Post by Silvia Hunter on Apr 3, 2012 11:17:31 GMT 1
Det var behageligt at kunne søge hans øjenkontakt, uden at han forsøgte at kigge væk igen, det betød jo bare, at han var lige så meget for situationen, som hun var. Hvis han havde kigget væk kunne man godt få en mindre fornemmelse af, at dette bare var noget der skulle overståes eller at hun bare skulle udnyttes, men nu hvor han kiggede hende i øjnene, så havd hun på fornemmelsen af, at det ikke bare var en engangs fornøjelse. Hun håbede da virkelig også på at han nød det lige så meget som hun gjorde, og at han ikke ville have noget imod at mødes med hende på et andet tidspunkt? Et dybere støn forlod hendes læber, idet at hun kunne mærke at han blev presset helt ind i hende. Som om hun kunne mærke det i halsen og virkelig ikke kunne trække vejret, men det var bare nydelsen, som fyldte hende op.
Silvia havde ikke noget imod, at tage ham en anelse på røven, da han ikke lod til at have noget imod det, samtidig med at hun blot nød deres nærvær og hvordan de ligesom kom hinanden ved. De kunne umuligt komme tættere på hinanden end de var lige nu. Dog endte det med at hun nussede han en anelse op af ryggen og ned langs med hans side, for igen at slutte af med at give hans røv et klem, imens at hun sørgede for at spænde sit underliv godt rundt om hans lem. Det var yderst pirrende at mærke ham presse sig helt i bund på hende, så hun næsten ikke kunne trække vejret, men det gjorde det hele så meget bedre, som hendes vejrtrækning blev tungere og tungere. Hun kiggede en anelse forførende på ham, da han valgte at ligge sine hænder på hendes hofter. Dog slap hun sit greb rundt om hans røv og lod blot sine hænder glide op langs med sin egen krop, for at massere sit eget bryst med et forførende smil på læben. Et støn forlod hendes læber, da han igen stødte sig helt i bund. Det var næsten helt forfærdeligt, så dejligt det faktisk var.
"Fordi vi er som skabt for hinanden"
sagde hun med et frækt smil på læben og lod ha roligt kærtegne hendes overkrop ved igen at fjerne hendes hænder. Silvia havde ingen ide omkring hvor længe hun ville kunne holde til dette, specielt ikke hvis han blev ved med at presse sig helt i bund på hende.
Silvia havde ikke noget imod, at tage ham en anelse på røven, da han ikke lod til at have noget imod det, samtidig med at hun blot nød deres nærvær og hvordan de ligesom kom hinanden ved. De kunne umuligt komme tættere på hinanden end de var lige nu. Dog endte det med at hun nussede han en anelse op af ryggen og ned langs med hans side, for igen at slutte af med at give hans røv et klem, imens at hun sørgede for at spænde sit underliv godt rundt om hans lem. Det var yderst pirrende at mærke ham presse sig helt i bund på hende, så hun næsten ikke kunne trække vejret, men det gjorde det hele så meget bedre, som hendes vejrtrækning blev tungere og tungere. Hun kiggede en anelse forførende på ham, da han valgte at ligge sine hænder på hendes hofter. Dog slap hun sit greb rundt om hans røv og lod blot sine hænder glide op langs med sin egen krop, for at massere sit eget bryst med et forførende smil på læben. Et støn forlod hendes læber, da han igen stødte sig helt i bund. Det var næsten helt forfærdeligt, så dejligt det faktisk var.
"Fordi vi er som skabt for hinanden"
sagde hun med et frækt smil på læben og lod ha roligt kærtegne hendes overkrop ved igen at fjerne hendes hænder. Silvia havde ingen ide omkring hvor længe hun ville kunne holde til dette, specielt ikke hvis han blev ved med at presse sig helt i bund på hende.