fanget i sengen.

[Adonis Cyril]

Adonis kunne mærke at prinsessen blev trist, men han troede oprigtigt på at det var bedre at han sagde hende sandheden i stedet for at holde hende hen i uvished, han vidste jo ikke så meget endnu, og anede derfor ikke at du ikke bare kunne blive kørt i byen, han vidste heller ikke at hun ikke burde være her men i et helt andet rige, han kiggede op på hende fra sin plads hvor han havde undersøgt benet.
" Det måske ikke sikkert for dem der??, ellers må i da have en hvave de kan blive taget ud i, de har brug for frisk luft"[/color]
sagde han blidt og ønskede han kunne gøre noget for pigen, hun virede ærligt talt bare som en pige på ham. forsigtigt men med faste hænder begyndte at at binde hendes ben og knæ ind igen.

[Talija Cisana Maria Ignatio]

Talija så på ham og sukkede. hun lagde sig helt ned og så væk, hun kunne ikke sige det. hun måtte ikke for hendes lærer. hendes evne var noget der skulle holdes . hendes gyldne hår log spredt ud ud over hendes pude..
"jeg må ikke komme væk... jeg vil bare gerne ud og se byen"
hun hviskede det. da hun jo ikke bare lige kunne sige at hun altid havde været på slottet og aldrig i byen