Post by Azreal Joseph Haldis on Jun 12, 2013 21:01:09 GMT 1
Azreal kom alligevel til at stirre meget undrende på hende, da det lød som om at hun hentydede til noget helt andet i hans hoved ved at spørger om det bare var kvinder, som han ikke var vant til. Han fortalte dog sig selv at det højst sandsynlig bare ment at han var konstant omriget af herre i hæren, derved sjældent kvindelig kontakt. ”Det første” indrømmede han ærligt, inden han tog endnu en bid efter at ha' tygget sig igennem den første. ”Folk plejer at holde deres afstand til en general” forklarede han lidt efter og rystede svagt på hovedet ved tanken af hendes spørgsmål og ved hans eget svar. Hvordan ordene lød i forhold til hvad kunne ligge af hentydninger i det. Dog ville det være løgn, hvis han sagde at han aldrig havde nydt kvindelig og mandlig selskab på måder der var mindre uskyldige. Han fulgte hendes blik imod de to unge fyre, som det var tydeligt på hende at der var noget ved dem eller dem i det hele taget, som hun ikke brød sig om. De virkede ikke til at ha' opdaget hende, så han så tilbage på hende med undersøgende øjne, selvom han ikke regnede at svaret ville komme af sig selv. ”Hvem af dem?” spurgte han lavt for at finde ud af hvem af dem, som hun stirrede imod, da det for ham lige så godt kunne være dem begge to.
Never stop fighting
Never stop dreaming
Never stop
Post by Nimue Satinka on Jun 13, 2013 5:04:03 GMT 1
Nimue var ganske roligt selvom hun nok spurgte omkring lidt personlige ting men det var jo også op til ham om han ville svare eller bare snakke uden om så hun aldrig fik hendes svar, for hun kunne være ligeglad selvom hun var lidt nysgerrig omkring det fordi han virkede nervøs eller utilpas i nærheden af hende. "Det burede ikke være en undskyldning for at holde afstand" sagde hun blot men mere nåede hun ikke rigtigt at sige før hun så de 2 unge mænd hvor hun virkelig ikke brød sig om den ene, men hun havde nu en god hukommelse når det kom til stykket, specielt overfor dem som var ond ved hende. Da han igen snakkede til hende røg hun ud af hendes mindre koncentration omkring de unge mænd, den ene med brunt hår deen anden med lys hår, og så atter på Azreal med et mindre smil. "Den brun håret." svarede hun blot som hun så ud af øjenkrogen efter dem da de forsvandt hen imod staldene igen, hvor hun først rigtigt slappede af og kom med et mindre suk som tegn til at hendes vrede havde lagt sig. Hendes blik vendte sig ned imod de druer hun havde af gang i som hun igen begyndte at spise igen uden at sige grunden til hvorfor hun ikke brød sig om ham men igen det var en af hendes hemmeligheder, selvom hendes bror nu godt kendte grunden.
Post by Azreal Joseph Haldis on Jun 13, 2013 10:21:02 GMT 1
Azreal træk på skulderne ved hendes svar. Det burde vel ikke være en undskyldning, men han forstod nu godt hvorfor at folk brugte den undskyldning. Folk frygtede som regel andre med høj status. Hvad var der ikke også at frygte ved en general? Azreal rystede svagt på hovedet igen ved den tanke og havde fulgt hendes blik imod de to. Han havde ikke opfanget at hun måske ville sige mere i den sag. Hans blik gled tilbage på de to, som hun svarede ham. Han fulgte dem med blikket, som de forsvandt imod staldene og kiggede tilbage på hende, som hun sukkede. Azreal lagde hovedet letter på skrå med et spørgende udtryk i ansigtet. Han så på hende spise druerne, som han ventede på at hun ville svare ham hvad der var, men som intet kom begyndte at han gætte. Hvad kunne få et hunkøn til at reagere sådan over det modsatte køn? ”En tidligere elsker?” spurgte han med en stemme, som havde et hint af dril, som han ikke rigtig forventede det, men håbede på at han viste at han var interesseret i at finde ud af hvad det var, som havde gjort hende så gal i skralden.
