Post by Esekias Lawrens Montegeu on Jun 2, 2012 22:17:29 GMT 1
Esekias strakte også lidt på sig selv, the black rose, det sted kunne han godt huske, han kunne godt lide deres forretter. han smilede til hende " der var jeg faktisk for ikke så længe siden"[/color] sagde han med et smil, det var et ganske udmærket sted, hans mor havde været glad for det da de havde boet i den mellemste by. han rystede på hovedet og tog hendes hånd let, hun havde misforstået, han ville bare ikke gå rundt og holde en fremmed i hånden, eller kysse en fremmed kvinde slet ikke når hans venner vidste han havde øje for en anden, hans papfar ville nok heller ikke have en søn der var en sharlatan, og han nød blot nærværet med denne kvinde, andet troede han da ikke selv det var. " Det var blot for at vide om det var i nogenlunde den samme retning som jeg selv skulle, havde du skullet den modsatte vej, havde jeg nok ikke kunnet nå det"[/color] sagde han venligt han smilede til hendes sidste ord, han vidste ikke helt hvad det var for noget imellem dem, men det havde været så fredeligt, det minede ham lidt om hans barndom.
Post by Alicia Rose Wagner on Jun 2, 2012 22:26:32 GMT 1
Alicia havde sandsynligt ikke været på arbejde den dag han havde været der, eller også havde hun været beruset også ikke lagt mærke til ham i mængden. Hun smilede blot og svarede " Så må De hilse næste gang De er der " [/color] Alicia kløede sig i nakken hun havde vist tydeligt læst de forkerte signaler fra ham og rødmede meget kort, det forsvandt dog hurtigt igen og hun svarede " Jeg ved bare, hvordan højere stående mennesker har det med mindre stående. Ikke for at genrealisere Esekias, men jeg kunne forestille mig hvilke problemer eller sladre det ville sætte op for Dem.. Desuden jeg ser Dem kun som en venlig ven... De giver mig fred i sindet " [/color] svarede Alicia roligt og forklarede for hendes lille misforståelse. Hun var bund ærlig overfor denne mand, normalt ville hun fortælle alle mulige løgne, men der var bare noget over ham. Alicia så ham ikke som en person hun ville tilbringe til sit liv med, men hvis hun kunne få sådanne øjeblikke som de havde lige havde haft ville hun slet ikke havde noget imod det, men det ville aldrig blive til mere end det og det vidste Alicia udmærket godt.
Post by Esekias Lawrens Montegeu on Jun 2, 2012 22:45:48 GMT 1
Esekias smilede varmt til hende og havde endnu ikke sluppet hendes hånd det virkede så roligt " Det vil jeg helt klart gøre, jeg er blevet ret glad for jeres laks"[/color] sagde han glad, Esekias havde en svaghed for god mad, mange af de rigere satte ikke så meget pris på deres mad, men det var en af de ting der betød meget for ham. han rystede på hovedet "jeg er glad for at vi er enige det giver mig håb for at det måske kan ske igen en dag"[/color] sagde han som komentar til det sidste hun sagde, det gjorde ham virkeligt lettet at hun havde forstået situationen på samme måde som ham. han kiggede ud mod regnen der bare blev stædigere og stædigere ved og så så på hende. " jeg tror det har noget at gøre med hvordan man bliver opdraget, og på hvad man lære at forstå, det er ikke lige frem forde at folk fra de mindre rige samfundslag ser op til de rige, og rygter er kun slemme hvis der er noget overskridende i dem"[/color] sagde han de tog samfundslag så skævt til hinanden, det var ikke kun den ene vej det var sådan, hun havde nok aldrig selv forrestillet sig at sove oven på en fremmed ridder under et træ, lige så lidt som han havde forrestillet sig at have en fuld tjener i skødet. Med rygterne talte han om hvis folk nu havde set hende ligge i hans skød ville det være slemt, men hvis folk så en ridder følge en et sted hen kunne der være mange grunde, og tanken ville ikke nødvendigvis være skandale med det samme, som ridder havde han haft mange pligter før hen nu havde han kun en " jeg er bange for jeg ikke har nogen kappe med jeg kan tilbyde dig, men hvis vi aligevel skal begive os afsted nu undgår vi ikke at blive gennemblødt uanset hvor hurtigt det går eller hvor meget vi har på"[/color] sagde han med et skævt smil.
