A Night of fun or fear?

[Nemo Nevermind]

Dagen var ved at gå på hæl og med det kom vindene bærerne med duften af mad, og lyden af glade mennesker ude fra de større dele af gyderne som førte ud til de større veje hvor handlende var. Fra husene kunne man dufte mad og høre folk snakke, hvis de ikke bare skændes meget højlydt over et eller andet som sikkert var uinteressant når det kom til stykket.
Skyggerne bredte sig i gyderne som kun blev oplyst ved hjælp af husene hvor der var vinduer ud til dem, men det gjorde nu ikke så meget for det var nu det interessante snart ville begynde fordi nogle af tyvene ville bevæge sig mere rundt og ikke bare koncentrere sig om de større veje fordi de ville bytte dagens rov eller så skulle der ske så mange andre ting, som egentlig var meget ulovlige men hvad man levede jo kun en gang og så var det ikke altid at love virkede særlig fair når det kom til stykket, den var jo hovedsaglig kun for de rige normale kedelige mennesker, ikke så meget mutanterne eller de som havde et spændende liv på bunden.
Uanset hvad sad den unge Nemo på en tønde i den lidt fjerne ende, til en indgang ind til en blind gyde hvor der vidst heller ikke foregik helt rene ting inde i, men hun kiggede nu ikke derind så bare i gyden hvor tog stod og udvekslede noget som hun ikke helt kunne finde ud af hvad var, men hun sad bare og så halvt derhen mens hun sad og lyttede til hvad de dæmpede stemmer sagde, udover hun ikke helt kunne opfatte hvad det var. En tredje person kom hen til de 2 mænd som havde stået og udvekslet et eller andet og nu ville den tredje mand vidst også have del i rovet, så der var en intens stemning i gyden fordi det her kunne føre til kamp eller så kunne de ende med at dele.

Tøjet: Et par brune lettere tynde bukser sammen en brun top som sidder lidt tæt ind til kroppen. Sammen med et par sandaler. Håret løs hængende men hun har bundet et brunt stykke stof til det ene håndled som hun kan bruge til at sætte håret op hvis hun ønsker.

[Lucifer Abbadon]

Lucifer gik roligt gennem gyderne som så mange gange før, de samme lyde og dufte fyldte luften som han var blevet så vant til. Men denne aften var speciel, han havde fået et tip om at en af byens tyve havde informationer han kunne bruge til at finde Alita. Han havde fået instrukser på at mødes med tyven i en gyde ved solnedgang, og havde fået strenge instrukser om at komme alene. At mødes med en af byens udskud i en gyde alene var farligt, og Lucifer var klar over dette, så med sig havde han en kniv, godt gemt i sin baglomme. Han drejede om et hjørne, og kunne se gyden han skulle mødes med tyven i lidt længere fremme. En fremmed kvinde sad på en tynde ude foran, men han tog sig ikke af det, folk kunne jo sidde hvor de nu end ville. Med blikket rettet mod jorden gik han mod gyden, og idet han passerede kvinden kiggede han kort på hende. Hun lignede næsten enhver anden, og han fandt hende ikke den mindste smule opsigtsvækkende. Han rettede blikket ind i gyden og så tyven være der som aftalt, men sammen med ham var en anden. Den anden mand lod til at være en vagt, eller engang have været en, for han var trænet, og bar et sværd der kun blev givet til vagter der var en del af korpset. "Det er ham, tyven Lucifer" sagde tyven og pegede på Lucifer med et smil. Lucifer selv blev hurtigt klar over hvad der var sket, han var blevet narret. "Nå så dette er den store mestertyv der kan slippe ind overalt, mig en ære Lucifer" sagde vagten og trak sit sværd. "Her er din belønning" vagten tog en lille pose og gav den til tyven, man kunne tydeligt høre pengene rasle idet han ivrigt tog imod den. Lucifer stod som lammet, at han havde været så godtroende gjorde ham vred, men at han var blevet stukket i ryggen for så lidt gjorde ham rasende. Med en hurtig bevægelse trak han kniven fra sin baglomme og kiggede sig kort over skulderen for at sikre sig at der var en flugtvej, hvis nu at det blev nødvendigt.

