En smuttur før solen er stået hel op

[Mimi van Dall]

Solen var ikke engang stået hel op endnu og alligevel så var Mimi allerede oppe. Hun havde aften forhinden brugt på at undgå både hendes storesøster og lillesøster fordi, at hun ikke havde lyst til at blive fange mellem de to. Men det var også grunden til at hun allerede var oppe, da hun havde i sinde at hun ville forsøge at finde et nyt sted at jage da det som hun havde brugt hidtil havde der ikke på det sidste være særlig meget held ved.

Bevist så gjorde hun brug af de hemmelige gange fordi at hun ikke ønskede der var nogen, som skulle opdage hende og dog, så var en af de ældste gange, som hun gik hen af fordi, at hun ville gøre et stop i køkkenet for at få noget mad med sig inden at hun ville forlade gosset. Men hun havde valgt at tage en rød kjole på, som var både nem at komme i og var efter hendes mors standdarter. Da det var langt fra var første gang hun benyttede denne hemmelige gange så vidste hun at der aldrig rigtig var nogen andre som brugte den og det var også derfor hun ikke regne med at støde ind i nogen.

[Fahim Zacharis]

Dagen før, egentlig lettere sent om aftenen havde Fahim endelig fået jobbet som havde søgt ved at gå igennem flere kanaler af personer og nu havde det lykkes ham at få dette job, ikke fordi der var noget specielt over familien men han ville bare gerne opleve noget mere end hvad smede livet kunne byde ham og så savnede han jo livet på et slot og arbejde med det tjenestefolkene gjorde.
Uanset hvad ville han sørge for at give et godt indtryk i den prøvetid som han havde fået tildelt af selveste hertugen, bare for at prøve ham an men han havde jo også erfaringer nok til at kunne klare det mente han. Dog var han stået tidligt op fordi han skulle ud og jage nogle dyr som de kunne få til aftensmad , bare for at vise han kunne forskellige ting. Så allerede mens andre sov havde han været i køkkenet og pakket en taske med noget brød og frugt som han kunne spise til morgenmad for han ville gerne være hjemme inden solen stod helt op så han kunne gøres brug for i løbet af dagen. Han havde taget en bue sammen med et kok pile med sig da han gik ud i skoven som var bag ved slottet hvor han begyndte at rende rundt men sørgede for at orientere sig med hvor langt han befandt sig fra slottet da han gerne skulle nå hjem når det var ved at være tid.
Denne dag havde han en sandfarvet trøje på og en brun vest uden over, sammen med et par brune bukser, noget der passede bedre til hans nuværende stand og så var det egentlig en dejlig mild nat taget i betragtning at det var forår, så det skulle nok blive en dejlig varm sommer når de en gang kom der til.

[Mimi van Dall]

Da hun kom ud i køkkenet så var der ikke lige nogen af de andre at se udover den gamle kone, som havde fungere som kok for familie så længe, som Mimi kunne huske "Skal du nu afsted igen, unge dame ?" spurgte Kate med en undertone af moderlig kærlighed og det skyldtes at hun i sin tid havde startede ud, som barnepige for Mimi. "Ja, men hvis mor eller nogen af de andre spørge.." starte Mimi ud med at sige og dog, så nåede hun ikke at sige mere før at Kate sagde smilende "Ja ja så skal jeg nok sige at du er nede for bed.. Lige som altid" hvilke var nogen ord, som fik Mimi til at give Kate et lille kys på kinden hvor efter hun takket og Kate række hende en pose med børd samt noget frugt. "Bar søg for at være hjemme i god tid" "Det skal jeg nok" lød det fra Mimi inden at hun smuttede ud af køkkenet for at komme over i stalden til hendes hest Sirus, som skulle bære hende ud til Kates søster og svoger, som var det ældre par der passede på Sirus når Mimi var på jagt i skoven.

Efter at hun havde kældt om hjemme ved dem så tog hun sin bue og pile med sig. Der var gået omkring en halv time tids før at hun fik øje på det første bytte, hvilke var en harer. Hun kiggede en enkle gang på himlen for at se hvor langt solen var kommet og der opdage hun at den stadig var ved at stå op. Men hun lade an til et skud og bevist valgte hun at stigte efter øje fordi, at det gjorde at mindst muligt kød blev ødelagt. Hun tog en dyb indånding og forsøgte at snæke hendes plus så meget, som muligt fordi, at hun havde lært for længe siden det var en rigtig god måde at opnå så meget ro, som muligt. Mimi havde kun øje for byttet og det var derfor hun ikke lade mærke til om der var andre i nærheden eller der havde fået øje på det sammen byttet, som hun havde selv. Hun gav slip på pilen, som hun havde spændt helt op i buen og lige før at den ville havde ramt øjet på haren, som blev den ramt af en anden pil, hvilke overraske Mimi rigtig meget. Sammentide med at hun blev rigtig overraske så blev hun også letter irretede fordi, at nu var haren blev opmærksom på den var jage hvilke fik den til at skynde sig væk. Mimi kunne ikke lade vær med at komme et suk over det og hun kiggede rundt fra hendes halvt om halvt skjul bagved et gamle egg træ.

Mimis jagt tøj

[Fahim Zacharis]

Indtil videre var hans jagt gået fint nok for han havde fået nedlagt en mindre antilope som ville være stor nok til herskabet, men ikke ligefrem til tjenestefolkene så han var på jagt efter noget mindre kød til dem, noget harer eller måske et kid selvom det vidst ikke helt var tiden til at finde sådan nogle, fordi de gemte sig godt sammen med deres mor eller så var de ude i det åbne ørken land, der ville han dog ikke tage ud på grund af tidspres så han måtte nøjes med hvad han kunne finde i denne skov, selvom han godt kunne undre sig over denne skov men der var jo ikke noget at spise til det, de måtte jo have et eller anden form for vandforsyning eller underjordisk til at holde liv i træerne. Det var bare en af de ting der havde imponeret ham ved dette slot indtil videre, og med tiden ville han nok få tid til at udforske mere af slottet.
Han havde siddet i et træ efter han havde spændt antilopen op i et træ et stykke væk så løver eller andre kattedyr eller hyæner blev fristet af lugten af blod. Han sad roligt i dette træ hvor han stod lydløst og trak vejret roligt som han fik kontrollen over sig selv før han spandt sin bue da han i første omgang fik øje på en hyæne som kom lidt for tæt på, denne sendte han en pil efter for at skræmme den væk, hvilket den også gjorde med dens velkendte grin. Der gik efterfølgende 10 minutter før han fik øje på en harer som han sad og holdt øje med inden han igen spændte buen for at affyrer en pil men denne blev stoppet af en anden, hvilket fik ham til at se lidt undrende imod haren som tog flugten inden hans øjne gled over på de 2 pile som lå nær hinanden og alligevel kunne han ikke lade være med at trække lidt på smilebåndet for de havde da ramt ret godt alligevel selvom det ikke var den han havde sigtet efter men godt timet var det nu. Så til at starte med tænkte han ikke ligefrem over at der kunne være andre ude på denne tid af dagen! selvom mange tjenestefolk nok var ved at stå op til at gøre klar til dagens gerninger for de skulle jo gerne være oppe inden herskaberne skulle vækkes, hvilket jo var grunden til at han selv var stået op så han kunne jage og imponere herskabet med det han kunne så han kunne være sikker på at han kunne beholde jobbet, dog skulle de nok ikke vænne sig til at han stod op så tit hver dag men en antilope ville nok også kunne holde til et par dage så han ikke behøvede at gøre det så tit, desuden havde de sikkert jægere selv som gjorde det.

