Post by Jonathan Angel Paladin on Jun 25, 2012 0:31:03 GMT 1
*Jonathan Angel Paladin*
Fulde Navn: Jonathan Angel Paladin
Kalde/kælenavn: Blandt venner bruges ofte Jon eller Angel, men i alle andres selskab bliver der holdt på formerne, så Jonathan er enten Lord Paladin eller Ridder Paladin.
Alder: 28 år – Jonathan ser også ud til at være deromkring.
Seksualitet: Heteroseksuel
Bydel: MeRosal
Job: Jonathan er uddannet ridder, og arbejder nu som kongens kurér. Han er desuden både godsejer og greve.
Rang: Overklasse
Udseende: Jonathans hår har en meget mørk brun farve, grænsende til det sorte, og krøller forholdsvist meget. Han er ikke typen der bruger timer på at sætte sit hår, det skal bare sidde, så det ikke bliver komplet uanstændigt. Men udover det passer han meget på det, og det er før blevet rost på grund af glans og konsistens.
Jonathans øjne har en klar og gylden farve, som man kan fristes til at kalde mosegrøn. Hans øjne er mandelformede og meget udtryksfulde, skønt han forsøger at skjule det. Han er ikke typen der går af vejen for at se folk i øjnene når han snakker med dem og han har betaget mangt en kvinde med sine øjne.
Jonathan er opdraget som en ægte aristokrat, som så han er, og det kan ses på hans holdning. Skønt han ikke hører til de højeste fører han sig rankt og med en stolthed som kun sjældent er set. Hans krop og sind er i fuldstændig harmoni med hinanden og man finder kun få med lige så velovervejede bevægelser. Som nævnt hører Jonathan ikke til de højeste, dog heller ikke de mindste, med sine 180 centimeter, men han er dog meget tilfreds med sig selv, og gør meget ud af at holde sig sund og i form, trods han stadig er i sine bedste år.
Jonathan ynder at spadsere i naturen, og det kan skam også ses på ham, ikke kun på grund af hans fysik, men på grund af hans hud, som har en mørk glød, selv om vinteren, dog uden at se unaturlig ud. På grund af de mange timer udenfor, har Jonathans hud et mere hærget og råt præg.
Jonathan er meget omhyggelig med sit valg af tøj. Da han tilhører en gammel æt af adelige er det yderst sjældent, at man ser ham i andet end tøj der passer dertil med skjorte, halsklud, til tider handsker og høje støvler med sølvspænde, samt ikke at forglemme fadermorderen og kjolefrakken. Da han var yngre anså han det for noget pjat at gå rundt i sådan noget tøj, hvad var der galt i en enkel hvid skjorte og sorte fløjlsbukser? Men næh nej, den gik ikke, og nu har han vænnet sig til det og kan egentlig godt lide det, da han holder af at klæde sig pænt på. I forbindelse med sit arbejde ses Jonathan også tit i fuldt harnisk, med fjerprydet hjelm og sort slængkappe.
Faceclaim: Hugh Dancy
Personlighed: Omkring de 10 linjer
Interesser: Ingen egentlig begrænsning, men minimum 2
Likes:
+At rejse
+En god ridetur
+Familie
Hates:
-Undertrykkelsen af mutanterne i Talian
-Pomp og pragt, herunder baller, gallamiddage, o.l.
Frygter: Alle frygter noget, derfor skal der mindste skrives en frygt på.
Hemmeligheder: Det er yderst svært at leve uden hemmeligheder, så skriv endelig en del på - minimum 1.
Familie:
Angelicka Paladin (født Fairfax), 47 år, enkegrevinde; mor.
William Paladin, døde i en alder af 42, godsejer og greve; far.
Catherine Paladin, 12 år, grevinde; lillesøster.
Andre vigtige personer:
Ridder John McAllan, 59 år; den ridder, der tog Jonathan til væbner.
Fortid: Jonathan er vokset op på et stort gods uden for MeRosal, hvor han tilbragte det meste af sin barndom med at gå rundt i parken og ride ture på sin hest. Han var enebarn en stor del af hans liv, og derfor blev han selvfølgelig forkælet, men samtidig havde hans forældre store planer for ham, hvilket han i sandhed fik at mærke. Da Jonathan var 10 år, blev han sendt til slottet i MeRosal, hvor han skulle starte på sin uddannelse til Ridder. Pagetiden var den hårdeste for ham. Fordi han aldrig selv havde valgt at blive ridder, interesserede det ham slet ikke, og han længtes meget efter de store og åbne arealer hjemme, hvor han bare kunne sadle en hest og ride ud i ingenting. Han var page indtil han blev 13 år – så valgte en ridder ham som sin væbner, og derfra gik det kun hurtigere fremad. Ridderens navn var John McAllan, og han viste Jonathan, at det at være ridder, ikke kun var at slå mennesker ihjel. At være ridder indebar også mange andre ting. Man skulle være tro mod sit land, og søge at opretholde loven. Man måtte ikke hjælpe nogen til at begå en lovovertrædelse, ikke lade hånt om uret. Man måtte ikke overhøre et råb om hjælp, hvad enten det kom fra mand eller kvinde, rig eller fattig, ung eller gammel. De skulle kunne regne med, at hjælpen kom, at de havde en beskytter. Man blev bundet af sin ære og af sit ord.
