Welcome to my world

[Silvia Hunter]

Stemningen igennem natten var kun blevet bedre, som to skikkelse nærmede sig byen, for at bevæge sig mod kroen. Men det var ikke rigtig fordi stemningen var blevet værre i løbet af deres mindre gåtur fra floden, hvor White havde følt sig en smule utilpas, hvilket hun jo nok desværre havde fundet ud af, da hun først åbnede op for hans tanker. Men alligevel var det hele da endt meget godt, når man tænkte på, hvor mange klokken var. Men det var ikke noget der afholdt Silvia i at more sig en smule med ham. Nok havde han fået hende til at rødme op til flere gange, men nu var de jo på vej mod hendes miljø, så han skulle nok passe en smule på.
"Jeg håber stadig, at der er en smule liv i dig, White"
sagde hun med et drillende smil på læben, som de bevægede sig ind i byen. Hun havde dog valgt at holde ham i hånden hele vejen, så han ikke kunne stikke af. Men samtidig så overvejede hun stadig hendes muligheder for at overraske ham og måske lukke munden på ham.
Silvia lyste en smule op, som hun kunne fornemme kroen i horisonten, der var ikke ret langt mere, så hun var muligvis en anelse ivrig efter at komme indenfor, netop fordi hun var begyndt at fryse for alvor. Hendes læder tøj var iskoldt og det ville måske være smartest af hende, at skifte til noget andet. Men så skulle hun efterlade ham? Fordi hun kunne jo umuligt trække ham med ud i baglokalet til hendes skiftetøj? Man kunne også fornemme stemningen på kroen, som stadig var høj, men mon ikke de fleste ville blive overrasket over at se hende?

Inde på kroen var stemningen yderst høj og det var faktisk svært at få et ord indført. Dog forsøgte bartenderen at få styr på de basale ting, men alligevel var der problemer med at følge med. Der var travlt, hvilket godt kunne undre nogle, eftersom at klokken var mange, men måske der bare var et større arrangement på vej, som Silvia ikke havde fået noget at vide om? Kroen var fyldt op med fulde mennesker, der bare brugte tiden på at drikke, råbe, synge og danse, så man kunne vel godt se det som en form for underholdning, hvis man var ædru og kunne betragte det hele fra side linjen?

Fortsættelse af Flodens kant.

[Jayden White]

jayden gik igennem byen med Silvia, på en måde følte han sig ikke så hjemme her, som han gerne ville den her del af byen var for fin til ham og de fleste mennesker ville nok mere se ham som en tigger eller en tyv end de ville se ham som et normalt menneske, men som han kiggede frem og lage mærke til at Silvia stadig havde ham i hånden var det lidt ligesom at blive båret igennem det og havde alt det støtte der skulle til.
"Jeg klare mig, der skal mere end det her til at slå mig ud, pas nu bare på du ikke også rødmer på hjemmebane"
Han grinte let og så hvordan folk der stadig var på gaden kiggede underligt på ham, men lige nu var han ligeglad, de kom tættere og tættere på kroen og lyder der fra var høj, allerrede her ude kunne han mærke at der var gang i den der inde, han tænkte lidt på hvordan de ville tage imod ham, men hvis han var heldig så var de så fulde at de slet ikke ville tænke over den tilstand han kom i og bare ville se ham som en hver anden, nu kom han jo også sammen med en bartender.
"fryser du stadig, jeg bliver jo snart nød til at varme hele din krop hvis det bliver ved"
Sagde han med et lille grind, da han kunne se på hende at hun frøs, bare det at holde hendes hånd fik ham til at føle få rystelser, når det blev lidt for overvældende for hende,d et var ikke tit, men det var et tegn.

Da de kom ind på kroen, blev hans øjne ret store, ja det her var slet ikke hans hjemmebane, han havde ikke penge til den slags og ville nok ikke få det foreløbig, de høje toner og sang var vilde og dansen var bare underlig, han havde oplevet mange fester i sit liv, men alle havde lidt tanker om sig selv, det her var jo bare en masse mennesker der kun tænkte på druk, han begynde faktisk at overveje om Silvia overhoved kunne komme igennem her uden at de prøvede at rive hende til sig, men hun var jo her fra, hun vidste hvad hun gjorde og kende jo nok næsten alle menneskerne.
"jeg er gået igennem sandstorme, være ude for røverri og skulle kæmpe for mit liv, men det er næsten lige før jeg heller vil det end at pisse en af her inde"
Han smilte kærligt til Silvia og grinte let, han holde stadig hendes hånd og han havde allerede nu lagt mærke til et par mennesker der havde lagt mærke til det, en af dem havde givet ham et vredt blik, andre så det bare underligt, men størstedelen af disse mennesker var så ligeglade med det, de havde det bare godt lige nu.

