It WAS your prey, now back off (Black)

[Chevere pertia d’silicet]

Cherry følte galloppen.. Læste hestens bevægelser.. og skød. To skud med meget kort interval. De placerede sig uhyre præsist og naglede mutanten til porten. Den ene pils metalspids borrede sig ind i hhv. hans ene underarm i nærheden af håndledet og placederede sig mellem knoglerne og fortsatte ind i porten og satte sig uhjælpeligt fast. De metalliske modhagere langs pilens midterstykke holdt ham. Mutanten skulle nok ikke være i live meget længere alligvel, så hvad gjorde en fatal skade? Så blev han også nemmere at håndtere. Den anden pil havde naglet hans rygsæk til porten også, den havde hun dog ikke brugt metalpil til. Hendes specielle pile var dyre og blev kun brugt til ting en normal pil ikke kunne bruge. Dette var afslutningen på hendes jagt. Hun smilede henrykt og fulgte efter mutanten ud til porten. Man var ikke synderligt gennemtænkt når man lod Cherry se at man var mutant, hvis hun havde tid til det, så indfangede hun dem. Det var nemmere for hende at sælge dem når hun faldt over dem, end at finde dem når hun skulle bruge pengene. Det var en af de ting hun godt kunne lide ved Talian, det var ikke svært at tjene penge.. med det rigtige arbejde selvfølgelig. Mutantens uforsigtighed havde ført til at hun havde opdaget ham og den panik hun havde skabt havde bekræftet det. Hun kunne stadig høre larmen fra byen bag sig. Det var et held af hendes hest var så ligeglad med alt andet end hvad Cherry fortalte den. Den havde fulgt mutanten så godt som muligt og havde ignoreret larmen og tilmed ignoreret hvis folk stødte ind i den eller Cherry bad den skubbe folk til side. Den forfuglte derfor også stadig mutanten, efterhånden havde den lært at læse hvilket mål det var at Cherry ville have den til at følge så hun kunne koncentrere sig om at skyde. Hun havde dog ikke skudt mutanten før nu, nogengange nød hun bare at forfølge dem, nød selve jagten. Hun lod buen falde men holdt den stadig i hånden så hun kunne skyde ham hurtigt hvis han besluttede at ofre sin arm for i stedet at slippe væk. Mutanten var hurtig, den kunne holde en afstand til hendes hest der nu endda næsten havde mulighed for at gå i fri gallop. Tydeligt en mutant. Hun stoppede hesten da hun nåede hen til ham. Han forsøgte stadig at få pilen ud så han kunne flygte fra hende. Og at han nu prøvede at få den ud havde givet Cherry tiden til at nå helt hen til ham. Hun havde håbet på lidt mere modstand, men jagten fra byen havde nu været underholdende nok. Mutanten havde målrettet sytret ud af byen. Det var måske også mest praktisk når man havde en evne til at bevæge sig hurtigt. Så var alle byens sving og smågader måske heller ikke det bedste sted at slippe væk. Specielt ikke når Cherry var næsten umulig at ryste af i en byjagt. Hun lod dog ikke til nogensinde at have set mutantens flugt som en mulighed. En mand hun gættede på bevogtede porten nærmede sig dem og hun vendte hovedet, men holdt alligevel stadig halvt øje med mutanten. Hvad nu?

[Black]

Black havde roligt fulgt jagten, han havde været ved husenes tage indtil nu og skygget mutanten, til han kunne få fat på ham, han havde bare ventet på at manden gik ind det rigtige sted, men så var denne kvinde dukket op med hesten, det havde irriteret ham, han havde haft den perfekte chance til at få et bytte og få sine aggressioner ud, men hun skulle bare ødelægge det, som hun ellers bare havde redet igennem byen, var han løbet over tagene for at følge med, så godt som han kende byen, så var det ikke et problem for ham på nogen måde, men han overvejede stadig at tage byttet, han havde sine kasteknive med sig i dag og ellers var hans tøj som han plejede, det eneste han havde rigtig af våben var dem og så han lange dolk, der var formet som en kastekniv også, bare stor nok til at forsvare sig ordenligt med.
Han fik dog aldrig rigtig muligheden med deres race og da han endelig kunne, så han allerede der 2 pile blive skudt af sted mod mutanten, de ramte godt og der var en stor hastighed og præcision bag begge skud, hun var ikke bare en jæger fra skoven, hun var van til de svære mål og hendes udstyr var også noget særligt, han lage hurtig mærke til pilen med modhagerne der let satte sig ind i mutanten, det var et klogt valg af pile, mod byttet og det ville være det afgørende skud der gjorde det umuligt for mutanten at flygte.
Da hun endelig var kommet op på mutanten og havde fanget den, kom Black lydløst ned fra tagene og gik bare roligt hen mod hende, han var nærmest lydløs, men ikke fordi man ikke skulle se ham, det ville hans skygge let søre for, han var bare på den måde. "før man tager et bytte kigger man først efter andre jægere, jeg skal bruge ham" sagde han meget enkelt, det var sandt, Black skulle bruge ham, selvom han efterhånden havde fået mere personlighed efter alt hvad der var sket, var han stadig en kold person på en mission og han ville klare den mission, han gik langsomt hen mod hende, der var ingen tøven i hans skridt, man kunne se hvordan han kun havde et mål og at der ikke var noget i det her mål der truede ham.

