Pas på ellers brænder du dig!

[Azreal Joseph Haldis]

Azreal rejste svagt det ene øjenbryn ved hendes ord om at blive slagtet. Han rystede derved svagt på hovedet og lod øjenbryne falder igen. Ingen grund til at gå op i hvad der kunne ha' sket. Hvis ikke ilden havde været der havde han sikkert haft kunne forsvare sig selv meget bedre, selvom han ikke vidste hvad de andres evner var. Det ville være underligt ifølge hans hoved hvis de havde været mennesker. Så vidt han vidste så hadede menneskerne i Talian mutanter. Et spørgsmål rejste sig i hans hoved om hans redningskvinde var mutant. Det virkede logisk, men han ville ikke tænke det videre. Ville ikke tilbage til at tænke på det brændende hus, som han ikke havde set imod en eneste gang siden de var kommet ud.
Noget at drikke lød godt, som det hele var og nikkede. Han blev dog siddende et lille stykke tid efter, før han turde rejse sig. Hans ben føltes stadig som usikre at stå på, men svimmelheden var begyndt at aftage efter hans vejtrækning blev regelmæssig igen.
”Tak” sagde han med et svagt smil og hentydede til hendes hjælp med at rede ham ud af huset..

[Nemo Nevermind]

Hvad Azreal vidste omkring hadet i Talian var ikke helt rigtigt, for nogle af menneskerne hadede faktisk ikke mutanter, de ville bare have lov at leve i fred med dem side om side, men på grund af de kongeliges had til mutanter turde de ikke være venner åbenlyst fordi de frygtede at blive straffes enten for at hjælpe eller være venner med mutanter også derfor Nemo aldrig besøgte dem åbenlyst men sent om natten så det kunne virke som om folket havde en affære og ikke besøg af en mutant, for sjovt nok virkede det til at blive tilgivet meget nemmere end at være venlige overfor mutanter.
Hun rejste sig roligt fra jorden og børstede sig kort rent fra eventuel støv og andet, selvom tøjet nok var en smule beskidt som hende selv da hun ikke havde været i bad i nogle dage men ikke noget hun gad at gøre noget ved for hun hadede vand, ihvertfald større mængder. "Ingen årsag men du bliver nok nødt til at betale for noget at drikke" sagde hun med en mindre latter i stemmen men igen det var vel det mindste han kunne gøre når hun havde reddet hans liv, så han skyldte jo hende en stor tjeneste eller flere små men ikke noget hun ville tænke over for hun ville egentlig bare have noget at drikke, og fordi han skulle væk fra det her sted før de begyndte at lede efter dem for så kunne de da først komme i store problemer.

[Azreal Joseph Haldis]

Han nikkede svagt ved et smil. ”Det lyder fair” svarede han enig. At give noget af drikke var det mindste han kunne gøre oven på alt dette. Han følte dog at han skyldte hende lidt mere end det, da hun trods alt havde reddet hans liv. Dog tænkte han at han nok ikke så hende mere efter drikken, som han vidste at rejse tilbage til MeRosal nok kom at foregå den næste tidlige morgen.
Det var bestemt en rejse, som havde givet ham mange indblik. Fra hans møde med Akari og Frey til denne kvinde, som havde reddet ham. Dog kunne han ikke lade vær med at glæde sig til at komme tilbage til det rige han kendte bedst og havde det bedst med.
Han ville følge med hende og holde sit blik imod hende, selvom han atter begyndte at få den følelse af at blive iagttaget, som han havde haft siden han satte foden i Talian. Kun en dag mere, kun en dag...

[Nemo Nevermind]

Nemo smilede bare og stod lidt og så på ham som han kom på benene "hvis du skal have hjælp så sig til" sagde hun roligt og gik hen til nogle kasser ved rækværket fordi hun ville klatre over i den næste have hvor de så ville kunne gå ud på gaden lidt længere væk, en ny minde gade, bare så de ikke helt blev opdaget når de dukkede op på den anden for så kunne det jo ende med de blev jagtet. Hun gik roligt hen til kasserne og klatrede op, men vendte sig dog imod Azreal før hun helt klatrede over rækværket. "Nu ikke noget med at kigge under min nederdel når jeg klatre" sagde hun med et drillende smil og latter i stemmen, fordi det jo kun var i sjov og hun var egentlig ligeglad om han virkelig gjorde det heller ikke, for hun ville ikke bebrejde ham hvis han gjorde det, de fleste mænd ville jo gøre det hvis de fik chancen for det. Hun satte hænderne op på rækværket og klatrede det sidste stykke før hun hoppede ned på den anden side og stod og ventede som hun så op og ventede på ham efter hun havde tjekket området for uønsket selskabet.

