Post by Keane Loki Ere Teiko on Sept 3, 2012 23:10:03 GMT 1
Keane smilte og så på hende. han smilte også med øjnene for at fortælle hende at hun ikke skulle bekymre sig om ham. han var jo okey. han levede. han smilte. og selv om ingen fik at vide hans tid i talian hvad der var sket så smilte han nu. han gik over til hende og så på hende. hun skullle jo ikke være nervøs pga hendes evne. "De skal ikke være bange for min familie. Min far er mutant og min søster og bror kender fuldt ud til mutanter og deres forskellighed. en anden pige som... øhm jeg redede engang bor her også så hun skal nok også vide det." han talte om hans far og hans søskende men ikke om ham. han fortalte ikke hvad han var. men det gjorde han sjældent uden man spurgte. han turde nu godt sige at han var mutant. men ikke uden at blive spurgt. han så på hende med venlige øjne og forsatte så "og vis de ikke ved det, vil de nok ikke føle sig helt trygge ved ikke at vide hvad De er" Keane lagde en hånd på hendes skuldre og sendte hende et beroligene smil. han så på moonlight som virkelig nød at blive nusset. det var tydeligt at se.
Post by Silvia Hunter on Sept 4, 2012 20:24:20 GMT 1
Der var pludselig noget der gik op for hende. Som hun betragtede hans smil og de smilende øjne. Hun kunne sagtens se det nu, hvor hun kendte hans fortid, men hun havde bestemt ikke lagt mærke til det før. Hun sukkede let for sig selv. Keane valgte altså at gemme sig bag ved smilet. Det var ikke noget hun ville kommentere, eftersom at de jo havde aftalt at lade det ligge. Hun nikkede til hans ord og rejste sig roligt op, også selvom Moonlight krævede en del opmærksomhed. "De har nok ret. Vi kan lige så godt få det overstået." sagde hun med en ganske mild stemme, som hun med et let smil på læben, vendte sin opmærksomhed mod ulven. Det var nu ganske dejligt at have et dyr så tæt på sig. Det var jo næsten lige før, at hun selv kunne tænke sig et dyr. Hvis hun altså kunne skabe en forbindelse med et andet dyr. "Jeg kan godt forstå hvad De mener. Det ville heller ikke være fair overfor dem. Når de giver mig husly, indtil at jeg kan klare mig selv." Sagde hun i et ganske almindeligt tonefald, som hun sagtens kunne fornemme på ham, at han virkelig holdt af sin familie. Noget der altid var dejligt at vide.
You shouldn't have lied to me.. I'm not good with lies..
Post by Keane Loki Ere Teiko on Sept 5, 2012 20:37:53 GMT 1
Keane så på hende med et venligt smil og så på hende. han gik over til hende og rakte sin hånd frem og smilte. han vidste de næsten lige havde mødt hinanden men han synes det var på tide at gøre dette vis hun skulle bo på gården. de var ikke så formele her. "men nu hvor De skal bo her, hvad så med bare at være dus. Vi her på gårdene er ikke så formele som dem i byen. Vi er ret så afslappede" KEane stod pludselig og tænkte over hvor han skulle lade Silvia sove de havde nok nogle gæsteværelser men hvilket et ville passe til en der skulle bo hos dem nu i... ja måske et år. ihvert fald ville Keane ikke lade hende slippe væk fra gården før hun var rask. glad og meget mere selvsikker på tingene her, Vis hun skulle arbejde i byen skulle hun jo lige lærer den at kende først. han var faktisk ikke nervøs. hun virkede til at kunne finde ud af det meget hurtigt.
Post by Silvia Hunter on Sept 6, 2012 12:57:08 GMT 1
Til at starte med betragtede hun ham roligt, men da han rakte hånden frem, så hun en anelse undrende, før at hun hørte hans ord. Det kunne måske være rigtigt nok, men det var altid svært at omstille sig og hun ville nok ikke kunne gøre det lige med det samme, specielt ikke når hun først stødte ind i Keane's far. Silvia havde en eller anden fornemmelse af, at den ældre generation gerne ville tiltales med De, men det kunne jo være, at Keane havde ret og at hun bare skulle slappe lidt mere af. "Undskyld. Det er fordi jeg er van til at betjene folk og når man som bartender skal betjene en kunde, så skal alle tiltales som De" sagde hun en anelse undskyldende og smilte let, som hun rakte ud efter hans hånd. De kunne jo lige så godt få det aftalt, så hun ikke lige pludselig befandt sig i en akavet situation, det kunne jo hurtigt ske, nu hvor hun befandt sig i et helt andet område end hun var van til.
You shouldn't have lied to me.. I'm not good with lies..