Tøjet: Han bærer en sort løstsiddende trøje, et par løse sorte bukser som er lidt for store til ham, et par almindelige sko og selvfølgelig hans klap for sit højre øje

[Nemo Nevermind]

Nemo havde godt lagt mærke til personerne men igen hun havde jo sat her i et godt stykke tid, måske nogle timer fordi hun ikke rigtigt havde noget at lave og hun havde ikke gidet at gå på rov, for hun havde hendes lille pose med krydderier så hun kunne godt overleve på suppe nogle dage, hvilket bare betød at hun egentlig manglede noget interessant at give sig til eller aflede hendes opmærksomhed. Så da Lucifer gik fordi hende så hun roligt på ham med barnlige brune øjne der nærmest fortalte om et liv fyldt med smerte, men der fandtes også glæde i dem.
Da der begyndte at komme snak hende fra den gyde hun sad ved åbningen af sad hun roligt og lyttede mens hun så på de 3 andre personer som endte med at dele af deres ting før de forsvandt med latter i stemmen, så de blev kedelige igen hvilket var grunden til at hun først blev rigtig interesseret hvad der foregik i den anden gyde da en tyv kom ud og hun med vilje spændte ben for ham så han røg ned lige så langt han var, hvilket jo gjorde han brokkede sig en del men da han fik en flaske i hovedet sagde han ikke mere men besvimede bare eller så var han død, uanset hvad havde hun ikke planer om at undersøge det men tog bare den lille pose som han glædeligt havde kastet rundt med. Posen gemte hun under toppen et specielt sted hvor mange nok ikke lige ville lede, eller så ville de men det vidste man jo aldrig om hvad folk kunne finde på. Hun undersøgte også tyven for andre ting og fandt en dolk eller kniv som han havde gemt men nu var det hendes så han måtte jo bare lærer det, efter hun havde brugt et minut eller 2 på at undersøge ham gik hun hen til gyden hvor Luficer var forsvundet ind og her stillede hun sig bare til at glo på dem med den mindre dolk i hånden, ikke at hun ville bruge den medmindre de ville angribe hende, for det kunne de godt droppe, der var sikkert noget ild i nærheden som hun ville kunne udnytte hvis det var.

[Lucifer Abbadon]

I det at Lucifer kiggede bagud for at se efter en flugtvej så han Nemo, og han kunne øjeblikkeligt mærke nervøsiteten ramme ham. Det virkede for ham som at Nemo var i ledtog med vagten, og var der for at afskære ham vejen. Ikke at have en direkte flugtvej havde altid gjort Lucifer nervøs, men han vidste dog stadig at han sagtens kunne undslippe ved hjælp af sin evne. Men at vagten havde set ham var uheldigt, hvis først at korpset fik en beskrivelse af Lucifer ville det blive besværligt at bevæge sig omkring i byen uden at blive arresteret. Et koldt smil gled han over Lucifers læber. "Kun en måde at løse det her på så" sagde han og forsvandt ind i skyggerne. Få sekunder efter kom han til syne igen bag vagten, og med en hurtig og præcis bevægelse begravede han kniven i vagtens hals. Vagtens ansigt gik på få sekunder fra at være forundret over at Lucifer bare var forsvundet, men skiftede til en grimasse forvrænget af smerte idet at kniven blokerede blev boret ind i nakken på ham. Med et ryk hev Lucifer kniven ud af vagtens hals. Vagten faldt til jorden og gispede efter vejret. Lucifers blik blev nu vendt mod Nemo, hans blik var koldt og følelsesforladt. Han pegede på hende med kniven og spurgte. "Er du med ham?" og vendte kniven mod den døende vagt. "For hvis du er, så bliver jeg desværre nødt til at lukke munden på dig" hans stemme viste ingen tegn på frygt. Han vidste at dagen var ved at ende, og når først skyggerne blev lange kunne han altid vinde, eller flygte hvis det var påkrævet. Egentlig kunne han have trukket sig tilbage til skyggerne og taget hende ned hurtigt som med vagten, men hun virkede næsten for normal og dårligt armeret til at være i ledtog med vagterne.

