Post by Alicia Rose Wagner on Jun 2, 2012 17:53:58 GMT 1
Alicia smilede blot da han kom til sig selv, hun syntes det var rart at blive nusset om. Det var meget længe siden, at hun havde oplevet det, nok nogle år efter hånden. Alicia kunne også godt lide stilheden især med den hovedpine hun havde fået sig. Stille og roligt lod hun sig kravle lidt tættere ind mod manden, hvorfor vidste hun ikke helt. Muligvis fordi hun savnede denne omsorghed ingen havde givet hende så mange år. Som hun egentlig selv var skyld i, men for Alicia så var der intet andet valg, hun ønskede ikke at have mere smerte end der allerede var. Svagt så lukkede hun kort øjne i nød dette rolig øjeblik, et øjeblik hun ville se tilbage på når hun følte sig alene.
Post by Esekias Lawrens Montegeu on Jun 2, 2012 18:07:04 GMT 1
han smilede bare roligt til hende som hun lod ham nusset hende i håret han anede ikke hvem hun var eller hvor hun var fra, men han havde faktisk ikke det store behov for at spørger hende ud om det, det her var det eneste han ville, han betragtede hende roligt som hun krøb tættere på ham, hun havde næsten lagt sig op i hans skød nu, og han kunne mære noget af hendes hår med benet der var strakt ud foran ham, han kunne kigge direkte ned i hendes øjnene, han strøg hende over panden, han kunne huske hvordan hans mor havde gjordt det første gang han var blevet fuld for længe siden da han var en ung knægt.
Post by Alicia Rose Wagner on Jun 2, 2012 19:08:52 GMT 1
Alicia smilede mens hun lå der på hans ben, på en underlig måde følte hun sig tryg i hans opgivelse. Alicia forstod det dog ikke helt, normalt elskede hun at være alene, hvordan kunne en fremmed ændre på denne følelse. Hun lukkede øjne kort og puffede tankerne væk igen. De ville blot ødelægge dette rare øjeblik. Selv om Alicia nød stilheden blev det også lettere kedeligt i længden, så hun valgte at brude stilheden. " Jeg kan ikke huske om jeg har præsenteret mig selv, men mit navn er Alicia Rose Wagner " sagde hun blidt til manden, mens et lille smil kom frem på hendes læber. Selv om hun brudt stilheden var der stadig meget stille omkring dem. Det var jo hellere ligefrem den vilde samtale der ville komme fra et navn af.
Post by Esekias Lawrens Montegeu on Jun 2, 2012 19:33:44 GMT 1
Esekias så ned på kvinden der havde fået lagt sig helt op på hans ben, som om de var venner der havde kendt hinanden i lag tid og tog et hvil, og selvom dette ikke var tilfældet føltes det nu meget rat. da hun begyndte at tale kom det enlig som en behagelig udvikling, det var ikke forde den brød noge, hun lå der jo også stadigt og kiggede ned i hans øjne, han var ikke sikker på om han nogen sinde havde sidet så længe og bare kigget ind i øjende på en kvinde før. han rystede på hovedet til hendes start om hun havde præsenteret sig, og smilede varmt til navnet kan kunne godt lide det navn " et meget yndigt navn"[/color] sagde han eftertænktsomt, hans hånd var stoppet med at stryge som de talte og havde blot lagt sig til hvile ved overgangen fra pande til hår, og u hvor han holdt en pause i ordene strøg han en enkelt gang igen før den lagde sig til hvile samme sted. " mit er sir Esekias Lawrens Montegeu"[/color] sir var hurtigt blevet en del af navnet efter han var blevet slået til ridder for omkring 5 år siden, så det havde han lært at præsentere sig med, Esekias var bundet stærkt af vanen og høfligheden
Post by Alicia Rose Wagner on Jun 2, 2012 19:57:34 GMT 1
Da Alicia hørte han sagde sir før sit navn, kunne hun ikke lade helt vær med at smile. Han var altså en ridder. Efter nogle år inde på The black Rose havde hun mødt et par ridder gennem tiden, derfor vidste hun at de altid sagde sir, eller det gjorde de høflige altid. Hun forsatte sit smil og sagde " Så du er en ridder " Alicia burde faktisk passe på denne mand, især hvis hun vidste sine slanger. Han ville vide hun var mutant med det samme! Og det kunne sætte hende i stor fare, en så stor fare at hun faktisk kunne dø. Alligevel skænkende hun en tanken særlig meget, hendes slanger havde lært at opføre sig pænt. Selv om de nok ville føle sig en smule truet. Alicia kunne blot håbe de ikke ville vise sig, for ellers ville hun være tvunget til at gøre ham til sten.