[Chevere pertia d’silicet]

Cherry ventede. Måske alligevel ikke en vagt? En vagt havde nok sagt noget omkring nu, og han virkede mere målrettet og mindre forfærdet over at hun havde skudt en mand. Normalt blev folk vrede når Cherry angreb mænd. Men ham her sagde ikke noget, han kom bare nærmere. Det vækkede hendes mistroiskhed. Hun lyttede opmærksomt da han talte. Da han ord havde forladt hans mund ladede hun hurtigt sin bue igen og trak strengen så langt tilbage at pilen ville være dødelig på den korte afstand. Ikke tale om at han skulle stjæle hendes bytte fra hende. Men så registerede hendes hjerne alt hvad han havde sagt. Hun lo kort af ham, hvilken svag holdning, ikke en holdning en stærk jæger ville lytte til. Hun løftede et øjenbryn af ham og lod strengen slække lidt igen så det lignede hun alligevel ikke havde intentioner om at skyde ham. Den hund der gør bider ikke, hun forventede ikke at han ville prøve at tage mutanten fra hende. Hvis han kunne og det havde været vigtigt for ham, så havde han vel bare gjort det uden at spørge. "Det kan De sagtens sige nu jeg har fanget ham" sagde hun køligt og så undersøgende på ham. Et højst besynderligt antræk. Hun slap strengen og endte med at holde både pil og bue i den ene hånd, mindre truende men stadig så hun hurtigt kunne skyde ham. "Den jæger der tøver sulter" sagde hun og sprang derefter ned på jorden. Hun var ikke bange for ham, og at hoppe ned fra den beskyttede position på ryggen af sin hest. Hun landede blødt og sikkert og sendte ham et afventende blik da han ikke lod til at acceptere situationen. Men hvordan han havde tænkt sig at reagere på situationen kunne hun ikke helt regne ud. Derfor holdt hun sig forberedt på lidt af hvert. Afventende. Om det var langdistance kamp eller nærkamp gjorde hende ikke noget. Hun var forbredt på begge dele.

[Black]

Black kiggede på hende som hun pludselig begynde at spænde buen, han eneste reaktion var en bevægelse med han hånd der tog en kastekniv fra bæltet, i en flydende bevægelse og gemte den oppe af hans underarm, så man ikke kunne se den, dog ville han havde let ved at kaste, han var ikke udstyret til lige nu at tage hende på lang afstand, hans kast var utrolig præcise, men der var stadig en god afstand og hvis hun skød med en af hendes bedre pile, ville han være i problemer og med buens flotte træk, kunne man let se at det ikke bare var en bue der blev brugt til simpelt dyre jagt, den var stærk, hastigheden fra en pil der var spændt fuldt op, gjorde det umuligt selv for en mutant på denne afstand han var i at undgå pilen, men det fik ham ikke til at stoppe, han skulle bare sikre sig at han havde en kastekniv, så kunne han i hvert fald overleve skuddet ved hvis han kunne afbøje det.
Han kom tættere og tættere på hende, så hvordan hun pludselig ikke følte sig truet af ham og hvordan hendes tone blev overlegen, det var som om at han på ingen måde var en trussel for hende, nok ikke det smarte at sige til sig selv, men det gav ham en fordel, han havde ikke behov for en kamp med hende, han skulle bare bruge mutanten, så han mål var sat på det. Hendes ord var overlegende og han havde ikke lyst til at svare, han gik bare tættere og hørte hvordan hun prøve at sige han ville sulte. han lod kastekniven falde roligt i hånden så han nu havde et greb på den til at kaste og lavede en glidende bevægelse der fik kniven til at flyve imod hende, men ikke med en intention om at ramme hende, tvært imod, var det hendes buestreng der var målet, den havde rette kurt, så hvis hun ikke bevægede sig, ville den ikke ramme andet end strengen, han havde gjort det sekundet hun havde fået buen og strengen i en hånd, så den var væk fra hendes korpus, hun skulle ikke komme tilskade, hun skulle bare lærer ikke at sigte en pil mod ham. "en tålmodig jæger sulter aldrig, for dem kan alt blive et bytte, selv andre jægere" sagde han, dog stadig i bevægelse, han gik stadig imod mutanten, han skulle som sagt bruge ham, han prøvede bare at vise hende her at hun legede med ild og ikke bare pustede til lidt gnister i bunden af ildstedet.