Never stop fighting
Never stop dreaming
Never stop
Post by Nimue Satinka on Jun 13, 2013 20:34:27 GMT 1
Som han nok allerede havde erfaret så var hun ligeglad med folk havde en høj rang for hun så dem stadig ikke som bedre end hende selv måske mere heldige eller ihærdige i at få hvad de ville have, hendes problem var dog at hun ikke rigtigt vidste hvad hun ville, foruden hun ikke ville giftes eller have et eller andet fast arbejde. Da han igen snakkede og spurgte om det var en tidligere elsker så hun meget hurtig undrende på ham, nærmest overrasket over han kom med det spørgsmål, dog brød hun ud i grin for det var en fuldkommen latterlig spørgsmål, så hun grinede så meget at hun kom til at græde en smule, så hun måtte tørre tårerne væk og slappe lidt af før hun kunne tale ordentligt igen. "Det ville han sikkert håbe, så heldig var han dog ikke. Jeg er skam stadig jomfru" sagde hun mere roligt efter hun havde grint for det var så tåbelig en tanke at den faktisk var morsom, men nej det var langt fra for han havde ikke knust hendes hjerte, han havde bare været ond ved hende, drillet, skubbet og mobbet hende da hun var mindre. Hun tog en drue og proppede den i munden mens hun smilede grinende for sig selv for det var da en morsom tanke som fik hende i godt humør igen.
Post by Azreal Joseph Haldis on Jun 13, 2013 20:47:04 GMT 1
Han så roligt imod hendes undret og overrasket blik. Overvejede kort om hun havde taget det seriøst og skulle til at sige noget, inden hun brød ud i grin. Han grinte med, smittet af hendes latter, men på ingen måde i samme højde som hendes. Han så hende tørre tårerne i hendes øjenkroge væk og begyndte at holde latteren inde, som han ville høre hendes svar. Azreals rejste det ene bryn ved hendes svar og så tilbage imod den retning de var forsvundet af, inden han tog noget mere af maden. Han havde regnet med et svar i den form, så han stod stadig uden at svar på hvorfor hun var vred på den brunhåret. Hun havde blot udlukket det samme, som han havde. "Hvad så?" spurgte han i en lidt mere seriøs tone. Han så imod hende med et forventningsfuld og nysgerrigt blik, som han ventede på at hun fortalte hvad det var.
Never stop fighting
Never stop dreaming
Never stop
Post by Nimue Satinka on Jun 13, 2013 21:00:00 GMT 1
Det havde moret hende en del meget så hun slappede hun mere af og begyndte lige så stille at spise af druerne, mens hun dog stadig smilede grinende for sig selv. Men da han spurgte i mere seriøs tone så hun roligt imod ham men dog stadig med et smil på læberne. "Lad os bare sige vi ikke var gode venner da vi var mindre. Var det ikke for min bror så havde jeg nok fået en del flere skræmmer, og hvem ved måske var jeg ikke længere jomfru.. Og jeg ville være nedbrudt i sindet med alt det han har kaldt mig" svarede hun roligt for det var jo kun sandt, det var endnu en grund til at hun var så glad for hendes bror, selvom han nu godt kunne gå forbi den brunhåret uden at ryge i flæsket på ham, imodsætning til Nimue der nok godt kunne finde på at gøre det, men hun gjorde det ikke lige nu for han havde ikke set hende så hun kunne havde nøjes med at knurre for sig selv. "Må egentlig sige du er nysgerrig efter at høre mine hemmeligheder.. Eller er du generelt bare nysgerrig med hvad der sker rundt omkring?" sagde hun roligt for hun ville jo ikke af med alle hendes hemmeligheder, fordi de jo var hendes. Hun lagde de sidste drue fra sig og valgte i stedet at lægge sig ned ved siden af træet i stedet for at slappe af for hun var ikke rigtigt sulten mere til trods for hun ikke har spist særlig meget.
