Det vigtige første håndsindtryg.

[Hiroki Souta Ignatio]

Hiroki havde ingen ide, omkring hvad der foregik, men han vidste godt, at de fleste mutanter ønskede at han skulle forlade tronen. Hvilket blot gjorde hans mening omkring mutanterne meget værre. Så man kunne godt sige, at mutanternes situation kun blev værre af deres egen handling. Dog valgte Hiroki at nikke en anelse til Esekias, men alligevel lod han blikket glide ned på Lexi, der var begyndt at bevæge sig mod stalden med blottede tænder.
"Det kunne også være en rotte?"
sagde han mere eller mindre roligt, eftersom at muligheden stadig var der, eftersom at rotterne godt kunne lide at spise hestenes foder. Men dog fik Hiroki lige pludselig en fornemmelse af, at det var en større skikkelse end blot en simpel rotte. En sort skygge bevægede sig fra det ene hjørne af stalden til det andet.. Han trak sig roligt længere tilbage, som Esekias trak sig hen til ham. Skikkelsen var muligvis ikke højere end 1,5 meter, men det var nok til at være et barn eller måske det bare var en voksen, som skjulte sig? Lexi startede lige pludselig med et go, hvorefter hestene i stalden blev skræmt og sparkede mod deres båse, som det hele blev forvandlet til et stort kaos.

[Esekias Lawrens Montegeu]

Han ville have givet kongen ret i at det lige så godt kunne være en rotte, men at han nødigt tog den slags ricisi. hvis det bare var en rotte og de gik indenfor ville det ikke betyde noget, men hvis det ikke var og de var kommet ind i slottet, vor han var sikre, kunne det betyde forskellen på om kongen levede eller døde, inden han nåede at åbne munden og give udtryk for denne tanke, blev det hele bekræfter, Esekias så en lav skikkelse indhyldet i mørke, det var i hvertfald det det lignede for ham, der bevægede sig frem imod dem. At hunden gøede og hestene sparkede var blot en bekræftelse. Esekias forholdt sig roligt, selvom hans hjerte hamrede, det var godt nok hurtigt at han skulle bevidse sin hensigt. han kiggede på kongen med alvorlige øjne, han skulle ind nu og det lidt i blikket.
" Deres højhed hurtigt"[/color]
sagde han alvorligt og traksitsværd, der var en del slankere end de fleste sværd en ridderbrugte, Esekias havde ikke meget råstyrke og var derfor bedre med dette lettrer sværd, der var familiens arv. han holdte heltiden øje med hvor skikkelsen ville dukke op mens han fulgte efter kongen tæt på.

[Hiroki Souta Ignatio]

Skyggen bevægede sig langs med væggen, som om den ikke havde i sinde at angribe lige med det samme, men derfor valgte Hiroki også at følge livvagtens råd, hvorefter han nikkede og nærmest kaldte på Lexi, som selvfølgelig ikke valgte at lystre. Han sukkede opgivende, før at han bevæge sig mod indgangen til slottet. Hver dag opstod der lignende forsøg, men han havde endnu ikke set nogen angribe ham.. Måske de var ude på noget? Hunden gik lige pludselig til angreb på skyggen, som den hamrede hovedet ind i staldens væg og virkede en anelse omtåget, før at den faktisk valgte at bruge sin næse i stedet for synet. Den snuste sig frem til en fremme skikkelse, som lige pludselig dukkede op inde fra væggen. Lexi knurrede og stillede sig op på bagbene, som hun bed ud efter personen.. Hiroki nåede kun lige at se et glimt af Lexi, der blot forsøgte at beskytte ham.
"Lexi.. God ide, Sir. Esekias"
sagde han lettere opgivende, som hunden stadig forsøgte at bekrige skikkelse, der viste sig at være en yngre dreng. Denne dreng bar rundt på nogle dokumenter, men også en dolk til at forsvare sig med. Hunden bed ud efter drengens arm, som lige pludselig skreg op..
"Få den af mig!"
skreg han, som Hiroki forsvandt inde på slottet, men blot valgte at bevæge sig ud igen, som han hørte skriget. Så længe drengen ikke ville bruge sin dolk imod Lexi, så kunne Hiroki godt tage det hele i sin egen hånd.