[Chevere pertia d’silicet]

Cherry betragtede ham og undersøgte skjult alle hans bevægelser. Hun overså heller ikke bevægelsen med hånden, hun kunne ikke så kniven, men bevægelsen virkede meget overvejet og ikke spor naturligt. Så hun noterede den og holdt diskret øje med hans hånd. Hun fornemmede at han hellere ville ind på livet af hende og hun gættede lidt på at der var fordi han ikke følte at han kunne klare hende på afstand. Det ville være hurtigere for hende bare at skyde ham på afstand. Men hun ville faktisk hellere gøre jagten mere spændende ved ikke at uskadeliggøre ham med det samme. Så hun slap langsomt buen igen og lod ham komme tættere på. Han var dygtig, det kunne hun ikke benægte, men hun kunne endnu bedømme hvem af dem der var bedst. Men han havde tydeligvis også tiltro til sine egne evner når han kom tættere på hende. Snart ville hendes bue ikke gøre så stor skade mere. Han virkede som den type der tog en kølig og fattet maske på, det var altid den type der var mest rådvilde når man ødelagde deres masker. Hun lod buen synke ned mod sit lår. Hun registrerede hans kast men flyttede sig ikke. Tilfreds med at hun havde holdt øje med hans hånd var det ikke svært for hende at undgå hans kniv. Hun blev hvor hun var og sænkede buen yderligere så kvinden heller ikke truede hendes bue. Hendes blik blev giftigt. Hendes bue betød meget for hende, og selv strengene var meget dyre. Hvis han ødelagde noget fik han helt klart ikke mutanten med sig. Af samme grund efterlod hun heller ikke sin bue på hesten da hun sprang ned. Hun hang bare buen om overkroppen og betragtede ham afventende. Hun ville ikke trække sine våben endnu, det ville virke desperat. Og ofte virkede hendes våben bedst når hun var helt tæt på ham. Så hun ventede på at han kom tættere på hende. Den udstråling hun havde mindede mest af alt om en selvbevidst kobra. Hun vidste godt at hun var farligt og selv om hun var opmærksom på han så hun ham ikke rigtig som en trussel. Hun ville ikke engang bruge tid på at jage ham væk. Hvis han kom for tæt på og gik i vejen ville hun bare nedlægge ham. Hvis han selv fattede at han skulle holde sig væk så var det nemmere for hende. Endnu en ting hun havde tilfælles med en kobra var hendes brug af gift. Størstedelen af hendes våbenarsenal var forgiftet. Når man var af det svage køn, måtte man have de stærkeste våben eller skabe andre fordele for sig selv. Hun ville ikke benægte at mænd var stærkere end hende, men hun havde taget hendes forholdsregelser så hun stadig kunne vinde. Hun smilede af hans kommentar, tja, det kunne de jo diskutere længe. Uden handling ville jægeren sulte, uanset hvor tålmodig han var.

[Black]

Jayden kastekniv havde været meget velplaceret, men at hun havde set det fra starten var ikke noget han havde regnet med, dog stoppede det ham ikke, hun havde stadig sin bue, men hun virkede på ingen måde som om hun ville bruge den, så han tog si ikke af det, et nyt forsøg ville bare være at miste en kastekniv, det var der ingen grund til og han havde en til rådighed, hvis det var, men som han efterhånden kom tættere på hende, var det ikke kastekniven han fokuserede på, det var mest af alt hans større kniv, hvilket han vidste ville være den han kunne bruge i denne afstand, hans dolk, stor og stærk nok til at kunne modstå selv de tungeste våben, især hvis han hjalp med en af sine kasteknive.
Han kiggede lidt efter hvor mutanten var, faktisk fokuserede han pludselig kun på mutanten, han drejede lidt væk fra hende, han havde stadig øje for hendes bevægelser, hun var stadig farlig og han vidste at undervurdere hende kunne blive en skadelig affære, derfor valgte han bare at lade hans øjne fokuseret på hende ud af øjenkrogen.
Han kom tættere og tættere på, stadig var hans hoved fokus på mutanten, han kunne se hende truende og dræben blik der bare fokuserede på ham, hun var ikke villig tila t give ham hvad han ville havde så let, men hun var også godt igang med at lege med ilden måtte han indrømme. "jeg ved ikke hvad du kan og du ved ikke hvad jeg kan, min eneste vurdering er at du har evner nok til at kunne give modstand, men jeg lover dig for at du ikke kommer andet end til skade hvis du prøver" sagde han ogprøvede at passere forbi hende for at komme over til mutanten, hesten rørte ham endelig ikke, den var et langt letter bytte end jægeren der stod ved siden af ham lige nu, så han vende bare på hendes bevægelse nu, han ville bare havde mutanten og han skulle nok få det, men først skule han finde ud af hvem han endelig var, han skulle bare bruge en lille smugle blod fra denne mutant, så ville han havde det hele.

