Titte bøh hvor er du?

[Nimue Satinka]

At han drømte om et liv uden for hæren kunne hun egentlig ikke forstille sig, for de fleste ville sikkert med glæde at forlade det lige så snart de fik chancen, så forstod hun ikke hans grunde til at blive men det var sikkert noget med familien eller sådan noget for det var jo gerne dem som tvang en til at blive noget som man inderst ikke ville, der var dog nogen som gjorde oprør ligesom Nimue gjorde det.
Hun så drillende på ham som hun havde fået nedlagt hendes bytte selvom han ikke rigtigt ville lægge sig helt ned, men hun havde da overrasket ham, det kunne hun da se så hun havde lidt succes. Så hun kom til at grine over hans kommentar med at de skulle stoppe nu mens legen var god så han kunne komme tilbage til arbejdet. "Jamen store general da.. Er man bange for en lille særling? Og hvorfor skal legen stoppes nu?" spurgte hun roligt med et drillende smil, dog uden at gøre tegn til at hun ville kravle ned af ham igen, men i stedet lagde hun hænderne på hans skulder som hun forsøgte at presse ham lidt længere ned som hendes hoved kom tættere på hans mens hendes hår gled ned over hendes skulder og virkede som et slør. Hun lænede sig så tæt på hans ansigt at de kunne mærke hinandens ånde, og så lagde hun op til at ville kysse ham men i stedet puste hun ham hårdt i hovedet før hun rejste sig fra ham med et grin og satte sig igen ved siden af ham. "Du er da så kedelig" sagde hun drillende med latter i stemmen for hun mente det jo ikke så alvorligt igen. Hun tog glasset med vand og tog en mindre slurk af det før hun slikkede sig om munden og satte glasset ned igen med et blik imod hestene som om intet var hændt i mellem dem.

[Azreal Joseph Haldis]

Måden hun grinte på af hans ord og hendes blik vidste hvordan hun legede rundt med ham og var overrasket over hvordan det havde lykkes hende at snige sig så tæt på ham. Han kunne dog ikke lade vær med at finde hendes grin letter hånende, sammen med hendes ord, som fik ham til at sukke dybt. Han burde ikke ha' følt sig overrasket, da hun bevægede sig tættere. Han ville sige noget, men kunne ikke ordene frem fra hans tunge. Han slugte en letter klump, som hendes hår gled over hendes skulder og stirrede i retningen af hendes øjne. Han mærkede hendes ånde imod hans læber og hvordan hun bevægede sig tættere. Han ville ha' haft trukket sig, hvis ikke det havde været for det pludselige hårde pust han fik i hovedet. Forvirringen var malet i hans ansigt, inden det blev forlegen og sidst tilbage til et mere roligt ansigtsudtryk, trods en letter rødmen fra forlegenhed, som var blevet.
Han rystede på hovedet, som hun sagde at han var kedelig. Han fik sat sig op og tog sit sværd, inden han fik rejst sig.
”Tak for måltidet, frøken Satinka.. Det var bestemt en skam at Deres bror ikke kunne nyde det istedet” sagde han i en rolig stemme med venligt smil, som afsked, inden han gik imod folden igen, hvor Gale stod og ventede, uden at se imod hende en eneste gang..

[Nimue Satinka]

