Post by Esekias Lawrens Montegeu on May 21, 2012 17:18:20 GMT 1
Det var nok blevet diskuteret længe hvem der skulle have den prestiges fyldt 5 plads som en af kongens personlige mænd, efter at den sidste var gået af. Men Esekias selv havde kun fået det at vide for et par dage siden, de havde nok villet se ham lidt an før de sagde det. Nyheden var kommet fuldstændig bag på ham, og endnu mere fordi han ville blive sat ind så hurtigt, men han gik ud fra at det var nødvendigt, da kongen nødigt skulle have undertal i mænd. dagen før havde han været i templet og bede og samle sine tanker. godt nok var han ikke blevet beordret til det, som da han blev slået til ridder, hvor han ikke måtte rejse sig fra templets gulv i et dog, dov havde han følte at det ville være passene at gøre det samme, selvom han kun havde været der en halv dag, mere tid havde der simpelthen ikke været. Esekias var nervøs, men han var blevet god til at skjule det, og det var bestemt heller ikke noget man kunne se som han gik gående med rank ryg op mod slottet i sit fineste tøj, som han havde forstået det skulle han møde hans kongelige højhed, inden forberedelserne gik i gang før ceremonien i aften. han vidste at han ville få udleveret hans nye uniform når han kom til slottet inden cermonien, og at han ville kunne gøre sig klar der. * hvis altså ikke hans højhed hader mig* kunne han ikke lade være med at tænke.
Esekias havde set kongen på afstand et par gange i form af hans ridder pligter, men tæt på havde han kun mødt ham en gang og det var da kongen slog ham til ridder 5 år tidligere, der havde han kun sagt den påkrævede replik ´rejs dem sir Esekias Lawrens Montegeu´efter at han havde lagt sværdet på begge hans skulder, så havde Esekias kysset hans ring, rejst sig og fik et tillykke. Esekias regnede ikke med at cermonien ville blive meget anderledes i aften.
Ved hoften havde han familiens sværd som kun havde forladt hans side når han sov de sidste 5 år, da det var en ridder pligt, og ret altid at bære sit sværd. han var klædt i blå fløjel, men havde ladet kappen være hjemme det var alt for godt vejr til at have tygt overtøj på. Det var det pæneste tøj han havde, hvilket gjorde at det var meget fint.
med nerverne godt kørt op kom han endelig til den store port før han tog en dyb indånding og med rank ryg bankede 3 gange på porten. dørene gik op og Esekias trådte ind i den imponerende indgangshal.
Esekias havde set kongen på afstand et par gange i form af hans ridder pligter, men tæt på havde han kun mødt ham en gang og det var da kongen slog ham til ridder 5 år tidligere, der havde han kun sagt den påkrævede replik ´rejs dem sir Esekias Lawrens Montegeu´efter at han havde lagt sværdet på begge hans skulder, så havde Esekias kysset hans ring, rejst sig og fik et tillykke. Esekias regnede ikke med at cermonien ville blive meget anderledes i aften.
Ved hoften havde han familiens sværd som kun havde forladt hans side når han sov de sidste 5 år, da det var en ridder pligt, og ret altid at bære sit sværd. han var klædt i blå fløjel, men havde ladet kappen være hjemme det var alt for godt vejr til at have tygt overtøj på. Det var det pæneste tøj han havde, hvilket gjorde at det var meget fint.
med nerverne godt kørt op kom han endelig til den store port før han tog en dyb indånding og med rank ryg bankede 3 gange på porten. dørene gik op og Esekias trådte ind i den imponerende indgangshal.