[Azreal Joseph Haldis]

Azreal svarede ikke. Han syntes hun havde hjulpet ham meget allerede, så at skulle bede om hjælp til mere ville begynde at tage på hans stolthed. Han så på hende med rynkede bryn, som hun bevægede sig over til kasserne og klatrede op på dem. Han havde ikke rigtig fortstillet sig at det ville gå den vej, men det var vel nok den bedste, hvis de skulle undgå at støde på de andre fra mødet.
Han bevægede tættere og så roligt på hende, som hun så imod ham. Tanken om at kigger under hendes nederdel havde slet ikke strejfet ham det mindste. Hun havde placeret den tanke i hans hoved med hendes ord. Han endte med at se helt væk fra hende, som hun begyndte at klatre det sidste stykke. Han havde svært ved at få sig selv til andet, selvom tanken stadig lå og lokkede ham til at kigge. Han kiggede med øjenkrogen for at være sikker på at hun var kommet over, inden han selv begyndte at klatre op af kasserne og kiggede ned på Nemo på den anden side, inden han hoppede ned ved siden af hende. Han endte med at læne sig op af rækværket kort, som hans ben havde givet svagt efter, men fandt hurtigt fodfæste igen, i tilfælde af at hun skulle prøve på at hjælpe ham..

[Nemo Nevermind]

Nemo morede sig egentlig lidt over han vendte sig fra hende men det var der jo ikke noget at gøre ved, han var måske en af disse mænd som enten var utroligt stolte eller bare ikke så på kvinder med sådan nogle øjne, men igen han kunne være begge tænk uden at hun tænkte over det.
Da hun var kommet over på den anden side og ventede på ham, stod hun roligt med hænderne i siden og så på ham som han klatrede over og virkede til at skulle have pusten igen eller bare fodfæstet. "Du er ikke her fra" konstanterede hun bare over han skulle have et mindre hvil fordi han skulle have styr på benene så han var ikke helt vant til at hoppe over rækværk og sikkert heller ikke andre ting, men ham om det. Hun begyndte roligt at gå med hænderne langs siderne, hen imod et hus men drejede ved siden af det så hun kom ud af en låge i stedet og ud på en gade hvor hun næsten var blevet løbet ned af en ung mand som skyndte sig hen imod det brændende hus enten for at hjælpe eller for at se på, det var ikke til at sige. Hun så kort efter ham inden hun drejede den modsatte vej fordi hun ville væk fra gaden der sikkert overfyldt af mennesker som enten så på eller ville hjælpe.
Hun forsatte sin rolige gang og forventede egentlig at Azreal ville følge hende indtil hun kom til et andet hus som også virkede lettere faldefærdigt men vinduerne var mere åbne så man kunne se ind, og det var lidt bedre vedligeholdt men ikke rigtigt fordi det skulle passe ind med de andre huse, ellers ville det blive berøvet alt for tit. Hun gik roligt hen til døren og åbnede den før hun gik ind i en mindre stue hvor der sad nogle enkelte som hun sendte et enkelt nik som hilsen inden hun gik om til det der forstillede baren, men stillede sig bare til at læne sig over den før hun hviskede noget til bartenderen som nikkede og åbnede en låge til baren hvor hun roligt gik ind og nikkede til Azreal om at han skulle følge hende. Endnu en lem blev åbnet, denne gang ned til en kælder som hun roligt gik ned af trapperne til et rum på størrelse med det oven på men mere behageligt med bløde puder og små borde, samt forskellige fakler til at oplyse rummet foruden den mindre ildsted som var forbundet til skorstenen der gik igennem hele huset. Hun gik roligt hen og satte sig ved en af de ledige borde, hvor hun satte sig på den bløde pude, lettere tilbagelænet som om hun trængte til at lægge ned men satte sig op igen efterfølgende med et skævt smil imod trappen og Azreal hvis han fulgte hende, til dette lidt skumle sted.

