En mærkelig følelse

[Harold Nguyen]

Han så på hende og sagde "det går an på så meget Nemo men der er nogle timer før folk vil begynde at komme her og hvis du lover mig du ville komme her og arbejde en aften igen og andre ting vi kan aftale" da hun havde været der sidste gang og arbejde der havde han tjent det ind som han ville have gjort på tre dage så han håbede lidt på hun ville gøre det igen

[Nemo Nevermind]

Nemo så lettere mistroisk på ham. "her ligger jeg og har skide ondt i hovedet og så vil du have jeg skal komme og arbejde for dig igen? Jeg har sagt at jeg hader at arbejde" sagde hun lidt surmulende for hun gad virkelig ikke og arbejde også selvom der nærmest havde været fuld hus da rygterne gik at der var en kvinde som arbejdede som tjenestepige, hvad hun ikke havde fundet sig i af fornærmelser og påtrængende mænd. Hun stillede glasset fra sig på gulvet som hun svang benene over sengekanten for hun havde ikke tænkt sig at blive hvis det bare var fordi hun skulle arbejde.

[Harold Nguyen]

Han lagde en hånd på hendes skulder og sagde "jeg har ikke sagt du skulle arbejde for at slappe af her men hvis jeg var nødt at holde baren lukkede for i dag ville jeg være nødt til at få noget for det Nemo så at arbejde for mig jeg troede du kendte mig bedre end at tro jeg ville gøre sådan noget mod dig når du har det sådan" han var lidt såret over hun troede sådan om ham

[Nemo Nevermind]

Nemo så lettere irriteret på ham "Og alligevel ligger du skylden på mig og finder på grunde til at jeg skal arbejde for dig.." sagde hun lettere irriteret for han fandt da altid på undskyldninger som han kunne bruge imod hende for at få hende til at arbejde for sig. "Fint skal nok arbejde, men kun for en dag så gider jeg heller ikke mere" snerrede hun lidt for hun kom da altid til at skulle arbejde når hun dukkede op her, måske skulle hun nok bare lade være med at komme her mere.

[Harold Nguyen]

"nemo jeg vil gerne være sammen med dig noget mere og det er den eneste jeg ved jeg kan få dig til at være her mere end et par timer og så er du væk i flere uger eller måneder så den enes måde jeg ved at få mere tid sammen med dig lidt længere her er få dig til at arbejde her men hvis du ikke vil arbejde her så kan vi lave en anden aftale" sagde han med en meget svag antydning af vrede

[Nemo Nevermind]

Hendes irriterende blik blev til mere undrende blik som hun så imod ham for det var da noget af en udmelding at komme med. "Hvorfor så tvinge mig til arbejde? Hvis du vil være mere sammen med mig så kunne du jo bare sige det.. Men jeg holder meget af at rejse så uanset hvad, så vil du ikke kunne forhindre mig i det.. svarede hun mere roligt for han kunne da bare sige det, for der fandtes da andre måder hvorpå hun kunne tilbringe mere tid her end at skulle lege tjenestepige, for hun kunne da lokke kunder til ved at gå rundt uden for at lokke dem til at gå ind, noget hun tidligere havde gjort men ikke særlig meget efter han første gang nærmest tvang hende til at skulle arbejde her.

[Harold Nguyen]

Han så på hende og sagde "jeg vidste ikke om du ville høre på mig eller du bare ikke hørte efter og hvis du selv havde kommet op med en anden måde at betale din gæld på ville jeg ikke havde sagt nej men det var det var den hurtigste betalt på" han vidste godt hun var glad for at rejse men hun kunne da bare komme lidt oftere på besøg

[Nemo Nevermind]

Hun tog sig til hovedet for det var ikke specielt opkvikkende at diskutere med ham, det gav hende bare en værre hovedpine. "Den gæld var jeg godt klar over jeg var skyld i, men at du lukkede kroen i går er ikke min skyld.. Jeg bad dig ikke om at gøre det.." sagde hun roligt men hun mindes ikke at have bedt ham om at lukke kroen, for han kunne bare have ladet hende blive siddende derude. "Jeg har aldrig krævet noget af dig, men alligevel kræver du så meget af mig.. Det er ikke fair" sagde hun lettere opgivende som hun gjorde et forsøg på at rejse sig men hendes ben snurrede under hende, så hun stod lidt usikkert på benene men da hun mente at det gik bedre begyndte hun at gå med usikre skridt for hun ville bare væk lige nu, hun trængte sådan til at gå en tur.