Post by Alicia Rose Wagner on Jun 2, 2012 23:07:58 GMT 1
Hun smilede. Hun havde aldrig rigtig smagt laksen, den var for dyr til bare at blive uddelt blandt personalet, desuden vidste hun kun hvordan man lavede øl og drinks. Hun serverede heldigvis ikke rundt som andre gjorde sikke et kaos nogen gange. Og især hvis hun var beruset det ville kun ende galt hvis hun blev forpustet og gjorde et eller andet dumt. " Jeg må indrømme, jeg har endnu ikke smagt laksen. Dog laver kokken nogle dejlige supper " [/color] svarede hun med et blidt smil. Alicia nikkede, det ville rart med sådanne øjeblikke engang imellem, de dage kunne hun tildels holde sig fra alkoholen fordi hun følte sig så veltilpas. " Det håber jeg også vi en dag kan " [/color] Alicia nikkede igen og så op imod træet og svarede ham " Rigtigt, men hentyde også til dette øjeblik og hvor nære vi har været trods oddsene for det " [/color] Alicia vidste at der altid blev set forskelligt fra partner, misundelse generelt var en grim ting. Men hun havde ikke forestille sig at i går aftes ville hun ende på en kirkegård sammen med en rider, og tilfældelig have en af disse øjeblikke. Hvor ville hun se tilbage på det og savne det. Det var disse øjeblikke som kunne få hende ud af hendes misbrug, men denne mand ville kun kunne stoppe de dage der var dem, ellers ville hun stadig falde i hullet til endeløse øl. " Det er okay Esekias, jeg har ekstra tøj på kroen, som jeg kan bruge i tilfælde af disse situationer " [/color] svare hun blidt. Hun klemte blidt hans hånd og sagde med et smil på læben " Skal vi gå? " [/color] Alicia gik lidt ud regnen og lod det falde på hendes rødelig lange hår. Hun smilede stadig som om regnen ikke genere hende på nogen måde. Den gjorde den nu heldigvis ikke, eller i hvert fald ikke endnu. Kun når det begyndte at blive koldt at det blev ubehageligt at have vådt tøj på, men det var sommer og luften var stadig varm, så det gjorde hende ikke noget.
Post by Esekias Lawrens Montegeu on Jun 2, 2012 23:18:05 GMT 1
han smilede varmt og kiggede på hende, han havde ikke smagt deres Supper han havde ikke smagt så meget der endnu, men med standarten af laksen var det bestemt et sted han havde lyst til at spise igen " Så vil jeg tage dit ord for det og tage en suppe næste gang"[/color] sagde han med et varmt smil, supper var især gode når det var vinter, men det betød ikke de ikke var gode om sommeren. hans øre blev lidt røde igen og han nikkede og så ned på deres hænder " Ja det ville bestemt være blevet groft misforstået"[/color] han havde et muntert blik i øjende, hans mor ville nok væære forundret, hans søster bestemt jaluex, hans venner fornøjet og hans papfar rasende. han nikkede til at hun havde tøj på kroen, han skulle aligevel selv hjem og skifte til uniform, så det gjorde ikke så meget tøjet blev vådt, og da hun slap hans hånd og gik ud i regnen fulgte han efter, og kunne mærke hvordan regnen sivede igennem det tunge stof, han smilede stort, han nød faktisk regnen idag hvem skulle have troet det. han kiggede over på blomsterne og fik kort et trist glimt, det var blevet slået helt i stykker af den kraftige regn * Nå så må jeg vel komme tilbage med nogle nye* han smilede igen og så på Alicia " Min hest står lidt har fra, hende skal jeg have med"[/color]
