Post by Talija Cisana Maria Ignatio on May 28, 2012 20:00:46 GMT 1
Talija som var landets prinsesse var lige nu fanget i sin seng. hun havde brækket sit knæ i et af sine udflugter ud for slotte. hun havde ikke fortrudt det men ønskede at komme ud snart igen. hun sad med en bog hun havde fået en tjenestepige til at hente til hende så hun kunne lave lidt imens hun log i sin seng. hendes tjenestepige havde fri da Talija jo ikke skulle gå. hun vidste at shade kom og så til hendes ben en gang imellem. dog vidste hun ikke at han havde sent sin elev til at se tilhendes ben om det healede uden problemer. hun ville gerne ud. hun hadede slottet. hun hadede at blive kaldt prinsesse og deres højhed men måtte ikke afslå det. det sagde hendes opdragelse. også derfor hun sagde til bønderne at hun hed Cisana. hun ventede nu bare på at der kom en og så på hendes ben. dog var hun helt opslugt af sin bog. den handlede lidt om hende. om forbudst kærlighed og en pige som kun ønsker at se sin elskede men skal giftes med en anden. Talija følte hun var pigen i bogen. hun var den som blev tvunget til at giftes med en anden.
Post by Adonis Cyril on May 28, 2012 20:14:11 GMT 1
Adonis kom gående ind på slottet, han havde endnu ikke fået lov at hjælpe til ved de kongelige endnu, der var for meget han endnu ikke vidste både om hvordan man opførte sig, men også om læge kunsten derfor havde det overesket ham meget da shade havde bedt ham til se ingen ringere end prinsessen, han havde kun set få patienter alene, og der var det kun om små ting, og han havde aldrig mødt en kongelig i hvertfald ikke så vidt han kunne huske. Shade havde dog sagt til ham at han bare skulle følge de etikeete regler han eftrehånden havde læst sig frem til, og at det blot var et brækket knæ der skulle til ses ikke noget stort. aligevel sad Adonis´es hjerte helt oppe i halsen på ham da han blev lukket ind i prinsessens genmakker. han havde tøj på der vidnede om en hvis velstand men det var praktisk også. under armen havde han læge taskerne. han tog en dyb indånding og trådte ind i gemmakerne, hvor en tjenerinde fortalt ham at prinsessen var i soveværelse, og vidste ham døren, det gjorde ham kun mere nervøs at det ikke virkede til at der ville være nogen der inde sammen med ham. han fik dog styr på sig selv bankede 3 gange på døren.
Post by Talija Cisana Maria Ignatio on May 28, 2012 20:32:57 GMT 1
Talija sad i en smuk lyss beige kjole. det var hendes natkjole. den var meget smuk og var slet ikke gennemsigtig som mange kjoler var. men det var nok fordi hun vidste hun fik besøg. hun æøste roligt..
*og hendes øjne søgede ud mod horisonten fra hans hjem. Hendes dybt blå øjne vidste sørg. hun savnede sin hjertensudkorene. ville han mon komme tilbage til hende. ville hun se hans smukke skindene grønne øjne. hans bølgene sorte hår og det søøde tiltræ...*
Dong Dong Dong. en banken vækkede hende fra sin læsning og hun så op mod døren. hendes gyldne øjne skulle lige vågne fra bogen. hun følte sig i et med bogen. hun så på døren og rystede på hovedet. "kom ind" *det er ikke ham.. det ved jeg. han vil ikke kunne finde mig her desværre* hun lukkede forsigtigt bogen og lagde den på natbordet og sukkede. hendes elskede Cale hvor var han mon lige nu.