[Harold Nguyen]

Han rejste sig op og sagde "Jeg siger ikke du skyldte mig fra at lukke tidligt i går men hvis jeg ikke havde gjort det ville du nok vågnede op med dine hænder bundet sammen i en kælder et sted så jeg lukkede for at passe på en ven og jeg har ikke sagt et ord om du skyldte mig for det men mente hvis jeg skulle holde længere lukkede ville du skylde mig ned" han forsvandt tilbage til baren

[Nemo Nevermind]

"Behøvede stadig ikke at lukke, du kunne bare have smidt ham ud" vrissede hun for han kunne bare have nøjes med at smide ham ud og så måske ligge hende ind i seng, men hun havde jo ikke bedt ham om at lukke kroen på grund af det lille op trin. Hun gik hen til døren ud til baren og lænede sig op af dørkarmen for hun skulle jo lige have gang i benene igen. "Hvorfor skal vi altid skændes?" spurgte hun lettere opgivende fra døren som hun så hen imod ham.

[Harold Nguyen]

Han så på hende og sagde "måske er det fordi du ser arbejde som kun nogle ondt som vil holde dig fanget dig det samme sted for altid så du tænker ikke helt over hvem det er som prøver at hjælpe dig ud af problemer" og han tog et glas og tørrede støv af den med et stykke stof

[Nemo Nevermind]

"Se nu får du det igen til at lyde som om det var min skyld.. Men det er sgu dig der vil have jeg skal blive en kedelig tørvetriller som bare arbejder og intet oplever og ikke får lov til at forblive den person jeg godt kan lide at være" sagde hun vredt for han skulle altid bare vende det om så det blev hendes skyld, men det var jo ham som kontant ville have hun skulle arbejde her i stedet for at hun kunne få lov til at blive den hun elskede at være, den person der ikke var bange for at opleve livet både det gode og det onde. "Men du kan glemme det.. Jeg vil ikke spærres inde igen" sagde hun mere vredt som hun rettede sig op og gik imod døren for hun ville ikke spærres inde i mørket, ikke når hun elskede solens lys og livet der fandtes ude for de 4 vægge.

[Harold Nguyen]

"Det har jeg aldrig sagt Nemo eller vil have du gør hvis jeg ville holde dig her og gøre dig kedelig kunne jeg holde dig her til du havde betalt din gæld men nej en aftens arbejde og det var over hvis du ikke lignede hende så meget som du gør ville du stadig arbejde her og stadig have et par måneder tilbage af din gæld af arbejde at for" han havde talt over sig men han var blevet ophidset han ville ikke gøre det de fleste gange han havde spurgt hende om at arbejde der var det for sjov og kun en gang havde han kommet med det som en forslag til at betale hendes gæld hurtigt så hun kunne tage på hendes rejser

[Akio Minori Takahiro]

Denne morgen havde Akio skulle tage sig af et af de store problemer en kro ejer kunne ha. ikke betalene gæster. Akio havde fulgt ham til denne kro og gik roligt ind og så rundt. men der var han ikke. hvor mon han så var. måske kro ejeren vidste det. Akio gik over til baren for at få fat i ejeren.

[Nemo Nevermind]

"Måske jeg bare skulle gøre som hende og forsvinde ud af dit liv?" spurgte hun lettere irriteret for det var jo ikke sjovt det her, arbejde var ikke sjov selvom hun virkede til at more sig når hun var her men at rende rundt og lege tjenestepige var ikke lige noget for hende. Hun så på Akio der kom i kroen selvom den egentlig burde være lukket, dog så hun imod Harold igen. "Bare rolig når dagen er omme så forsvinder jeg" sagde hun køligt som hun kom over til baren igen og lænede sig lidt op af den for at få støtte. "Hvad kan vi hjælpe dig med Akio?" spurgte hun roligt som hun sendte et sødt smil imod ham selvom de ikke ligefrem havde været de bedste venner før hen.