Post by Alicia Rose Wagner on Jun 2, 2012 23:35:09 GMT 1
Hun smilede blot og sagde ikke noget igen. Om nogle af kokken supper faldt i hans smag havde hun ingen ide om, hun elskede dem blot fordi kokken lavede noget af det bedste. Samt for det meste spise Alicia sin aftensmad der, ikke fordi hun ikke kunne lave mad, men fordi hun ikke orkede det og især når hun var fuld. Alicia nikkede " Meget forkert " [/color] Fra Alicias familie syn, ville hendes far nok muligvis være stolt over hendes fang og det samme med hendes mor. Hendes far havde altid tænkt på magt og penge, heldigvis var han ikke her længere. Selv om Alicia til tider følte et behov for at have ham. Måske hvis han var her havde hun ikke været en alkoholiker. Alicia satte tankerne til side, da han sagde han skulle have sin hest. Alicia nikkede blot, bare hun dog havde en hest. Det ville så meget lettere at komme frem og tilbage. " Selvfølgelig skal hun da med " [/color] svarede hun endelig. Alicia ventede på han skulle føre vejen hen til hans hest. Hun vidste ikke ligefrem hvor hun stod henne eller hvordan hun fandt tilbage til kroen, utroligt at Alicia ofte skulle farevild. Hun havde trods alt aldrig været på kirkegården før, så hun vidste ikke helt hvilken vej hun skulle ad. Meget heldigt for hende at hun havde Esekias ved sig, til at følge hende på rette vej.
Post by Esekias Lawrens Montegeu on Jun 2, 2012 23:46:24 GMT 1
han kom til at små le ved hendes ord om at det var meget forkert, og nikkede enig med hende. han lænede kort hovedet tilbage og lod regnen falde ned over hans ansigt, det var dejligt befriende på en eller anden måde at stå der, og være lige glad med at han blev våd, hun havde endnu ikke spurgt hvad han lavede på kirke gården, og heller ikke hvorfor det var den fatige del af den, men på den anden side havde han heller ikke spurgt hende, selvom han havde en rimelig god ide om at hun ikke vidste hun var gået ind på kirke gården, da hun havde gjordet det om formiddagen. han begyndte så roligt at gå i den retning hvor hans hest ventede. " Hun står lige her henne.."[/color] sagde han med et venligt smil, han holdt meget af sin hest, hun havde været der igennem meget. " hvor hurtigt skal du være tilbage, er det sådan at du vil gå eller ride ?"[/color] de kom hen til hans flotte gylden brune hest, med mørk man.
Post by Alicia Rose Wagner on Jun 3, 2012 0:41:30 GMT 1
Alicia smilede blot ved hans latter. Da de kom frem til hesten, så Alicia vurderende på hende, det var en rigtig flot hest. Hun ønskede stadig hun kunne have en, men når man ikke havde lommerne fuld af guld og brugte det på øl. Så var man nok også selv skyld i det. Alicia smilede ved hans gestfrihed og svarede " Det haster heldigvis ikke, og det er da skønt at gå i dette vejr. Især fordi der næppe er mange ude i det " [/color] hun smilede ved det sidste hun sagde. Måske heldigt at folk var inde døre, så kunne hun måske kramme ham farvel, uden at nogen så skævt på dem. De måtte trods alt være forsigtige. Et eller andet sted, kunne Alicia godt lide den spænding, at det var forbudt at det skulle være hemmeligt. Selv om der ikke var meget at være hemmelig over, det var blot folk der ville undre sig groft over hvad de lavede.