[Mimi van Dall]

Efter at hun havde kiggede rundt i område uden, at lige få øje på nogen, som den anden pil kunne tilhøre så valgte hun at komme frem fra sit skjul selvom hun var klar ved den mindst lyd til at trække en pil mere og spænde op i buen inden at den ville blive rettede mod hvad eller hvem der havde kommet med lyden.
Hun nåede halvvejs over til de to pile før, at hendes opmærksomhen blev fange af en fulg der begyndte at pippe oppe i nærliggende træ. Af ren reflisk så trak hun en pil og rettede mod stedet, hvor hun blev lettere overraske da hun opdage der sad en mand "Hvem er du ?" spurgte hun uden at sænke pilen eller rykke sig den mindste cm.

[Fahim Zacharis]

Fahim blev siddende oppe i træet da han begyndte at tænke over der måtte være en anden som havde affyret pilen der havde ramt hans, så han ville ikke give sig til kende eller komme ned før han var sikker på at han var alene igen, for den anden måtte jo ikke være langt væk. Noget han blev bekræftet i da en personen vandrede hen imod pilene, i starten var det svært at se hvem det var men det gik ligesom op for ham at det var en kvinde så han så bare undrende på hende, for det var da usædvanligt at se en kvindelig jager eller det var det måske bare hvor han kom fra? Han forsøgte at gemme sig noget mere ved at trykke sig mere ind til stammen men kom til at bevæge en gren over sig hvor en fugl havde lagt og sovet og nu skrappede den op fordi han vækkede den. Dog var hans opmærksomhed hurtigt imod hende igen "Jeg kunne sige det samme om dig.. dette er så vidt jeg ved en privat skov.. du er på privat område"

[/color] sagde han roligt uden at afsløre hvem han egentlig var, for der var ingen grund til at give sit navn op for mulige tyve og andet.
[/blockquote]

[Mimi van Dall]

Hvis der var en ting, som Mimi godt var klar over så var det at det var meget usædvanligt at en kvinde gik på jagt, hvilke var en af de ting, som kunne gå hende rigtig meget på nerverne fordi, at hun oplevede at folk ikke tog hende særlig seriøs når det kom til jagt eller krig statigrier blot fordi at hun var en kvinde.

Hun havde svært ved ikke at smile over hans ord "Ja det er det og du er vist ikke af dem som skoven tilhører" lød hendes svar og hun var hel sikker på han ikke var en af dem, som arbejde for hendes familie. Men hun havde ikke sinde at afsløre hvor intem hun kendte til den familie og for den sags skyld hun var en del af familien. Da tiden var dyrbar for hende så gjorde det også at hun valgte at forslå "Hvad siger du til du ikke har set mig og jeg har ikke har set dig ?" Hun kendte godt staffen for at jage på privat grund og hun håbe lidt at frygten for den staf var nok til at få manden til at gå med til hendes forslag. Da hun ikke gad hendes lille hemmelighed skulle opdages og alligevel så vidste hun at hun var den som bedst slap for større problemer hvis der var nogen som opdage dem.

Hvis han gik med til hendes forslag så ville hun bakke væk uden at snæke buen og det var ikke med hendes gode vijle at hun efterlod pilen fordi at det var en af hendes bedste pile. Det var først da hun var kommet omme bagved træet igen at hun sank buen og hun lade mærke til hvor langt solen var nåede hvilke gjorde hende klar over at hun var nød til at skynde sig hvis hun ville nå at fange noget inden at hun var nød til at kælde om, da hun vidste at hun var nød til at være hjemme til morgenmaden fordi at faren havde sagt aften før, at han havde noget han ville fortælle familien når den var samlede.

Det endte også med at hun nåede at fange en enkle harer inden at hun skynde sig over til det ældre par hvor hun skiftede over, hvilke skete så hurtigt at hun helt glemte skifte sko fordi, at solen var nåede at stå helt op før at hun havde nåede hen til hytten. Det var også derfor hun red i trav tilbage gosset og faktisk så red hun ind i stalden, hvor James var igang med at muge ud i de forskellige bokse. "James, gider du ?" spurgte hun inden at hun hoppet af Sirus og James nikkede inden han skyndte sig hen hen til dem, hvor han tog over. "Gider du også at aflevere denne her til Kate ?" kom det spørgende fra hende efter hun var kommet af hesten og hun fandt en lille pakke frem, som James tog imod "Er de andre stået op ?" spurgte hun mens hun flugte med James hen til Sirus' boks "Ja eller det er lige før de skal vækkes" svare James og lige det svar var et som fik hende til at sige farvel til ham hurtigt inden, at hun skyndte sig over i en af de hemmelige gange, der ført op til hendes værelse fordi, at hun kunne se på hendes hænder, at hun var nød til at vaske sig lidt inden hun skulle tilslutte sig de andre i spisesalen.

Da hun kommet op sit værelse så vaske hun hurtigt det snavet væk, som hun kunne få øje på og hun skiftede over til en rød kjole inden at hun satte sit hår. Efter at hun havde fået styr på det så søgte hun hen imod spisesalen, hvor hendes forældre og søster allerede sad der. Men da hendes storebror åbnebart ikke endnu var mødt så gjorde det at hun blev lidt lettede fordi så var hun klar over hun ikke kom alt for sent. Hun satte sig vedsiden af Sabrina "Sab, hvis jeg var dig, så ville jeg ikke komme for tæt på Ann det næste stykke tid" hviskede hun til sin lillesøster og siden at de begge sad så valgte Mimi at gå ud fra at de ikke måtte endnu havde været på tomandshånd efter optøjet den forgående morgen over i stalden mellem Anne-lise og en pige, som Sabrina havde haft med hjem.

Men det at Mimi hviske noget til Sabrina, som Anne-lise ikke kunne høre gjorde at Anne-lise sendte et vredt blik over til den anden side af bordet. "Var det så godt bed her imorgen Mimi ?" lød det spørgende fra Lily "Ja, det var rigtig dejligt moder" nåede Mimi lige at svare før at døren blev åbnene og Johantan kom ind. Stort set lige så snart, som han havde sat sig så sprugte han "Hvad var det så du første ville fortælle når vi var samlede far ?" Mimi valgte at begynde at små spise af noget af det frugt som stod på bordet mens hun vente spændt på hvad det var som deres far ville fortælle og morgenmaden skulle komme.

