imod at vende det skumle sted ryggen, og hvis hun skulle fortælle ham sandheden så foretrak hun også at andre ikke kunne høre hvad hun sagde. Hun betragtede ham undersøgende "De mener altså for alvor at De har evnerne til at opfylde ønsker? Og at de skal opfylde 3 af Cherrys?" spurgte hun sådan for at forstå situationen sådan helt rigtigt. Hun rystede på hovedet til det han sagde med at hun var Cherry. Det passede jo ikke. "Jeg er som sagt ikke Cherry" svarede hun stille "Jeg deler bare krop med hende" tilføjede hun, han lod til at have en speciel forbindelse til hende som Chevere altså ikke kendte til. Men det forkom hende unødvændigt at lyve mere for ham. Det lod ikke til at han ville tro på andet end sandheden nu. Han lod også til at være en type der ikke ville reagere voldsomt eller negativt, hun var dog stadig betænkelig ved at fortælle ham det hele. Hendes forældre ville jo blive rasende hvis de fandt ud af at hun havde afsløret sig selv. Og hun var ikke helt sikker på at hun ville vide hvad de mon havde tænkt sig at straffe hende med hvis de fandt ud af det. Ergo måtte hun altså får denne herre til ikke at afsløre hende for andre, og da slet ikke hendes forældre. Men ville han mon holde på hendes hemmelighed?
Post by Keane Loki Ere Teiko on Aug 1, 2012 12:13:00 GMT 1
selve oplevelsen var for KEane ikke skræmmende men nok fordi han havde været der selv. Keane så på hende og lyttede til hendes første spørgsmål. han smilte bare og kunne ikke lade vær at grine lidt. det var jo ikke helt hen i vejret det hun sagde. han tog hånden ned i sin jakke og fiskede en medaljon op og gjorde den synlig for hende. "ja jeg mener det alvorligt. som mange eventyr fortæller om lampeånder er jeg nok lidt som sådan en. jeg er bare en medaljon opfylder." Keane smilte venligt og lyttede til det hun sagde og da hun sagde hun bare delte krop med cherry forstod han hvorfor denne søde pige var så venlig og rolig. imens at Cherry var voldsom og voldlig. Keane smilte roligt og lænede sig frem så han havde sin mund ved hendes øre og hviskede stille. "vis det er hemmeligt. så spørg om jeg vil holde den... eller vil De hellere bruge ønske 2 på at sørger for jeg intet siger"[/i] han trak sig langsomt væk og man kunne så i hans øjne at han da ikke ville afsløre hemmeligheder. men det var jo hendes valg om hun ville spørger ham som person til person eller ønske han ikke fortalte det til nogle. Keane havde ikke i sinde at blive sur lige meget hvad hun ønskede. Medaljonen forbandt ham til hans mester. men hvem det var lige nu var han ligeglad med. Denne pige. Chevere havde gjordt ham mere rolig. hun var anderledes. hun gjorde ham glad ved at være anderledes og være så forsigtig. det gjorde hende sød.
Post by Chevere pertia d’silicet on Aug 1, 2012 18:03:26 GMT 1
Meget af det der havde skræmt hende var uvisheden om hvad der skete og forskrækkelsen. Havde hun haft mulighed for at forberede sig mod det så var hun måske ikke blevet lige så bange. Hun undrede sig da han fiskede medaljonen op, hvor mange mænd gik med den slags smykker? Hun syntes egentlig den var meget pæn, men den lod ikke til at være et mandesmykke. Hun havde dog meget svært ved at finde ud af hvad der efterhånden var ment til kvinder og hvad der var ment til mænd. Denne gang var hun dog ikke i tvivl. Da han sagde at hun egentlig havde forstået situationen rigtigt. Det fik hende til at se overrasket på ham, så smilede hun begejstret "De er altså en Mutant?" hun smilede forventningsfuldt. Hun havde ikke haft muligheder for at møde mange mutanter, men hun havde altid været facineret af dem. Hun konkluderede let at medaljonen havde noget med hans evne at gøre i det tilfælde. Chevere stivnede usikkert da han pudselig lænede sig ind mod hende. Hvad nu? Det han hviskede fik hende dog til at smile af ham. Det var lidt som om at han gerne ville have hende til at stole på ham. "Cherry myrder mig hvis jeg bruger hendes ønsker" sagde hun og tog sig let til hovedet med et ah-pis udtryk. "Men jeg ville sætte stor pris på hvis De ville holde forbindelsen mellem mig og Cherry for Dem selv, som vores hemmelighed" hun blinkede til ham og lo let.
Post by Keane Loki Ere Teiko on Aug 8, 2012 0:30:32 GMT 1
Keane så på hende med ganske rolige og venlige øjne. han så hvordan hun havde kigget på smykket. som om det var forkert smykke til ham. men det var jo hans et års gave. han smilte til hende med venlige øjne og så på smykket og så på hende da hun spurgte om han var mutant. "ja det er jeg vel nok. jeg kan bare ikke bruge min evne på mig selv." mange mutanters evner kunne de bruge på andre og selv selv. lige som hans far kunne få sine afgrødre til at gro i kulde kunne han gøre på alle marker selv dem som ikke var hans. Keane smilte til hende og da han havde lænet sig frem havde han set hvordan hun begyndte at blive anspændt. som var hun nærvøs. da han havde trykket sig væk og hørt hendes latter og hendes spørgsmål kunne han ikke andet end at smile. hende Cherry lød også som en der ikke ville ha man brugte hvad der tilkom hende. Keane så på Chevere og smilte venligt. da hun spurgte om han ville holde på hemmeligheden lagde han en finger på sine læber og smilte. "ikke et ord kommer fra mine læber" han så på hende og følte sig helt accepteret af hende. som om at hun faktisk forstod ham. forstod det med at ønskerne ikke bare kunne bruges. som om... som om hun ikke ønskede at bruge dem. selv om det nok ville sætte ham fri noget hurtiger.
Hvilken årstid befinder vi os i? Det afgør ugerne:
The List:Uge 19 - 46: 5. år- 19-25: Forår -
26-32: Sommer
33-39: Efterår
40-46: Vinter
!Population!
Hvor mange mutanter og mennesker er der i landene?
Talian:
Nord:
8 Mutanter / 5 Mennesker
Øst:
9 Mutanter / 10 Mennesker
Syd:
11 Mutanter / 1 Menneske
Vest:
8 Mutanter / 1 Mennesker
Kongelige:
1 Mutant / 1 MenneskeMeRosal:
14 Mutanter / 3 Mennesker
Kongelige:
1 Mutant / 0 Mennesker