Post by Nemo Nevermind on Jul 10, 2013 19:25:42 GMT 1
Hun kæmpede lidt med at få dråberne væk men det var som om det ikke helt virkede, selvom hun fik dem lidt væk så blev hendes lyse tøj stadig våd de steder hvor det havde ramt, hvilket fik hende til at sukke opgivende. Hun så igen på kruset, nærmest som om hun forventede den ville gøre hende mere ondt, inden hun tog den og stillede den så langt uden for rækkevidde hun kunne, hvilket betød hun lænede sig over bordet, tættere imod ham nærmest for at sætte vandet i karantæne over ved ham så den ikke kunne gøre hende mere våd, før hun igen satte sig helt ned på røven med et mere roligt blik over imod ham, som om hun ikke havde tænkt over hun lige havde vist noget kavalergang, men igen den del havde hun faktisk ikke tænkt over for hun skulle bare have vandet væk. "Du er ikke fra Talian vel? Da slet ikke fra den vestlige del" spurgte hun så mere roligt for at få samtalen op at stå igen efter hun selv havde ødelagt den fordi hun var så klodset at hælde det ned over sig selv i stedet for ind i munden, så kunne det vand også bare vente, hun var jo heller ikke særlig tørstig når det kom til stykket, hun drak mest fordi hun manglede noget at lave med hendes hænder og så det var jo rart at rense halsen lidt for røg men det var ikke ligefrem nødvendigt.
Come Children of the world
I take you away from the pain and sorrow.
Be enchanted of me and forget all you know.
Until I leave once again.
Post by Azreal Joseph Haldis on Jul 10, 2013 19:37:25 GMT 1
Azreal havde kun lige sat kruset til munden, som han så at hun lænede sig frem, hvilket han hurtigt kunne regne hvad betød. Han rejste kruset højere for at undgå synet, men det resulteret også i at han drak resten i hans krus. Han satte det tomme krus på bordet og så imod hendes vandkrus, som stod ved ham med et forvirret rejst øjenbryn. Godt nok havde hun spildt over sig selv, mens hun havde drukket, men sikrede hun mon at kruset ikke skulle ende med at falde ned i hendes skød ved at sætte det hos ham? Han var stadig overbevidst om at hun gjorde det hele med vilje og at hendes vandkrus skulle stå så tæt på ham hjalp ikke just på hans mistanke. Det kunne hurtigt vende sig imod ham og sende vandet i hans retning. Noget han helst gerne vil undgå. Hendes spørgsmål fik ham til at se op imod hende. Hans øjne søgte straks imod de våde pletter, som en del af ham ønskede at vide hvor meget man kunne se. Han valgt dog at fokusere på hendes pande og holde sine øjne der. ”Jeg er ikke fra den vestlige del, men jeg vil tage det at De er?” spurgte han roligt og undgik egentlig bare spørgsmålet om at være fra Talian, ved at holde på den del at han ikke var vestlige del. Dog var det noget de begge havde konkluderet for længe siden..
Never stop fighting
Never stop dreaming
Never stop
Post by Nemo Nevermind on Jul 10, 2013 19:57:09 GMT 1
At han forsøgte at se igennem de våde pletter tænkte hun ikke meget over, for hun havde jo kun sat vandet i karantæne og hendes tøj var vidst temmelig afslørende i forvejen, men det var nu noget tøj som hun havde fundet behageligt i denne varme fordi det var luftigt og let at bære. "du siger de.. så er du fra de finere lag, desuden er du vidst for ren til at være fattig fra vest, men stadig tror jeg ikke du er adelig" sagde hun roligt nærmest som en slags konstatering at han ikke var fra vest men at han måtte være fra de finere lag, men adelig troede hun nu heller ikke at han var fordi han ikke var så fint i tøjet igen og han kunne tale normalt til hende selvom han sagde de så han virkede jo stadig som en fra de finere lag, ikke at hun gad at rette hans tiltale af hende så kunne hun ikke lade være med at kommentere det en enkelt gang, så kunne han jo bare forsætte med det. Og han var jo for ren i tøjet og i huden til at kunne have levet et hårdt liv på gaden, ligesom mange ikke troede det om hende fordi hun til tider også kunne virke for fin i tøjet og i huden men hun var jo også heldig at have rige venner, som hun kunne få et bad hos ind i mellem. Hun satte albuerne i bordet og lænede sig lidt frem så hendes hoved kunne hvile imod hendes hænder mens hun betragtede ham lidt for at regne ud hvor han var fra, for helt rig kunne han heller ikke være, så han måtte være højt på strå. "Hvis du er i hæren må jeg hellere gå, så har jeg været indblandet i for meget" sagde hun roligt for hun ville ikke komme i mere ballade end hun allerede var, bare fordi hun havde reddet ham og forsøgt at beskytte en som hun ikke burde.