"For det første så den tur, som du ville på Johantan kan du få lov til under en betingelse og det er at du finder dig en kone når du kommer tilbage." starte faren ud med at sige og valgte at vendte med at forsætte indtil Johantan endt havde godkendt det tilbud eller ej, hvilke endte med at han nikket en enkle gang som svar på at han indgik det tilbud, som hans far kom "Godt. Det andet er at som i alle er klar over så er Tom ved at være alt for gamle til at kunne forsætte, som vores alt mulig mand og derfor har jeres mor og jeg valgt at tage en ung mand ind på prøvet. Vi forventer at i viser jer fra jeres bedste side" det sidste blev sagt mens han sendte hans børn et streg blik og kort efter blev døren åbnene igen. Mimi som lige havde tage en vidunde i munden. Hun skulle lige til at synke den og dog, så den unge mand, som kom ind af døren overraske hende så meget at hun endte med at få druen i den gale hals, hvilke gjorde at hun kom til at hoste for, at få løse. Men hendes hosteri gjorde at de andre ved bordet kigget hen på hende "Er du okay, min kære ?" lød det bekymrende fra Lily "Ja ja jeg er okay mor, fik bare en drue galt i halsen

[/b]" Men hvis alt kom til alt så var Mimi alt andet end okay fordi, at hun slet ikke helt hvordan hun skulle reagere over manden fra skoven pludselig stod i deres spisesal og hun var meget nervøs for, at han skulle afsløre hvad hun egentlig havde lavet om morgen. "Det her er Fahim og han er vores alt mulig mand på prøve" kom det fra faren, som sad for ende af bordet og han så hen på Fahim "Jeg høre du har fange en antilope her til morgen ?" henvente faren sig til Fahim. Alt imens Mimi havde svært ved at fjerne sit blik fra Fahim og det havde være på ham siden han var trådt ind af døren.


Mimis kjole
[/blockquote]

[Fahim Zacharis]

"Nej skoven tilhører den familie jeg arbejder for. Så jeg har stadig ret til at være her.

[/color] svarede han roligt for det var ikke ligefrem nogen hemmelighed at han arbejdede for familien Van Dall selvom han først var startet om aftenen dagen før men han kunne jo lige så godt sige det som det var, ligesom for at vise han ikke var bange for at bryde loven da han jo ikke brød den men det gjorde hun nok for han kendte hende jo ikke ligefrem og han havde ikke rigtigt mødt familien for han var jo blot anset som tjenestefolk og de blev jo ikke præsenteret for familien så det måtte han jo se tiden an med. "jeg kan godt sige jeg ikke har set dig, men så tag det som en advarsel"[/color] sagde han roligt for han kunne godt advare hende, selvom han ikke vidste om det var første gang hun var her eller ikke men så han hende igen måtte han jo melde hende til herskabet som ville sende hende videre sikkert, eller hvad de nu gjorde.
Fahim så roligt efter hende da hun forsvandt om bag træet igen, dog ventede han i noget tid inden han hoppede ned fra hans plads, med tankerne om at hun var da en sær lille skabning men han rystede det hurtigt væk da han kom til at se på himlen, for han skulle jo tilbage med hans bytte, hvilket betød han havde en smule travlt men ikke travlt nok til at han ikke nåede at samle pilene op og proppede det i hans eget kok inden han hentede antilopen han havde skudt tidligere. Han tog den mindre antilope og begyndte gå turen tilbage til slottet men inden han gik helt ind i køkkenet med den skinnede han den uden for så de kunne bruge skindet til noget senere, efterfølgende skar han den i dele før han slæbte delene ind i køkkent til tjenestefolkene derinde. "Håber i kan bruge det her til noget.. Kan i bruge skindet til noget? eller er der nogen der kan finde ud af gøre noget med skindet?"[/color] sagde han roligt med et charmende og egentlig glad smil for han var glad og stolt over hans fangst og så vidt han kunne se blev det også taget godt imod fra madmor eller bare den ældre dame som virkede til at fungere til kok. Han fik besked på at aflevere skindet et andet sted og fik en af køkkenpigerne til at følge ham derover så de kunne gøre noget med skindet, så det kunne bruges til tæppe eller hænges op eller hvad de nu brugte det til.

Sab var stået op da en af tjenestepigerne havde vækket hende og havde hjulpet hende med at gøre sig klar så hun kom ned i spisesalen iført en lyse grøn kjole som passede til det hendes mor gerne ville have de gik ind, selvom Sabi ville blive glad for et par bukser eller noget i den stil, men det måtte komme senere når hun ville snige sig ud til David i stalden så hun kunne komme ud og ride for det tegnede til at blive en dejlig mild dag som ville være perfekt til at ridde i og se blomsterne der var parate til at springe ud her i foråret. Hun så roligt på Mimi med et af de almindelige lidt drillende smil og da Mimi hviskede blev det bare større men ikke for mere end et par sekunder inden det igen forsvandt og blev mere roligt som om intet var sket. "Det ved jeg. Stormen er på vej"[/color] hviskede hun bare igen for hun var klar over det, med tiden havde hun jo lært Anns temperament og hvornår hun skulle undgå at være nærheden af hendes søster, men et sted i hende morede det hende jo bare at pisse hende af, men det var jo nok fordi hun var den yngste og noget af en ballademager når det endelig kom til stykket.
Det frydede Sabi med det blik som Ann sendte men hun tiede stille for der var et eller andet som skulle ske i dag, det var nærmest noget hun kunne mærke og hun blev bare mere bekræftet i hendes påstand da deres bror kom ind og satte sig og samtalen begyndte men Sabi forholdt sig tavs og gjorde Mimis eksempel med at tage noget af frugten som hun begyndte at spise af. Samtalen omkring Johantan skulle finde sig en kone frydede hende for det virkede som en straf og alligevel sendte det en frygt i hende, for hvem ville blive den næste til at få en ægtemand? hun håbede da at hun ville komme til sidst da hun var den yngste, men desværre var hun nok også den som var lettest at afsætte fordi de andre blev nok snart set for gamle og svære til at afsætte til trods for de stadig var meget unge, men adelige kunne godt tænke anderledes end man ellers ville gøre det.

Efter Fahim havde aflevet skindet fik han besked på at vaske sig og tage noget ordentligt tøj på da han skulle møde familien, hvilket overraskede ham for det havde han ikke lige forventet men han skyndte sig da hen til kammeret han havde fået tildelt hvor han fik vasket sig og tog noget rent tøj på for det andet skulle vaskes på grund af blodet han havde fået på. Han fik en mørke brun skjorte på sammen med et par bukser som passede til og et bælte som var mere sort end brunt men det var nu også mest pynte genstand for så meget behøvede han det ikke for at holde bukserne oppe. Han blev fulgt til spisesalen hvor han ventede uden for indtil han fik besked på at komme ind, så han trådte bare ind og holdt masken selvom til hans store overraskelse sad kvinden han tidligere på morgen havde mødt ude i skoven. Han smilede dog venligt og bukkede for herskabet fordi han kendte sin plads og talte ikke til dem før han selv ville blive talt til.
Sabi så dog roligt på deres far da han sagde de fik en ny alt mulig mand, hvilket bare betød hun havde en ny at holde hemmeligheder overfor, den anden havde ellers været så sød og rar men det måtte hun jo bare håbe den anden også var. Hun så dog overrasket på Mimi som var ved at kløjs i det så hun slog hende på ryggen for at hjælpe hende af dem den for hun vidste ellers ikke lige hvad hun skulle gøre.

