Post by Mimi van Dall on Apr 20, 2013 17:34:30 GMT 1
Ja det kan du" smile hun til det med at han godt kunne grine i hendes nærhed og faktisk så havde hun ikke ligefrem noget imod at folk gjorde det i hendes nærhed. Men lige at der var noget ved hende, som gav ham sådan en grusom lyst til at drille hende var ikke noget, som hun var klar over og dog, så var det hellere ikke ligefrem noget som hun tænke over "Så er det bare med at kende en som er rigtig god til overtale andre eller bare vide hvordan man skal overtale den påglædene person" Hun havde ikke i sinde at afsløre der var en mutant på stoltet og egentligt så troede hun der kun var hendes lillesøster på stedet, som havde nogen evner.
På ingen måder så forsvandt hendes smil da han nævnte hvor han fortrakt at jæge og hun havde det på den samme måde fordi det med at gå på jagt på et market var noget som hun med glæde overlod til hendes mor og storesøster. "Vi er helt enig der" smile hun varmt og lige hvad han måtte havde af opgave efter den med hendes vindue havde hun ingen kendskab til. Hun kunne ikke lade vær med at blive lidt lettede da han sagde at han havde tage hendes pil fra skoven fordi at det havde ikke være nemt for hende at få fat på de pile, som hun havde og det var især fordi at hun ikke brude være i bisidelse af sådan nogen. "Det lyder rigtig godt" starte hun ud med at sige og dog, så vidste hun godt at det ville være lidt besværligt for hende at få fat i den uden at nogen af de andre på gosset opdage det. "Men hvis det er så kan du bare aflevere den til Kate og så skal jeg nok få den uden at nogen af os ender i problemer" Hun ville meget gerne ha sin pil igen og alligevel så vidste hun godt at hun ikke kunne tillade sig at tage på en jagt tur så længe at der var gæster på gosset.
Men at han godt bed mærke i at der kort opstod en rødlige farve i hendes kinder samt hun mistede sin talegave var noget, som hun håbe på at han ikke havde gjort og dog, så at han godt havde lagt mærke til det samt at han synes det kældte hende var ikke noget, som hun havde kendskab til. Hun smile blot skævt da han svare på kommentaren omkring kysset og alligevel så sagde hun ikke lige noget ydereliger til det, da hun virkelig havde sin tvivl på det og det var langt fra første gang hun hørte de ord, hvor de fyrer, som havde sagt de sammen ord havde måtte trække dem tilbage efter et møde med hendes knæ.
Da han begyndt at gå over imod hende så kunne hun ikke undgå at mærke hvordan det føltes som hendes hjerte sprang et par slag over "Men hvordan skal de så lære at lande på deres ben når du griber dem ?" lød det sprøgende fra hende og alligevel så kunne hun ikke lade vær med at finde det at han ville trøste de små piger når de havde slået sig fordi at det bekræftede hende i bare hendes første indtrykt af ham hvilke var at han var en af dem, som havde hjerte på rette sted.
Hun vidste godt at hun nok ikke brude være sådan udfordene overfor ham, som hun var og alligevel så var der bare et eller andet over ham som gjorde at hun slet ikke kunne lade vær. Men hun valgte at rejse sig fra sin plads op af bordet mens hun valgte at overhører den stemme indeni hende som skreg på at hun skulle stoppe med det sammen. Hun gik de sidste par skidt over til ham og der valgte hun at hviske ham i øret "Du siger godt nok at du kan holde til meget. Men er nu ikke så sikker på din manddom vil være enig med dig" der var en tydelig undertone af drilleri samt udfordering i hendes stemmelege. Men da han var lidt højre end hende så havde hun være nød til at stille sig lidt på tæer for, at kunne hviske ham i øret og hun havde også være nød til at lægge hendes ene hånd på hans brystkasse for at holde balancen.
Lige så snart, som hun havde hviskede de ord så klappe hun ham to gange på brystkassen med den hånd, som havde læggede der inden at hun stillede sig ned på sine fødder igen og hun tænke ikke lige over at der stadig var det sammen glimt i hendes øjne, som der havde være siden samtalen var gået over på det med kysset. Dog, så var hun godt klar over det drillende smil, som spillede henover hendes læber fordi at det var bevist hun gjorde det og lige hvordan Fahim valgte at fortolke det, som hun havde hviskede vidste hun intet om. Da hun var kommet ned på hendes fødder igen så valgte hun at gå over imod sengen, hvor skålen med duer også stod på en af de små border ved siden fordi, at hun var ret sulten når det kom til stykket og alligevel så havde hun valgt ikke at møde op til aftensmaden med hendes familie. "Hvis du har nogen andre opgaver, som du skal nå her inden dagen er omme, så vil jeg ikke holde dig fra dem"