[Azreal Joseph Haldis]

Azreal løftede det ene øjenbryn ved hendes konstatering inden han forstod hvad det omhandlede. Han gav et uskyldigt smil som svar. Han var ikke fra vestdel af Talian, slet ikke fra Talian overhoved, men det var ikke grunden til at han havde haft brug for at finde fodfæstet. Hans ben havde det stadig ikke helt godt efter det tidligere angst anfald, ellers ville det sådan som at klatre og hoppe over rækværk små ting. Han var ikke kommet sovende til hans titel når alt kom til alt.
Azreal fulgte hende, som var det mest naturlige i verden. Han holdt sit blik imod hende i frygt for at få et glimps af huset, som kunne sætte gang i et nyt angst anfald. Det var bedst bare at komme væk fra stedet, inden de andre ville opdage at de var kommet væk og han havde virkelig ikke lyst til at skulle spilde tid pga noget så fjollet, som angst.. Som huset var i hans ryg kiggede han efter små tegn og forskelligheder af gaderne for at kunne finde vejen tilbage. Huske hvad veje hun gik og hvilke retninger til de kom et hus, som virkede til at falde ind med de andre huse, selvom det var bedre vedligeholdt.
Han fulgte hende ind i den mindre stue og kiggede kort rundt på de andre inden hans blik gled tilbage på Nemo hviskede noget til bartenderen. Det var ikke gode fornemmelser han havde med det hele og at hun hviskede gjorde han så mistænksom og uforstået imod hende. Han fulgte dog stadig med uden at stille spørgsmål.
Hans dårlige fornemmelser blev ikke bedre, som de havde bevæget sig ned i kælderen, som ellers var gjort hyggeligt med bløde puder ved bordene. Azreal satte sig overfor hende, trods alt ting begyndte at råbe at han skulle vende sig om at komme væk.
”Bør jeg spørge hvor De har taget mig hen?” spurgte han og lagde sine arme over kors på bordet.

[Nemo Nevermind]

Som hun havde anet fulgte han roligt med hende, hvilket jo kun var en god ting for ellers måtte han selv finde hen til de forskellige steder eller bare finde væk herfra for det var jo heller ikke sikkert han kunne det, hun anede jo ikke hvor god hans stedsans var, men den var sikkert bedre end hendes fordi hun gik jo bare hvor fødderne tog hende hen, men spurgte man hende kunne hun ikke sige det.
Da hun havde sat sig og slappet en smule af så hun roligt som hun så ham sætte sig overfor hende og stillede et egentlig logisk spørgsmål. "Du ville have noget at drikke ikke? Det her er bare et sted hvor ikke alle er velkommen, for er man kendt for ballade må man ikke være her.." sagde hun roligt med et skævt smil for hun ville ikke rigtigt forklare andet og hun var ikke kendt for at lave ballade og de kendte jo ikke til Azreal så han kunne jo være en rolig type som hende eller krigerisk som bare ville blive smidt ud inden der skete for meget. "Så hvad kunne du tænke dig? så kan jeg prøve at høre om de har det" sagde hun roligt for hun blev jo nødt til at vide hvad han ville have og de ville nok ikke ligefrem være særlig venlig overfor ham fordi han stadig var den fremmed her, men hun havde bragt ham hen til et sted han kunne slappe af selvom de jo var omgivet af fakler, stearin lys og en mindre pejs eller ildsted men hun åbnede da ikke det gjorde noget, når hun havde afgivet den forklaring som hun havde, desuden fandt hun stedet hyggeligt og lunt, måske lidt køligere end det var uden for men stadig varmt så man ville hurtigt kunne døse hen hvis man havde fået lidt for meget eller bare var træt.

[Azreal Joseph Haldis]

Et logisk svar til et logisk spørgsmål. Hans blik gled hurtigt rundt i rummet endnu en gang, inden han så tilbage på hende. Han ville ikke indrømme hvordan al det ild gjorde ham nervøs, som han mente han havde oplevet et brandende oplevelse for meget allerede. Han valgte dog at stole på hende og håbe der ikke skete noget, stærkt imod hans gode vilje. Når man ikke lyttede til den i første omgang, hvorfor så lytte til den i dette tilfælde. Han lukkede et opgivende suk ud. I det mindste var det ikke alle som kunne komme her og ballagemager blev smidt ud, så han måtte i det mindste prøve at slappe af bare en smule.
Ved hendes spørgsmål om hvad han ville ha' blev han tænkende. Han var i den fattige del af Talian og det ville næppe være en god idé at ende med at blive alt for fuld. Dog havde han brug noget som kunne rolig-gøre hans nerver når viljen ikke helt gjorde arbejdet.
”Øl?” spurgte han og håbede lidt at det ville være tilfældet at de havde det. Hvilket sted, som var et opholdssted ville ikke kunne servere øl? Det ville virke for underligt og mere mistænksomt..