[Silvia Hunter]

Silvia ville nok næppe ligge særlig meget mærke til folks blikke, eftersom at hun kunne være yderst ligeglad med deres meninger. Men hvad angik Jayden, så så hun ham ikke som en tigger eller en tyv, eftersom at han var så meget andet end det. Og det ville være yderst dumt at sammenligne ham med den slags typer. Silvia kunne heller ikke se, hvorfor han skulle stjæle, da hun overhovedet ikke havde fået et indtryk af, at han kunne finde på det? Hun havde derfor heller ikke noget imod, at de faktisk holdt hinanden i hånden, så kunne hun også slappe en smule mere af, selvom hendes tanker var fyldt op med gæsternes problemer, som hun sikkert kom ind til.
"Pas på ellers kommer du til at rødme"
sagde hun lettere udfordrende, som hun lod sit blik glide hen på ham igen. Hun lagde hovedet en anelse på skrå og stoppede roligt op foran døren. Var det nu også helt smart at bevæge sig indenfor? Men på den anden side, så ville hun jo gerne vise ham, hvor hun arbejdede henne, så ville det jo være lettere for ham, at finde hende.
"Jeg tror bare, at jeg skal have det her tøj af, fordi det nedkøler min krop fuldstændig."
sagde hun med et lokkende smil på læben, blot for at drille ham. Hun lagde jo stadig planer for at få ham til at rødme eller bare finde en måde hvorpå hun ville kunne lukke munden på ham? Hun valgte dog endelig at bevæge sig indenfor, men slap ikke hans hånd, da det godt kunne være, at han ville gå tabt i mængden.

Silvia holdt et mindre grin inde, da de trådte ind på kroen. Hun forsøgte at dæmpe sin reaktion på hans reaktion, af alle de mennesker der var derinde. Hun valgte at se en smule ud over folk ligesom for at få en fornemmelse af, hvordan det ville være lettest at komme igennem mængden. Hun fandt da også en vej, men den gik hen imod baren, så det overraskede hende ikke rigtig, at hun faktisk blev genkendt.
"Silvia! Hvad laver du her? Men nu du er her, kan du ikke hjælpe mig?"
spurgte en yderst presset stemme, Silvia vendte blikket mod bartenderen, der så en smule opgivende på hende, som han havde travlt med at følge med. Hun valgte roligt at smile til ham, som hun trak en smule på skulderne.
"Jeg skal lige skifte først.. Men jeg er nu mere kommet for at få mig et værelse"
sagde hun med et ganske roligt smil på læben, før at hun vendte sig om og så en anelse undersøgende på White. Et drillende smil gled hen over hendes læber, fordi skulle hun forsøge at efterlade ham midt i kroen eller skulle hun tage ham med? "Vil du hellere med mig eller kan du godt klare dig selv i nogle minutter?" spurgte hun med et drillende smil, da han virkede som en, er måske var bange for at træde forkert et eller andet sted. Hendes blik gled en smule rundt, som hun lagde mærke til, hvilke blikke der blev sendt til ham. Silvia rystede en smule på hovedet og hun bevægede sig roligt tættere på ham og plantede et drillende kys på hans kind.
*Uanset hvad du vælger, så træd forsigtigt* hendes stemme var mild og ganske venlig, som hun gav hans hånd et klem og langsomt vendte sig mod den modsatte ende af kroen for at bevæge sig mod baglokalet.

[Jayden White]

Jayden kiggede rundt over det hele som de havde stået ved døren til kroen, han havde jo set den før, men at se hvordan lysene flakkede ude foran var et ret fantastisk, det var som om der var et lys teater der hvor de stod som folk bevægede sig forbi vinduerne i den livlige kro, han havde aldrig regnet med at tage der ind, ikke fordi han ikke drak overhoved, men det skete ikke særlig tæt efter han var flyttet her til, det havde mere været med caravanen.
"på en måde glæder jeg mig til at du prøver, der er der ikke ret mange i denne verden der har fået mig til nemlig, så go for it, jeg vender spænd"
Han gav hende det hele udfordrende tilbage og som de stod inde i kroen, måtte han dog stadig lige tænke sig om, han analyserede folk, han vidste jo allerede nu hver der ikke var så glade for at han var her, så det var vel bare at gå uden om dem, det var helt sikkert, men det virkede heller ikke svært, menneskerne var jo pløret og han var 100% ædru, men det havde nok meget at gøre med at han holde deres bartenders hånd og der var jo helt sikkert et par stykker her inde der havde deres egen mening om at kun de var gode nok til hende. Hendes ord fik ham dog til at smile, han kom helt hen til hendes øre.
"hvor er du kedelig, her troede jeg at jeg skulle varme dig"
Hans hvisken var nærmest pirrende mod hendes øre, men han sagde ikke mere, mens de gik hen mod baren.