Fahim stod roligt med hænderne på ryggen som en eller anden krigere ville stå i rør men det var bare fordi han var opdraget til at gøre sådan, og det virkede mest respektfyldt at gøre det. "Ja herre.. Jeg håber køkkenet kan tilbederede den så den er værdi til at spise og håber de andre kan ordnet skindet også så de kan bruge det til noget."[/color] svarede han roligt med en stemme der viste han respekterede dem og at ville være ham en ære hvis de ville spise den til aftensmaden og mente han på den måde var god nok, fordi han ville jo gerne gøre et godt indtryk til at starte med. ¨

i01.i.aliimg.com/wsphoto/v0/575721845_1/09449-Free-Shipping-Sexy-V-neck-Light-Green-Rhinestone-Long-prom-dress.jpg <- Sabis kjole
[/blockquote]

[Mimi van Dall]

Det overraske hende lidt, at han åbnebart var en af dem, som arbejde for hendes familie og det skyldtes mest at hun ikke lige mindes at havde set ham før på gosset. Men det at han valgte at advare hende kunne hun ikke lade vær med at komme med et lille skævt smil for sig selv over og det udtrykke at han havde et hjerte, hvor mange andre nok bare ville havde meldt hende på stedet, hvilke i den sidste ende ville havde givet dem en lang næse samt hende en masse forklarings problemer. Dog, så lige hvad han tænke omkring hende havde hun ikke kendskab til og det var fordi at det ikke var hende i familien, som havde en særlig evne.

Hvis der var en ting ved hendes lillesøster, som Mimi aldrig helt havde forstået så var Sabrinas evne til at irreter deres storesøster så meget, som Sabrina gjorde og det havde nok også noget at gøre med at Mimi var det mellemstbarn, hvilke bare gjorde at hun var den, som forældre for det meste overså samt hun altid forsøgte at holde fred mellem hendes søskende - noget som det mest af tiden virkede som en umulig opgave, at gøre. "Ja og denne her gang er en af de store. Forklare senere" Nåede Mimi lige at kommentere tilbage og hun havde planer omkring at få sin kære lillesøster på tomandshånd i løbet af dagen.

Det var ikke kun hos Sabrina at samtalen mellem Johantan og deres far satte en frygt fordi, at hun havde overhørte Anne-lise snakke omkring at hun havde fundet den perfect mand til sig og han bare manglede at spørge deres far om Anne-lise's hånd i ægteskab, hvilke blot betød for Mimis vedkommen at hun var den næste i rækken til at blive giftede bort og det var noget, som hun bestemt ikke var enig fordi, at hun ville ha en mand, som ville tage hende på den måde, som hun var og ikke en der bare ville ha en pynte-kone. Nej tak, sådan noget var mere Anne-lise's stil og ønsker.

Hun følte det, som at hendes hjerte sad oppe i halsen på sig lige da Fahim kom ind i salen, hvilke også var lidt af grunden til at hun kløjs sådan i druen, som hun havde. Men Sabrina's banken på hendes ryg hjalp også på at få løsende druen og da det ikke virkede til at Fahim havde i sinde at afsløre hvad der var forgået om morgen så kunne Mimi ikke lade vær med at tænke på om han så havde en bagtanke ved ikke at afsløre hende overfor hendes forældre og søskende.

Fahim's værmåde var bestemt en, som faldt i god jord hos forældrene og hans måde at tiltale dem på var endnu et plus. "Skindet kan du selv beholde og det lyder herreligt med kødet. Men Tom har vist en del opgaver, som venter på jer" kom det roligt fra faren og han regne med at Fahim godt selv kunne regne ud at det var en hentydning til at han skulle smutte igen.

Resten af morgenmaden forgik i næsten stilhed, som kun blev brudt af morens påmindes til Mimi omkring at hun skulle huske, at hun havde en kjole prøvning nede i byen om eftermiddagen. Selvom Mimi ikke sagde noget rigtig udover at svare når der var en af de andre, som spurgte hende om noget så var hendes sind alt andet end stille fordi, at hun hele tiden forsøgte at regne ud hvad der lige var grundlaget for, at Fahim ikke havde afsløre hende, hvilke var noget som hun ikke rigtig kunne regne ud hvorfor og det forvirret hende en del.

Men lige så snart morgenmaden var over så blev Anne-lise tilbage sammen med forældrene fordi, at hun havde noget som hun ville snakke med dem omkring og det var noget de andre ikke skulle høre. Det gav blot Mimi en chance for, at komme til at snakke med Sabrina alene og lige så snart, som de var kommet ud af spisesalen så bad Mimi hendes lillesøster om at komme med. De endte med at komme ind i bioloteket hvor Mimi fortalte Sabrina omkring hvad der havde sket over i stalden morgen før og hun bad også sin søster om at være mere forsigte med hvem hun tog med hjem.

Ellers så gik Mimis dag med at være nede i byen til den prøvning og det var en, som endte med at tage flere timer fordi, at hendes mor var tage med. Det skyldtes især da de to ikke kunne blive rigtig enig omkring hvordan Mimis nye kjole skulle være og derfor endte det med at Mimi nåede at prøve et hav af kjoler før, at hendes mor og hende blev nogenlunde enig omkring en. Da de var kommet tilbage på gosset så søgte Mimi over i bioloteket for at læse lidt i en bog, som hun var igang med og da en af tjenstpigerne kom hen til Mimi for at minde hende om at der ville gå en times tid før, at der vil blive serverede aftensmad så takke Mimi kort inden at hun lukket bogen sammen og hun havde mere eller mindre opgivet den fordi at hun havde den sidste times tid læst den sammen side flere gange uden at rigtig opfange hvad der stod skrevet på den. Det skyltes at hun slet ikke havde kunne stoppe med at forsøge regne ud grundlaget for, hvorfor hun ikke var blevet afsløre om morgen og egentlig så det eneste tidspunkt hvor hun ikke havde forsøgt på at gøre det var når hun havde små skændtes med hendes mor omkring kjolerne.

Hun gik tilbage på sit værelset og sendt bud efter Fahim fordi, at hun ville ha noget klare svar på alle de spørgsmål, som var opstået i hendes sind i løbet af dagen. Men der var ikke rigtig længere, som var loyal overfor dem, som de arbejde for og det var vist kun med undtagelse af den ældre genation, som efterhånden var ved at være så gamle, at de ikke længere var i stand til at fuldføre alle deres opgaver. Mens hun ventede på, at han skulle dukke op så kunne hun ikke holde sig i ro og derfor endte det med at hun rundt i værelset. Kort før at der blev banket på døren så havde hun stille sig henne ved en af de store vidunder der vendte ud mod skoven. "Kom ind" lød det fra hende og hun vendte sig om imod døren, hvor hun regne med at det ville være Fahim, som ind. Rigtig nok så var det ham, som dukkede op "Luk døren" Kom det i en natural tone fra hende efter, at han havde kommet ind på værelset og hun vidste, at det virkelig nu galte for hende om at holde masken oppe.