Den reaktion hun fik ud af ham, var ikke helt den hun havde håbet på men hun havde nu moret sig over hans måde at være forlegen og nærmest nervøs for hvad hun ville gøre, dog havde hun aldrig tænkt sig at gøre ham ond, bare drille ham for at se om hun kunne få noget liv i ham, men det kunne hun vidst ikke så hun måtte have grebet det forkert an, noget hun bare vidste til en anden gang hvor hun skulle kidnappe ham.
Hun havde moret sig over at hun kort havde forvirret ham ved at puste til ham i stedet for at kysse ham, men igen hun ville jo ikke helt sætte ham i dårligt lys, ej heller hendes bror for hvis nogen så dem sammen så kunne de tro at hendes bror brugte hende til at charmere sig ind på deres general og dermed vinde broderen fordele, det var hun ikke ude på for hendes bror skulle selv klare tingene, det havde hun da lovet ham, men derfor måtte hun da godt have lidt sjov ud af det.
Hun så roligt på ham da han tog sit sværd og rejste sig "Velbekomme.. Det var det vel, håber du nød det" sagde hun roligt med et venligt smil før han gik, hvilket bare fik hende til at pakke tingene ret hurtigt sammen og følge efter ham ned imod folden, hvor hun dog stillede sig ved hegnet tættest på ham. "Men du svarede mig ikke.. Hvorfor skal legen stoppe nu?" spurgte hun roligt for hun ville da gerne lige have svaret hvorfor legen skulle stoppes nu.. Selvom den vidst kun lige var begyndt for hende for hun skulle nok finde måder at overraske ham på, altså når hun skulle til at stjæle ham væk fra hans arbejde, specielt nu hvor hun havde været så tæt på til at kunne få en ordentligt fræt af ham, så ville hun kunne genkende den igen og nok finde ham de forskellige steder. Problemet med hendes bror var fordi hun slet ikke kunne dufte ham så han havde nok ikke været på slottet og uden for var det meget svære at finde nogen på grund af vinden.

[Azreal Joseph Haldis]

Azreal bandt sværdet fast til hans bælte igen, som han nåede ned til folden. Gale havde stået der længe og begyndte at gå imod åbningen af folden, som den vidste hvad der skulle til og ske. Han trak de brune handsker fra hans bælte og hørte hende komme imod ham igen. Han vendte sig imod hende, som hun stillede sit spørgsmål. Han overvejede sit svar kort, inden han svarede med hvad han fandt mest naturlig, uden at lægge med i hvad han mente.
”Fordi jeg fandt det som det rigtige at gøre.”
Han gik forbi hende, imod åbningen hvor Gale allerede stod klar, som det var hans endelig svar på det. Som en mand af stolthed fandt han det ikke smart at ha' en fremmed kvinde til være så tæt på ham i al offentlighed. Han vidste hvordan der ville gå rygter og de ville elske at bruge hendes bror og hans position i dem, derved stille spørgsmål til hans beslutninger og om han behandler alle lærlinge fair.
Azreal træk de brune læder handsker på og tog om mørkebrune hovedudstyr, som hang klar til brug.

[Nimue Satinka]

Nimue så roligt på ham fordi hun forventede egentlig et svar fra ham for han kunne da ikke bare gå uden at svare på det hun spurgte om for så ville hun da følge ham, men igen kendte hende jo ikke for så ville han vide hun ville følge ham.
"Og hvorfor så det? er du bange for at kunne lide mig? eller bange for hvad folk ville tænke om dig?" spurgte hun roligt selvom hun egentlig ikke regnede med at få svar denne gang, men så ville hun blot have svar næste gang hun så ham. "Men skal nok lade dig være igen.. Så må vi jo bare se hvor jeg skal stjæle dig væk fra næste gang" sagde hun drillende med et drillende smil for det skulle nok blive sjovt at se hvor hun fandt ham næste gang. "Hvordan er det egentlig at ridde?" spurgte hun så for at skifte emne, men igen hun havde jo aldrig prøvet det så hun kunne ikke vide hvordan det var at sidde oppe på sådan en stor tingest.

[Azreal Joseph Haldis]

Azreal gav et mindre suk, da hun blev ved med at kaste spørgsmål efter ham og kom til at sammenligne hende med et desperat pigebarn i hans hoved. Tanken blev dog rystede ud igen, da hun sikkert havde sine grund til at ville vide svarene på hendes spørgsmål. Han håbede lidt at det gav sig selv og valgte derved ikke at svare på hendes spørgsmål og ignorerede hende, sammen med hendes ord. Han så ikke det drillende smil, men kunne nemt høre den drillende tone. Om hun virkelig ville gøre det var han stadig usikker på, selvom det virkede til at hun mente det. Han ville ikke indrømme den indre nysgerrighed han havde over hvor han mon ville være næste gang at hun ville opsøge ham.
Han havde åbnet for folden ved hendes spørgsmål og så en smule undret på hende, inden han så tænkende imod Gale. Han åbnede den nok til at han kunne komme ind og lukkede den bag sig.
”Fantatisk..” sagde han, som han gav Gale udstyret på.
”.. ville jeg sige selvom det svært at sætte passende ord på det.. Nogen har sammenlignet med at flyve, når hesten kommer op i galop..”
Han vendte sig imod sadel, som hang på hegnet og tog den op.
”.. men det vil jeg dog ikke sammenligne det med” sagde han afsluttende, som lagde sadel imod Gales ryg, men Gale, som var mere nysgerrig omkring Nimue og gik et par skridt længere frem, som gjorde at sadel gled en smule for langt tilbage og havde været tæt på at glide af.
Med et irriteret suk fik Azreal sadel tilbage på plads og spændt den om hesten.