[Esekias Lawrens Montegeu]

Esekias fulgte efter kongen, til han var næsten inde, og han havde sikret sig at der ikke var flere angribende, da hunden farede mod skyggen anden gang dukkede en lille dreng op, men dette var ikke noget Esekias bed mærke først. det første han så var dolken drengen havde i hånden, og inden for et øjeblik var han hende ved drengen, ligeglad med at barnet blev bidt i den ene arm, det var ikke hunden der var hans modstander. med et erfarent greb fristede han dolken ude af ånden på den unge mand, og vred den om på hans ryg så han havde ham i en lås,sværdet hvilede advarende mod drengens has, men kunne ikke være for forsigtig, og grengen var tydeligt mutant. På trods af dette var Esekias ikke unødigt brutal.
" stå stille knægt"[/color]
sagde han alvorligt op mod hans øre, det var mest for drengens egen skyld, hvis han gjorde modstand måtte Esekias bekæmpe ham, og hunden ville fortsætte med at bide, men hvis drengen stod helt stille var der en chance for at hunden gav slip, forde den indså at faren var drevet over. Esekias så sig forsigtigt rundt, efter om der var flere og om dyrene stadgt opførte sig mærkeligt, da dette ikke var tilfældet mødte han spørgende Kongens blik

[Hiroki Souta Ignatio]

Lexi knurrede en anelse af drengen, som han begyndte at græde og næsten forsøgte at få hunden til at give slip. Lige indtil at Esekias tog et greb rundt om ham og flåede dolken ud af hans hånd. Han hev nervøst efter vejret, som han stod helt stille og kiggede på hunden, der blottede tænder, efter at den havde givet slip i drengens arm. Han pev lidt, da han så bidemærkerne på hans arm, men gik helt i stå, da han fornemmede sværdet, som hvilede mod hans hals.
"Jeg beder Dem, Deres nåde. Jeg.. Jeg havde ikke noget valg"
græd han næsten, som han var ved at synke sammen i benene, dog blev han stående, fordi han var bange for at Esekias var ude på at skare i ham, hvis han blot flyttede sig det mindste. Lexi endte også med at løbe hen ved siden af Hiroki, som han bevægede sig hen til Esekias og drengen.
Hiroki stoppede op nogle meter fra drengen og så lidt ned på ham, hvorved han fik øje på nogle dokumenter. Han kunne hurtigt kende seglet, hvorefter han rev det ud fra drengens lomme og kiggede på Esekias, for at bede ham om at tage den med ro.
"Vi har alle et valg her i verdenen. Men hvad skulle du med disse dokumenter? De høre hjemme på biblioteket"
sagde han en anelse undrende og rakte dokumenterne til en af tjenerne, som skyndte sig at ligge dokumenterne tilbage på deres plads. Drengen ville næppe slippe særlig let fra dette. Men Hiroki var endnu ikke sikker på, hvad han skulle gøre med drengen, han var jo mutant?

[Esekias Lawrens Montegeu]

Esekias blev roligt stående som kongen nærmede sig, og da drengen gjorde som han havde bedt ham om sænkede han også sværdet, der var ingen grund til at gøre drengen mere bange end han var, det ville bare gøre det svære at få svar på kongens sørgsål, det lignede også på kongen at han gerne ville have han slappede lidt mere af, og nu hvor han ikke længere havde nogen dolk, og gjorde som der blev sagt var han ikke så farlig. Esekias holdt dog stadigt godt fast i drengen arme, uden at røre ved bidet. så han ikke kunne forsvinde som tåge igen, eller gå til ndgreb, hans tag var dog en del blidere end de fleste ridder ville have gjodt, men Esekias ønskede faktisk ikke det skulle gøre ondt på drengen, men kun sikre han ikke gjorde noget dumt. da han mærkede hvordan drengen havde svært ved at holde sig stående støttede han ham lige så blidt, uden at det kunne ses så drengen kunne holde sig oprejst.
Esekias sagde dog ikke noget, hvad der skulle ske med drengen var op til Kongen

[Hiroki Souta Ignatio]

