Post by Sasori 'Inku' Korosu on Sept 28, 2012 8:49:13 GMT 1
Sasori tog sig tid til at gøre tingene ordentligt, det var også derfor at han med ro pakkede flasken ned i sit bælte og først efter noget tid vendte opmærksomheden mod kvinden igen. Den pludselige forandring havde blot bragt et smil frem på hans læber, som han fremstod mere og mere ligeglad. Smilet dalede, som ordenen forlod Kima's læber, hvorefter han øjne blev kolde og tomme.. Han åbnede munden for at sige noget, men lukkede den roligt igen, som han bed tænderne sammen. Hans blik gled ned mod hans hænder, som han gned dem sammen og vendte blikket mod hende efter noget tid. Han rystede en smule på hovedet.
"Dum?"
en kold latter fyldte mørket, som det var i færd med at omsluge dem begge. Han rystede fortsat på hovedet og stoppede faktisk ikke med at ryste, før at hans kolde og kyniske latter forsvandt igen. Roligt begyndte han at klappe i hænderne og ligge hovedet en anelse på skrå, men han stoppede brat med at klappe og stirrede direkte ind i hendes øjne.
"Hvis det endnu ikke er gået op for Dem.. Så kan jeg være yderst ligeglad med, hvem De er.. Og hvad De er. Mørket eller lyset skræmmer mig ikke.. Alt jeg ser er kunst. Kunst der kan forvandle sig fra lyset til mørket. Det er ganske betagende"
sagde han koldt, som han mere eller mindre lød til at beundre hendes mindre forvandling. Der gik heller ikke lang tid før at han greb tegneblokken og igen begyndte at tegne.
Da han havde lagt det sidste strøg på tegningen lukkede han blokken, men smed den hen over jorden mod hende, hvor blokken åbnede sig, som en hånd der tog fat i omslaget og åbnede op på tegningen af hende.
"Men hvis De absolut vil vide det, så kig ned. Det er sådan jeg ser Dem"
sagde han koldt og foldede blot hænderne foran sig, hvorefter han smilte koldt til hende, imens at han blot rodede lidt rundt i sit bælte for at se hvor meget blæk han havde tilbage. Han skulle jo helst ikke løbe tør eller kunne han altid blande hendes blod i..
"Dum?"
en kold latter fyldte mørket, som det var i færd med at omsluge dem begge. Han rystede fortsat på hovedet og stoppede faktisk ikke med at ryste, før at hans kolde og kyniske latter forsvandt igen. Roligt begyndte han at klappe i hænderne og ligge hovedet en anelse på skrå, men han stoppede brat med at klappe og stirrede direkte ind i hendes øjne.
"Hvis det endnu ikke er gået op for Dem.. Så kan jeg være yderst ligeglad med, hvem De er.. Og hvad De er. Mørket eller lyset skræmmer mig ikke.. Alt jeg ser er kunst. Kunst der kan forvandle sig fra lyset til mørket. Det er ganske betagende"
sagde han koldt, som han mere eller mindre lød til at beundre hendes mindre forvandling. Der gik heller ikke lang tid før at han greb tegneblokken og igen begyndte at tegne.
Tegningen tog hurtigt form, som en skikkelse dannede sig midt på papiret. Skikkelsen var iført en hvid kjole, ligeledes var håret blondt og langt.. Det ene øje blev tegne med liv og glæde, hvorimod det andet var koldt og magtsygt.. Sasori var nok den person i verdenen, som lagde mærke til de fleste ting rundt omkring ham. Måden hun opførte sig på, måden hvorpå hun træk vejret og ligeglad forsøgte at skjule sandheden. Skikkelsen blev delt i to, som han placerede en streg hele vejen ned igennem tegningen og splittede personen i to. Til sidst blev der tilført vinger, på den ene side med det glade øje blev der påført hvide og mægtige vinger. Hvorimod der på den anden side blev påført sorte og kolde, måske endda også lettere forslået vinger. Det skulle forestille Hina og Kima, men han havde valgt at tage Kima mere forslået og forrevet, som hun jo ikke havde kontrol over kroppen også selvom hun virkede dominerende, så var det ikke nok til at overbevise Sasori.
Da han havde lagt det sidste strøg på tegningen lukkede han blokken, men smed den hen over jorden mod hende, hvor blokken åbnede sig, som en hånd der tog fat i omslaget og åbnede op på tegningen af hende.
"Men hvis De absolut vil vide det, så kig ned. Det er sådan jeg ser Dem"
sagde han koldt og foldede blot hænderne foran sig, hvorefter han smilte koldt til hende, imens at han blot rodede lidt rundt i sit bælte for at se hvor meget blæk han havde tilbage. Han skulle jo helst ikke løbe tør eller kunne han altid blande hendes blod i..