Post by Esekias Lawrens Montegeu on Jun 2, 2012 20:04:31 GMT 1
hun smilede op til ham, og hendes spørgsmål vidste ham at hun altså vidste noget om de højere lag når hun ud fra at han sagde sir om sig selv var en ridder, han strøg hende over håret, der var noget beroligende i at gentage den bevægelse igen og igen. han smilte sødt ned til hende og nikkede "Skyldig"[/color] sagde han med et skævt smil på læberne. han talte dog ikke særlig højt og regnen virkede til at sætte en dæmper på alting, han strakte den andet ud, da det var blevet lidt træt af at være bøjet så længe, men det påvirkede ikke hende da hun lå på det andet, og han blev ved med at køre hånden over hendes hår og pande.
Post by Alicia Rose Wagner on Jun 2, 2012 20:18:50 GMT 1
Alicia så på ham hun havde ret, det vidste hun nu også godt. Hun så kort ud mod regnen og opdagede hun var havnet på en kirkegård * Hvornår får det en ende * tænkte Alicia roligt og i et kort øjeblik overvejede hun at kaste hele sit liv væk. Og blot i det øjeblik hvor hun var fraværende fra omverden. Krøb en af hendes slanger frem dog ikke sådan man kunne se den da den lå gemt imellem alle hårene, men den lod sig kort røre af mandens hånd, og forsvandt hurtigt igen. Aldrig havde de været kærtegenet af et andet menneske end Alicia og det gjorde dem bange. Alicia så stadig ud i regnen hun kunne dog godt mærke at i et øjeblik var en af dem fremme, men hun lod som ingenting havde sket. Hun vidste at hvis hun så op og opførte sig som en anden tosse der lige havde gjort noget hun ikke måtte. Var hun dømt så ville han vide det med det samme. Men hvis hun blot spillede dum var det hendes ord mod hans. Hun kunne nu blot håbe på at han ikke ville reagere voldsomt over han mærkede, hvis han overhovedet havde lagt mærke til det. For slanges skin er helt glatte og lettere ru, og følelse langt fra som noget blødt hår.