Jayden kiggede lidt på bartenderen, der så ud til at havde travlt, han minder om alle de forskellige bare han havde været på imens han havde været rundt i verden kom frem, men alle lande var forskellige, det her var ikke det vildeste sted han havde oplevet, men det var nok det meste frie sted han havde set, hvilket også var hvad der gav stedet liv.
Han lyttede til deres samtale uden et ord og smitle bare frem til bartenderen, hvis han ikke virkede bare lidt positiv var han lidt bange for hvad han ville sige til ham, så han ud som om han ikke ville gøre noget for at gøre det hårdere for ham.
Da hun valgte at gå ud og skifte tøj og spurgte om han ville med kiggede han lidt rundt og så på hende, efter at mærke et kys på hans kind, ja ok, hun havde været tæt på det med en overraskelse, men hun var ikke de eneste der kunne lege det spil, han lage mærke til hun vende sig rundt og klemte hans hånd let, det var hans chance, han bevægede sig om bag hende og fik nærmest stoppede hende, ved at bevæge den hånd han holde hendes hånd med om på hendes mave, han var lige bag ved hende med ryggen mod hende og hoved lige ved siden af hendes øre.
"du spørg mig om jeg vil kastes for ulvene eller med dig ud hvor du skifter tøj, er det et spørgsmål overhoved"
Han hviskede lige så stille og bed hende så meget let i den øverste del af øret, igen pirrende, han kunne se ud af øjenkrogen hvordan en mand bare blev virkelig bitter, men han var ligelglad med hvad folk sagde lige nu.

[Silvia Hunter]

Det var ikke rigtig fordi hun selv bed så meget mærke i kroens udsmykning, det eneste hun faktisk tænkte på, var hvordan stemningen mon ville være inde i kroen. Hun ville jo også hellere nyde de tilfredse kunder, som at skulle have problemer med kunderne. Men det kunne selvfølgelig ikke undgås hele tiden? Som de kom ind i kroen, vendte hun blot blikket mod ham med et drilsk smil. Mente han virkelig at der ikke var ret mange, som kunne få ham i en sådan situation, det lød jo næsten som en udfordring? Hun forsøgte at ignorere tanken om at det var en udfordring fordi ellers ville hun måske bare ligge alt for meget i det?
"Vi får se, men det kan da godt være, at jeg ikke kan holde mig varm, nu hvor jeg allerede er nedkølet."
sagde hun med et udfordrende blik i øjnene, som menneskemængden bare virkede mere og mere overvældende. Hun smilte blot til de forskellige personer hun kom til at støde ind i, og bukkede let med hovedet, som en mindre undskyldning, da hun ikke rigtig følte at hun havde tid til at undskylde overfor dem hver for sig. Det var heller ikke noget hun orkede, netop fordi hun hellere ville bruge tid på ham. Underligt, ikke sandt?
Hun vidste egentlig godt, at hun muligvis ikke ville få så meget tid til at hjælpe bartenderen, men hun havde nu ikke lyst til at efterlade ham alene med de sulte mennesker, som blot hungrede efter mere alkohol. Dog blinkede hun roligt til bartenderen, som hun bevægede sig mod baglokalet. Hun havde jo ingen ide om, hvilket beslutning han ville tage. Hun fik et mindre chok, som han gjorde et forsøg på at stoppe hende. Silvia så en smule bedende på ham, da hun jo i virkeligheden stadig frøs? Dog gled et drillende smil hen over hendes læber, som hun lyttede til hans ord.
"Kunne godt være at du foretræk ulvene? Desuden kan de umuligt gøre dig særlig meget, klokken er jo mange?"
sagde hun en smule uskyldigt og gyste en smule, da han bed hende svagt i den øverste del af hendes øre. Hun vendte sig mod ham og kiggede ganske udfordrende på ham, før hun lagde sin hånd mod hans kind og blot kiggede dybt ind i de grønne øjne - som var hun gået i stå lige pludselig. Hun lod sin finger glide hen over hans læber og smilte lokkende til ham, hvorefter hun blot tog fat i hans hånd igen og trak ham med hen mod baglokalet, så han stadig kunne nå at ombestemme sig? Men Silvia kunne alligevel ikke huske, hvor hun havde lagt tøjet henne. Noget hun roligt gik og tænkte på, som de nærmede sig den låste dør.

[Jayden White]