Post by Adonis Cyril on May 28, 2012 20:39:08 GMT 1
Adonis tog endnu en dyb indånding da han hørte en pige stemme sige kom ind, og lagde sit ansigt i rolige folder. han åbnede roligt døren og lukkede den igen, hvor efter han bukkede dybt for en ung pige der sad i en yndig natkjole på sengen. " deres majestæt Hr Archibal, kunne desvære ikke komme idag, men sendte mig i stedet, jeg håber de vil lade mig kigge på deres knæ, jeg er han lærling Adonis Cyril"[/color] sagde han høfligt, og smilede let, han var lettere nervøs pga, hendes status, og han var spændt på om hun overhovedet ville lade ham kigge på det når nu det ikke var mesteren selv. Aligevel var Adonis glad, at han overhovedet var blevet sendt tydede på at Shade stolede på ham, noget der betød uendeligt meget for ham
Post by Talija Cisana Maria Ignatio on May 28, 2012 21:02:00 GMT 1
nede i byen gik der rygter om prinsessen at hun var så storsnudet at hun ikke ville ses blandt folket. at hun log død syg og ikke kunne gå ud og nogle mente hun var sendt væk på en skole. dog var ingen af rygterne var sande. Talija var indespærret på slottet. hun var låst inde ud over når hun stak af. hun ønskede det ikke men hun gjorde det pga hendes forældres behandling af hende. hun ville se verden hun ville se folket. hun smilte varmt og sødt til ham. hun nikkede ham velkommen og tog stille dynen væk fra benet så han kunne komme til at se det. hun var hverken snobbet eller dødsyg. hun var bare det kongefamilien ikke kunne lig. hun var en udstøt. hun smilte varmt og så på ham. "glæder mig at møde Dem. jeg er sikker på De er lige så god som Dr. Archibal" hendes stemme var blod og hendes smil venligt. imødekommende, sødt og smukt. hun var alt andet end rygterne. nogle havde troet hun var død siden man ikke så hende.
Post by Adonis Cyril on May 28, 2012 22:11:55 GMT 1
Adonis havde ikke ligefrem havde haft mulighed for at høre nogen som helst form for rygter, det var ikke længe siden at han havde lært at der var en konge familie, og at denne havde en datter. han smilede til den unge piges svar, hun virkede helt normal som de få andre han havde mødt. Adonis havde ikke vidst hvad han skulle forventet, bøgerne gjorde kongefamilien op til at være mere end almindelige mennesker. han smilede venligt tilbage til hende og trådte nærmere " Jeg er neppe lige så dygtig, men jeg skulle være tilstrækkelig til at til se et knæ under behandling"[/color] sagde han venlig og trådte helt hen til sengen, hvor han satte sig på en skammel foran hende for at han kunne komme til.
Post by Talija Cisana Maria Ignatio on May 28, 2012 22:25:29 GMT 1
Talija smilte venligt til ham og lade sig roligt tilbage op af sine puder der var ved hendes ryg. hun så mod vinduet og så ud hvor man kunne se byen. hun smilte nok varmt men inden under smilet var der en trist pige. en pige vis kærlighed var der ude et sted. vis kærlighed var hemmelig. hun smilte til manden og nikkede. hun hade jo ikke forstand på det så det kunne hun jo ikke svare på om det var nok. hun vidste jo intet om lægernes viden og kunnen. hun så på knæet og ønskede så meget at det blev rask hurtigt. "hvordan er byen?" spurgte hun bare ud af det blå. hun spurgte fordi hun intet vik at vide. fordi at hun ikke måtte opleve den. hun havde lovet sin far at blive på slottet. selv om hun inderligt ikke havde lyst. hun ville gerne ud. ud i det fri ud til folket og gøre det godt for dem.
Post by Adonis Cyril on May 28, 2012 22:41:45 GMT 1
Adonis smilede rolig og kiggede på knæet " med forlov"[/color] sagde han venligt inden han lagde hænderne over pigens kn, han brød sig normalt ikke om nærkontakt, men når det havde noget med hans fag at gøre glemte han helt sin mishag mod at skulle røre ved et andet menneske. med blide hænder viklede han det ud af den bandage det havde været bundt ind i og kiggede først på hævelsen, den var satdigt en smule hævet og der burde at komme is på, han kiggede op fra sit arbejde " Får de lagt is på et par gange om dagen ?"[/color] spurgte han ind , og undersøgte videre. hendes spørgsmål kom helt bag på ham, og han kiggede op fra sit arbejde og på hende. " Øhhh... Det ved jeg ikke hvordan jeg skal svare på deres majestæt, jeg har ikke rigtigt været der fornyeligt"[/color] sagde han, sandheden var at han ikke kunne huske rigtigt nogen sinde at have været der, selfølgelig havde han gået igennem et par gange, men lige siden han var vågnet, havde han studeret medicin.
