Post by Caleb Dé Ricéy on May 9, 2012 21:11:03 GMT 1
Caleb så ned på hendes ben ved svaret og smilede blot.. Hvis bare det gjorder. Det kunne godt gå hen og tage lang tid før det var helt healet.. "Så må vi gøre det, som noget af det første, når Deres ben er okay igen" sagde han kærligt og en smule trøstende. Han lagde blidt en hånd under hendes hage for at løfte hendes hoved en smule imod hans. Det ene kys, som hun havde givet ham klidede stadig på hans læber og gav ham lyst til et mere.. "Tilgiv mig" hviskede han stille og kyssede hende forsigtigt på munden. Grunden til at han havde spurgt om tilgivelse først var fordi det ikke var særlig gentleman at bare tag et kys fra en dame.. Hans hånd fra hendes hage gled om i hendes hår og holdte blidt om hendes hoved, for at gøre kysset langt..
[ Maturing ]
15 år ~ Søn Af Greve Ciel Dé Ricéy & Yaya Dé Ricéy
So wake me up when it's all over
When I'm wiser and I'm older
All this time I was finding myself
And I didn't know I was lost
Post by Talija Cisana Maria Ignatio on May 9, 2012 21:26:25 GMT 1
Talija smilte glad da han sagde de så gjorde det som det første. det gjorde hende glad. det ville hun glæde sig rigtig meget til. at gå i naturen. nyde naturen og dets dyr. nyde hinandens selvskab og bare hygge sig sammen. "det vil jeg glde mig til" hun mærkede hans hånd pludselig komme ned til hendes hage og løfte hendes hoved op. hun så op på ham med nysgerige øjne og da han sagde tilgiv mig så hun nysgerigt på ham men blev varm i hovedet da han kyssede hende. hun lukkede øjnene og lod sin arm glide om hans hals for at forblive i dette øjeblik. nyde hans kys og nyde ham. hun følte tiden gik i stå. lyden af vand på træets blade blie stoppet i en lyd og at alt bare blev sløret om DEM! alt var perfekt lige nu. eller næsten.
Post by Caleb Dé Ricéy on May 12, 2012 10:51:06 GMT 1
Caleb slap stille kysset og så kærligt ned på hende. Han havde ikke rigtig bemærket ændringen af vejret omkring dem. Hans hånd kørte i hendes hår og fangede en lok af hendes hånd, som han holdte i hånden og førte op til hans næse. Hans øjne gled stille i igen. "Jeg finder Dem helt fortryllende.. Deres duft.. Deres hår.. Deres øjne.." han åbede stille hans øjne igen og så ned i hendes øjne, som han snakkede om dem og slap den lok, som han havde holdt.. Hans blik gled ud omkring dem. Han tænkte ikke rigtig om den tåge, som var kommet.. Solen var på vej ned, hvilket kun kunne betyde en ting.. Mørke.. ".. Men jeg er nødt til at tage tilbage.. Ellers får jeg store problemer" afsluttede han og så på hende igen.. Ikke at han ville få store problemer med Ciel, men Caleb var bange for mørket..
[ Maturing ]
15 år ~ Søn Af Greve Ciel Dé Ricéy & Yaya Dé Ricéy
So wake me up when it's all over
When I'm wiser and I'm older
All this time I was finding myself
And I didn't know I was lost
Post by Talija Cisana Maria Ignatio on May 16, 2012 19:53:23 GMT 1
Talija nød kysset til han slap det nussede hans nakkede og hørte hvad han sagde og så op på hans øjne. fandt han hende fortryllende? hvad ville han så synes om hende vis an vidste hun var mutant. hun smilede lykkeligt og nussede sine fingre ind i hans nakke hår. "jeg finder også Dem fortryllende. De er sød... Deres smukke øjne... Deres kærlige person... Deres kys" det sidste hviskede hun da hun følte det som lidt flovt men det var sandheden. han lagde hovedet ind til ham og smilte . da han sagde han skulle tilbage så hun på ham og ønskede ikek at han gik men hun ville ikke ha at han fik ballade. hun smilte til ham og nikkede. "det forstår jeg godt. Jeg vil prøve at sætte min sløjfe sådan at min ben ikke rykker sig og så tager jeg også tilbage... jeg håber vi ses når mit ben er bedre" hendes stemme var oprigtigt. hun ønskede inderligt at møde ham igen. måske kunne de gå i naturen og nøde det inderligt bare at være sammen og nyde naturen.