"Hvad er din pris ?" spurgte hun lige ud efter at døren var blevet lukket og lige det spørgsmål var det som hun var kommet frem der gav nogen logisk mening til hvorfor han ikke havde sagt noget.

[Fahim Zacharis]

Egentlig kunne Fahim jo havde løjet overfor hende da han sagde han var ansat hos familien, bare for at redde hans eget skind, selvom han nu ikke havde løjet men det vidste hun jo ikke. Så ja han havde hjerte fordi han ikke bare meldte folk sådan med det samme, de skulle jo gerne have en chance når det var første gang han mødte dem for så kunne han ikke vide noget om deres fortid.
Sab elskede at drille hendes ældste søster, bare fordi hun virkede så fin på den hvilket var en modsætning til Sabi som var sød og kærlig og helst ville have været født som en eller anden der ikke var adelig, fordi hendes sjæl var alt for livlig til at være et lydig adelig kvinde der skulle holde sin kæft og bare gøre som der blev sagt. "Jeg tror jeg ved det"

[/color] hviskede hun bare roligt igen før de fik blikket fra søsteren, hvilket igen bare fik et kort smil over hendes læber som om tanken morede hende. Dog var det kun en bonus på det tidspunkt for hun havde jo kun været ude på at hjælpe Noia på det tidspunkt fordi hun fandt den stakkel se sulten på æblerne i frugtplantagen og så kunne hun ikke lade være med at hjælpe hende.
Frygten til at skulle ende sine dage som en lydig kone, en simpel pynte genstand var ikke noget for hende, hendes sjæl var for vild til at hun kunne det. Hun ville "leve" som hun kaldte det og ikke være fanget i et hjem hvor hun skulle adlyde en bestemt mand, det i sig selv var en frygtelig tanke. En tanke som hurtigt var blevet fjernet da Mimi var ved at kløjs i druen, og hun bare slog hende i ryggen af ren og skær reaktion, specielt fordi hun ikke tænkte over det og havde hun gjort det ville hun nok ikke havde gjort det fordi det vidst ikke var en passende ting at gøre for en dame, det var egentlig det som tjenestefolkene burde gøre for at redde deres herskaber.

Fahim virkede roligt, selvom hans hjerte slog en anelse hurtigere fordi det her kunne specielt ikke være godt! det kunne gå hen og blive en dårlig start men igen han havde noget på hende, selvom han nok ikke havde i sinde at bruge det imod hende. Han bukkede kort efter faderen havde sagt noget. "Mange tak herre og jeg håber de vil nyde maden."[/color] sagde han roligt uden at kommentere videre for nu havde han fået sin tilladelse til at gå hvilket han også gjorde efter han havde rettet sig op, blev døren igen åbnet og han forlod rummet fordi der var mange opgaver som ventede og han skulle jo også vises rundt, noget han ikke havde nået dagen før fordi det var så mørkt at det egentlig var bedst han ventede til morgen dagen.

Sabi forholdt sig ligeledes tavs under morgenmaden for hun blev kun mindet om hun skulle passe hendes timer i musik og dans, noget hun ikke gad for hendes tanker var hele tiden på at hun ville ud og ridde med David, han var jo hendes lille hemmelighed selvom familien jo godt vidste de havde været venner i adskellige år så var de blevet en smule mere, men det turde hun alligevel ikke at afsløre overfor familien. Selvom de måtte have haft en hentyd til at en eller anden var blevet forelsket på slottet, fordi der en morgen havde hængt blomster i alle de nederste vinduer uden for slotte, noget som David havde gjort den nat hvor han tidligere på dagen havde afsløret overfor Sabi at han havde følelser for hende, og hun havde ikke afvist ham selvom hun ikke var sikker på hendes, selvom det med tiden var gået op for hende at hun elskede ham også.
Efter maden fulgte Sabi bare med Mimi for hun ville jo så gerne fortælle noget selvom Sabi godt kunne gætte hvad det var, og tanken frydede hende så hun kunne ikke lade være med at have et lettere lunsk smil over hendes læber, fordi hun var klar over dette gav ballade men hun skulle nok få sin vilje, om hun så selv skulle tage Noia som tjenestepige så skulle hun nok få hvad hun ville have, det fik hun nærmest altid fordi hun var så god til at manipulere folk bade med og uden hendes evne. Det galte bare om at finde den rette vinkel og når det bare var familien kendte hun den godt, udover at Ann var utroligt svær men faderen og moderen var dog lidt lettere.

For Fahim havde dagen gået med at blive sat ind i ting og sager, og gået og repareret nogle ting sammen med Tom som manglede en ekstra hånd ved de ting, og Fahim kunne jo ikke sige nej så han ordnede bare tingene efter Tom havde vist ham rundt, fortalt ham hvilke steder han måtte komme og hvilket steder han bestemt ikke måtte komme uden tilladelse fra familien, hvilet han jo kunne huske fra sin egen tid men nu skulle han indordne sig ligesom alle andre tjenestefolk.
Da der blev sendt bud efter ham så han undrende på den tjenestepige som var kommet over til stalden hvor han lige havde hjulpet tom med at lave noget i en af boksene til hestene. Han så på Tom som sagde han skulle skynde sig lidt og at han kunne klare resten til, hvilket fik Fahim til at lægge værktøjet fra sig og gå med tjenestepigen ind i slottet igen og blev ført op til Mimis værelse. Tjenestepigen bankede på døren og åbnede den for Fahim som smuttede ind før hun igen lukkede døren, han stillede sig dog i nærheden af den og så roligt imod Mimi med et venligt smil. "Hvad ville frøkenen?"[/color] spurgte han roligt men svaret omkring hvilken pris han skulle have fik han til at se lettere undrende på hende. "Jeg forstår ikke frøken? hvilken pris for hvad?"[/color] spurgte han undrende som hans smil igen var forsvundet, selvom han godt vidste hvad hun mente så havde han just ikke været ude på at afpresse hende på nogen måde, og heller ikke efter han havde opdaget at hun var en af de adelige som han tjente og som tjenestefolk måtte han jo holde på deres hemmeligheder uanset hvad, det var ikke pænt at sige det til andre. Det havde han lært på den hårde måde den gang hemmeligheden med hans bror og staldmesterens søn var sluppet ud og han havde mistet hans familie ved det.
[/blockquote]

[Mimi van Dall]

Hvad de andre på gosset havde fortage sig om dagen havde Mimi ingen ide omkring og dog, så håbe hun bare at Sabrina havde holdt sig på afstand af Anne-lise fordi Mimi orker virkelig ikke at skulle til at forsøge at få fred mellem de to.