[Nemo Nevermind]

Tanken om at stedet nok gjorde ham nervøs, slog ikke rigtigt ned i hende men det var jo fordi hun godt kunne lide dette sted fordi det var så afslappende og ilden lyste for dem og gjorde det hele mere hyggeligt, så hun kunne sagtens finde på at sove her, og havde da fået lov til det i få tilfælde, når det havde stormet og regnet udenfor for så ville hun helst ikke ud, så havde hun lokket sig til at sove her i lidt tid, bare til det holdt op.
Hun hævede kort øjenbrynet da han svarede han ville have øl. "I det her vejr?" spurgte hun undrende men trak blot på skuldrene og rejste sig før han overhovedet kunne nå at svare og gik hen til trappen hvor hun gik næsten helt op men åbnede dog bare lemmen og så op mod bartenderen som hun satte sig på en af de øverste trin, mere så Azreal ikke skulle tro hun lokkede ham i en fælde, så hun sad så han stadig ville kunne se hele hendes krop men hun så dog op på bartenderen og virkede til at grine af noget han sagde. Hun sad lidt og ventede før hun fik 2 krus rakt ned til sig som gjorde hun rejste sig og gik ned af trapperne mens bartenderen lukkede lemmen efter hende. Hun gik roligt hen til bordet igen og satte hans krus foran ham før hun satte sig ned med hendes eget som dog kun var vand, men hun trængte bare til det efter den her varme, så hun satte kruset til hendes læber og drak nogle få mundfulde før hun satte den ned på bordet igen. "Forresten folk kalder mig Nemo" sagde hun roligt med et skævt smil for de havde vidst ikke nået at præsentere sig for hinanden endnu.

[Azreal Joseph Haldis]

Azreal nikkede til hendes undren for at bekræfte hende i at det var hvad han ville ha', hvis det var muligt. Han forstod godt hendes ”i det her vejr”, for det kunne næppe ende alt for godt, hvis han fik alt for meget ind. Derfor havde øl også virket så uskyldigt i hans øre, som han ikke vidste hvor højt alkoholen var i øllen i forhold til andre steder. Så skummelt et sted, så kunne han ikke forestille sig at det ville være småt.
Hans blik fulgte hende kun til trappen, inden han så ned i bordet. Han løsende de korslagte arme og lagde dem i en mere afslappet stilling imod bordet og begyndte at tegne tilfældige mønster i bordet med hans pegefinger. I disse tilfælde hvor han skulle vente havde det være sjovest at underholde sig selv med at manipulere med metal i hans hånd, men siden han var i Talian var det det en dum idé. Han havde også mistet sin jernplade til ilden, så han måtte i gang med at lave sig en ny. Gerne hurtigt, som muligt. Det føltes så.. sårbart uden. En kriger uden våben. Han smilede for sig selv ved den tanke. Det var ikke muligt. En sand kriger ville nemt finde noget at bruge til våben eller bruge sig selv.
Azreal så ikke op før han fornemmede Nemo var på vej imod bordet igen. Han så lidt på kruset, inden han tog det i hånden. Han så på Nemo drak og smilede roligt, som hun satte krusset på bordet igen.
”Folk kalder mig Haldis” fortalte han høfligt og så ned på øllet igen, inden han så på Nemo med et letter undrende blik.
”Er Nemo kort for et eller andet?” spurgte han nysgerrig for at starte en samtale op..

[Nemo Nevermind]

Det var undrende at folk ville drikke øl eller bare alkohol men igen det var jo deres sag, selv person holdt hun sig helt fra det stads for hun havde set nok i hendes liv til at gøre hun aldrig ville drikke det, specielt fordi folk sjældent var rare når de drak.
At han egentlig havde mistet noget i ilden vidste hun sådan set ikke, for så havde hun nok gået tilbage for at hente den, men om hun kunne tage den med tilbage vidste hun så ikke, ellers kunne han jo nok godt skaffe en ny igen.
"Det var da et sært navn.. Hvorfor er du halv?" svarede hun blot til hans navn for det lød da som en halv is eller bare han var halv, så kunne hun ikke se hvorfor hendes navn ville lyde underligt for nogle. "Nej bare Nemo.. Eller det er det som jeg bliver kaldt men om det er mit rigtige navn ved jeg ikke" sagde hun roligt med et skævt smil og et let skuldertrak for hun var egentlig ligeglad, det liv var for lang tid siden overstået og det var ikke en tid der skulle komme igen, så var hun ganske tilfreds med bare at hedde Nemo, og hun havde jo også vænnet sig til det. Hun førte igen glasset op til hendes læber og drak nogle få små slurke for at slukke den værste tørst, selvom hun ikke ligefrem var så tørstig mere.