Post by Keane Loki Ere Teiko on Sept 20, 2012 20:59:48 GMT 1
Keanes far var ikke så stivnakket som man ville tro fordi han var ældre. han tog tingene let. nok se hans keanes venlighed lidt problematisk da de fik så mange munde at mætte. men det hjalp ham også til at smile fordi der var nye smil i hans hjem. Keane så på hende og kunne ærligtalt ikke forestille sig hende som en tjener. han så hende mere som en jager i det lædertøj. men han lignede nok heller ikke lige en bonde knægt når han først tog sit hverdags tøj på. han trykkede hendes hånd da hun tog hans. de havde alsår en aftale om hun skulle sige du. men det var nok kun når hun huskede det. "selv om man er van til at sige De kan man hurtigt glemme at tænke når man slapper af og så siger man du" han havde selv sagt De til hans far da han blev forenet med ham men det kom hurtigt væk da han begyndte at falde til og slappe af. alt havde virket så godt efter det. Keane så på hende og kom til at se ned af hende nok lidt for længe. men det var fordi han stod og tænkte på at få skaffet hende noget anet tøj men hvad for en størrelse hun mon var?
Post by Silvia Hunter on Jan 8, 2013 8:43:48 GMT 1
Det var ikke fordi hun ville fornærme hverken Keane eller hans familie, det var bare lettere svært at slippe af med en vane, som man havde haft i flere år nu. Men nu havde de en aftale, så blev hun også nød til virkelig at gøre et forsøg på at holde den ellers ville han jo ikke kunne stole på hende. Silvia ville helst ikke have fjender, nu hvor hun var kommet til MeRosal, så skulle hun jo gerne kunne starte på en frist, ikke sandt? "Er du sikker på det? Jeg har været i selskab med kunder i en rigtig lang periode nu." sagde hun med et ganske roligt smil, som hun lod blikket glide rundt endnu en gang. Hun var faktisk ikke bange for at skulle lave noget, men var faktisk oplagt på at komme igang, dog lod hun blikket glide ned af sig.. Hun var ikke rigtig påklædt til det arbejde, der kunne være på gården. Hvordan mon Silvia skulle kunne skaffe noget nyt tøj? Hun lagde også godt mærke til at han kiggede ned af hende, han tænkte nok det selv samme som hende. "I har vel ikke noget mere passende tøj til mig, som jeg kan låne? Eller noget stof?" spurgte hun ganske roligt, som hun da bestemt var villig til at lave sit eget tøj, det var jo altid underholdende og udfordrende at lave sit eget tøj, noget hun godt kunne lide.
You shouldn't have lied to me.. I'm not good with lies..
Post by Keane Loki Ere Teiko on Feb 12, 2013 22:44:45 GMT 1
Keane var sikker på at hun ville komme til at slappe af. og han var jo ikke tyben der blev vred hun skulle jo bare ha lov at falde til og finde ro i sig selv. Keane var jo selv en meget afslappet fyr, hans storebror ville nok sige han var for afslappet da han tit bare pludselig lagde sig eller satte sig ed midt i deres to mands arbejde. noget Keane ikke havde noget imod da han elskede at drille sin bror... og andre som han holdte af. han så på hende med et roligt smil og med et roligt og selvsikkert nik svarede han hende også og det var tydeligt at høre i hans stemme at det nok skulle komme af sig selv med tiden. "ja jeg er faktisk sikker. jeg har prøvet det selv. men tro mig. når tiden er glemmer du nærmest helt ordet De til folk." det gjorde han selv og nogle gange var det lidt pinligt især når man var sammen med de lidt rigere tyber og hjalp dem, Men Keane vidste jo at det ikke var ondt ment når han gjorde det og det var det nok heller ikke for hende. han opdagede pludselig at hun så han kiggede ned af hende og rødmede lidt og smilte venligt til hende. dog kom hendes spørgsmål som lidt af et chok. han så ned i jorden og beegyndte at tænke. det eneste voksen kvinde tøj de havde i huset havde faren sagt at de ikke måtte røre. Moderens gamle tøj. han måtte jo finde på noget men hvad. han så på hende og så ud mod folden hvor hans hest gik og græssede. "vi har noget kvinde tøj. men min far vil ikke tillade at du låner det. men måske du kunne tage til byen med min gamle dreng og købe noget?" gamle dreng talte han selvfølgelig om hesten. den var jo ikke et føl den var en noget ældre hest. men lige så stærk som altid. den var livlig og glad og det var nok noget af det bedste at være.