Den uviden, som han forsøgte at stille op havde hun svært ved at tro på og det var især fordi, at hun ikke troede han havde glemt hvad der var sket om morgen "Ja prisen for, at du holder din mund lukket med hvad du opdage i morges" starte hun ud med at sige mens hun havde lagt sine arme over korst og så hen på ham med et hævet mistænkende øjnbryn fordi når alt kom til alt så stole hun ikke fuldt ud på nogen andre personer - især ikke med den hemmelighed, som han havde opdage hun havde. "Og en anden ting, hvorfor sagde du ikke noget til mine forældre omkring det?" hun kunne ikke nå at stoppe sig selv fra at stille det spørgsmål og det var især noget af det, som hun ikke lige havde fået til at give nogen ordenlig logisk mening.

[Fahim Zacharis]

Sabrina havde gjort som Mimi havde sagt med at holde sig fra sin søster, faktisk så var hun stykket af kort efter frokosten og efter musik timerne hun skulle igennem, her var hun stukket ned til stalden og taget ud at ridde dog ikke med David for han var ikke derinde så hun måtte selv tage ud og ridde, så hun havde da holdt sig fra hendes store søster som nok kom efter hende.

Fahim så undrende på hende selvom det gik op for ham hvorfor han egentlig skulle møde op her selvom han egentlig havde andre ting at lave end at stå her og snakke med hende men han måtte jo gøre det for hun var herskabet her og det var han ikke. Han stod dog lidt og overvejede svaret efter hendes første spørgsmål men da han skulle til at svare spurgte hun om det næste. "Jeg ser ingen grund til at afsløre frøkenen. Jeg er her for at arbejde og ikke gå og afsløre folks hemmeligheder, det er ikke det jeg er ansat til."

[/color] startede han roligt ud med at sige selvom det gik ham lidt på at mente at han kunne finde på at sladre, for sådan en var han jo ikke, men igen han kunne godt forstå hende eftersom han jo næsten lige var startet så hun havde ikke fået tid til at stole på ham. "Desuden synes jeg kun det er godt at se at ikke alle adelige overlader alt til tjenestefolkene, at de selv kan finde ud af noget"[/color] sagde han roligt med et lille venligt smil for det var ligesom tegn til at han havde mere eller mindre respekt for at hun havde noget andet at give sig til end at være fin på den, men igen den sætning kunne også bringe hendes pis i kog, dog havde han en undskyldning med at han var startet dagen før så han kendte ikke familien så godt, det var kun af navn og rygter han kendte dem så med tiden kunne det være han lærte dem at kende, men det var nok noget der ikke ændrede hans holdning så meget, for Anne-Lise var nok en typisk adelig selvom den unge Sabi havde virket lidt til at være ligeglad med takt og tone da hun kom rendende ud efter hesten tidligere.
[/blockquote]

[Mimi van Dall]

Lige at han nok havde en del at se til udover at stå og snakke med hende var ikke noget af det, som hun lige tænke over. "Og det vil jeg sætte pris på du bliver ved med ikke at gøre" nåede hun lige at kommentere og dog, så troede hun ikke på at han ikke ville afsløre hendes hemmelighed. Men dog, ved hans næste ord så kunne hun slet ikke lade vær med at komme med en lille latter af den ene grund det virke så syrrealiske "Du er godt klar over hvad der vil sket hvis det nogensiden kom frem, ik ?" ydmydelsen, skammen og latterliggørelsen af hende var bestemt noget, som hun godt kunne være foruden og det lige den ting, at der stadig fandtes så mange personer, som reagerede på den måde når det kom frem at en kvinde samt en aldlig kunne finde ud af sådan noget. Var noget af det som Mimi virkelig hade ved dette land og noget, som fik hende til at savne norden endnu mere, da der havde været deroppe hun havde lært at gå på jagt samt der hvor der fantes de mest vidundlige skove, at jage i.

Men hvad Fahim's tanker var omkring hendes familie havde hun ingen kendskab til og lige hvordan hun selv skulle beskrive den var hun usikker på fordi, at udaf til så virke de som en hver anden typisk aldlig familie. Selvom det især Anne-lise som levede op til de normer der var for kvinder af deres stand mens Sabrina var så frisindet, som hun var og igen så var Sabrina hellere ikke nogen typisk ung pige, hvilke var en hemmelighed som Mimi ville gå i graven med samt opgive hendes egne hemmelighed hvis det betød at hendes lillesøster's kunne forblive hemmelig. Lige hvordan Mimi selv passede ind i den verden havde hun ingen ide omkring og hvis alt kom til alt så havde hun ikke rigtig følt sig hjemme siden at hun var kommet tilbage efteråret forhinden. Faktisk så det eneste tidspunkt hvor hun havde følt sig mest hjemme var når hun havde være på sine jagt turer, hvilke var noget som nok var udelukket det næste lange stykke tid hvis ikke for altid nu hvor der var nogen, som kendte til den hemmelighed som Mimi ikke stole på med den.

Der gik ikke særlig mange øjeblikke før, at døren blev åbne uden at havde være banke på først "Mimi har du set Sabrina ? Jeg skal lige snakke med hende" det var Anne-lise som kom ind og som altid så værde hun ikke et eneste blik i retning af Fahim for hvorfor skulle hun gøre det ? Han var jo bare hjælpen og derfor ikke nogen særlig person eller ihvertfald ikke efter Anne-lise's standdarter. "Nej jeg har ikke set hende siden i morges. Men Ann drop det nu bare." "Nej det vil jeg ikke!" "Ann, du ved lige så godt som jeg at der ikke vil komme noget ud af det alligevel." kom det fra Mimi og hun tænke lige hurtigt over hvordan hun bedst kunne aflede hendes søster's opmærksomhed fra det, som hun havde sat sig i hoved at ville opnå ved at opsøge deres lillesøster "Men Ann, hvad var det, som du skulle tale med mor og far om i morges ?" rigtig nok så var det spørgsmål nok til at få Anne-lise's tanker væk fra Sabrina "Du kan godt huske Greve Skjoldstar." det var kun en kort pause Anne-lise holdte for at få en bekræftelse på hvorvidt om Mimi kunne huske den greve og Mimi nikkede fordi at selvfølelig kunne hun huske ham. Hvordan kunne hun glemme ham når han var den første person, som hun havde være forelskede i og nok stadig var det. "Men han ankom her tidligere idag mens du var afsted med mor og han har spurgt far om min hånd. hvilke han har fået" Anne-lise kunne slet ikke lade vær med at smile stolt mens hun snakket og hun var så langt væk i hendes egne lykke over at fået en af de bedste fangester til kommende ægtemand. Men hvad Anne-lise ikke opdage var at Mimis smil forsvand i tak med jo mere Anne-lise havde fortalte og hun havde hellere ikke opdage hvordan noget af Mimis farve i hendes ansigt også var forsvundet lidt.