Post by Azreal Joseph Haldis on Jun 13, 2013 21:41:14 GMT 1
Azreal følte sig en smule overrasket over hvordan hun kunne fortælle ham det hele med ro og med et smil på hendes læber, som var det vejret de snakkede om. Det var tydeligt at hun stadig bar nag efter hvad han havde gjort ved hende. Han forstod hendes vrede og kunne mærke hvordan det gik ham på at. Han forstod ikke hvorfor folk gjorde så grumhed ved hinanden og så igen imod retningen den brunhåret og hans ven var gået i med et meget mørkere blik. Han ville ikke gøre noget, siden det var fortid, men han noterede sig selv at holde en smule øje med ham for at være på den sikre side. Han valgte ikke at kommentere, da han regnede med at hans stilhed var nok. Han så tilbage på hende i et mere venligt blik, som hun stillede sit spørgsmål. Han rakte ud efter en pære og begyndte at skære i den, som han tænkte lidt over han skulle svare. ”Hvad angår Deres hemmeligheder, så håber jeg ikke De afsløre dem, selvom jeg må indrømme jeg er nysgerrig...” fortalte han roligt og koncentrerede sig om hvordan han skar et øjeblik, inden han fortsatte. ”.. Hvad angår hvad der sker rundt omkring er jeg altid nysgerrig for noget brugbart, som general.” Han begyndte derefter at spise det han havde skåret af pæren, inden han så imod Gale, som længe havde stået og kigget på dem begge. Han målte afstanden med øjnene og kastede et stykke imod Gale, som landede ved hans højre hov. Hesten skyndte sig at spise det stykke, som var blevet ham givet, inden de andre heste kom og stjal det fra ham.
Never stop fighting
Never stop dreaming
Never stop
Post by Nimue Satinka on Jun 14, 2013 5:15:12 GMT 1
Som han selv tænkte så var det fortid, ligesom det var fortid for hende og nu var den brunhåret jo blevet krigerlærling ligesom hendes bror så hun så nu ikke meget til nogen af dem, hvilket ikke gjorde hende så meget selvom hun gerne ville se hendes bror noget mere men der var ikke meget at gøre ved det, så måtte hun jo bare snige sig ind og stjæle ham for nogle korte øjeblikke, desuden var det god træning at komme forbi vagterne, selvom hun ind i mellem var imponeret over hvor dumme de egentlig kunne være. "så må du forblive nysgerrig for jeg har ikke tænkt mig at afsløre alt, det er meget sjovere hvis du selv opdager det" sagde hun roligt med et skævt drillende smil for det var jo sjovere at de selv opdagede det i stedet for hun allerede nu fortalte nu hvad hun var så ville han sikkert gå igen. "Jamen så ved jeg jo hvad vi skal snakke om igen når jeg kommer for at stjæle dig igen" hun så roligt op på ham med et drillende smil som hun roligt lå og slappede lidt af efter maden mens hun bare lod ham spise. Hun tænkte ikke over hendes kjole kunne blive beskidt eller hvordan det måske så ud at hun lå sådan her ved siden af generalen, som altid var hun dog ligeglad for Azreal virkede jo egentlig hyggelig at snakke med. Da han virkede til at skulle kaste noget af pæren rettede hun sig lidt op så hun lo vægten hvile på albuerne så hun kunne se imod Gale. "Det er din hest ikke? hvad hedder den?" spurgte hun roligt mens hun lod blikket forblive på den hvide hest.