Jayden Smilte bare rundt omkring, han ville bare være sikker på at der ikke var nogle der så ham som noget negativt end dem der allerede så ham som det, han kunne dog ikke lade være med at kigge lidt efter hende, han havde jo ikke så meget andet han gad at kigge på, der stod en perfekt skabning lige foran ham, hvorfro skulle han kigge andre steder hen, som hun gik der, han blik blev nærmest hypnotiseret af den person der gik bare lidt foran ham. han kom dog til sig selv igen indenfor noget tid, han skulle passe på med hvad han gjorde her inde, så han holde bare sit smil, men hendes lille kommentar.
"tænk det er jo ligefør jeg bare har noget at se frem til senere, det er nok også første gang i mit liv at jeg faktisk håber på du forholder dig bare lidt kold"
Han havde et drilsk smil, men på en måde flirtende og kærligt, ikke det han rigtig havde sendt før, men han ville faktisk rigtig gerne havde chancen for at varme hende selv, han havde lyst til at være sammen med hende, han så frem til hvert et sekund de havde sammen lige nu.
"hvis jeg kunne bruge resten af denne uge bare på dig ville jeg nu heller ikke klage, så må ulvene vende, men nej, der er bare ingen grund til at blive upopulair et sted hvor du arbejder, jeg håber jo ldit på jeg kan komme igen"
Han var faktisk godt tilfreds med hendes reaktion, det var godt og vel lige det han gerne ville havde haft fra hende, måske lidt mere, men det var godt nok, han skulle jo heller ikke gøre det for slemt for hende. At hun vende sig mod ham, gjorde dog også at han blev stille, hun var faktisk ufattelig tirrende, han havde ikke lyst til at spilde noget tid på andre, han gav bare hendes finger et lille kys og fulgte bare efter hende mod døren.
"det virker måske lidt våvet at tage en person ingen har set ind i baglokalet"
Sagde han bare, mens han kigged epå den utilfredse mand og så å hende igen, der var så meget mere at se på når man så på hende.

[Silvia Hunter]

Egentlig ville det være bedst blot at ignorere de fleste på kroen, eftersom at for meget opmærksomhed kunne vende sig til noget yderst slemt, hvis han altså kom til at kigge forkert på en af de lidt mere fuld mænd, som i forvejen ikke brød sig om andres blikke. Et drillende smil gled over hendes læber, hvorefter hun blot lod blikket glide ud på folkemængden. Hun bed dog hurtigt mærke i nogle enkelt blikke og havde på fornemmelse af, at dette godt kunne ende galt, hvis de ikke skyndte sig bare en lille smule.
"Det kan jo godt være at du kan få lov til at varme mig uanset hvad, hvis du ikke ender i problemer med ulvene"
sagde hun drillende og slikkede sig en smule om munden, som hun fortsat bevægede sig mod baglokalet. Det virkede muligvis en anelse dystert, men hun havde nu ikke noget imod at tage ham med derud, eftersom at hun havde ret til at være der. Det kunne jo være, at hun blot skulle have hjælp til at bære noget? Det ville jo være dumt at forstyrre den i for vejen stressede bartender, som sikkert ikke havde overskud til særlig meget lige nu. Hun lagde pludselig mærke til hans lettere flirtende og kærlige smil, et glimt viste sig i hendes øjne, som hun roligt stoppede op ganske få meter fra døren og vendte sig om mod ham. Silvia bevægede sig helt hen til ham og kiggede ham roligt i øjnene.
"Sikker på du tør komme tilbage?"
sagde hun lettere udfordrende og lagde en hånd mod hans bryst, blot for at pirre ham en anelse. Mændene på kroen kunne jo umuligt blive ved med at stirre på dem, men det ville nok være lettest at slippe for blikkene bag ved døren? Hun sukkede en smule, men ikke af skuffelse, men blot en anelse pirrende, imens at hun blinkede flirtende til ham og tog fat i hans krave for at hive ham helt hen til døren. Hun tog dog en nøgle op fra hendes bryst og låste hurtigt døren op. Silvia bevægede sig ind i mørket og kiggede udfordrende på ham, for at se om han nu også ville med ind.
"Det er helt op til dig. Jeg har intet imod lidt selskab"
sagde hun lokkende og vendte roligt ryggen til ham for at gå hen til en fakkel og tænde den. Nøglen havde hun endnu en gang gemt i sit tøj, bare et andet sted.

[Jayden White]

Jayden fornemmede hvordan hun kom lidt hurtigere afsted, hun havde nok bare set det samme som ham, men det gik nok, han var sikker på han kunne komme ud af problemer og hanv ar ikke en voldlig type, han var ikke interesseret i at slås uden grund og selvom nogle blik var virkelig utrilfreds med ham, så han holde sig bare til hend eog fortsatte mod døren, det her var blevet en helt del anderledes for ham, det havde startet som en lille joke og en udfordring, en han havde ikke lyst til at stoppe nu, selvom det ikke behøvede at være en udfordring, men det at de var så pirrende mod hinanden gjorde at han meget gerne ville fortsætte sådan.
"ulvene skal nok være langt fra hvor jeg har lyst til at være, så jeg er sikker på jeg nok skal hjælpe dig med varmen, ellers må jeg jo bare give dig varmen natten igennem"
han blinkede til hende, han ville faktisk gerne væk her fra, ikke fordi han havde noget imod det, men så ville han kuen være sammen med hende ufortyrret, det var faktisk noget der tiltalte ham meget mere end det her. han var ikke nervøs, han turde gøre lidt af hvert ville han indrømme.
"regnede du da med at jeg ville være tilbage holdende, eller skal jeg heller spørge vil du havde jeg er tilbageholdende"
Han mærkede hendes hånd, han nød virkelig at være tæt på hende, og han måtte indrømme at han var ved at blive meget pirret, hvorfor var de her, de burde være et helt andet sted helst bare de to. Han blev hevet i og kiggede nærmest hele tiden på nøglen, lige fra hun tog den frem, låste op og lage den tilbage, han var også lige bag ved hende da hun gik ind, der var ingen grund til at vende.
"så må jeg vel heller holde dig ved selvskab, du skulle nødig blive ensom"
Sagde han og så hvordan hun tænde faklen, han gik indenfor og lukkede bare døren efter sig.