Post by Esekias Lawrens Montegeu on Jun 2, 2012 20:28:53 GMT 1
Esekias så op fra Alicias øjne da hun kiggede ud mod regnen, han kiggede selv der ud, han kunne se den lille sten hvor han havde lagt den store buket blomster. vandet dryppede ned over de hvide blade *bare det nu ikke slår dem i styk...* hans tanker blev afbrudt da han mærkede noget glat og rugt mod den hånd han havde begravet i hendes hår, af refleks trak han den til sig og så forundret ned på hendes hår og så på hendes hånd, han glippede et par gange med øjende, selvfølgelig var der ikke noget han rystede let på hovedet og så flovt ned på hende * Hvordan i alverden * han havde nok bildt sig selv følelsen ind, men han havde ikke nogel anelse om hvorfor, det havde nok være et eller andet andet, eller et lille kryb han vidste det ikke, og der var i hvertfald ikke noget nu, hans øre blev lettere røde som det skete når han blev flov. Esekias rødmede altid først på ørene og kun i kinderne hvis det var rigtigt slemt " Undskyld "[/color] sagde han og kiggede ned i hendes øjne igen. følelsen var ikke ubehagelig, så det var ikke forde han var nervøs for at ligge sin hånd tilbage i hendes hår, og stryge videre som om intet var sket. *det var godt nok en virkelig følelse*
Post by Alicia Rose Wagner on Jun 2, 2012 20:44:01 GMT 1
Alicia kunne ikke lade vær med at føle sig lettet idet han sagde undskyld, men hun kunne nu alligevel ikke lade vær med at undre sig over at det han sagde. " Hvad undskylder De for? " Spurgte Alicia ham roligt, hun vidste hvordan hun skulle spille sin rolle, og hun gjorde det også ganske godt. Der ville på intet tidspunkt være at hun frivilligt lod sig indrømme at der faktisk var noget i hendes hår og at det var hende. Hvilke tanke han havde haft da han rørte slanges krop anede hun ikke, men mennesker der havde mærket en slange før, vidste at det var. Slanger havde en helt speciel hud som ikke var at tage fejl af. Alicia så blot på ham med blide øjne, og helt uforstående overfor hvorfor han sagde undskyld. Disse tider følte hun sig lidt ond, ved at holde på sådan en hemmelighed. Hvis bare mennesker og mutanter kunne enes, ville det virkelig være så slemt? Dette spørgsmål havde ofte kørt rundt i Alicias hoved og det ville nok aldrig ske, når kongens syn var det som det nu engang var.
Post by Esekias Lawrens Montegeu on Jun 2, 2012 20:59:48 GMT 1
han fortsatte med at stryge hende over håret selvom hun talte til mig, det var lidt pinligt at skulle indrømme at han havde følt syner, og hans øre blev røde igen " øhmmm jeg.. jeg syntes bare der var noget skællet mod mine fingere"[/color] esekias løg ikke det var imod hans ed som ridder, men det var nogle gange pinligt at sige sandheden. " Det er nok regnen der får min hjerne til at spilde mig puds"[/color] sagde han undskyldene og kiggede ud på andet der strømmede ned, han smilede og så på hende med rolige øjne
Post by Alicia Rose Wagner on Jun 2, 2012 21:12:02 GMT 1
Alicia smilede kærligt, og førte roligt en hånd op mod hans ansigtet og løftede håret lidt væk fra ørene hvorefter hun smilede " Det er da ikke noget at være genert over " [/color] svarede hun blidt, hvorefter hun aede hans kind. " Det kan også havde været et lille kryb der har siddet i mit hår, som så tilfældigt ramte din hånd.... Tænk ikke videre over det Sir Esekias " [/color] Hendes stemme var ekstrem rolig og hun gjorde også alt hvad hun kunne for ikke at afsløre hendes identitet for ham. I nogle få minutter undrede hun sig over, hvad han ville gøre hvis han opdagede hun var en mutant?
Post by Esekias Lawrens Montegeu on Jun 2, 2012 21:21:33 GMT 1
han smilede ned til hende og lod sin kind læne sig let ind i hendes hånd, det var underligt så intim han var med hende uden over hovedet at kende hende, men aligevel følte han sig ikke genert af det eller genert. han smilede til hende ved hendes forklaring "Ja de har nok ret"[/color] sagde han tænksomt også ned i hendes øjne. han kom til at tænke på sin hest der stod noget der fra han håbede hun havde kunnet stille sig under et træ også, det var en meget toldmodig hest han havde især når der var græs den kunne gumle. han smilede lidt skævt ved at hun også kaldte ham sir " de kan bare sige Esekias der er ikke andre tilstede"[/color] sagde han, der var ikke andre end ham der kunne høre det og syntes det upassende, ikke nogen der kunne fortælle hans papfar at han snakkede med en fra middelklassen som jævnbyrdige, selvfølgelig skulle en ridder behandle en kvinde med respekt, men at side her med en fremmed i skødet var nok ikke lige noget der gik ind under det, og slet ikke på en kirke gård.