Come Children of the world
I take you away from the pain and sorrow.
Be enchanted of me and forget all you know.
Until I leave once again.
Post by Azreal Joseph Haldis on Jul 10, 2013 20:10:21 GMT 1
Azreal så roligt imod hende ved hendes konstateringer, som det virkede til at hun havde været observerende. Han var dog glad for at hun ikke troede at han var adelig. Helt skævt havde hun ikke ramt. Han havde også svært ved at se en adelig overhoved bevæge sig ned i kælder af denne kaliber. Hun svarede ikke på hans spørgsmål, men gættede sig til at han havde ret, på trods af hendes fine hud og hvor hvidt hendes tøj stadig havde været. Selvom det kunne ha' været nyt, så tvivlede han på at det var så nemt igen at holde det hvidt bare en dag når man var i det vestlige Talian. Hold dine øjne imod hendes pande, mindede han sig selv om i tankerne hvad angik kommentaren omkring det hvide let påklædelige tøj. Han gjorde det vist ikke just nemmer for sig selv måtte han indrømme. Hans blik skiftede til at se hende i øjnene, som hun lænede sig lidt frem. Han smilede grinende ved hendes kommentar omkring hæren. ”Jeg er ikke i hæren” svarede han ærligt, som han regnede med at det var Talians hær, som de snakkede om. Han lagde sine arme kors lagte på bordet igen og lænede sig lidt frem imod hende. Hans blik blev letter alvorlig. ”Skal jeg forvente at manglede noget, når jeg går herfra?” spurgte han, men lyste op i et smil lidt efter, som om at han lavede sjov. At holde tøj hvidt og være i den vestlige del måtte kræve at man kunne bevæge sig godt på fødderne og vide hvor man skulle gå, samt hvordan man undgik at støde ind i noget. Færdigheder han kun havde set hos tyve eller spioner, som kendte steder godt..
Never stop fighting
Never stop dreaming
Never stop
Post by Nemo Nevermind on Jul 10, 2013 20:30:42 GMT 1
De brune øjne forsatte med at se roligt på ham men hun måtte dog smile skævt over hans spørgsmål om han skulle forvente at mangle noget når han gik derfra. "Nej du har ikke så meget af værdi som jeg vil have, og det du havde har jeg brugt på at købe drikkelse" sagde hun dog roligt så man skulle næsten tro at hun mente det, udover delen med hun ikke havde betalt for drikkelsen endnu men hun regnede jo med t han gjorde det, som en slags tak og de havde jo aftalt det, men derfor måtte hun jo gerne drille ham bare en smule ligesom han ligefrem beskyldte hende for at være tyv, selvom det jo ikke var langt fra sandheden for det var sådan hun levede, men hun så det mere som et frit liv der tillod hende at bestemme over sig selv og hvornår hun skulle arbejde, eller det var mere maven der bestemte for var hun ved at være meget sulten så blev hun nødt til at stjæle for at kunne blive mæt i noget tid.. "Men godt du ikke er i hæren for så måtte jeg skrige og så ville du blive smidt ud herfra og hvor mange minder du slipper afsted med skal jeg ikke kunne sige" sagde hun roligt bare for at sige de ikke brød sig om folk i denne del af byen men det gjorde de jo heller ikke, selvom hun sådan nu var ligeglad så længe de bare opførte sig ordentligt overfor hende og andre for den sags skyld. Men for at være på den sikre side ville hun normalt ikke blande sig for meget, men holdt sig uden for selvom hun var opmærksom på mange ting. Dog vidste hun at bartenderen ikke ligefrem var glad for dem og ikke tillod dem at være her, eller jo måske højst oven på men kun mutanter fik lov at komme neden under for at få fred, selvfølgelig skulle man ikke være en kendt ballademager af mutant men bare en af dem der gerne ville kunne gå frit omkring, selvom de ikke ville ty til vold på nogen måde imod mennesker.