[Nemo Nevermind]

At Lucifer var nervøs ville hun ikke kunne forstå da hun ikke rigtigt blev det selv, der var altid en flugtvej uanset hvilken situation man befandt sig i, og i sidste ende var der jo ens evner når man var mutant som hun nu en gang var, og det hun gættede at Lucifer var da han forsvandt ind i skyggerne, hvilket gjorde hun kort så undrende efter ham og lagde en hånd på en skygge på væggen, bare for at undersøge om der var skjulte passager hun ikke kunne se eller hvad, men hun gættede der ikke var da han dukkede op bag vagten igen og angreb ham, hvilket hun også så lidt roligt på men hun undrende sig stadig over den første del med at han var forsvundet.
Det undrende blik faldt ned på hendes kniv da han pegede på den. "Hvad? Hvorfor pokker skulle jeg være med den ting? jeg har altså lige stjålet den her"

[/color] sagde hun undrende og en smule hurtigt som hun så sig kort over skulderen for at holde med fødderne på den hun lige havde slået ned. "Jeg gætter ham der om forrådte dig også og hvis du er heldig så er han stadig i live"[/color] sagde hun roligt efter hun igen så på Lucifer og pegede kort over hende skulder, for han kunne da godt slå den mand ihjel bare for at være sikker på at han var død, for det havde hun da ikke tjekket, nok derfor hun ikke helt lyttede og ikke helt koncenterede sig om Lucifer for hun havde jo en der kunne angribe hende bag fra hvis han da vågnede igen og huskede hvad der var sket. "Desuden hvis du skal lukke munden på mig er det rigeligt med at give mig mad.. forsatte hun roligt for det var jo rigeligt at give hende mad, da det ikke ville hjælpe at sige hun skulle holde kæft for det skete bare ikke når det kom til stykket, så blev hun bare ved med at snakke.
[/blockquote]

[Lucifer Abbadon]

Han sænkede kniven og kiggede på hende i nogle få sekunder, inden at hans kolde blik tøede op, og blev mere neutralt. "Mad?" sagde han undrende. "Hvis det eneste det koster for at holde din mund lukket er mad, så nævn din pris" sagde han med et lille smil. Lucifer var ikke bange for at hvis tyven endnu var i live, at han ville sladre. At være indblandet i drabet på en vagt, og uden nogen måde at bevise på at det ikke var ham selv der havde dræbt for at tjene lidt hurtige penge, ville betyde at han selv ville blive arresteret for drabet, og dette vidste både Lucifer og tyven.

Lucifer stak kniven tilbage i baglommen efter at have tørt blodet af i vagtens tøj. Han havde selv en større sum penge på sig som altid, så at købe lidt mad til en tilfældig forbipasserende kunne han sagtens overkomme, og hvis det var det som skulle til for at holde sin identitet hemmelig, så gjorde han det med glæde.

[Nemo Nevermind]

Hun så roligt på ham og tog det hele meget roligt egentlig, selvom hun var klar over han kunne gå i et med skyggerne og dræbe hende på få sekunder sikkert. "Ja jeg er sulten.."