Post by Caleb Dé Ricéy on May 16, 2012 20:25:40 GMT 1
Caleb nød hendes nussen i hans nakke. Han havde ikke lyst til at gå selv, men hvis han skulle nå hjem inden, så måtte han ride tilbage snart.. Han fik en mindre tydelig rødmen i hans kinder, som hun begyndte at rose ham tilbage, især det sidste fik hans øre til at få et mindre skær af lette rødme.. Han var klar for at hun var forstående overfor at han skulle gå, selvom det havde været en letter løgn, men han kunne ikke få sig selv til at sige den virkelige grund til hvorfor han var nødt til at gå.. Dog forsvandt det kærlig smil fra hans læber, da hun nævnte hendes ben.. "Det håber jeg også, men.." hans blik gled ned imod hendes ben. "Er det virkelig okay at jeg går, for kan du overhoved støtte på det?" spurgte han forsigtigt, inden han træk sig fra hende og stille rejste sig op og stå..
Han nikkede stille, selvom han ikke var meget for efterlade hende. Han træk atter sin hætte over hovedet og tog om hestens tøjler.. Caleb tøvede meget, men fik sig sat op på hesten, da han var ikke ville udvisse sin frygt for disse dyr ydligere og det var hurtigere at ride end at gå.. "Vi ses, Cisana" sagde han, som hesten rolig begyndte at forlade træet og tage imod øst..
// OUT
[ Maturing ]
15 år ~ Søn Af Greve Ciel Dé Ricéy & Yaya Dé Ricéy
So wake me up when it's all over
When I'm wiser and I'm older
All this time I was finding myself
And I didn't know I was lost
Post by Devin Jared Lynwood on May 16, 2012 20:41:50 GMT 1
I can cut my heart out just like you do
And I can suck the life out of it just like you do
-
For when commitment is a dirty word
You can't afford to ever slip or let down your guard
'Cause you're not big in my life
And I'm not big in your life
Post by Talija Cisana Maria Ignatio on May 16, 2012 21:09:03 GMT 1
Talija smilte til ham og nikkede blidt. hun ville ikke ha han fik ballade pga hende. "det er okey. jeg klare mig. Bare stol på mig" hun havde set hans rødmen og havde findet det kært. hvorfor var han så sød. han så at rejse sig og satte sig bare fin som hun kunne. hun så mod hans heste og at han red væk. kort forsvandt hendes smil. hun ønskede ikke at han gik. da han var ude af syne så hun hurtigt rundt. hun smilte og så ned mod sit ben. han blinkede og pludselig dykkede der en benskinde og forbindninger frem. hun tog stille sin sløjfe af og lagde den om sin hals. hun så på benskinden og pøvede at finde ud af hvordan den skulle se ud. den var lavet af træ og skulle ned under benet så den holdte det lige. hun tog fat i benet og lagde benskinden hurtigt ind under da det gjorde ondt. det var også tydeligt at se i hendes øjne. hun havde slet ikke opdaget den fremmede der var noget væk fra hende.
Post by Devin Jared Lynwood on May 16, 2012 22:00:36 GMT 1
[/color] spurgte han, som han stod en meter fra hende og kun kom nærmere.. Et letter lusket smil var på hans læber, som han skubbede hætten bagover og afslørede det pjusket lyseblonde hår og de rare brune øjne..[/ul]
I can cut my heart out just like you do
And I can suck the life out of it just like you do
-
For when commitment is a dirty word
You can't afford to ever slip or let down your guard
'Cause you're not big in my life
And I'm not big in your life
Post by Talija Cisana Maria Ignatio on May 16, 2012 22:21:57 GMT 1
Talija sad roligt og prøvede at få det til at side godt og så det ikke gjorde ondt. hun tænkte meget på hvordan hun skulle komme hjem. ville vingerne kunne når hun ikke kunne sætte af. hun hørte pludselig en talte og fik et chok og så op på den hætteklædte fyr. hun bed sig lidt i underlæben. hvor kom han fra. og havde han mon set hende fremmane. hun prøvede lige nu at undgå at blinke helt og det kunne man se at hun kæmpedede for at lade vær. hun havde nemlig billedet af sin vagthund i hovedet og vis hun blinkede ville den dukke frem. hun så på dam da han tog hætten af og så det hvide hår. de brune øjne. han så da meget godt ud. men Cale var nu meget mere kærlig i hans øjne og meget sødere. "det tror jeg ikke. er De da læge eller set hvordan man gør dette?" hendes gyldne øjne så på hans med et smil over hendes ansigt og hun trak vejret dybt for at slappe af. mon han var farlig eller god nok. det fandt hun jo ikke ud af lige nu. måske skulle hun bare vente.