Come Children of the world
I take you away from the pain and sorrow.
Be enchanted of me and forget all you know.
Until I leave once again.
Post by Azreal Joseph Haldis on Jul 10, 2013 20:41:28 GMT 1
Azreal rejste svagt øjenbrynene ved hendes svar, som virkede troværdigt, hvis han ikke i forvejen havde hende under mistanke. Dog kunne han ikke undgå at få tanken om hvor meget de mon krævede for drikkevare her på stedet. Det var den vestlige del, så folk her var ikke ligefrem rige. Det kunne næppe være de vildt høje priser, som han før havde været udefor andre steder i Talian. Han så ned med et kort grin ved hendes fortælling, som mest lød som noget hen af en trussel. Selvfølgelig ønskede det her sted ikke folk fra hæren. Det var åbenlyst, som det kunne være. Hans hånd fandt imod hans tomme krus, som løftede den ende side, så han sad og snurrede med det på bordet. Hans blik gled derefter tilbage til hende. ”Hvis jeg var fra hæren ville jeg næppe befinde mig her, men hvis jeg må bede om en tjeneste?” spurgte han og satte hans tomme krus imellem dem med et mindre bedende blik.
Never stop fighting
Never stop dreaming
Never stop
Post by Nemo Nevermind on Jul 10, 2013 20:54:26 GMT 1
Hun havde ikke fået den reaktion som hun ellers havde forventet men det viste jo bare at han egentlig ikke var dum for de fleste ville straks havde ladet hånden søgt hen imod stedet hvor de gemte deres penge, men det havde han ikke ligefrem gjort så han må jo ikke helt have troet på hende selvom hun da havde haft chancen til at stjæle et par gange. "Det ville også kun være en dum ide, folk fra hæren har ingen venner her og de som kender dem vil ikke stå frem i frygt for straf, men igen mutanter kan jo heller ikke så frem for så vil de også blive straffet.. Det er en ond cirkel af had, mistro og vold" sagde hun blot roligt med et skuldertrak for der var ikke meget hun kunne gøre og hun nægtede at være en af dem som gjorde andre ondt bare for det, selvom hun ingen samvittighed havde så vidste hun godt de kom længst med at være venner for det lavede ligefrem stærkere bånd end frygt gjorde. "En tjeneste mere.. Tror du virkelig du har råd til det? Men sig hvad det er og så kan jeg se om jeg vil" sagde hun roligt med et skævt smil selvom hun sådan set allerede havde bestemt sig for at hun ville hjælpe ham, for hun havde jo ikke rigtigt noget bedre at give sig til fordi han jo i forvejen havde ødelagt hendes planer for dagen. [/blockquote
Come Children of the world
I take you away from the pain and sorrow.
Be enchanted of me and forget all you know.
Until I leave once again.