Post by Silvia Hunter on Mar 12, 2013 11:25:16 GMT 1
Et roligt og afslappet smil gled over hendes svage læber, som hun betragtede Keane med et mildt blik i øjnene. Hun var virkelig taknemmelig for at han havde fundet hende i ørkenen, ellers havde hun for længst mistet livet enten til solen eller skorpionerne i jorden. Uanset hvad, så havde hun ikke haft mange kræfter til at bevæge sig fra stedet, så det var heldigt, at han havde en vogn med sig. "Du har nok ret." sagde hun ganske roligt, som hun lod blikket glide rundt i et kort stykke tid, før at hendes blik gled ned mod hendes tøj. Det var jo ganske ulideligt at skulle tilbringe tiden i MeRosal, hvis hun var i ført dette læder, så hun håbede virkelig at han havde en ide til, hvordan hun kunne slippe af med det. Hun overvejede endda at brænde det.. Silvia rystede en anelse på hovedet, som hun bestemt ikke ønskede at gøre sig uvenner med hendes far allerede, så hun var blot taknemmelig for at han havde en anden løsning til hendes problem, så hun endte ud med at nikke. "Det kan jeg sikkert godt, hvis du kan give mig en beskrivelse af vejen derind" sagde hun med et skævt smil på læben, som hun jo virkelig ikke anede hvilken vej hun skulle tage og hvor hun skulle starte henne. Det kunne jo være at han vidste præcis hvor hun kunne skaffe noget stof henne.. Hun ville i hvert fald hellere sy tøjet selv, som at skulle give dyre dømme for et sæt tøj, der var syet i forvejen. Men hun vidste dog ikke rigtig om hun havde viljen til at ride på hans hest, hun var ikke ligefrem van til heste, så det ville sikkert se en anelse dumt ud, når hun først skulle op på hesten.
You shouldn't have lied to me.. I'm not good with lies..
Post by Keane Loki Ere Teiko on Mar 25, 2013 23:48:22 GMT 1
hesten kom over mod dem efter Keane havde piftet. hesten pprustede og gik ned i knæ og så med sine blide brune øjne mod Silvia. Keane smilte til hende og grinte "bare rolig. han kender vejen. han er nok en kæmpe men han er blid som et lam. han har altid været god ved ikke ride vante" Keane tog roligt Silvias hånd og førte hende over til hesten og lagde hendes hånd på hestens mule. den bed ikke. den nappede ikke engang. den trak bare vejret roligt og så på hende. Keane så på hende med et venligt smil. han kendte hesten godt. den var stor uden på men det var kun pga muskler og knogller eller kunne den ha været en lille killing. hesten var helt stille til silvia fik modet til at sætte sig på dens ryg.
Post by Silvia Hunter on May 3, 2013 8:17:36 GMT 1
Silvia så lettere forundret mod den store hest, som han tydeligvis lystrede efter hvad Keane gav ham besked på. Han var jo godt opdraget kunne hun se. Hun var lettere betaget af det store dyr, som hun blot var taknemlig for at de havde reddet hendes liv. Hun lod dog de isblå øjne glide mod Keane igen, som han talte. "Så er jeg måske i trygge hænder?" sagde hun lettere smilende, som hun roligt bevægede sig hen til hesten med Keane i hånden. Hun var en anelse forsigtigt og vidste ikke rigtig hvor tæt på hun kunne tillade sig at gå. Dog forsøgte hun ikke at virke nervøs, så hesten ikke kunne mærke det på hende, hvilket også var grunden til at hun gik med til at ligge sin hånd mod hestens mule. Et glimt viste sig i hendes øje, som hun lige med et slappede mere af og lod hånden ligge blidt. Det var egentlig ganske fascinerende at se hvor stort et dyr en hest var, men samtidig også hvor venlige og rolige de kunne være. Det var jo ikke fordi han havde trukket sig tilbage, da hun nærmede sig. Silvia var ikke særlig sikker på om hun virkelig skulle sætte sig op, men roen og stilheden omkring dem fik hende til at samle mod og sætte sig op på hestens ryg. Derpå lod hun roligt en hånd glide hen over pelsen, som hun satte sig til rette. "Jeg stoler på, at han nok skal få mig sikkert tilbage igen" sagde hun med et kærligt smil på læben, som hun klappede hesten på siden og faktisk fik ham til at sætte igang. Noget der kom bag på hende, som han bevægede sig og hun lod blikket glide lettere panisk på Keane? Det gik dog hurtigt op for hende, at hun ikke kunne stille det helt store op og bare blev nød til at stole på hesten, som de bevægede sig fra gården og hun bare nød udsigten fra hestens ryg. Nu skulle hun jo til at overveje hvilket stof hun ville have, som hendes tanker gled væk, glemte hun faktisk at hun sad ovenpå hestens ryg.
//out
You shouldn't have lied to me.. I'm not good with lies..
Hvilken årstid befinder vi os i? Det afgør ugerne:
The List:Uge 19 - 46: 5. år- 19-25: Forår -
26-32: Sommer
33-39: Efterår
40-46: Vinter
!Population!
Hvor mange mutanter og mennesker er der i landene?
Talian:
Nord:
8 Mutanter / 5 Mennesker
Øst:
9 Mutanter / 10 Mennesker
Syd:
11 Mutanter / 1 Menneske
Vest:
8 Mutanter / 1 Mennesker
Kongelige:
1 Mutant / 1 MenneskeMeRosal:
14 Mutanter / 3 Mennesker
Kongelige:
1 Mutant / 0 Mennesker