Post by Devin Jared Lynwood on May 16, 2012 22:43:10 GMT 1
Jared fandt det ikke unormalt hvordan hun pludselig fik et chok af at høre ham tale. Hun havde virket meget koncenteret omkring hendes knæ at hun bare ikke havde bemærket ham. Hvilket også havde været meget godt for ham. Men mon ikke hun havde ønskede den lille knægt fra tidligere frem for ham? Han kunne ikke lade vær med at smile lidt mere, ved hendes spørgsmål.. "Jeg er ikke læge, men jeg ved en ting eller to, når det kommer til at binde et ben ind" svarede han roligt, som han bevægede sig om til hendes ben.. Der var typisk noget man kom til at lære ved at bo på gaden, da der ikke var råd til læger, så måtte man tage imod de venlige råd, som man kunne få.. Han havde dog på intet tidspunkt stået sit knæ så slemt.. Jared satte sig ned på knæ ved siden af hende. I det mindste havde hun selv haft fået den ene skinde under hendes ben.. Han tog forbindingen og hun havde egentlig sagt nej til hans hjælp, men han endte med at prøve at hjælpe hende alligevel.. "Dog er jeg endnu bedre til at undgå sådanne skader.. Jeg håber ikke det kommer til at efterlade et ar" sagde han roligt, som han lagde den anden skinde og satte sig helt på jorden, før han ville tage blidt om hendes ben og ligge det over hans lår, så hendes ben blev løftet, så han kunne nå hele vejen rundt med forbindingen..
I can cut my heart out just like you do
And I can suck the life out of it just like you do
-
For when commitment is a dirty word
You can't afford to ever slip or let down your guard
'Cause you're not big in my life
And I'm not big in your life
Post by Talija Cisana Maria Ignatio on May 16, 2012 22:59:40 GMT 1
hun mærkede hvordan hendes dybe vejrtrækninger hjælp på hendes tænker og hendes chok. hun anede ikke at han havde stået og set på hende. da han fortalte at han ikke var længe men før havde forbundet en fod sad hun lidt og tænkte over om hun skulle gøre det. dog var han pludselig over ved hende før hun vidste af det og begyndte at tage benskindens anden side for at hjælpe. hun så på ham og da han sade han aldrig havde fået sådan en skade. hun så på benet. "det var også et rent og skær uheld." ar... det håbee hun ikke så ville hun jo blive tvunget til at fortælle hvad der var sket og hvor hun havde været. hvad ville hendes forældre ikke gøre. låse hende inde for altid. sætte trammer på hendes vindue. hun blev helt trist ved tænken. hun så op på ham og da han skulle til at tage fat i hendes ben skyndte hun sig at tage fat i hans arm for at forhindre ham. hun var bange for at smerten ville være uhæmmet vis en anden rørte det. hun sagde intet men hendes ansigt tyede på mange tænker om det han havde sagt og at hun var bange for smerten.