[/color] sagde hun roligt med et skævt smil for hun var jo altid sulten når det kom til stykket, og hun var ikke helt vild med at bruge hendes egne penge på det selvom den pose med penge hun lige havde stjålet nok ville hjælpe en del."Tja bare et måltid og måske en seng at sove i.. Og er ligeglad fra hvor maden kommer"[/color] sagde hun roligt for det var jo underordnet hvor det egentlig kom fra så længe det havnede i hendes mave.
Egentlig var hun jo ganske nem til at få til at holde mund omkring mange ting, men i de rigtige situationer ville hun nok sige den alligevel for at redde hendes eget skind, medmindre man gjorde et ret stort indtryk på hende eller var meget gavmild så kunne hun godt lede folk på vildspor i stedet, men man skulle ikke regne med at være tryg med at hun vidste forskellige ting, for hun kunne godt vende sig imod dem specielt hvis de gjorde hende sur og så ville hun afsløre alt uden at få dårligt samvittighed senere.
"Noget specielt sted du kan lide at spise? for så kan vi jo godt gå derhen"[/color] sagde hun roligt for hun gad ikke tænke over hvor de skulle gå hen, men igen fordi det var hun ligeglad med.
[/blockquote]

[Lucifer Abbadon]

Han kiggede lettere forbløffet på hende. At hun var så åben overfor en fremmede som lige havde dræbt en i koldt blod, og ligefrem spurgte om hun kunne sove hos ham gav for ham ingen mening. Han smilede kort. "Hvis det er kan vi tage hjem til mig" Sagde han. Han havde alt i sit hus som skulle til for at lave et godt måltid, der var et sted hun kunne sove og så vidste han at han altid ville have en måde at tage hende ned på hvis hun viste sig ikke at være værd at stole på. "Og har en sofa du kan sove i" sagde han og gik over mod hende. "Hvis det da er godt nok til dig."

[Nemo Nevermind]

Det var sandt hun lige havde set ham slå ihjel i kold blod, men hun var ikke ligefrem en der dømte folk for hvad de gjorde imod andre, men hun dømte dem for hvad de gjorde imod hende, og lige nu havde han jo ikke gjort andet end at true, noget hun jo selv ville have gjort hvis nogle opdagede hende i at gøre noget hun vidste var forkert. "Fint med mig"

[/color] svarede hun blot til det med at de kunne tage hjem til ham, hvilket bare fik et skævt smil over hendes læber nærmest som om hun var ude på noget, men hun var nu ikke dum nok til at prøve på noget alligevel.
"Altså jeg er vant til at sove på gulvet så en sofa vil bare være luksus"[/color] sagde hun bare med et smil for det var jo bare luksus hvis hun bare kunne få lov at sove på noget der var blødere end gulvet. Hun ventede roligt på ham men så dog ned på kniven før hun bare smed den ind til siden for hun kunne egentlig ikke se hvad hun skulle bruge den til, for hun skulle jo bare have brugt den som forsvar men hun havde ikke noget sted at gemme den når det kom til stykket så var det jo bare bedst at lade den være for det ville være for åbenlyst hvis hun rendte rundt med den så kunne hun jo blive arresteret for det.
[/blockquote]

[Lucifer Abbadon]

Han gik forbi hende og sendte hende et kort smil. "Jamen så er det en aftale, din tavshed i bytte for at jeg giver kost og logi" sagde han, og satte tempoet lidt op i det at han begyndte at gå gennem gyderne mod sit hus. Efter et stykke tid hvor han ikke sagde noget, men blot gik i sine egne tanker spurgte han "hvad hedder du egentlig". Til trods for at han virkede afslappet var han konstant på vagt overfor hende, han havde levet på gaden længe nok til at vide at man altid skulle være på vagt.

//Flytter tråden til huset

[Nemo Nevermind]

"Synes jeg lyder som en god aftale" sagde hun roligt for man kunne egentlig nemt købe visse ting fra hende bare ved at give hende mad, men det var hovedsaglig tavshed eller selskab hvis man ønskede det, selv informationer omkring andre kunne hun også godt komme af med.
Hun fulgte roligt efter ham fordi hun jo ikke kendte vejen så det var nok bare bedst at følge med, medmindre han gik i et med skyggerne så var det lidt svært. "Folk kalder mig Nemo.. Dig?"

[/color] svarede hun blot med et skævt smil og virkede som en der ikke rigtigt var på vagt, men man skulle ikke tage fejl for hun var på vagt, selvom hun ikke gad give udtryk for det.
[/blockquote]