Post by Hina Hanajima Harika on Aug 29, 2012 23:47:57 GMT 1
Det var en kølig aften. De første frøs tegn havde allerede vidst sig på nogle af roserne. De røde roser lignede rubiner i den unge kvindes øjne. Denne nat var hård for hende en af de nætter som for hende var meget hårde at komme igennem. Kvindens navn var Hina. Hun var skræder og enlig mor. Enhver anden kvinde i hendes status havde forladt barnet og glemt det men Hina kunne ikke vis hun skulle følge sit hjertes kald. Hendes datter log hjemme og sov trygt. Hina gik igennem marken af roser og mærkede mørket omfarvne hende.
Mørket var hendes mødsætning og dog hun frygtede det så elskede hendes søster mørket. Den hvide kjole gled elegant som en tåge over roserne. Det lange blonde hår blev kastet rundt af vinden. De blå grønne øjne havde mange følelser blandet sammen lige nu. For Hina var det som om vinden kaldte på hende i denne natte vind. Som var det hendes søsters stemme i vinden.
Hun gik med lette skridt over marken og kom til de blå roser og satte sig elegant ned. hendes følelser var meget blandede. Hina kunne ikke finde ud af om det var sorg eller glæde. Hun trak vejret dybt. Den kolde vind fyldtes hendes lunger og hun begyndte at synge som hun så tit gjorde. Hun elskede at synge og kunne synge af hele sit hjerte. Hendes stemme var blød i starten men da hun kom til omkrædet og andet vers kunne man nærmest se den lille tåre glimte og falde ned i den blå rose.
"I wish for this night time
to last for a life-time
The darkness around me
Shores of a solar sea
Oh how I wish to go down with the sun
Sleeping
Weeping
With you
Sorrow has a human heart
From my god it will depart
I'd sail before a thousand moons
Never finding where to go"
Mange ville tro det enten var selvmords tænker eller en tabt kærlighed. Men for Hina handlede sangen og sin søster hun savnede så meget. Hendes søster, hendes tvilling, hendes modsætning. Hina sad roligt med næsten intet over armene i denne kolde nat.
Sangen.
Mørket var hendes mødsætning og dog hun frygtede det så elskede hendes søster mørket. Den hvide kjole gled elegant som en tåge over roserne. Det lange blonde hår blev kastet rundt af vinden. De blå grønne øjne havde mange følelser blandet sammen lige nu. For Hina var det som om vinden kaldte på hende i denne natte vind. Som var det hendes søsters stemme i vinden.
Hun gik med lette skridt over marken og kom til de blå roser og satte sig elegant ned. hendes følelser var meget blandede. Hina kunne ikke finde ud af om det var sorg eller glæde. Hun trak vejret dybt. Den kolde vind fyldtes hendes lunger og hun begyndte at synge som hun så tit gjorde. Hun elskede at synge og kunne synge af hele sit hjerte. Hendes stemme var blød i starten men da hun kom til omkrædet og andet vers kunne man nærmest se den lille tåre glimte og falde ned i den blå rose.
"I wish for this night time
to last for a life-time
The darkness around me
Shores of a solar sea
Oh how I wish to go down with the sun
Sleeping
Weeping
With you
Sorrow has a human heart
From my god it will depart
I'd sail before a thousand moons
Never finding where to go"
Mange ville tro det enten var selvmords tænker eller en tabt kærlighed. Men for Hina handlede sangen og sin søster hun savnede så meget. Hendes søster, hendes tvilling, hendes modsætning. Hina sad roligt med næsten intet over armene i denne kolde nat.
Sangen.