[Silvia Hunter]

Det var vel kun ganske naturligt at hun gerne ville væk fra folkemængden, både på grund af deres blikke, men måske også fordi hun bare gerne ville være en smule alene med ham? Det var måske ikke noget hun ville indrømme lige nu, men det kunne jo være, at det gik hen og røg ud af hendes mund alligevel? Det var egentlig ganske morsomt, sådan som de valgte at behandle hinanden, Silvia havde nu aldrig troet, at hun skulle komme ud for noget lignende, men alligevel var det ganske hyggeligt og hun havde ikke tænkt sig at stoppe, før hun måske havde fået ham til at rødme, hvis det overhovedet kunne lade sig gøre? Hun var langsomt ved at komme i tvivl, da han ikke viste noget tegn på at være pinligberørt, så måske hun skulle være mere udfordrende?
"Det vil ikke gøre mig noget, hvis jeg stadig kan få gavn af din varme"
sagde hun med et kærligt smil på læben. Hun bed sig en smule i underlæben, som hun overvejede hvad der mon kunne ske. Dog var hun glad for at komme væk fra de såkaldte ulve, eftersom at det gav hende mere ro i kroppen. Hun lod sin hånd mod hans bryst i noget tid, også da han først valgte at bevæge sig ind i baglokalet.
"For min skyld ikke. Du er nu ganske udfordrende, som du er nu. Du behøver jo ikke gøre det værre for mig"
sagde hun med et drilsk smil på læben, hvorefter der roligt kom lys i baglokalet. Hun så sig en smule omkring og forsøgte at huske, hvor hun nu havde lagt tøjet. Hendes blik gled rundt imellem de mange kasser og flasker. Hun sukkede en smule, da hun virkelig ikke kunne komme i tanke om det, derfor endte hun med at vende sig mod ham.
"Jeg bliver hurtig ensom"
sagde hun en anelse lokkende, blot for at se om han ville gøre noget ved det. Hun vendte sig efterfølgende mod den modsatte væg og fik øje på en bunke tøj, hvorfor havde hun overset den tidligere? Hun smilte en anelse, da hun bevægede sig hen til tøjet og begyndte at kigge det igennem, det skulle jo helst være hendes.

[Jayden White]

Jayden smilte let til hende, døren var lukket og han kunne endelig bare godtage at de var alene her inde, det var virkelig noget han havde vendet på, nu var der ingen forstyr og der var ikke noget de skulle tage vare for, det var bare dem. han glæde sig virkelig allerede til natten, hvis de til hans fordel fik et rum med bare en seng ville de jo blive nød til at ligge sammen og tæt, det ville selvfølgelig være godt for at hun ikke blev kold, men bare hendes nærvær var noget han glæde sig til.
"ak ja, vi bliver jo næsten nød til at havde en seng, bare så jeg kan blive ved med at varme dig så du ikke skulle begynde at fryse igennem natten, men det er sjovt hvordan det er blevet min varme der er søgt og ikke rigtig mit nærvær som det var da du møde mig"
Han grinte bare lidt af hende, det var jo mest bare for sjov, han regnede da ikke med at hun havde noget imod hans nærvær, hun havde jo sådan set næsten slæbt ham med her ind for at få ham væk fra folkene og med hende, men hvor var hendes tøj, hun virkede næsten som om hun faktisk ikke kunne finde det. som hendes hånd var på hans bryst, kiggede han hende i øjne, det var bare skønt at stå sådan, men desværre kunne det jo ikke helt blive ved.
"jamen så laver jeg mig da ikke om, men du virkede som om du frøs så meget fordi læderet var kold, kan du ikke finde dit skiftetøj"
han kiggede lidt på hende, han ville jo gerne hjælpe hende, men det var lidt svært når han ikke lige vidste hvad hendes tøj var, selvom han jo efterhånden meget gerne ville finde hendes tøj, da det betød at hun først skulle klædes mere af. Hendes ord var dog ikke noget han kunne lade være og selvom hun vende sig om og pludselig så ud som om hun fandt noget, gik han roligt hen til hende, meget stille, men han kom tættere og tættere, da han var helt tæt på hende og hun rettede sig lidt op, mens hun kiggede på tøjet, lod han roligt en arm lægge sig rundt om hende, mens den anden kolde på hendes side roligt nussende.
"du skal da ikke vær ensom, især ikke når jeg er her for at holde dig ved selvskab"
hans ord var nærmest en hviskende forførelse, mens han rolig placerede et kys på hendes hals, hans hænder lavede begge en nussende bevægelse, men mest i kanterne af hendes lædertøj, hvor hun faktisk ville kunne mærke det.
"er det dit tøj? eller skal jeg hjælpe dig med at lede videre"
han smilte lidt flirtende.