Post by Azreal Joseph Haldis on Jun 14, 2013 7:51:24 GMT 1
Azreal nikkede enig med hende og smilede tilfreds. Det var sjovere at selv finde ud af hendes hemmeligheder end hvis hun selv sagde dem. En ting var dog helt sikkert. Han måtte tilbage til vagterne ved porten for at finde ud af hvordan hun havde listet sig forbi dem. Hvis hun ikke havde været her for at finde sin bror, så kunne det nemt været gået galt. Hvem ved hvem der ellers bare kunne snige sig ind i slottet... Han så imod hende i et undret blik ved den anden sætning. Hvad de skulle snakke om? Men det virkede til at hun mente det med at stjæle ham igen. Han rystede lidt på hovedet og grinet let, som han havde svært ved at tror på det. Han bemærkede ikke hvordan hun lå, ellers nærmere, ville ikke bemærke hvordan hun lå, selvom han ikke var det mindste i tvivl om hvordan det måtte se ud fra andres synspunkt. Ville hendes bror mon tage initiativ og snakke med ham om at han skulle holde sig væk fra hans søster? Han var hans overordnet, men han troede ikke på at broren ville ha' det nemt ved se igennem fingerene om noget derom handlede hans søster. ”Gale.. Jeg har haft ham et lille stykke tid nu, men han mangler stadig en del træning” svarede han roligt, som han sikrede sig at stykket fra pæren landede hvor han ville ha' det og tog et stykke pære mere i munden.
Never stop fighting
Never stop dreaming
Never stop
Post by Nimue Satinka on Jun 14, 2013 17:00:15 GMT 1
Som altid tænkte Nimue ikke rigtigt meget, ikke en gang om hendes bror ville bede hende eller Azreal om at holde sig fra hinanden men hun ville nu ikke lytte, for Azreal var hyggelig at snakke med og så kunne hun jo bare indhente den viden han nu gerne ville have omkring hvad der foregik uden for slottet, som han måske eller måske ikke kunne drage nytte af, desværre havde hun ikke rigtigt noget lige nu, for så meget skete der jo ikke desværre, det var ellers sjovest når der skete noget. "Hvad kan en hest mangle af træning? skal han kunne sidde og rulle?" spurgte hun undrende for hun havde jo ingen forstand på hvad en hest skulle kunne og hvad man kunne træne dem til. Hun så hen imod Gale og tænkte over hvilke tricks man kunne lærer en hest, foruden at gøre så man kunne ride på den men mere forstand havde hun heller ikke, selvom de nu var nogle fine dyr. Hun så igen imod Azreal "Og hvad kan du egentlig af tricks? du må jo kunne noget mere siden du er blevet general" spurgte hun undrende for han måtte jo kunne noget eller være bedre end andre, eller havde han gået i seng med de helt rigtige for at få sådan en stilling? Det havde hun jo før hørt om at folk havde gjort, ligesom den måde kvinder kunne komme højere op i rang, hvis de fandt den helt rigtige mand med magten.
Post by Azreal Joseph Haldis on Jun 14, 2013 17:30:00 GMT 1
Azreal smilende grinende ved hendes spørgsmål, som han fandt det sjovt at se heste lære de samme tricks, som hunde. ”Nej, dog ikke.. Han skal lærer noget mere disciplin, som det første.. Det lyder måske dumt, men at øve sig at springe, trave og galop” svarede han med samme smil, som han stadig ikke kunne få billederne af heste, der laver hundetricks i hovedet. Så kærlig og nysgerrig Gale nogen gange kunne være, så ville det faktisk ikke undre ham, hvis det var ham muligt at rent faktisk lære hesten at lave de tricks. Det ville blive helt cirkus artigt, nok ikke noget man ville kunne bruge i hæren. At hendes spørgsmål om tricks blev rettet imod ham smilede han roligt, selvom han var blevet lidt overrasket ved det spørgsmål. Det tydede på at hun vidste at man skulle kunne noget før man ville nå den rang, som han havde. Men ikke hvad.. ”Det er ikke andet end hårdt slid, som har gjort jeg har fået min rang. Der er nogen, som næsten er født til at få så høj en rang, så jeg vil mere kalde det held at mit arbejde blev opdaget” svarede han roligt, selvom han var sikker på at hans mutantevner sikker også havde hjulpet ham på vej i forhold til hvis han blot havde været menneske.