Post by Alicia Rose Wagner on Jun 2, 2012 21:38:39 GMT 1
Alicia smilede og forsatte med at ae hans kind, det rart at være i hans selvskab selv om de ikke kendte hinanden på nogen som helst måder. Som du ønsker " [/color] svarede hun blidt hvor efter hun satte sig op, hvorefter hun så ud. De havde efter hånden siddet her i lang tid, Alicia sukkede kort og vendte blikket mod ham igen. Hun lænnede sig helt tæt på ham og hviskede ind i hans øre " Selv om jeg nyder dit nærværd, er jeg desværre nød til at tage på arbejde, med mindre De har lyst til at følge mig på vej? " [/color] Det sidste hun sagde var lettere drillende, for hun nød trods alt hans til stede værelse og Alicia var ret så sikker på at han gjorde det samme. Hun trak roligt hoved tilbage, men inden hun gik helt væk fra plantende hun solidt et lille kys på hans kind. Hvorefter hun rejste sig op. Hun smilede ned til ham, og ventede blot på han skulle svare.
Post by Esekias Lawrens Montegeu on Jun 2, 2012 21:53:57 GMT 1
det var lidt trist da hun satte sig op, han smilede dog da hun sagde hun ville kalde ham esekias i hvert fald her. at hun lænede sig ind imod ham virkede bare som en fortsættelse af den måde de havde opført sig på hele tiden over for hinanden. , hendes ord fik ham til at indse hvad han hele tiden havde vidst, at dette ikke kunne blive ved for altid, selvom det havde været hyggeligt, han kunne dufte alkoholden fra hende men den var blevet kraftigt mindre siden starten. han så skeptisk ud mod regnen " Jeg havde enlig håbet regnen ville stoppe, men jeg burde også komme videre, hvor arbejder du ?"[/color] spurgte han venligt, men blev afbrudt af at hun kyssede ham på kinden, okay den havde han måsk ikke lige set komme, heller ikke selvom de havde været så nær, men han havde ikke rigtigt noget imod det og så bare roligt på hende, og rejste sig op, når der var andre til stede ville det ikke blive det samme igen.
Post by Alicia Rose Wagner on Jun 2, 2012 22:05:56 GMT 1
Alicia smilede blot, ud af det blå virkede han fjern i det han talte normalt til hende. Han havde åbenbart ikke opfanget hendes lettere spøg i det, men Alicia var ligeglad. Hun morrede sig kun lidt over at han som velstående ikke kunne vise sig selv, foran andre. Hun havde oplevet det før dog ikke så mange gange, men det var for det meste til at gætte på deres krop. Alle reagere forskelligt og nogle er bedre til at skjule det end andre, hun trak på smile båndet og svarede ham " Jeg er bartender på The Black Rose " [/color] Hun strakte sin krop og gabte lidt, hvorefter hun forsatte " Du Esekias, det behøves ikke hvis du ikke har lyst til at andre skal se os sammen.. Det er forstålige, men så i fald var jeg glad for at kunne dette øjeblik med dig " [/color] svarede hun kærligt og forstående. Ingen mand ønskede at blive set ned på det vidste hun. Hvis folk endelig så dem være så nære ville der helt sikkert komme en vældig fin sladre omkring, folk og deres misundelse på andre mennesker. Det ville aldrig få en ende.
Hvilken årstid befinder vi os i? Det afgør ugerne:
The List:Uge 19 - 46: 5. år- 19-25: Forår -
26-32: Sommer
33-39: Efterår
40-46: Vinter
!Population!
Hvor mange mutanter og mennesker er der i landene?
Talian:
Nord:
8 Mutanter / 5 Mennesker
Øst:
9 Mutanter / 10 Mennesker
Syd:
11 Mutanter / 1 Menneske
Vest:
8 Mutanter / 1 Mennesker
Kongelige:
1 Mutant / 1 MenneskeMeRosal:
14 Mutanter / 3 Mennesker
Kongelige:
1 Mutant / 0 Mennesker