[Silvia Hunter]

Måske hun skulle til at finde et fast sted til hendes tøj, det ville i hvert fald gøre hendes situation meget bedre. Men det var nu også ganske morsomt, at hun skulle bruge tid på at lede efter det hver gang. Det morede hende, også selvom hun gerne ville ud af det kolde tøj. Hun så en anelse forførende på ham, men det var kun ganske kort, så det var ikke en gang sikkert, at han nåede at opfange det. Det var nu ganske skønt at få lidt ro, så var der heller ikke helt så mange tanker, som rent faktisk kunne forstyrre hende. Da hun lyttede til hans ord, kom hun til at rødme en anelse også selvom det kun var for at drille, så lod hun blikket glide ned, imens at hun gned sine hænder imod hinanden. Det var jo ikke sådan han skulle forstå det.
"Vi skal nok få en seng. Men det skulle nu ikke forstås på den måde, jeg kan godt lide dit selskab. Selvom du skubber mine grænser med dine udfordringer"
sagde hun fortsat med røde kinder, som hun lod blikket glide op på ham igen. Hun smilte drillende til ham og forsøgte at få de røde kinder til at blive normale igen, selvom det underligt nok var svært denne gang, så forsøgte hun stadig. Efter noget tid lykkedes det hende også at få sin normale farve tilbage i kinderne. Hun lod roligt sit blik møde hans, som hun nærmest forsvandt væk i hans øjne i et øjeblik, før at hun hørte hans ord.
"Jeg vil meget gerne ud af det her læder tøj, men tror det ville være smartest at finde mit skiftetøj først."
sagde hun med et lokkende smil hen over de smalle læber, som hun endelig fik øje på sit tøj. Hun var faktisk ganske lettet over, at hun overhovedet havde mulighed for at finde det så hurtigt. Måske der var en fra kroen som havde flyttet det, netop fordi de vidste at hun altid brugte lang tid på at finde det. Silvia smilte roligt til ham, da han valgte at komme hen til hende, hun så dog en anelse undersøgende på tøjet og fniste en anelse, som hun mærkede hans kys på hendes hals.
"Jeg er virkelig glad for at jeg må have dit selskab"
sagde hun med nogle kærlige øjnene og rodede en smule rundt i tøjet, hvorefter hun langsomt begyndte at få et overblik over hvad hun egentlig havde liggende. Et udfordrende blik viste sig i hendes øjne, som hun valgte at træde nogle skridt til siden med tøjet i favnen.
"Det er skam mit, men du må da gerne lede videre."
sagde hun drillende, da hun jo blev nød til at skifte her, ellers skulle hun op på et værelse eller ud på toilettet, hvilket hun ikke rigtig gad bruge tid på. Og hvis han nu bare ledte efter hendes tøj eller noget, så kunne hun måske skifte i fred eller ville hun nu også kunne det. Silvia lynede langsomt læder toppen op foran. Det var en anelse koldt for hendes hænder, men det ville blive meget bedre når hun først fik noget varmt tøj på.

[Jayden White]

Jayden begynde bare at smile, mens han grinte let, det var nu hyggeligt her med hende, men han kunn efterhånden se at selvom hun virkelig prøvede, så var hun ved at blive lidt genert, han havde også gjort meget og han havde ikke selv særlig mange grænser, men det var fint nok for ham, da han lage mærke til at hun faktisk rødmede igen, det var et skønt syn, det var utroligt hvordan hun kunne ændre sig fra at være en så udfordrendde person til at lidt nervøs person der mente hun havde gjort noget forkert, han gik bare hen til hende og lod roligt en hånd glide kælent over hendes kind.
"det var en joke, men jeg er da glad for jeg kan røre dine grænser lidt, det er altid sjovere at leve lidt videre i livet, men nu virker du også meget opsat på at vi skal ligge sammen, tro mig, jeg klager ikke, men dine meninger ændre sig lidt hurtigt, fra nervøs til intraseret"
Han placerede sine læber i hendes pande og gengælde det forførende smil, hvorefter han slap hende så hun kunne komme videre med hvad det var hun lavede.
"men ligemeget hvad du siger, så er der alså ikek et meget bedre syn end når man kan se den røde farve i dine kinder"
Han kunne nu godt lig hendes tøj og han havde nu ldit håber på hun bare ville smide det koldeste af tøjet, her mens han stod der, men han måtte jo desværre klare sig uden.
"jeg havde måske lidt håbet du bare ville af med det kolde tøj, men lad da gå"
han blinkede og grinte lidt til hende, ja han måtte vel vende, men tålmodighed ville give enhver hvad personen ønskede havde han fået at vide, så nu måtte han vel bare være lidt tålmodig, der var ikke rigtig andet at gøre. hun havde da haft en positiv reaktion på hvordan han havde rørt og kysset hende, så han følte sig mere villig til at røre hende igen.
"godt for hvis det blvier ved sådan her kan jeg forstille mig at jeg måske kommer igen, det er jo skønt at tilbringe tid med dig"
Han var tydeligvis rigtig glad for at være her sammen med hende, det kunne ses på ham, han ønskede ikke at skilles fra hende. men da hun pludselig rykkede sig og så ud som om hun gerne ville havde hans fokus et andet sted hen smilte han, hun var ikke helt tryg ved at vise sin krop for ham så det ud som om, men det var fint nok.
"hvis du har fundet det leder jeg ikke videre, men du skal nok få lidt privat liv, mens du skifter hvis du ikke ønsker jeg ser på"
Sagde han til hende, han blinede og lage sig så ned på gulvet, men dog fik han at se da hun åbnede lædderet, det var ikke meget han så, men de bløde skin på hendes krop blev vist, dog af ren høflighed, lukkede han øjne.
"væk mig når der er noget jeg må se, så holder jeg mig ellers her til du er færdig"
Sagde han og smitle bare, han kunne måske ikke holde sig selv fra at kigge lidt, men bare for at være høflig ville han da røve sit bedste.