[Azreal Joseph Haldis]

Azreal havde rynket på øjenbrynene i undren, som han ikke helt forstod hvad hun mente halv, indtil det gik op for ham, hvad hun havde ment. Han begyndte at grine. Om det var omkring hendes pudsige spørgsmål eller hans egen langsomhed? Måske lidt af begge dele. Men det var rart. Det løftede lidt i den tunge knude, som der havde ligget i hans mave. Han havde ikke haft opdaget den før nu.
”Nej, nej, nej.. Det er mit efternavn” forklarede han stadig små grinende og havde selv svært ved at se hvad han dog skulle være halv af. Halv heteroseksuel og halv homoseksuel – hel biseksuel? Det gav vel mening et sted, tænkte han med et grinende smil og tog en slurk af hans øl, mens han lyttede til Nemos forklaring om at det bare var Nemo. Hun vidste ikke sit rigtige navn, men virkede ikke til at være påvirket af det uden på.
”Nemo er også et specielt navn i sig selv.” erkende han, som han ikke kendte andre med det navn, eller som kælenavn i det dele taget. Han drak endnu en slurk af øllet og var overrasket over hvor meget knuden allerede var begyndt at løse op.

[Nemo Nevermind]

Hun så lettere undrende på ham som han begyndte at grine af hende, men hun sagde dog ikke noget for det var ikke ligefrem første gang folk lo af et eller andet hun sagde, selvom hun ikke så det sjove i det.
"Det er stadig et sært efternavn" sagde hun roligt selvom hun så lidt mistroisk på ham som om hun ikke helt kunne tro på at man faktisk kunne hedde det men igen det var nok ikke sære end hendes efternavn eller hvad andre nu hed, selvom hun ikke kendte mange efternavne fordi hun foretrak nu folks fornavn men han var vel fra de finere lag så man brugte efternavnet.
"Det skulle betyde ingenting eller intet.. at jeg er ingen og uden betydning.. Det var ihvertfald det han mente" forklarede hun roligt til hvorfor hendes navn var en smule specielt, men hun betød jo ikke rigtigt noget for nogen, og i samfundet var hun jo også uden betydning, hun var ingenting og ingen fordi hun var nederst i fødekæden så hvis hun en dag forsvandt var der nok ingen som ville savne hende. Hun første igen kruset til hendes læber men lidt for hurtig denne gang så i stedet for der røg noget ind i munden røg det ned over hende tøj så hun fjernede hurtigt kruset og stillede det på bordet for at forsøge at tørre dråberne op med fingerne. "Typisk mig det her tøj kunne holde nogle dage endnu" mumlede hun for sig selv selvom det jo nok skulle tørre så hentyde det til hun var lidt klodset.

[Azreal Joseph Haldis]

Azreal tog sig ikke af hendes undret blik, mens han grinte. Han rystede let på hovedet, som han stoppede sit grin og træk på skulderne ved hun sagde det var et sært efternavn. Kunne der måske være noget om. Det var første gang at han nogensinde havde hørt nogen finde hans efternavn sært. Det kunne måske ha' noget af gøre med hvilke folk, som han var omgivet af. Næppe nogen, som der på samme måde bare sådan ville stille spørgsmålstegn ved hans efternavn.
Han lagde hovedet en smule på skrå, som han lyttede til hendes forklaring af hendes navn. Han rynkede brynene og fandt det underligt hvor rolig hun var ved hendes forklaring og hvem var han?
Hans tanker og spørgsmål nåede ikke langt før hans opmærksomhed blev stjålet af hendes klodsethed sendte hendes drink ned over hende selv. Han bed sin underlæbe, som han tvang sig selv til at se ned i sit ølkrus. Han slugte en klump i halsen, som han følte sig helt forlegen. Hvorfor var det lige at det her skulle ske for ham? Han begyndte at mistænke hende for at ha' gjort det med vilje, som hun tidligere satte tanken med at kigge op, mens hun klatrede over rækværket. Han lukkede opgivende suk ud og satte kruset til munden for at drikke. Lade som om at han ikke havde hørt hende mumle.