[Chevere pertia d’silicet]

Cherry indrømmede at han havde evner indenfor at kaste med knive. Men det at han ikke var gået direkte efter hende fik hende til at tvivle på hans beslutsomhed og hans evne til at skade andre. Hun noterede alt det og hans førstevalg af angrebstyper. Men det var jo en fordel at lægge mærke til alt det, så kunne hun opstille mulige modtræk fra hans side. Det gjorde hun også med folk hun havde kæmpet mod flere gange. Hellere være på den sikre side. Han lod dog ikke til at ville kaste mere efter hende, og da han stadig nærmede sig gættede hun på at han ville tættere på livet af hende. Han begyndte dog at gå forbi, til hendes store overraskelse. Det kunne man dog ikke se på hende med mindre man kendte hende godt. Han valgte altså at fokusere på mutanten, men han trak alligevel væk fra hende. Hun sukkede indenvendigt, når han nu lagde afstand mellem dem måtte hun ty til mellemdistance våben, og hverken kort eller langdistancevåben som var hendes forestrukkende. Nå ja, hun stod roligt og vendte hovedet langsomt som hun holdt øje med ham. Det virkede egentlig lidt som om hun var gået over til at forsvare mutanten nu, alligevel lod hun ham gå tættere på indtil han næsten passerede hende så trak hun advarende sit sværd og svingede det ned foran ham som en advarsel om at han ikke skulle bevæge sig længere frem. Hun ændrede også sin position i forhold til ham. Hun havde vendt ryggen i den retning han var kommet fra og stod nu og så på ham over skulderen. Hun holdt sværdet i venstre hånd og holdt det nu tilbage langs armen efter at have svinget det gennem luften foran ham. "Godt gættet" sagde hun kort. Som om hun havde tænkt sig at tillade ham at komme tæt på. "Hvis De ikke har lyst til at finde ud af det foreslår jeg at De holder Dem væk" sagde hun med en isnende tone, men der lå også en tydelig advarsel i hendes ord. Tog han endnu et skridt ville hun gå til angreb med formål at jage ham væk eller uskadeliggøre ham. Jage ham væk som førstevalg. Men hun havde ikke brugt mange kræfter på jagten, så hun var ikke påvirket eller træt. Og hun var fuldt opmærksomt på ham og hans reaktioner, og klar til at reagere på sekunder. Hun så ham endnu ikke som en farlig modstander.

[Black]

Black sukkede roligt, men hans tempo stoppede ikke, tvært imod tog han fat i hans halsterklæde og viklede det rundt om sin ene hånd, matrialet skulle være nok til at stoppe hendes sværd, hvis hun skulle blive agresiv, det havde intet med stof at gøre, det var det rene metal der var lavet til tråde, det kunne ikke ses på stoffet, det var så næsten ud som helt normalt stof, især med den røde farve, men det var også meningen. Han ville nok stadig få nogle risser, da det jo ikke var en perfekt forsvars betode, men det ville måske virke som et midlertidigt forsvar, han gik nærmest over hendes sværd og hen mod mutanten, han havde hende i øjenkrogen, han skulle havde hende væk og selvom der nu var fokus på hende, så han også noget bag ved hende, hendes hest, han var ikke intraseret i at slå den ihjel, men han kunne måske få hende til at komme den til hjælp, med han frie hånd fandt han endnu en kastekniv frem i en flydende bevægelse, dette var dog fra et andet hylster, det var dem der var giftige, det var dog ikke dødeligt, det var bare et meget stærk drug der fik folk til at besvime og det gik stærkt og hesten blottede sine kraftige åre, han kunne let snitte dem og få en effekt indenfor de første 5-10 sekunder, den skulle bare falde om, så ville hun nok komme den til hjælp, men et stort dyr som den ville nok kunne komme op igen på fuld styrke på omkring de 30-60 minutter. Den flydende bevægelse blev derfor til et kast og det så virkelig ud som om han kastede af helveds til, fordi den var over en meter væk fra hendes korpus, den var dog rettet mod hesten og det skulle nok ramme, med mindre hun med et mirakel kunne få parreret hans kast på den afstand skulle det meget til, men han ville ikke udlukke det, han ville nemlig aldrig undervurdere hende.
"det sværd er ike dit første valg af våben, jeg forslår du finder et passende våben eller fjerner dig, din hest har nok også brug for dig"
Sagde han, mens kniven var i luften og han fortsatte mod mutanten, han kende jo godt nok ikke hendes fokus, men han ville mene at hesten var vigtigere end hendes bytte til hver en tid.