Post by Azreal Joseph Haldis on Jul 10, 2013 21:21:21 GMT 1
Om det egentlig havde været fordi han ikke var dum nok til at tjekke var nok ikke sagen. Mere i som at han var ligeglad, hvis det var tilfældet. Han havde haft skaffet maden og drikkelse til ham og Keane til rejsen tilbage til MeRosal. Han havde haft sat dagen for hvornår de tog afsted og havde tænk sig at holde den. Det gjorde ham ikke det store hvis de sidste penge røg til en tyv, som de havde mere brug for dem end han havde. Azreal nikkede af hendes ord, som det virkede til at være den forståelse han havde fået. Han fik ham til at sukke opgivende af tingene skulle så sådan som det gjorde i Talian. Hvis det havde virket godt for riget havde det været svært at klage, men det var tydeligt at en god del af befolkningen ikke trives. Et kongerige bygget på had, mistro og vold. Han blev overrasket over at hun ligefrem spurgte hvad det var, som han troede at det tomme krus imellem dem havde været et hint nok. Et uskyldigt smil formede sig på hans læber, som hans blik gled ned på kruset og op på hende igen. Bevægelsen vil blive gentaget indtil hun forstod hintet.
Never stop fighting
Never stop dreaming
Never stop
Post by Nemo Nevermind on Jul 11, 2013 19:19:50 GMT 1
Hun så lidt undrende på ham som han ikke svarede på hendes spørgsmål omkring hvilken tjeneste hun skulle gøre ham men kom så til at grine da hun forstod hvad det gik ud på. Hun løftede en peger som tegn til at han skulle forblive stille før hun kort så hen imod trappen med et skævt smil. "Harold! råbte hun så før hun vendte ansigtet imod Azreal igen og ventede lidt inden den lidt store og lidt skræmmende af udseende af en bartender stod bag hende med et krus i den ene hånd som han stod og tørrede af med et viskestykke som han så roligt på Nemo som sad med ryggen til ham. "Ja?" brummede han roligt som han kort så ned i kruset for at se hvor tør det var. Nemo lænede sig frem og tog Azreals tomme krus og rakte det bagud som hun nærmest selv lod sig falde bagud for at se på Harold. "Kan han få en opfyldning?" spurgte hun roligt med et sødt smil som hun så på Harold, som bare nikkede til hende og tog kruset hvilket gjorde hun faldt ned bagud, ned af den store pude hvilket endnu en gang resulterede at hun bare grinte, men hun skænkede just ikke hendes tøj en tanke, men lå bare lidt og dovnede før hun endelig satte sig op igen men det passede med at Harold stod ved bordet med det nye krus i hånden som han placerede ved Azreal før han så imod Nemo "Var der andet den lille dame ønsker?" spurgte han roligt med man kunne ane et lille drillende smil ved hans mundvige. Nemo grinte bare af ham inden hun slog ud efter ham men han var forsvundet inden da for at passe sit arbejde oven på. "Han er da godt nok fræk" sagde hun bare med et skævt smil og latter i stemmen for det var ment på den gode måde, ikke ligefrem en anden måde.
Come Children of the world
I take you away from the pain and sorrow.
Be enchanted of me and forget all you know.
Until I leave once again.
Post by Azreal Joseph Haldis on Jul 11, 2013 21:36:36 GMT 1
Azreal smilede, som hun grinte, da hun endelig forstod hvad hans tjeneste gik ud på. Han blev lidt overrasket ved tegnet til at være stille, men lavede bare en bevægelse med hånden om at han ikke ville sige en eneste lille lyd. Smilet forblev der dog, som hun råbte imod trappen. Han lagde sit hovedet imod sin hånd på højre arm, som var med albuen i bordet. Den venstre arm lå afslappet imod bordet, mens hånden tog om den højre overarm. Han forblev stille som han afventede sin opfyldning. Det havde virkelig været smart at be' Nemo om det, som det var tydeligt at bartenderen kunne lide hende. Som Nemo faldt bagud diskuterede han med sig selv. Men gentleman-siden vandt endnu en gang kampen og hans blik gled imod de andre i rummet, som virkede til at kigge imod den grinede Nemo i smug. Hans blik gled tilbage til bartenderen, som et fyldt krus blev sat foran ham. Han gav ham et takkende smil, men vidste bartenderens opmærksomhed hurtigt var gået tilbage til Nemo. Azreal kæmpede for ikke at rulle øjne af bartenderen spørgsmål, som var så oplagt og det lykkes ham ikke at rulle dem. Han rystede på hovedet ved Nemos kommentar til bartenderen og førte krusset op imod ham selv. Han regnede med at det var okay at tale nu. Dog skulle han lige finde de rigtige ord, inden han talte. ”Til hans forsvar så er Deres påklædning ganske iøjefaldne” sagde han inden han satte krusset imod læberne..