Som nævnt havde Jonathan aldrig selv valgt at blive ridder. Men det var en profession, han blev tvunget ud i grundet familiære traditioner, og det var ikke sådan at sige fra overfor. Jonathan havde altid fundet krig forkasteligt: jo flere mennesker, man dræber, jo større hæder opnår man. Men hvis man forsøger at snige sig væk, bliver man straffet som desertør. Jonathan kan ikke se logikken i det.
Mens Jonathan var væbner, døde hans fader desværre af et meget uventet hjerteanfald kort efter, hans mor havde givet liv til Jonathans lillesøster, Catherine. Jonathans moders navn var Angelicka – deraf kommer Jonathans mellemnavn, Angel. Jonathan var glad over at have fået en lillesøster, skønt han var 16 år ældre end hende, og begivenheden blev til en sørgeperiode på grund af faderens dødsfald, men han så hende kun sjældent på grund af sine studier. Efter faderens død, var det egentlig Jonathan, der skulle have overtaget ledelsen af godset – men godsejer ønskede Jonathan heller ikke at være, hvorfor han ansatte en dygtig forpagter, der kunne tage sig af de praktiske gøremål, der fulgte med et gods.
Jonathan færdiggjorde som 18-årig sin ridderuddannelse. I stedet for at bruge det til noget fornuftigt, som hans forældre sagde, så valgte han at blive kongens kurér. Jonathan havde nemlig altid holdt af at rejse, og som kongens kurér fik han rejst land og rige tyndt på sin hest. Angelicka havde helst set sin søn som en højtstående embedsmand, og hun har aldrig tilgivet ham det valg, han tog med hensyn til det. Jonathan bærer dog ikke nag til nogle af sine forældre, og han besøger jævnligt moder og søster på godset i MeRosal, selvom han selv er bosat på slottet grundet hans profession. Det er dog ikke altid, han er at finde, da han skal være til rådighed for kongen hele tiden, hvis denne har brug for at mægle. Tit har han også overnattet på slottet i Talian, hvis det ikke har været en udpræget hastesag – på det seneste har kongen mæglet meget til Talian, netop på grund af det forestående ægteskab mellem de to kongelige. Jonathan har endnu ikke forstået denne pagt rigerne imellem, men han synes også, det er forkasteligt, at man bruger sine sønner og døtre som handelsvarer, og de unge har hans fulde sympati.
Gennem Jonathans ungdom, har hans moder gjort flere ihærdige forsøg på at få ham gift. Dette er dog indtil videre ikke lykkes for hende, selvom mange unge piger er blevet introduceret for ham. Jonathan lever fortsat som ungkarl, til moderens store fortrydelse: hun er overbevist om, at Jonathan nu aldrig bliver gift, og dermed ikke kan føre slægten videre. Jonathan føler dog ikke selv, at han har travlt. Selvom han ikke er helt ung længere, med sine 28 år, har han da tid nok endnu. Jonathan er bare ikke en af dem, der tager den første og den bedste. Han drømmer om en dybfølt og gensidig hengivenhed, ja, kærlighed, og den føler han ikke, han kan finde hos hoffet. De små, kvidrende adelsdamer med malede ansigter og store kjoler tiltaler ham slet ikke, da han ikke kan se andet end forfængeligheden.
Minder: Jonathan har mange minder, som fylder meget hos ham.
De lange rideture, han tog sig på godsets egendom, da han endnu var meget ung. Friheden.
De første mange nætter på slottet i MeRosal, hvor han blev sendt til for at være page. Den ene halvdel af dagene gik med våbentræning, den anden halvdel brugte de til at læse. Udmattelsen.
Den dag, Jonathan blev taget til væbner af ridderen John McAllan, og han omsider så det fulde billede af det at være ridder. Oplysningen.
Dagen, hvor han hørte om sin faders død, og kun kunne tænkte på sin moder og søster. Sorgen.
Mange minder, hvor han har været sammen med sin lillesøster, Catherine. At høre hende spille på pianofortet.
Andet: Jonathan ejer tre heste, foruden dem, de har ude på godset, som er opstaldet på slottet. De har alle tre forskellige formål at opfylde: Jonathan har en stridshingst, som han skal bruge, hvis han en dag bliver kaldt i krig. Desuden har han en gråskimlet, der er både hurtig og udholdende, som han bruger i sit arbejde og til slut en fredelig, gammel hoppe, som han bare rider for egen fornøjelses skyld.