"Tillykke" nåede Mimi lige at sige med et falsk lille smil før at der blev banket på døren og denne gang var Mimi's kammerpige Lucy, en ung 15 årige stille pige "Maden vil blive serverede om 5 minutter" "Godt. kommer du?" kom det fra Anne-lise som allerede havde tage to skidt over imod døren før at hun opdage Mimi ikke var fulgt med. "Bare gå i forvejen" mere behøves Mimi ikke at sige før at Anne-lise trækt let på skulderne og forlod værelset. "Lucy gider du at melde mine forældre at jeg ikke kommer ned til maden." kom det lidt efter fra Mimi på grund af ovenpå den nyhed, som Anne-lise lige havde givet så havde Mimi mistede alt lysten til mad. "Skal jeg kommer op med noget til Dem frøken ?" Mimi rystede kort på hovedet "Nej det er der ingen grund til. Jeg går i seng" Lucy nejede en enkle og derefter forlod hun også værelset for at overbringe Mimis besked til hendes forældre. "Jeg vil ikke længere holde dig fra dine opgaver" sagde hun mens hendes blik vendte tilbage på Fahim og hun begyndte at gå over imod ham fordi, at hun håbet at han fange pointen med at hun ville være alene. Lige der så kæmpe med sig selv at holde den rolige maske oppe og ikke vise noget tegn på hvordan Anne-lise's nyhed i virkeligheden havde påvirkede. "Men jeg vil sætte stort pris på det andet forbliver mellem os to" kom det roligt fra hende selvom det var en underdrivelse i sig selv for der var ikke noget, som hun næsten ikke ville gøre for at forholde den hemmelighed, som han havde opdage om morgen hun havde og alligevel så lige der så var alt sammen ligemeget følte hun. Hun ville første smide sin maske fra sig lige så snart, som hun havde søge for døren var blevet lukket ordenligt efter ham

[Fahim Zacharis]

Fahim nikkede kun til at han havde forstået han ikke skulle afsløre hende nogensinde, men igen det havde han jo heller ikke tænkt sig for han havde ikke nogen grund til at gøre det, for han var ansat her som altmuligt mand og ikke som spion eller sladderhank så der var ingen grund til at bekymre sig om hvor vidt han ville sige noget eller ikke. "Ja frøken. jeg ved skam godt hvad der vil ske og hvis jeg kan undgå det så vil jeg helst det.. Så deres hemmelighed vil ikke slippe ud fra mig"

[/color] sagde han roligt for det ville jo nok gå mest udover hende at hun gjorde ting som de ellers havde folk til, men han havde jo ikke ligefrem i sinde at gøre hende fortræd på nogen måde, for dette ville jo være meget ydmygdende for hende men også for hele familien og deres slægt, så derfor ville han da ikke sige det, ikke en gang hvis han så sig virkelig vred på hende.
At der fandtes en mutant i familien anede Fahim intet til, for han levede jo selv i skjul som en mutant selv hans egen familie havde ikke vidst det den gang, for han brugte den sjældent men den var rar at have når det kom til stykket, det fik ham til at føle sig lidt mere speciel selvom han jo skulle leve i frygt for at de en dag ville komme og slæbe ham væk for at være den han var, for han var jo ikke ond så der var ingen grund til at dræbe ham efter hans eget hoved.

Da døren blev åbnet nåede Fahim lige at træde til side og bukke hovedet i respekt og nærmest som en ventende position til hvad den næste ordre ville være. Han valgte dog at blive stående for han havde ikke fået ordre til at gå, selvom det her vidst var private anliggende som han ikke burde blande sig i til trods for han godt kunne sige hvor den unge frøken var henne af, eller ihvertfald hvilken retning hun var reddet. Fahim stod bare som en statue selvom han ikke kunne lade være med at se ud af øjenkroen over på de 2 unge kvinder, selvom han virkede til ikke at kunne se dem så så han vidst mere end han burde derfor holdt han øjnene rettet imod gulvet igen da Mimis smil forsvandt, og han kunne nu ikke lade være med at føle for hende, for når et smil forsvandt var det jo tegn til at man var nedtrykt over et eller andet.
Fahim kunne ikke gøre andet end bare at stå og se på det hele som den unge tjenestepige kom ind og sagde det med maden og da Anne-Lise forsvandt igen for han havde stadig ikke fået lov til at gå. Det var først da han igen blev talt til at han rettede hovedet op igen og så imod Mimi. "Det er ikke min opgave at blande mig men jeg kan gætte de holdt af den mand mere end bare som en ven.. Hvis det vil hjælpe dem at snakke vil jeg gerne lytte.. Deres hemmeligheder bliver hos mig"[/color] sagde han roligt men fortrød dog lidt det første han havde sagt, hvilket bare fik ham til at nikke og gå hen til døren for at åbne den og gå ud og passe hans pligter hvis hun ikke ville snakke, for hans mad kunne vente.. Han kunne jo alligevel ikke spise før efter herskabet havde spist.
[/blockquote]

[Mimi van Dall]

Der fandtes ikke ord for, hvor det betød for hende at han ikke fortælle nogen hendes hemmelighed og selvom hun så ikke stole helt på hans ord, så varmede det alligevel at høre for hende. Men lige at Fahim så også var en af de særlige mennekser med evner ligesom hendes lillesøster var ikke noget, som Mimi havde kendskab til og det eneste, som hun rigtig vidste omkring ham var hans navn samt det at han kendte til hendes hemmelighed, hvilke der kun var tre andre på hele gosset, som gjorde.

Lige at Fahim blev ved med at holde øje med dem efter Anne-lise var kommet ind på værelset og lige at han opdage, hvordan Mimi's smil forsvandt ind havde hun ingen ide omkring. Men lille smule glæde, som hun havde fået ved at finde ud af Fahim ikke havde i sinde afsløre hende var forsvundet med Anne-lise's nyhed og det virkede helt lettende da Anne-lise forsvandt fra værelset.

Hun kunne ikke lade vær med at finde det lidt sødt hans tilbud, som han kom med at ville lytte, hvis det var det, som hun havde brug for og alligevel så kunne hun ikke få sig selv til at indrømme det, som virkelig gik hende på overfor ham. "Nej, det er ikke det. Det har være en rigtig lang og overraskende dag." det var lige den undskylding, som hun kunne kommme på og alligevel så var det hellere ikke løgn fordi dagen havde lang, hvilke hun altid følte den var når hun skulle bruge flere timer i trakt sammen med hendes mor samt overraskende fordi den hemmelighed, som der nu var mellem Fahim og hende.

Efter, at hun havde lukket døren bagved Fahim så lade hun sin ene hånd op på den mens den anden fik lov til at hvile på håndtaget og hendes hoved lod hun hvile på hånden der var på selve døren i det som virkede som evighed for hende. Der var rent set ikke gået mere end nogen enkle øjeblikke og alligevel så i det korte tidsrum var nok til at hun følte hvordan hele hendes verden pressede sig ind omkring hende. Hun havde det som at hun ikke kunne få vejret og da hun endelig tog en dyb indånding så knækkede filmen for hende fordi, at hendes ben gav efter hende og hun sank sammen på gulvet, hvor tårerne begyndte at løbe lydløs ned af kinderne på hende. Lige hvor længe hun endte med at sidde sådan på gulvet havde hun ikke styr på og det var først da solen begyndt at gå ned, at hun rejste sig op for, at komme ud af den kjole, som hun havde på inden, at hun lade sig over i sengen.