Never stop fighting
Never stop dreaming
Never stop
Post by Nimue Satinka on Jun 14, 2013 19:27:15 GMT 1
"Se det har min bror snakket om.. men hvorfor ikke lærer dem noget andet end det?" spurgte hun roligt for hun kunne egentlig godt se det praktiske i at lærer en hest mange forskellige ting, det ville da kunne vise hvor dygtig man var og måske give mere respekt hvis ikke frygt fordi han viste han kunne få selv de simpleste dyr til at adlyde ham, men jo det kunne vel godt virke cirkus agtig dog ville hun da blive en smule imponeret hvis hun så en hest der kunne alle de ting. "Med andre ord jeg ville aldrig kunne få en høj rang, jeg bliver nødt til at gifte mig til en" sagde hun med en rolig stemme hvor latter blev afsløret fordi hun ikke ville have en høj rang det førte alt for meget arbejde og ansvar med sig, og det ville hun ikke have. Hun ville være fri til at gøre som hun havde lyst til, danse, slappe af eller hvad hun nu lige kunne finde på, måske stjæle folk væk for at give dem nogle gode minder. Hun så igen imod hesten inden hun satte sig helt op og kort strakte sig men lod med vilje den ene hånd ramme hans skulder, blidt selvfølgelig før hun skubbede lidt til ham bare fordi hun manglede der skete noget, ellers skulle hun lægge bedre før hun kunne slappe mere af. Så der skulle ske lidt for hun var færdig med at spise men det var Azreal nok ikke, det holdt hende dog ikke tilbage fra at drille ham.
Post by Azreal Joseph Haldis on Jun 14, 2013 21:20:01 GMT 1
Azreal tænkte lidt over sit svar, inden han svarede i en tone, som fik det til at lyde helt åbenlyst. ”Nok fordi det ikke er fundet praktisk.. Samt må jeg indrømme at jeg nok ikke kan lære ham andet.” Han kunne nu heller ikke se det praktiske i at lære hesten som at fx at rulle rundt. Dog kunne han nemt forstille sig folks ansigt, hvis de så en toptrænet hest fra hæren gjorde det og gav pote, som en anden hund. Han ville ikke kunne lære Gale det, da han ikke vidste hvordan. Han var sikker på at der sikkert var en eller anden som kunne, men han ville nok ikke lade personen gør det, da han fandt det upraktisk, derved spild af tid. Azreal grinte af hendes ord, men nikkede alligevel. Det var hvad hun skulle gøre for at få en høj rang, men var det ikke også en pligt for kvinder? At gifte sig til mænd. Gerne lokke mænd i højere klasser i deres net for at blive rig. Efter Azreals egne oplevelser, så var det hvad kvinder blev født til. At blive gift og føde børn for at føre slægter videre. Han vidste dog det ikke var alle kvinders drøm. Hans blik faldt hurtigt på hende, som hun begyndte at skubbe til ham. Han havde ikke taget hendes hånd seriøs før da. Hans ene øjenbryn var rejst, som han så på hende med et mindre undret blik. Der var et smil på hans læber trods hans undret blik. Han drejede overkroppen, så han var vendt imod hende, støttede på hans hånd, som var sat kort fra hende. Ligeglad med hvor lille afstanden imellem dem var. ”Er jeg så kedelig eller er De bare ude på ballade?” spurgte han med et hint af dril og smilede, mens hans blik forblev undret.