[Silvia Hunter]

Det kunne da umuligt undgås, når han blev ved, at hun endte med at blive genert. Hun vidste jo ikke længere hvad hun skulle stille op, da forsøgte hun at gøre sit bedste også selvom det var yderst svært for hende at få ham til at rødme, så lykkedes det for ham, hvilket godt kunne irritere hende bare en lille smule, men på den anden side, så var det da også ganske underholdende, selvom hun gerne ville kende hans grænser. Hendes blik hvilede på ham, som han bevægede sig tættere på hende og lod hånden glide hen over hendes kind. Hun lukkede roligt øjnene og nød det blot til fulde, før at hun åbnede øjnene og kiggede på ham igen. De røde kinder blussede lige pludselig op igen.
"Pas nu på, at jeg ikke udforsker dine grænser."
sagde hun med et lokkende blik i øjnene og lod sine kolde hænder ligge sig mod hendes kinder i et håb op,at det ville kunne få dem til at falde en smule ned, men det var ikke rigtig fordi han ønskede at lade hende falde til ro, eftersom at han roligt kørte videre på hendes kulør. Hun lukkede dog øjnene, som hun mærkede hans læber mod hendes pande.
"Du er ikke særlig sød ved mig, du har allerede vundet. For du har tydeligvis ikke nogen grænser, jeg kan finde"
sagde hun en anelse undersøgende og gav sig så endelig til at tænke, da hun jo umuligt kunne give op eller skulle hun forsøge at give efter? Ikke fordi Silvia brød sig om tanken, men hun kunne snart ikke se nogen anden udvej. Hun så en anelse forførende på ham og kunne ikke lade vær med at grine en anelse af hans ord. Hvad var han helt præcist ude på, forsøgte han at kaste hende ud i en udfordring, som hun sikkert ikke ville kunne sige nej til? Hun holdt roligt sit skiftetøj i den ene hånd, men endte med at ligge det ovenpå nogle kasser, imens at hun blot holdt godt øje med ham.
"Måske? Kan jeg gøre noget, så du helt sikkert kommer igen?"
spurgte hun en anelse udfordrende, og havde så småt fået kontrollen over de rødlige kinder, eftersom at hun forsøgte at koncentrere sig om noget helt andet. Silvia lod blikket glide rundt i lokalet, som kun blev oplyst af en enkel flamme fra faklen, men det gav en mere hyggelig stemning, derfor regnede hun heller ikke med at han ville kunne se helt vildt meget af hendes krop. Eller hvad?
"Kan du godt sove nu?"
spurgte hun drillende, måske mere for at sige, at han ikke behøvede lukke øjnene for hendes skyld, det kunne jo være at hun ville få mulighed for at få ham til at rødme eller bare virke nervøs. Hun lagde dog hovedet en anelse på skrå, som han havde fået lagt sig ned. Dog trak hun en anelse på skulderne og lynnede toppen helt op for at tage den af og ligge den ovenpå kasserne ved siden af hende. Hendes læder bukser var dog en anelse svære at tage af, eftersom at de nærmest var klæbet fast til hendes krop. Dog lykkedes det hende at trække dem af. Hendes blik gled hen mod ham, som hun forsøgte at se om han var vågen eller ej. Derfor endte hun med at tage hendes skiftetøj med og satte sig ned på hug ved siden af ham. Hun var dog kun iført undertøj, men havde hendes skiftetøj i sit skød, som hun valgte at kysse ham på panden denne gang.