Søvnen var ikke god ved hende og de efterfølgende dage, så sov hun næsten ikke. Hun fik også Lucy til at melde hun var blevet syg hvilke var derfor hun ikke dukkede op til måltiderne og det var også Lucy, som stillede mad op til Mimi på værelset - vel og mærke var noget, som Mimi ikke rørte. Da Mimi endelig stod ud af sengen på 4 dagen, så var det ikke nok til, at få hende til at komme ned til måltiden også den dag endte med at Lucy kom ned om aften i køkkenet med bakken fra MImis værelse med urørt mad, hvilke fik Kate til at ryste på hovedet "Jeg forstår det ikke. " kom det stille fra Lucy efter at hun havde sat bakken på bordet og satte sig hen til bordet, hvor der normalt sad en del tjenste folk og spiste. Men lige den aften så havde Lucy vente til et godt stykke efter solen var gået ned med at hente bakken i håbet omkring, at Mimi ville være fristede til at spise noget af det. "Hvad mener du Lucy" spurgte Kate, som satte sig hen ved bordet selvom den ældre kone havde en god ide omkring hvad det var, som Lucy havde hentyde til "Hvorfor Frøken ikke vil spise noget og hvorfor hun bare ligger i sengen hele dagen eller kigger ud på den skov" Det var tydeligt, at se på den unge pige, at hun ikke rigtig forstod hvad der forgik med Mimi og at hun ikke rigtig brød sig om at hendes frøken ikke ville spise. "Det er ikke vores plads til at forstå det Lucy, men hvordan ville du ikke ha det hvis du fandt ud af den mand, som du har elskede over halv delen af dit liv skulle giftes med din søster." kom det roligt fra Kate "Ikke godt." kom det stille fra Lucy som skyndte sig at spørge "Men er der ikke noget, som jeg kan gøre for at få hende i bedre humør ?" Kate rystede stille på hovedet hvorefter at hun klappet Lucy kort på armen "Desværre ikke min pige. Der er kun en ting, som kan opmunter frøken og lige hvad det er skal hun fortælle dig når hun stoler nok på dig" Der blev ikke sagt mere i den sag og resten af måltidet sagde Lucy hellere ikke noget fordi at hun vidste hvad det var som Kate havde hentyde til der kunne munter Mimi op og det var også fordi Kate havde kendskab til, hvor meget en jagt tur kunne munter Mimi op.

Den efterfølgende dag så havde Mimi vågne op lige før at solen begyndte at stå op og lige som alle de andre morgen'er så satte hun sig hen i vidundet der havde udsigt udover skoven. Der blev hun siddende indtil at solen var nåede et godt stykke op på himlen og Lucy havde også være inden med en bakke, der var blevet stille på bordet. Men da Mimi rykket sig fra sin stilling ved vidundet så var Lucy også forsvundet fra værelset for længst. Lysten til mad, som Mimi havde undertrykt de sidste par dage var hun ikke længere i stand til, at kunne gøre og det var også derfor hun endte med at tage tre druer fra fadet inden, at hun lade sig hen i sin seng igen, hvor hun åbne bogen op, som hun havde haft tage med fra det lille biolotek, som der var på gosset. Det var en gamle beretning omkring et slag der havde forgået for meget længe siden og lige den bog var ikke den eneste, som hun havde 'lånt' med op på sit værelse. På alle måder så var hun godt klar over at lige sådan nogen bøger var ikke nogen, som normale kvinder læste og især ikke de aldelige. Men det var hun ligeglad med og faktisk så mente hun at man kunne lære en masse indenfor stadtiger hvis man oplyse sig selv omkring hvad der havde lykkes samt ikke lykkes i fortiden.

Da solen var nåede på sit højste så lukkede hun bogen sammen og vidste ikke helt hvad hun skulle give sig til fordi, at hun havde haft læst de fire andre bøger, som hun havde på værelset. Det eneste, som hun var sikker på var at hun ikke havde lyst til at være inærheden af hendes familie og det endte også med at hun samlede to bøger op fra under hendes seng samt den, som hun lige havde læst færdig. Bevist valgte hun at benytte sig af den hemmelige gang der var på hendes værelse for at komme hen på bioloteket, hvor hun satte bøgerne på plads. Hun mente at hun havde fået dem alle sammen med fra sit værelse og dog, så havde hun glemt alt omkring den ene bog der havde lå under hendes seng. Den ville ikke være ret svær at få øje på, hvis man kiggede ned på gulvet og alligevel så var det ikke noget som Mimi overvejde, da hun havde lagt den derned fordi, at hun havde være nød til at skynde sig at gemme den aften forinden fordi, at Lucy havde kommet op med bakken med mad til hende.

Mens Mimi var smuttede uset over på bioteket, hvor hun havde sat sig i et fjernt hjørn med en ny bog så havde Lucy kommet op på Mimi's værelse for at hente morgenbakken og Lucy blev overraske over, at finde hendes frøken ikke var på værelset selvom Lucy blev lidt over den opdagelse. Men Lucy tog den tilsyneladen urørte bakken med ned i køkkenet igen, hvor hun vidste at hun skulle nå at havde lidt frokost inden at hun skulle forsætte sine pligter. Da Lucy kom ud i køkkenet så var mange af de andre tjenstefolk ved at være færdig med at spise og derefter på vej ud af køkkenet igen. Men Lucy satte blot bakken fra sig på bordet inden at hun satte sig henved det bord, som tjenstefolkene spiste ved og hun sagde ikke noget. "Er der noget ivejn Lucy ?" spurgte Kate underne mens hun satte en talken foran Lucy "Det er bare at frøken var ikke på sit værelse da jeg hente bakken." starte Lucy ud med at forklare og hun havde stadig ikke gjort op med sig selv om det var en god ting eller ej. "Betyder det, at frøken vil til og spise med de andre ?" Lucy kiggede op på Kate som til Lucy's skuffelse kom med et lille ryst på hovedet "Det skal du ikke regne med min pige. Men før at du gå op med bakken i aften så skal du prøve at se om frøken ikke er i bioloteket først" Lucy nikede, da hun godt vidste at hendes frøken kunne glemme tid når hun var i bioleteket og det var faktisk noget af det første, som Lucy havde lært efter, at hun var blevet ansat til at Mimi's kammerpige. "Tom, husk nu at drik det" kom det fra Kate, da hun opdage at den ældre alt-mulig mand skulle til at rejse sig fra bordet og lige som Kate havde sagt de ord så skulle Tom til at modsige hende "Tom det lægens order" "Jeg er i min bedste aldre og jeg har ikke brug for det der" "Ja ja det siger du jo. Men du er ikke længere ung og der ikke nogen vej uden om det"Bah" Kate lade sine arme over korst mens hun så strengt på Tom, som endte med at drikke det lille glas der stod ved hans plads og det var ikke med hans gode vilje, at han gjorde det. Den eneste grund til at han gjorde det var fordi, at han vidste det ikke var en god ting at komme på tævs af Kate. Men hele den lille scene mellem Tom og Kate havde fået Lucy til at smile fordi hvis man ikke vidste bedre så skulle man tro at de to var gift og havde det i mange år selvom sandheden var at de begge var blevet ansat på sammentid i tidernes morgen og derfor udvikle et strækt venskab med hinanden.