Never stop fighting
Never stop dreaming
Never stop
Post by Nimue Satinka on Jun 15, 2013 19:41:52 GMT 1
"Nu er du bare kedelig.. Det ville da være sjovt hvis en hest kunne de tricks.. Eller det er måske kun dine lærlinge du lærer tricks?" spurgte hun med et drillende smil for det kunne jo godt være han ikke kunne lærer hesten tricks men det kunne da være han lærte lærlingene det, eller hun regnede jo med at han skulle lærer dem forskellige ting, som i kæft, trit og retning og sådan noget for eller anede hun jo ikke hvorfor drenge overhovedet skulle ind og træne deres værnepligt eller hvad det nu var som drev dem herind for Nimue havde endnu ikke fundet en grund til at ville tage herind frivilligt. Nimue var en af de kvinder som ikke ville giftes eller have børn for den sags skyld, jo måske hvis hun fandt den rette mand der kunne få hende til at ønske at slå sig ned, men den mand havde hun ikke fundet og hun ville ikke nøjes som mange ville fordi de fik en rig mand på krogen. Nimue smilede bare drillende til ham som han vendte overkroppen mere imod hende, men hun satte dog hånden på hans skulder igen og puffede lidt til ham. "Jeg tror på den sidste del.. Det er alt for godt vejr til at sidde stille" sagde hun drillende som hun kort så på ham med et blik der tydeligt sagde hun var ude på ballade inden hun vendte det væk og tog en drue op og virkede til at undersøge den fordi hun overvejede at spise den men i stedet sad hun roligt og ventede på at han endnu en gang ville åbne munden for så ville hun hurtigt proppe den ind i munden på ham for at få ham til at holde mund før hun ville skubbe til ham igen før hun nærmest ville overfalde ham fordi hun ville have ham ned at ligge på ryggen så hun ville sidde over ham, uden hun tænkte over hvad der ville ske eller hvordan det ville se ud.
Post by Azreal Joseph Haldis on Jun 15, 2013 20:48:30 GMT 1
Azreal så undret på hende, inden han rystede på hovedet og grinte en smule. Lærlinge. Største delen, som mente de var blevet tvunget ind af enten deres forældre end af andre grunde, som Azreal ikke rigtig gad at give en tanke. Hvad værnepligten angik så han intet galt i at en mand lærte at forsvare sin familie. Det var ikke alle, som var mutant med evner til at nemt forsvare sig selv. Det var svært ikke at smile ved tanken af nye ankommende rekrutter, så fulde af håb og gåpåmod, som hurtigt blev brast og knust, som deres forventninger viste sig at være anderledes. Det havde været kæft, trit og retning under hans oplæring, så hvorfor skulle deres oplæring være anderledes? Han havde selv haft drømt om et job udenfor hæren, men havde aldrig gjort noget ud af det, som han vidste hvad der blev forventet af ham. Selvom han nok aldrig ville få af vide om hans mor i virkeligheden havde snakket med hans far om det den dag hun døde i branden. Han ville ikke kunne få sig selv at bringe det på banen overfor hans far, samt ønskede aldrig at skulle åbne op for det minde nogensinde. Azreal smilede mere, som han havde regnet med at det nok havde været mere det sidste, som hun pufftede til ham og stadig så på ham med hendes blik. Det kunne være mere tydeligt end en solklar himmel. Selv da hun vendte sin opmærksomhed imod druen synes han stadig at kunne fange de små glimt af lusk i hendes undersøgende blik. Hvilket blev afsløret i som han skulle til at åbne munden for at sige noget mærkede han druen blive proppet ind i hans mund. Han stirrede forbavset på hende, som hun skubbede til ham og nærmest overfaldt ham. Han kom dog ikke længere ned end på hans albuer holdte ham oppe og stirrede stadig forbavset, som hun havde sat sig over ham og stadig med druen i munden. Han bed dog derefter hul i den og slugte den, for at få lov til at tale. ”Jeg tror det er bedst at jeg kommer tilbage til mine gerninger.. Stop mens legen er god, som man siger” sagde han i seriøs tone og så afventede på hende, som han forventede at hun kravlede ned af ham igen, så han kunne komme op..
Never stop fighting
Never stop dreaming
Never stop
Hvilken årstid befinder vi os i? Det afgør ugerne:
The List:Uge 19 - 46: 5. år- 19-25: Forår -
26-32: Sommer
33-39: Efterår
40-46: Vinter
!Population!
Hvor mange mutanter og mennesker er der i landene?
Talian:
Nord:
8 Mutanter / 5 Mennesker
Øst:
9 Mutanter / 10 Mennesker
Syd:
11 Mutanter / 1 Menneske
Vest:
8 Mutanter / 1 Mennesker
Kongelige:
1 Mutant / 1 MenneskeMeRosal:
14 Mutanter / 3 Mennesker
Kongelige:
1 Mutant / 0 Mennesker