[Chevere pertia d’silicet]

Cherry gættede på at hans handling med halsterklædet skulle fungere som beskyttelse. Som om hun havde tænkt sig at give ham mulighed for at gribe hendes sværd. Hun ville nok havde nemmest ved at nedlægge ham hvis hun kom helt ind på livet af ham. Hendes første indskydelse var at angribe ham bagfra da han gik forbi hende, hendes første mål var hans nakke. Men lige som hun svingede sværet igen så vendte han sig og kastede efter hendes hest. Hun fulgte kniven med øjnene og hendes bevægelser fulgte derefter egentlig også. Hun stoppede sit angreb men hendes sværd ramte ham alligvel, dog uden synderlig meget kraft. Hendes tanker fandt en løsning på få sekunder men hendes bevægelser var dog ikke lige så hurtige. Billigt kneb tænkte hun og så ikke andet valg end at sænke sin opmærksomhed rettet mod ham og forstærke den rettet mod sin hest. Men det var jo hendes egen fejl, man burde ikke lade sådanne åbninger i sit forsvar være til stede når man skulle slås om noget. Han var ikke den eneste med kasteknive. Hun trak en almindelig dog meget lille kniv, der kun bestod at et blad, op af bæltet og kastede den i en flydende bevægelse så den ramte hans kniv inden den ramte hendes hest. Hun ramte den så dens bane bøjede så meget af at hans kniv ramte jorden foran hesten ikke langt fra den. Hesten rørte sig egentlig ikke, den var vant til den slags oplevelser. Den flyttede ikke på sig før Cherry gav den besked på at flygte. Det var mere end lyd end et ord, det tilhørte det komplicerede system som Cherry havde med sin hest. Hesten vendte næsten på stedet og forsvant hastigt ud af kampzonen. Men Cherry vidste at den ikke løb længere væk end af den kunne høre hende kalde hvis hun fik brug for den senere. Hun lo kort, og så tilbage på ham "De får brug for mere hjælp end min hest, hvis jeg trækker mit foretrukkende våven" hendes kommentar var næsten et sner. Nu havde han gjort det personligt. Men hendes bevægelser førte til, at selv om hun redede sin hest, så vendte hun ryggen til ham. Nogen man virkelig ikke burde gøre, men hun havde ikke haft et valg. Hun ville ikke risikere sin hest på nogen måde, hvordan mon i al verden han havde fundt ud af det?

[Black]

Jayden kunne med det samme mærke at hun svingede sit sværd, det var dog ikek et problem, netop fordi hun havde de reflexer hun havde og så hesten blive beskudt med det samme, han var imponeret over hendes reaktion, han havde ikek regnet med at hun kunne skyde kastekniven ned, men han havde regnet med at hun ville forsøge og det havde ikke været så slemt at hun havde fået kastekniven væk med sin egen kniv, dog havde han stadig et svagt stød at tænke på, men da han allerede havde vendt sig lidt brugte han sin hånd med halsterklædet ud over, det tog let imod stødet uden skade ved hans hånd ryg og hun ville nu kunne mærke at det der lignede at silkeblødt halsterklæde var af stærkt metal der ikke bare blev brudt.
Han så let at hun nu havde en blottet ryg, han kunne faktisk hvis han ville give hende et vitalt stød der nok kunne slå hende ihjel, fordi hun havde haft så mange følelser for hendes hest, men han valgte bare at punktere det, han var stadig en en vending efter at havde kastet kniven og parreret hendes stød, så han havde frit udsyn til hendes ryg, han tog i endnu en flydende bevægelse en sten frem, det var hvad han brugte til at forvirre folk hvis han skyggede dem og ville havde dem et særligt sted hen, stenen var formet så den kunne give den perfekte lyd, men han kunne altid lave en ny, denne her blev brugt på at blive kastet imod hende, den ville ikke gøre ondt eller gøre skade, den skulle bare ramme hende, kende han hende ret ville hun fornemme hans kast, men han kastede jo selv lige efter hendes kniv kast, så hun skulle virkelig være hurtig for at nå at undgå den, det eneste han vidste var at hun ikke ville kunne se hvad han angreb hende med, så hvis den ramte var det bare at vise hvad han kunne havde gjort og at han kke var interesseret i at slå hende ihjel.
Efter kastet blev hans vening færdig og han gik videre mod mutanten, han var ikke mere end en meter væk, hvor han tral endnu en kastekniv, denne var uden gift, den skulle bruges til en lille del af denne mutants blod.
"jeg vender spændt, jeg har ikke mine ynglings våben med i dag, kun nogle nye jeg øver mig med, men det skal nok blive interessant." sagde han og var nu kun ½ meter fra mutanten og satte sig ned på hug foran den og kiggede ldit efter hvor han kunne få et godt snit hvor blodet kunne komme, hun havde jo fået ham til at bløde en helt del, så det skulle overvejes.