[Nimue Satinka]

Egentlig var hun ikke desperat men hun var blot nysgerrig og bare gerne ville have svar på hendes spørgsmål men egentlig ikke nok til hun gad at plage særlig længe så hun lod emnet ligge for nu, men det kunne jo være hun var heldig på et andet tidspunkt at komme til at kende ham mere og måske finde en barnlig side frem i ham for den havde hun ikke ligefrem fundet, ihvertfald ikke til tilfredsstillelse.
Hun så på Azreal som han sadlede Gale op for de skulle nok ud og ride.
"Måske man skulle prøve det en dag, eller finde en som ville tage mig med en tur" sagde hun roligt med et skævt smil for hun havde jo aldrig prøvet det men det kunne være hun skulle prøve det, det virkede jo til at Azreal kunne lide det, men igen det kunne jo være hun kunne lokke ham til at tage hende med en dag men for nu skulle han vidst lige have lidt fred for hende, så måtte hun jo bare opsøge hendes bror i stedet, hvis hun altså kunne finde ham. Hun så lidt drømmende på Gale men rystede så på hovedet af det for det var egentlig et tåbeligt ønske da hun havde det bedst med begge ben på bordet. "Jeg skal nok lade dig være for i dag.. Jeg har vidst plaget dig nok" sagde hun roligt med et skævt smil som hun rettede sig op for hun ville egentlig lade ham være, bare så han ikke blev træt af hende.

[Azreal Joseph Haldis]

Azreal nikkede, som han mente at man nok selv skulle prøve det frem for at lade andre beskrive det. Det var altid forskelligt fra person til person hvordan følelsen ved oplevelser var. Han legede kort med tanken om at tilbyde hende en tur, men bestemte sig for at vente med det, hvis han skulle, som han mente Gale nok ikke var den bedste hest til første gang. Godt nok var han mild af natur og venlig, men han var stor, som ville skræmme de fleste ved deres første gang på en hest. Han tænkte en mere trænet hest ville være bedre, som hans fars der stod i stalden ved palæet.
Han så imod hende med et skævt smil, som han bevægede imod hende. Stoppede op, så hegnet var imellem dem.
”Far vel, frøken Satinka og pas bedre på Dem selv” sagde han med et hint af dril ved den sidste sætning..

[Nimue Satinka]

Nimue stod roligt og så imod dem, men misundelig var hun nu ikke for hun havde sikkert tid nok til at prøve at komme ud og ride men først skulle hun finde en der kunne tage med hende.
"Farvel hr. General.. Må de have det godt til jeg stjæler dem igen" sagde hun roligt med et drillende smil for hun skulle da nok passe på sig selv når det var, men igen så ville hun aldrig opleve noget sjovt hvis hun ikke bare udfordrede skæbnen en smule. Hun rettede sig op og satte kurven ordentligt over armen før hun forsvandt igen for hun skulle lige liste sig forbi vagterne igen men hun regnede ikke med det blev noget problem.

//Out

[Azreal Joseph Haldis]

Han smilede af hendes ord og hvordan hun pludselig kørt på den høflige tale form overfor ham med et drillende smil.
Azreal fulgte hende med øjnene til hun kom ud fra hans synsvinkel og lod smilet falme. Det virkede til at hun faktisk ville prøve at stjæle ham og spørgsmålet var så bare hvornår.. Han smilede for sig selv, inden han vendte sig imod Gale og fik trukket ham med ud af folden, videre over til en anden fold hvor der var sat flere ting op til træning af hesten.
”Vi må heller holde os fokusret nu” mumlede han til hesten, som de var kommet ind og træk sig op i sadel..

// Out – the end //