Post by Talija Cisana Maria Ignatio on May 28, 2012 22:52:44 GMT 1
Talija var ved at være træt af at skulle høre på det med deres majestæt men hun måtte ikke nægte at blive kaldt det. hun så ud af vinduet og da han pludseligt spurgte om is vidste hun det ikke. hun sov det meste af dagen når tjenestepigerne kom. men hvordan skulle de få is om sommeren. hun så mod manden da han svarede på hendes spørgsmål. vidste han ikke noget om byen. hun trak vejret dybt og sukkede. hun så mod vinduet og smilte stadig. "det er jeg ked af. hvad med folket i byen. hvordan har de det." man kunen høre på hende at hun ønskede at folket havde det godt. hun ønskede det bedste for folket. hun så roligt på ham og virkede roligt imens at han rørte hendes knæ. "vi kan ikke få is om sommeren. vi har ikke andet end en våd klud fra vandet i floden." hun så på ham og havde intet andet end en våd klud fra floden. der var intet is.
Post by Adonis Cyril on May 28, 2012 23:53:19 GMT 1
han så op på hende " Jeg er bange for at jeg ikke kan svare tilfredstillende på deres sprgsmål, de eneste folk jeg ser fra byen er dem jeg hjælper med at behandle, og hvis de havde det godt ville de jo ikke have brug for mig"[/color] sagde han alvorligt, det var tydeligt at han ikke havde mødt så mange by boer. da hun sagde det med isen rødmede han, han havde læst i sine bøger at det var godt at putte is på, og at de kunne opbevares i store stykker så de ikke smeltede så hurtigt, men han havde ikke kunnet læse sig frem til at de ikke holdt til sommerenen, det var almindelig viden en viden han slet og ret havde glemt, det værste Adonis vidste var når han opdagede noget som han burde vide men ikke gjorde. " nej selfølgelig ikke deres højhed, jeg ..."[/color] han stoppede bare der der var ikke nogen god måde at forklare på at han havde taget fejl, det var jo tydeligt. han begyndte forsigtigt at trykke nogle steder rundt om knæet for at se hvor det stadigt gjorde odt. " Hvis de vil sige til hvis det gør ondt, og på forhånd omforladelse, jeg bliver desvære nød til at trygge for at se hvordan deres knæ har det"[/color] sagde han alvorligt, og fortsatte med at trygge lidt forskellige steder omkring knæet og lidt op og ned af bennet.
Post by Talija Cisana Maria Ignatio on May 29, 2012 0:05:15 GMT 1
Talija så på ham da han sagde at han ikke så andre end han behandlede så hun ned og følte sig lettere trist. hun vilel gerne vide at hendes kommende folk havde det kom. at de var glade. havde det godt og så videre. Talija så på ham da han begyndte at undskylde og så helt forkert ud. hun lænede sig frem og lagde finger spidserne på hans skuldre og smilte blidt. "det er okey. det er menneskeligt at fejle. ikke engang jeg er fejlfri" mange mente prinsesser konger og dronninger var fejlfri at de var perfekte og derfor de var det de var. Talija lænte sig tilbage og da han begyndte at trykke gav benet en art for stød bevægelse og hun gav små smerte hiv. hun knugede hænderne om dynen og rystede "det gør ondt.... det også" hendes stemme rystede som hun blev ved at sige det gjorde ondt. hele benet gjorde ondt. hun rystede og vidste hun måtte være stærk nu. hun ville være rask. hun ville hurtigt ud igen. ud i luften. ud til hestene og strille dem. ud og finde ham!