[Chevere pertia d’silicet]

Cherry skænkede ham ikke mange tanker mens hun havde fokus på at rede sin hest. Derimod glemte hun ham næsten for et sekund. Han fangede dog hurtigt hendes opmærksomhed igen. Hendes modreaktion på hans kastekniv havde dog også været sådan fordi hun vidste at hun ikke kunne bruge så meget tid på at rede sin hest og derved ikke fokusere på ham. Hun vidste godt hun blottede sig, men hun havde ikke set det som livsfarligt ellers havde hun ikke gjort det. Det var også en indirekte måde at vise ham at hun ikke rigtig så ham som en trussel. Da han greb hendes sværd trak hun det til sig, hun ville ikke overlade det til ham, for slet ikke at tale om at han kunne udrette stor skade på sværdets ballance nu der var så smalt som det var. Stenen undrede hende dog. Hvad skulle det være godt for? Hun havde selvtillid nok til at være sikker på at hun kunne havde undgået slaget hvis han havde angrebet hende rigtigt. Stenen havde der dog ikke været noget formål i at undvige. "Dumt valg" svarede hun kort, hun var overbevist om at han fik brug for dem i denne kamp. Derpå trak hun sin bue igen. Så tjekkede hun hurtigt omgivelserne omkring ham og vurderede hurtigt sit træk. Hun trak et par pile op af kogeret, den ene var lang og speciel, ikke en hun brugte mange af. Hun tog de andre i munden og sprændte buen med den lange pil først, sigtet kom automatisk som altid og hendes skud var også uden tøven. Allerede inden pilen ramte havde hun affyret den næste. Den lange pil gik igennem hans tøj meget tæt på hans ben og derefter langt ned i jorden. Dens specielle form gjorde at den ikke stoppede med at gå ned i jorden før hans tøj stoppede modhagerne i enden af pilen der ikke var nede i jorden. Hans bevægelser fik modhagerne i den del af pilen der var i jorden til at aktivere og derved naglede sig fast i jorden. Typen af pil var utrolig svær at hive op af jorden igen, og næsten lige så umulig at fjerne fra sit tøj. Hun havde skudt den så den fik fat i flere lag og også i hans fodtøj. Den pil var mest for at stoppe hans bevæfelse. Den næste pil skød hun igennem hans halstørklæde og låste det fast i porten på samme måde som hun havde låst mutantens arm fast. Så havde han valget mellem at droppe tørklædet eller hæmme sin bevægelsesfrihed. Derefter trak hun sin lille armbrøst fri af bæltet og lagde den sidste pil deri. En lille men giftig pil hun ikke kunne skyde af med buen. Våbenet krævede kun en hånd så med den anden fik hun igen fat i sit sværd. Derpå bevægede hun sig mod ham. 'Kend din plads' tænkte hun køligt mens hun stillede sig mellem ham og mutanten igen. Det var hendes bytte. Et fornøjet glimt havde dog sneget sig ind i hendes øjne, hun kunne ikke benægte at hun elskede at få modstand en gang imellem når hun gik på jagt. Dog var hendes attirude dog mest truende som hun stod og så ned på ham med armene over kors og alle våben på deres plads, som om hun aldrig havde trukket dem.

[Black]