Post by Esekias Lawrens Montegeu on Jun 3, 2012 7:38:23 GMT 1
han smilede til hende, det var lige det han havde håbet hun ville sige, og det gjorde ham glad, han havde nemlig ikke travlt med at opløse den fredelige stemning der var imellem dem, " Så lad os tage en spadsere tur i regnen"[/color] sagde han med et glad smil, og løsnede hoppen, hvorefter han kærligt strøg hendes man, og kyssede hendes mule, da han havde taget hendes tøjler i den ene hånd, greb han ubevidst ud efter Alicias og gav den et lille klem, han blev ved med at holde den, han i hvertfald holde den ind til de nærmede sig byen, med mindre Alicia havde noget imod det, men det regnede han enlig ikke med hun havde så havde hun nok stoppet det alle de andre gange han havde taget hendes hånd, han kastede et sidste blik på sin fars grav. Det var ikke forde han kunne huske meget om hans far, men han kunne huske hvor han og hans mor havde elsket hinanden, og derfor savnede han ham, han savnede ham for sin mor, ikke så meget for ham selv, siden farens død havde moren måttet ofre så meget for hans skyld.
Post by Alicia Rose Wagner on Jun 3, 2012 19:08:18 GMT 1
Alicia nikkede roligt. Det var nu rart at gå i den stille regn og have hans hånd i hendes. Hun følte sig et lidt lykkelig. Alicia forestillede sig fremtiden, dog ikke med Esekias med en eller anden. Dog havde hun svært ved at forestille sig have en mand og nogle børn. Det virkekede underligt, især fordi hvilket menneske ville elske hende for det hun var. Ingen. Alicia sukkede kort, og kom tilbage til verden hvorefter hun smilede hen til ham. Selv om mange af hendes tanker var mørke og dystre prøvede hun altid på at smile og vise at der intet var galt. Selv om hun desperat havde brug for hjælp i mere end forstand. Alicia så kort op mod himlen og sagde så " Har De nogle drømme?" [/color] Hvor spørgsmålet kom fra vidste hun ikke selv, det kom bare. Nysgerrighed eller kedsomhed, men så ville de i det mindste have noget at snakke om.
Post by Esekias Lawrens Montegeu on Jun 3, 2012 23:42:20 GMT 1
det var meget rat at gå her, og ikke være nød til at tænke på noget andet. vandet havde skræmt folk inden, så de var de eneste på gaderne, en tilskyndelse fik ham til at slippe hånden og i stedet glide den omkring hendes liv så kan gik og holdt om hende i stedet for blot hendes hånd, det var først da han havde taget fast omkring hende at det gik op for ham hvad det var han havde gjordt, han håbede dog ikke hun havde noget imod det, hun havde ike haft noget imod kontakt ind til nu, han kiggede ned på hende da hun spurgte ham, han kiggede lidt på hende og overvejede hans svar. " Tjaa. jeg har faktisk ikke så mange drømme får mig selv, jeg tror ikke der er mere for mig at drømme om, jeg ønsker bare at gøre min mor og søster lykkelig"[/color] sagde han han betænktsomt og kiggede op fra hendes øjne
Post by Alicia Rose Wagner on Jun 5, 2012 10:06:59 GMT 1
Alicia så lettere overrasket op på ham, da han valgte at tage hende ind til sig. Dog kunne hun ikke helt lade vær med at smile over det. Alicia havde blot ikke forventet at han ville gøre det selv om det lå lidt i kortene. Nok mere fordi hun havde overvejet at hvis der endelig kom nogen var det hurtigt og nemt at give slip på hånden, men når de gik så tæt ville det nærmest blive akavet. Dog var Alicia ligeglad hvad folk tænkte, det var nok mere ham der havde et rygte der skulle beskyttes. " Okay, jeg havde forestillet mig, at De havde drømme om stifte familie en dag. De ligner bare sådan en mand der ville elske at være far " [/color] Sagde Alicia med en blid stemme, hun mente intet negativt i det. Han så bare ud til at kunne blive rigtig god mand og en god far, enhver piges drøm. Dog ikke Alicia hun ønskede ikke børn, mest fordi hun ville skade barnet under graviditeten og for det andet hun var ekstrem ustabil. Ingen ville kunne klare hende i længere dosis.