Drengen var tydeligvis nervøs for hvad der skulle ske, men Hiroki forholdt sig forholdsvis rolig, eftersom at sådan som han havde forstået det, så havde drengen muligvis blot fået besked på at skaffe dokumenterne? Han havde nået at se titlen på dokumenterne, som lød: Vagtoversigt. Hvilket kunne betyde, at der var nogen som forsøgte at danne sig et overblik over vagtskifte og andet på slottet. Måske de var igang med en større plan. Dog var dokumentet blevet placeret på biblioteket, fordi Hiroki ikke ligefrem havde regnet med at andre ville lede der. Han tog sig en smule til hagen, som drengen rystede lidt på hovedet af sig selv og så bedende op på ham.
"Jeg beder Dem, Deres nåde. Jeg .. Jeg gør det aldrig igen. Vil De ikke nok lade mig gå"
sagde han lettere nervøst og kiggede undskyldende op på Hiroki, som lagde en hånd mod Lexi hoved, hvilket meget hurtigt fik hende til at slappe af, hvorefter han kiggede på Esekias.
"Vi har ikke tid til at tage os af dette lige nu. Lad drengen gå, men få en vagt til at følge ham hjem.. Så vi ved hvor vi skal have fat i ham henne"
sagde Hiroki roligt, hvorefter han rettede sig en anelse op og blot bevægede sig mod indgangen til slottet igen. Esekias skulle jo også have mulighed for at gøre sig klar til senere, og Hiroki selv havde ikke tid til at tage sig af en mindre ballademager lige nu.

[Esekias Lawrens Montegeu]

" som de ønsker deres majestæt"[/color]"
sagde han formelt og bukkede kort hovedet da kongen vendte sig om at gå, det var tydeligt at det ikke var hensigten at han skulle følge efter ham . Esekias var meget på den ene side meget lettet over at drengen ville slippe fri for nu, men på den anden var han forviret. det var ikke lovligt at være mutant i landet, og det var drengen tydeligtvis, han havde brugt det til at stjæle fra kongen, hvilket også var tyveri. Esekias havde forstået det på den måde at kongen afskyede mutanter mest af alle, men han lod drengen gå, Esekias egen kaptejn da han var i træning som ridder ville have forlangt ham hængt, selvom han kun var en dreng, var kongen måske mere blød hjertet end mand skulle tro. Esekias kiggede ned på drengen som han stadigt holdte fast
" Du hørte hans majestæt, så vi må heller finde en der kan følge dig hjem"[/color]
sagde han og begyndte blidt men insiterende at gene drengen i retningen af vagtstuen, hvor de ledige vagter sad

[Hiroki Souta Ignatio]

Hiroki valgte roligt at nikke til Esekias, som han begav sig ind i slottet igen. En sådan lille ballademager kunne han ikke rigtig tage sig af på en dag som denne. Han vidste nemlig godt, at ceremonien snart skulle begynde, så både ham og Esekias var nød til at være klar ellers ville det komme bag på en hel del adelige i Talian, at hverken kongen eller ridderen var klar til ceremonien.
Nok havde drengen været mutant og det kunne godt være at rygterne gik på at han ikke kunne fordrage mutanterne, hvilket han i teorien heller ikke kunne, men alligevel kunne han godt være menneskelig. Han var villig til at lade drengen gå, netop på grund af hans alder, men også fordi der ikke var tid til så meget, så måtte han få en vagt til at hente drengen på et andet tidspunkt, værre kunne det jo ikke være. Det var jo også derfor at en vagt skulle følge ham hjem. Et suk forlod Hirokis læber, som han bevægede sig langs med gangene, med Lexi ved sin side. Hunden var lettere hyper, som hun forsøgte at holde sig i ro, ved hans side.
"De er igang med at planlægge et eller andet, jeg kan mærke det.. Og det irriterer mig"
mumlede han lettere lavmælt for sig selv, som han knurrede hænderne sammen og stoppede op foran tronsalen. Han kunne tydeligt se at forberedelserne var ved at nå sin ende. Han valgte også roligt at nikke til de ansatte, som de gik forbi ham og bukkede inden de fortsatte arbejdet.