Black kiggede lidt tilbage da han pludselig mærkede at hun ikke havde taget sig af stenen, hvad var det hun ikke forstod ved et nederlag, sekundet den sten havde ramt hende med den hastighed, viste det at en giftig kastekniv kunne havde ramt hende, den havde gjort det af med hende om den så bare havde snittet hende, men hun fattede tydeligvis ikke hvad han snakkede om, så han blev vel nød til at vise hende at hun var imod eliten, hun var en god jæger, han accepterede hendes skilles, men han havde ikke været igennem dette liv bare fordi han var god, han var den bedste, han måtte vel bare tage alle midler i brug nu.
Han nåede ikke at gøre noget mod hendes første pil der satte sig fast i jorden, hun gik efter hans bevægelse frem for at ramme ham, hun havde tydeligvis indset at prøve at ramme ham direkte for den afstand ville han havde nok tid til at reagere, men hans tøj var løst og ville derfor ikke kunne følge med, så hun sænkkede ham og han kunne mærke nu hvor han prøvede at bevæge sig at det ikke var muligt, hun havde valgt at bruge en af hendes gode pile som hun brugte imod mutanten, dog var hendes anden pil, hun havde sigtet mod hans hånd i håbet om det samme, men havde åbenbart ikke indset at hans halstørklæde som var viklet rundt om hans hånd i mange lag var af meget stærkere materiale end normalt stof, hun fik slået hånden tilbage og støde mod, men pilen faldt tilbage, det havde selvfølgelig ikke været smertefrit og Black viklede sin hånd ud igen og kiggede på den, den havde fået et seriøst stød og 2 fingre var forstuvet hvor en af dem var gået af led, heldigvis var det ikke hånden hvor han havde brug for sin dolk der allerede var fremme og så længe hans pegefinger var ok, kunne han stadig kaste.
"jeg gav dig en chance for at stoppe, men du kan også lærer det på den hårde måde"
Han kiggede lidt mod den unge kvinde, hun måtte vel lærer. han kiggede lidt på hendes udstyr der blev brugt mod ham, en lille armbryst, tydeligvis hendes fortrækkende våben, hans våben han havde var 7 kasteknive, hvor i at 4 af dem var giftige, alle kun med gift der kunne få hende til at besvime, og selvfølgelig hendes dolk der også havde gift på sig, dog skulle han først søre for pilen i jorden der sænkede hans bevægelse, den sad godt fast nede i jorden, men hun vurderede hans våben forkert, træet hun brugte til pilen var stærkt, men havde kun fat i tøj, han løftede sin dolk og huggede pilen i to og trak sin fod op, af støvlen, da det øverste af pilen ikke var i vejen mere og med samme hug havde han skåret det af sit tøj der hang fast. Han hoppede ud af den anden støvle også og kiggede så på hende med et koldt blik, der var ingen følelser i hans øjne, han var nu Black, den person hun ikke havde mødt nu, det her var ikke længere en jagt for ham, for en jagt kunne man fejle, det gjorde han aldrig og havde aldrig gjort, det var bare en nedlægning.
"du er god, men lad ikke dit ego slå dig ihjel" sagde han og kastede en kastekniv sekundet efter, det var hurtigt og den var placeres mod hendes korpus, hun kunne tage imod den, men to andre var sendt afsted sekundet efter, de var sat så de ville være i hendes undvigelses baner, men stadig så de kunne snitte hende hvis hun ikke bevægede sig, men det var også det eneste de skulle, den der var lige på var uden gift, men han regnede med at hun kunne få den væk let, derfor havde han flanket den ene kastekniv med 2 kasteknive med gift. han havde allerede en ekstra kastekniv i hånden og sin dolk i højre, som hans fortrukket våben at kæmpe mod hende med, hans fokus var på hendes lille crossbow, den var farlig så tæt på, så det var hvad han tænkte mest på.

[Chevere pertia d’silicet]

Cherry delte tydeligvis ikke hans opfattelse af hvad der var et nederlag. Hun var langt fra besejret. Hun så bare stenen som endnu et tegn på at han ikke havde mentaliteten til at slå hende ihjel eller skade hende, eller simpelthen ikke have evnerne. Det kunne jo også være det. Uanset hvad så var det ikke noget der vandt ham agtelse hos hende. Hun havde faktisk ret svært ved at bedømme hans niveau, han kastede godt og præcist, men ofte når folk prøvede at undgå direkte kamp så vidnede det om mangel på evner eller noget i den stil. Specielt ikke efter at hendes angreb gik ind på hans person, faktisk dem alle sammen. Hendes skud mod hans hånd havde bare været rettet mod klædet, men det gik faktisk hen og skadede ham. Hvorfor i al verden ville han nu gøre det værre for sig selv. Og så snakkede ham om at lære hende noget. Hun smilede ironisk, yeah right!. "Jeg ved det, når vi er færdige her skal jeg nok finde en der faktisk kan lære mig noget" svarede hun spydigt. og hun brugte tiden som han brugte på at gøre sig fri til at sigte og affyre sin armbrøst. Pilen var ualmindeligt lille men meget giftig, den fungerede lidt som en primitiv kanyle da spidsen uden tvivl ville knække så snart hun havde skudt ham, og derefter ville giften så have fri passage til hans blod. Om så det var gennem såret eller om pilen blev siddende og han fik hele dosen. I mellemtiden valgte han dog at kaste flere ting efter hende. Hun løftede et øjenbryn og vendte siden til ham, samtidig med at hun trak sit sværd halvt fri så det kunne blokere den kniv der havde kurs mod hende. Hun havde troede han ville give sig til at være seriøs nu. Havde hun læst ham forkert? Hun tænkte ikke så meget på om knivene der fortsatte forbi hende ville ramme mutanten. Hun var faktisk også ligeglad, det var mere princippet i at han ikke skulle tage hendes bytte der var grunden til at hun nu forsvarede mutanten. Hun så næsten skuffet på ham. "Mit ego slår mig ihejl før De gør" sagde hun tørt og var tydeligt ikke imponeret, det var jo ikke svært at undgå. Hun løftede spørgende øjenbrynet, som for at spørge om han virkelig mente det seriøst.