Post by Esekias Lawrens Montegeu on Jun 5, 2012 13:36:22 GMT 1
han kiggede roligt på hende, så længe de var uden for byen var der ikke rigtigt nogen til at se dem, og slet ikke så længe det regnede så voldsomt, hans hest fniste lidt vedsiden af dem, men havde ikke rigtigt noget imod regnen. han kunne godt lide at holde om hende, der var noget betrygende ved at være så tæt på et andet menneske, uden at ens hjerte gik af mok, forde det var en man var forelsket i. hendes ord fik ham faktisk til at tænke sig om, han havde aldrig rigtigt tænkt på sine egne drømme " jeg tror godt jeg kunne tænke mig en familie,men jeg har aldrig rigtigt tænkt på mine egne drømme"[/color] sagde han varmt og kiggede på hende med et blidt smil, alle hans tanker havde altid været på hans familie,og ikke rigtigt på den familie han selv havde kunnet starte. han havde godt nok haft et par kvinder, men ikke noget hvor han havde været ved at stifte familie. " Havde drømmer du om ?"[/color] spurgte han blidt og mødte hendes blik
Post by Alicia Rose Wagner on Jun 5, 2012 15:38:42 GMT 1
Alicia smilede blidt og svarede " Jeg kunne forestille mig De ville blive en fantastisk far " [/color] Alicia så kort væk da han spurgte ind til hendes drømme. Dog så hun hurtigt på ham igen med et lille smil, hun vidste det ikke helt eller jo dybt inde i hende ønskede hun at blive clean fra alkoholen, men det kunne hun ikke få sig selv til sige. Mest begrund af dette lå i hendes underbevidsthed og hvis folk normalt spurgte hende, så svarede hun blot 'at hverdag var en fest' Alicia havde endnu ikke indrømmet for sig selv at hun havde et seriøst problem. Hun smilede og kom i tanke om noget hun faktisk drømte om " Jeg ved ikke om det er en drøm, men det er stort ønske..... Jeg vil gerne genforenes med min familie igen, og især for opbygget forholdet til min fætter igen " [/color] Alicia smilede. Hun forestillede sig sammen med ham løbe ned af egnen hoppe i høet, gå ned til dammen og bare være børn. Dengang man ikke behøvede at bekymre sig længere.
Post by Esekias Lawrens Montegeu on Jun 5, 2012 15:50:22 GMT 1
det var ikke meget der kunne få esekias til at rødme men kommentaren om at han ville blive en god far fik farven til at komme frem i hans kinder, han skjulte det dog ikke, det følte han ikke var nødvendigt . men før man blev far skulle man jo lige været husbon først, på en måde kunne han godt tænke sig en hel flok, Familien var en af 2 ting der betød mest for Eskias " Så må jeg heller finde mig en streg hustru, ellers er det nok bedst jeg får en søn, for hvis jeg havde en datter ville hun bare blive alt for Forkælet, og hun ville aldrig så meget som komme i nærheden af andre mænd en mig"[/color] sagde han små grinende, det var tydeligt ikke forde han foretrak drenge fram for piger nærmere om vendt, men så meget han forkælede sin lille søster ville det da gå helt galt hvis det var en datter han burde opdrage.. han så over på hende stadigt med varme kinder, det var underligt at han fik varme kinder af det emne. " er din familie langt væk?"[/color] spurgte han, han kunne slet ikke forestille sig at være uden sin mor og søster
Hvilken årstid befinder vi os i? Det afgør ugerne:
The List:Uge 19 - 46: 5. år- 19-25: Forår -
26-32: Sommer
33-39: Efterår
40-46: Vinter
!Population!
Hvor mange mutanter og mennesker er der i landene?
Talian:
Nord:
8 Mutanter / 5 Mennesker
Øst:
9 Mutanter / 10 Mennesker
Syd:
11 Mutanter / 1 Menneske
Vest:
8 Mutanter / 1 Mennesker
Kongelige:
1 Mutant / 1 MenneskeMeRosal:
14 Mutanter / 3 Mennesker
Kongelige:
1 Mutant / 0 Mennesker