[Jayden White]

Jayden smilte, det var skønt at havde hende her og selvom han kunne høre på hend eat det stadig var en kamp for hende at finde hans grænser, så havde han det sjovt med det, der var jo ingen grund til at hun ikke ksulle finde den og hun havde da også været tæt på mange gange med nogle af de ting hun havde gjort, hun havde bare aldrig rigtig taget de overaskende skridt, det var jo normalt ham der havde fået hende i et tidspunkt hvor han havde gjort noget ved hende der ikke lige havde været noget hun havde regnet med, han havde gjort bluf til virkelighed.
"jeg glæder mig til det, hvis du kan få mig til at rødme, tror jeg næsten jeg vil lade dig få et ønske opfyldt, bare så du har mere end selv tilfredstillelse med at gøre det, jeg er godt nok ikke magisk, men ejg vil gøre mit bedste for at opfylde ønsket"
Han kigged epå hende, hvis han var heldig var det her noget der gav hende bare lidt blod på tanden, men hun var virkelig langt ude lige nu, den røde farve blev bare ved, men det var pænt, det var et af de bedste billeder af hende han overhoved kunne forstille sig.
"at vinde en gang giver mig ikke en permanent sejer, du skal jo nok komme frem af hvis du prøver, men jeg er ikke særlig blufærdig vil jeg indrømme, mit liv har gjort mig mere imodstående overfor sådan ting, men det har ikke gjort forskel på at du er tæt på, bare ved at se mig i øjne"
Hans ord var mere for at vise at hun måske ikke havde været i stand til det, men bare ved at være hende i person, så hun skulle nok komme til det, men han vidste også hvor meget der skulle til, men hvis hun kunne var han mest spændt på at finde ud af hvad der endelig gjorde det. hendes kommentar gjorde ham interesseret, hun ville gøre noget så jeg helt sikkert kom igen
"hvad skulle det så være, jeg vil meget gerne finde ud af det"
Han kiggede intraseret på hende, men lod sig bare falde til ro som han lå der på gulvet, han lukkede øjene, men kunne ikke lade være med nogle gange at smugekigge lidt, især når han hørte hendes problemer med tøjet og selvom hun havde undertøj på, så kunne han ikke lade være med at nyde synet, det var virkelig noget særligt, hun så meget godt ud. dog da hun endleig var færdig, holde han øjne lukket, men han spillede meget på at han sov, han hørte hvordan hun kom tæt på ham og satte sig ved siden af ham, tanken om at hun faktisk var så let påklædt var pirene, en han lod som om han sov, selv da hun kyssede ham, smilte han bare, som der var sket noget af det skønneste i en drøm, selvom det var sket i virkeligheden.

[Silvia Hunter]

Silvia havde bestemt ikke tænkt sig at give op med det samme, men måske det ville være meget lettere, hvis han ikke var på vagt efter at se hvad hun mon gjorde? Måske hun bare skulle lade som om hun havde givet op og så have muligheden for at overraske ham på det helt rette tidspunkt? Tanken strejfede hende, men hun var endnu ikke sikker på, om hun skulle gøre det eller ej. Hun lod sig dog roligt falde til ro, selvom han netop ville kunne lade hende være, så forsøgte hun at holde sine tanker under kontrol.
"Hvilken slags ønske snakker vi om?"
spurgte hun med et lettere fristende smil på læben, da hun helt klart ville gøre en større indsats, hvis hun vidste hvad hun kunne ønske sig, fordi hun havde jo allerede hans selskab, så hvad mere kunne hun ønske sig lige nu. Hendes blik vandrede roligt ned af hans krop, det var jo ikke fordi hun havde haft tid til at betragte ham i detaljer, men hun valgte dog at lade sit blik vandre en smule, i håb om at det kunne få hendes tanker væk, dog blev det kun meget værre. Hun slikkede sig dog en anelse om munden, som hendes blik gled ind i hans øjne igen. Et glimt viste sig i hendes øjne, som hun blot bevægede sig tættere på ham, imens at hendes blik blev mere og mere lokkende.
"Det er jeg da glad for, for så har jeg stadig en chance, bare en lille en"
sagde hun med et lokkende smil og valgte at sætte sig en smule til rette overfor ham, eftersom at det var en smule anstrengende at sidde i hug over en længere periode og hun ønskede ikke at få ondt i benene, i hvert fald ikke lige nu. Måske senere, hvis hun skulle hjælpe bartenderen.
"Jeg vil gøre næsten hvad som helst, White"
hviskede hun lettere lokkende og pirrende i hans ører, som hun valgte at bide ham bidt i øret og blot læne sig en smule ind over ham. Hun var dog ikke helt overbevidst om han nu også havde hørt hende, da han lod til at sove. Så han kunne altså godt sove eller også forsøgte han bare at snyde hende. Hun lagde derfor hovedet en smule på skrå og rodede rundt efter en bluse, som hun kunne trække over sig. Hun fandt hurtigt frem til en hvid skjorte, som hun begyndte at lukke til. Dog valgte hun efterfølgende at sætte sig ned på det kolde gulv og blot holde en smule øje med ham. Det næsten hun skulle forsøge at tage på ville være korsage, som blot ville fremhæve hendes bryst og talje yderligere.