[Black]

Jayden mærkede hvordan hun pludselig gik igang med at sigte efter ham, hun havde affyret hende lille armbryst og han vidste godt hvad det betød sekundet han kunne se størrelsen på den pil hun havde, det var giftig, ingen ville affyre sådan en lille pil af som tegn på et vitalt stød uden at den havde gift, dog var ham inne imponeret, det var en enkelt pil og da han lige var kommet fri holde han sin dolk oppe og den lille pil pralede af på den blanke overflade og fløj i en forkert retning. han kiggede på hvad der var sket, han kunne se at giften var komme lidt på hans dolk og havde blandet sig lidt med den gift der allerede var, dog studerede han den ikke meget længere, da han så at han ene kastekniv fløj hen mod mutanten, den ramte ham hårdt og et skrig kom fra den nu meget værre sårede mutant, der var kun et problem nu, med hans sår og den stærk på virkede bedøvelse kunne han dø, Black konsentration var nu ikke længere rettet på cherry, hun var af mindre betydning, han måtte bare uskadeligøre hende på vejen, han skulle bruge noget blod før denne person muligvis døde. "hvis du endelig skulle beskytte ham, så gør det dog ordenligt" sagde han og før hun overhoved kunne overveje at sætte en ny pil på hendes armbryst var han afsted, på samme tid var en kastekniv uden noget gift kastet afsted mod hende, den ville komme før ham og give ham lidt tid, til at bedøve hende, han trak også en ekstra kastekniv i modsatte hånd af hans dolk, grebet var ikke helt perfekt på denne, men det var fint, han kom tættere og tættere på hende, med en utrolig hastighed, det var tydeligt at den var en af hans større fordele. han kom direkte imod hende, klar til et hvert angreb mod ham, faktisk håbede han at hun ville angribe, det ville gøre de meget letter at få hende uskadelig gjort.
"dit ego har allerede fået dig slået ihjel, mere end en gang, folk får bare ond af dig, folk har bare haft ondt af dig" sagde han koldt, hans øjne var kolde og opsat på hans mål, fik han ikke nedlagt hende var det fordi hun flygtede og så fak han sit blod, det var alt der skulle bruges.

[Chevere pertia d’silicet]

Cherry havde lidt håbet at han var for beskæftiget med et komme fri af hendes pile til ikke at opdage den lille. Det var dog ikke tilfældet. Endnu en dyr pil spildt. Seriøst? Hun skulle virkelig bruge mange penge efter den her kamp. Men når hendes dyre våben ikke virkede skulle hun måske bruge en anden metode? Hun nåede dog ikke at overveje dette særlig grundigt før han angreb igen. Kniven han kastede mod hende blev også noteret, men hun bekymrede sig ikke synerligt om den da hans knive ikke lod til at være særligt svære at undgå. Han prøvede altså nu med et direkte angreb, det var ikke noget hun havde tænkt sig at løbe direkte imod. Havde det været end anden mand havde det været mere sandsynligt at hun havde gjort det, men det virkede som om at han næsten håbede på det. Og hun kunne ikke benægte at han var dygtig, bare ikke dygtig nok til at hun ville give op. Den fart han ret hurtigt havde nået op på kunne hun måske endda bruge til sin fordel? Hun trak diskret to små pile beregnet til armbrøsten op af kogerets sidelomme. "Hans liv betyder ikke noget for mig" sagde hun og smilede lidt sigende. Derpå sprang hun tilbage og satte faktisk en ret god højde i sit spring. Nok til at hun landede på mutantens skulderparti og derpå kunne sætte af fra ham og efterlod ham stønnende af smerte. Det at Black nu bevægede sig tættere på hende gjorde det nemmere for hende at springe over ham derfra. Hun satte hænderne mod hans skuldre og efterlod en pil i hver af hans skuldre, de små pile, de giftige pile (lammende effekt - meget stærk). Hun fortsatte over ham i en koldbøttelignende bevægelse og holdt fat i hans jakke og trak ham rundt i en cirkel og stoppede hans fremaddrift, derefter landede hun elegant på føderne og spændte sin store bue med en normalt udseende pil der alligevel bestod stort set kun af metal. Hun sigtede så hun kunne ramme dem begge alt efter hvem hun valgte og hun lod til at ville skyde. Og hendes sigte var tydeligt dødeligt hvis det ramte. Specielt når man så på piltypen. Kniven han havde kastet mod hende endte med at ramme mutanten som de andre han havde kastet. Hun var mere og mere sikker på at han højst sandsynligt ikke ville overleve. Nå ja, en død mutant gav også penge hvis man vidste hvem man skulle sælge dem til. Nå ja, Talian havde en masse sære typer, men så længe de betalte så ville hun ikke dømme dem. "Ja ja" svarede hun ligegyldigt