Never stop fighting
Never stop dreaming
Never stop
Post by Nemo Nevermind on Jul 13, 2013 16:44:12 GMT 1
Hun satte sig mere roligt som hun så imod Azreal da han igen begyndte at snakke omkring hendes påklædning hvilket gjorde hun så ned og hev lidt i toppen så hun fik en større kavalergang for kort tid inden hun slap den igen og så undrende imod ham. "Jeg synes ellers det er behageligt selvom jeg måtte have den irriterende ting inden under" sagde hun roligt og hentyde til den bh hun havde på for den var hun ikke helt vant til men hun havde ikke fundet det helt passende ikke at have noget under, selvom hun ville have fortrukket det. "Jeg forstår ikke hvordan kvinder kan gå i det her" sagde hun med et stille suk som blikket gled væk fra Azreal og ned i bordet, men hun havde da lært at man ikke kunne rende nøgen rundt selvom hun måske havde lyst til at gøre det, så var det ikke ligefrem passende at gøre det, fordi folk ikke kunne fjerne blikket eller måske ville overfalde hende, ikke at hun havde prøvet det men hun havde da hørt ryger og set hvordan folk så imod hende nogen gange når hun havde meget lidt tøj på, men igen hun havde det jo mest behageligt med løst tøj eller lidt tøj, så hun måtte jo til tider gå på kompromis bare så der ikke blev set skæv til hende.
Come Children of the world
I take you away from the pain and sorrow.
Be enchanted of me and forget all you know.
Until I leave once again.
Post by Azreal Joseph Haldis on Jul 16, 2013 17:04:43 GMT 1
Azreal holdte igen koppen lidt længere oppe end han burde, som han så bevægelsen af hendes hænder. Han endte med at drikke en god del, inden han satte kruset ned på bordet igen. Han kunne mærke han skulle til at passe på med den måde at drikke på. En letter rus havde spredt sig i hans krop, men ikke nok til at give ham farve i kinderne også. Der gik lidt før det gik op for ham, hvad hun havde ment med den irriterende ting inden under. Azreal begyndte at grine, som hun sagde at hun ikke kunne forstå hvordan kvinder kunne gå i det her. Okay, måske havde han alligevel fået lidt mere end en letter rus. Latter var behagelig. Måske havde rester fra adrenalinen fra tidligere blandet sig ind i. ”Jeg er nu også med glad for ikke skulle gå med sådan nogle tingster” sagde han og slap krusset, enig med sig selv om at han måtte få russen lidt mere af, inden han dog mere af drikke. Han kunne ende med at gøre sig selv til grin, hvis han ikke gjorde det på forhånd. Hvorfor havde han dog også drukket så meget så hurtigt... Havde det været Nemos plan?
Never stop fighting
Never stop dreaming
Never stop
Post by Nemo Nevermind on Jul 16, 2013 19:54:30 GMT 1
Nemo så roligt imod ham som han igen begyndte at snakke, men det var altid noget han ikke havde lagt mærke til hvordan hun havde siddet ved at hive ned i hendes top. "Du kan ikke sige noget når du ikke har prøvet at gå med dem.. Hvis i mænd bare kunne holde jeres øjne og fingre for jer selv så behøvede jeg slet ikke at lide med den, det behøvede ingen kvinder" sagde hun roligt dog med et lidt drillende smil for det var jo ikke noget hun gik med frivilligt men noget hun var tvunget til fordi mænd ikke kunne holde fingrene eller deres blikke for dem selv, og sådan noget gad hun jo alligevel ikke finde sig i og igen hun havde ikke lyst til at blive overfaldet bare fordi hun ikke kunne finde at klæde sig ordentligt. Hun lænte sig igen over bordet, denne gang for at få hendes krus med vand som hun roligt tog til sig og drak nogle få slurke af det nu lunkne vand, men det gjorde hende ikke noget for det hjalp på hendes lidt tørre hals, for hun ville stadig ikke drikke det samme som ham, noget han vidst blev en smule påvirket af men det var jo ikke hendes skyld for hun havde jo næsten allerede advaret ham fra start af.