Post by Devin Jared Lynwood on May 16, 2012 23:09:37 GMT 1
[/color] sagde han letter drillende, som han mærkede hende gribe fast om hans arm. Han rejste det ene øjenbryn, et mere undret udtryk. Hun var altså helt sikker på at hun kunne selv? Hans blik gled ned på hendes hånd, inden det gled tilbage på hende.. "Det er svært at hjælpe, når du holder fast i min arm" sagde han roligt, som hans øjenbryn gled ned igen. Jared havde ikke med vilje undladet at være alt for høflig. Af den grund at det var han ikke vant at bruge det i Vesten, da alle var lige ussel og lave..[/ul]
I can cut my heart out just like you do
And I can suck the life out of it just like you do
-
For when commitment is a dirty word
You can't afford to ever slip or let down your guard
'Cause you're not big in my life
And I'm not big in your life
Post by Talija Cisana Maria Ignatio on May 16, 2012 23:17:08 GMT 1
Talija var bange. ikke for ham men for det han havde sagt. hun skulle jo også kun side stille og se fin ud men hendes liv uden for gjorde hende mere glad. hun var ret bange for at der kom et ar. hun så op på ham og slap ham da hun opdagede hun stadig holdte. "undskyld... det bare. .. jeg er lidt bange for smertens tiltag." hun sank en klumb og så på sløjfens snor og tog roligt fat i den og så på den. skulle hun prøve at hjælpe lidt selv så hun kunne være skyld i sin ejen smerte eller bruge den til atbide i. hun så på ham og fik sin sløjfe gledet ned under ben skinden ved knæet. hun holdte fast i sløjfen og så på ham. "vis jeg løfter.... vil De så ligge forbindelsen" hendes smil var der men hendes øjne vidste frygt. det var tydeligt frygten var kommet efter han havde nævnt det med et ar. hvad skulle hun dog gøre vis hun blev opdaget med aret. hun var jo prinsessen og ville sikkert blive skældt voldsomt ud over det.
Post by Devin Jared Lynwood on May 16, 2012 23:28:09 GMT 1
[/i] bange for smerterne.. Det var for sjovt at det var det, som tænkte på. Dog kunne han ikke rigtig beskylde hende for at være åndssvag, da det virkelig ikke så alt for godt ud.. Han begyndte lidt at tænke på hvordan de så skulle gøre det, for hele hendes ben skulle løftes før det ville være muligt og hun stolede ikke på ham til at lade ham røre hendes ben. Hvilket ikke var underligt, når de var fremmed overfor hinanden.. Tankestrømmen stoppede, som hun førte hendes bånd under hendes ben og mødte hendes blik.. "Hvor længe tror du at du kan holde benet oppe?" spurgte han med et smil, som solen kom længere ned på himlen, gjorder skyggerne længere.. Han var dog ikke meget for at ende med at bruge sine evner, for hende, når han skulle hen og bruge dem senere. Han kunne ende med at skulle vente en hel dag, hvis han bare brugte en smule for meget på hende, inden han gik ind på slottet..[/ul]
I can cut my heart out just like you do
And I can suck the life out of it just like you do
-
For when commitment is a dirty word
You can't afford to ever slip or let down your guard
'Cause you're not big in my life
And I'm not big in your life
Post by Talija Cisana Maria Ignatio on May 16, 2012 23:40:04 GMT 1
talija så på ham da det så ud til han tænkte meget. talija var ikke åndssvag men tænkssom. hun tænkte altid ting igennem og håbede på det bedste. hun så på ham da hn spurgte hende hvor længe hun ville kunne holde sit ben. hun så på det og tænkte sig om. "jeg må holde det til det er forbundet. ellers kommer jeg aldrig hjem" Talija så på ham og håbede at han ville gøre et forsøg. hun ville ikke lade ham få lov at gi hende smerte da hun ikke kendte ham. han var fremmed og bare maste sig ind på hende. så hun ville beskytte sig så godt hun kunne.
Hvilken årstid befinder vi os i? Det afgør ugerne:
The List:Uge 19 - 46: 5. år- 19-25: Forår -
26-32: Sommer
33-39: Efterår
40-46: Vinter
!Population!
Hvor mange mutanter og mennesker er der i landene?
Talian:
Nord:
8 Mutanter / 5 Mennesker
Øst:
9 Mutanter / 10 Mennesker
Syd:
11 Mutanter / 1 Menneske
Vest:
8 Mutanter / 1 Mennesker
Kongelige:
1 Mutant / 1 MenneskeMeRosal:
14 Mutanter / 3 Mennesker
Kongelige:
1 Mutant / 0 Mennesker