Post by Adonis Cyril on May 29, 2012 0:12:39 GMT 1
Adonis måtte sænke en klump for at få styr på sig selv han brød sig ikke om nærkontakt, og at hun lagde hånden på hans skulder var noget helt andet for ham end at han behandlede hendes knæ, det var sjovt at han havde det sådan, men han kunne jo ikke så godt tillade sig at ryste hendes hånd af sig, men han kunne dog ikke modvirke at stivne så længe hendes hånd lå på hans skulder, han forretog sig intet et stykke tid mens han prøvede at blive rolig, uden at have vidst han ikke var det, han så ikke op på hende " Tak"[/color] sagde han bare til hendes ord om at det var menneskeligt at fejle, han brød sig ikke om at volde nogen smærte, men det var desvære nødvendigt en gang i mellem, så hurtigt han kunne stoppede han med at trygge og kiggede op på hende med alvorlige øjne " jeg er bange for at deres knæ stadigt er stærkt beskadigt, og der vil nok gå et godt stykke tid før de vil kunne gå igen, men det er klart i bedring, og det virkere ikke til at der er noget der har sat sig skævt sammen"[/color] sagde han med et venligt smil.
Post by Talija Cisana Maria Ignatio on May 29, 2012 0:20:43 GMT 1
hun så på ham da han var stivnet og havde fjernet hånden hurtigt igen. da han trykkede og så fortalte at der kunne gå tid før hun kunne gå så han på ham med store triste øjne. lang tid. hvor lang tid. hvorfor lang tid. hun holdte sine tåre tilbage og lagde sig helt tilbage. hun ønskede bare at komme ud. hun ville finde sin cale. hun kunne ikke lig at være fanget på værelset. "undskyld jeg spørger men ved De hvor længe der kan gå før jeg vil kunne gå igen" hun ville gerne ud. hun havde ingen ting at lave sidene ud over at læse. sy og strikke. hun ville hellere gå en tur i haven. nyde luften og naturen. hun var så ulykkelig over at være faldet fra træet. men den dag var alligevel hendes lykkeligeste øjeeblik hun havde nu.
Post by Adonis Cyril on May 29, 2012 7:52:01 GMT 1
Adonis kunne godt mærke at prinsessen blev trist, hvilket han godt kunne forstå nok var hun prinsesse, men hun var stadigt ung, og de havde altid svært ved det når de ikke kunne komme ud, han kiggede op på hende, han brød sig ikke om at prøve at få tiden til at lyde af mindere, han havde lagt mærke til a nogle af de andre læger i læge huset tit udskød svaret, sådan at patient fik besked på at vente en uge og så en til, men han brød sig ikke om at holde folk i en sådan tro, og lægen vidste på forhånd at der ville gå længere, *med mindre man er mutant og kan heale hurtiger* tænkte hann lidt trist, han havde endnu ikke vendet sig til det ord. "Jeg er bange for de ikke bør støtte på den overhovedet i et par uger, der efter kan de nok bevæge dem lidt rundt i deres gemakker, men før de kan blive kørt i byen, går der nok en del længere tid, men de bør få nogen til at bære dem uden for i haven en gang imellem, det er ikke godt for dem ikke at være ude"[/color] sagde han til hende med blid stemme, og ventede roligt på hendes reaktion
Post by Talija Cisana Maria Ignatio on Jun 13, 2012 23:00:22 GMT 1
Talija så ned i sin dyne. hun følte sig fandet. hun følte sig iindespærret. hun så på ham da han sagde nogle skulle kunne køre hende i byen om nogle uger. gid det var så vel. men hun kunne ikke... måtte ikke. og havde lovet at blive på slottet. hun så trist på ham men smilte alligevel. "tror det er bedst for alle vis jeg bare bliver her. jeg vil helt ikke skabe problemer for nogle" hun vidset hendes lærer og tjeneste pige fik ballade vis hun stak af. hun ville ikke ha de kom til skade eller blev fyret pga hende.
Hvilken årstid befinder vi os i? Det afgør ugerne:
The List:Uge 19 - 46: 5. år- 19-25: Forår -
26-32: Sommer
33-39: Efterår
40-46: Vinter
!Population!
Hvor mange mutanter og mennesker er der i landene?
Talian:
Nord:
8 Mutanter / 5 Mennesker
Øst:
9 Mutanter / 10 Mennesker
Syd:
11 Mutanter / 1 Menneske
Vest:
8 Mutanter / 1 Mennesker
Kongelige:
1 Mutant / 1 MenneskeMeRosal:
14 Mutanter / 3 Mennesker
Kongelige:
1 Mutant / 0 Mennesker