Post by Silvia Hunter on May 25, 2012 11:56:06 GMT 1
Et smil gled over hendes læber, som han blev mere bleg i ansigtet. Han havde tydeligvis også hørt om rygterne omkring mutanterne.. Måske han var på den forkerte side? Dog valgte hun at skubbe disse konklusioner til siden og vente til, at han selv ville placere sig som værende med eller mod mutanterne. Et stille grin forlod hendes læber, da han tydeligvis ikke havde opfanget at spørgsmålet var blevet stillet inde i hans hoved. Dog rettede hun sig en anelse op og kiggede på ham.
*Bare rolig, du er ikke den første, som reagerer på den måde. Men den første der ikke opdager hvor spørgsmålet bliver stillet*
sagde hun stille til ham, som hun havde lyttet til hans tanker og konkluderet, at han virkelig ikke vidste hvad der foregik. Måske hun bare skulle have lade det ligge, dog valgte hun at tage kontakt til ham igennem hans tanker, netop fordi det ville være svært at lyve i sine tanker, fordi det var noget sindet styrede.
"De ved vel ikke, om der har været en anden patient med nåle i armene forbi lægehuset for nylig?"
spurgte hun en anelse bekymret, dog uden at afsløre hvem det helt præcist var, at hun spurgte efter. Nu hvor hun var sikker på, at han var Shade's lærling, så gik hun muligvis bare ud fra, at han vidste hvilke former for patienter, der kom ind på lægehuset. Det ville jo ikke skade at spørge.
*Kig på min mund.. Så finder du svaret*
sagde hun roligt i hans hoved. Ligesom for at ligge vægt på, at hun ikke brugte sin mund til at snakke med ham. Men at hun i stedet benyttede sig at tankernes kræft for at føre en samtale med ham. En samtale, som ingen andre skulle overhøre.
*Bare rolig, du er ikke den første, som reagerer på den måde. Men den første der ikke opdager hvor spørgsmålet bliver stillet*
sagde hun stille til ham, som hun havde lyttet til hans tanker og konkluderet, at han virkelig ikke vidste hvad der foregik. Måske hun bare skulle have lade det ligge, dog valgte hun at tage kontakt til ham igennem hans tanker, netop fordi det ville være svært at lyve i sine tanker, fordi det var noget sindet styrede.
"De ved vel ikke, om der har været en anden patient med nåle i armene forbi lægehuset for nylig?"
spurgte hun en anelse bekymret, dog uden at afsløre hvem det helt præcist var, at hun spurgte efter. Nu hvor hun var sikker på, at han var Shade's lærling, så gik hun muligvis bare ud fra, at han vidste hvilke former for patienter, der kom ind på lægehuset. Det ville jo ikke skade at spørge.
*Kig på min mund.. Så finder du svaret*
sagde hun roligt i hans hoved. Ligesom for at ligge vægt på, at hun ikke brugte sin mund til at snakke med ham. Men at hun i stedet benyttede sig at tankernes kræft for at føre en samtale med ham. En samtale, som ingen andre skulle overhøre.