Come Children of the world
I take you away from the pain and sorrow.
Be enchanted of me and forget all you know.
Until I leave once again.
Post by Azreal Joseph Haldis on Jul 16, 2013 21:57:57 GMT 1
Selvom der var et let drillende smil, så så Azreal næsten forbavset på hende ved hendes ord. Han blikkede et par gange, inden han lyste op i et smil igen. ”Stop der.. Du får det til at lyde som om vi har et valg, for virkelig.. Det har vi ikke.. Ser vi noget vi kan lide, så har vi svært ved at kigge væk...” prøvede han at forsvare sit køn og lagde en hånd om sit krus ved vane, som han snakkede.. ”... Nogen har så svære ved at holde fingrene væk end andre” påpegede han dog og løftede krusset, men satte det ned, inden han nåede at drikke af det. Han følte sig ikke ædru til at skulle drikke mere af krusset. Han var overrasket over hvordan hun kunne svinge sådan nogle fordomme i luften med den måde hun gik klædt, hende opførsel og ikke mindst den måde, som hun bevægede sig rundt på. Han nåede dog ikke at kigge væk, som hun lænede sig over bordet igen, men følte det mere, som en udfordring. Han lænede sig roligt over bordet, som hun tog sit vandkrus og blev hvor han var. Næsten stirrende, som han prøvede at starte en stirre-konkurrence. Okay, øl i hurtige mængder havde BESTEMT ikke været den bedste idé...
Never stop fighting
Never stop dreaming
Never stop
Post by Nemo Nevermind on Jul 16, 2013 22:28:06 GMT 1
Nemo kunne ikke lade være med at smile drillende som han forsvarede hans køn for han gjorde det ikke ligefrem særlig godt, for de havde jo et valg men de var bare ikke stærke nok til at slå igennem det. "Troede i mænd var viljestærke nok til at kunne overvinde sådan noget" sagde hun roligt som hun holdt hendes blik imod ham, men ja måske lidt for at udfordre ham en smule. "og hvilken en af disse mænd er du så, en der kan holde fingrene fra kvinder eller en ikke kan det?" spurgte hun roligt som hun rettede sig op og drak nogle slurke af vandet før hun igen skænkede kruset og smilede roligt til. "Indtil videre har du da kunne holde øjnene fra mig.. De fleste mænd ville have prøvet på noget nu eller i det mindste rost mit udseende" sagde hun roligt stadig som om hun var ude på at drille ham. Hun lagde begge hænder omkring kruset og begyndte at stryge det en smule sensuelt med den ene tommelfinger, igen for at drille ham for hun kunne jo altid kalde på Harold så han kunne komme og forsvare hende så hun var ikke bange, men igen nu var han selv begyndt at stirre så hun ville da lige drille ham.
Come Children of the world
I take you away from the pain and sorrow.
Be enchanted of me and forget all you know.
Until I leave once again.
Hvilken årstid befinder vi os i? Det afgør ugerne:
The List:Uge 19 - 46: 5. år- 19-25: Forår -
26-32: Sommer
33-39: Efterår
40-46: Vinter
!Population!
Hvor mange mutanter og mennesker er der i landene?
Talian:
Nord:
8 Mutanter / 5 Mennesker
Øst:
9 Mutanter / 10 Mennesker
Syd:
11 Mutanter / 1 Menneske
Vest:
8 Mutanter / 1 Mennesker
Kongelige:
1 Mutant / 1 MenneskeMeRosal:
14 Mutanter / 3 Mennesker
Kongelige:
1 Mutant / 0 Mennesker