Post by Ciel Dé Ricéy on Apr 14, 2012 22:19:04 GMT 1
Hvorfor kunne Caleb ikke bare sige ting af sig selv, det blev jo meget værre, når han valgte at holde det skjult for ham, fordi han havde op til flere metoder hvorpå han kunne komme frem til sandheden, samtidig med, at han godt vidste hvem han skulle gå til, eftersom at han godt vidste hvem der ville være let at overtale til at afsløre noget, som en job samtale imellem ham og Melisa. Et suk forlod hans læber, da hans søn valgte at forblive tavs.
Situationen forandrede sig lige pludselig, som Ciel fik fat i et mindre ømt emne, men alligevel valgte han at lade drengen undre sig over hvordan han mon havde fået fat i disse oplysninger, dog ville han næppe afsløre det, eftersom at han bare ville afsløre at Caleb havde mødt prinsessen, selvom det ville være interessant at vide, hvad de havde snakket om. Mon ikke det kunne vente?
Idet at Caleb rejste sig fra bordet, holdt Ciel blikket mod ham. Så let skulle han i hvert fald ikke slippe.
"Sæt dig, Caleb"
sagde han mere eller mindre beordrende, også selvom han ikke havde rørt sig ud af stedet, så var hans stemme alvorlig, imens at han blot ventede på at drengen ville sætte sig igen, ellers måtte han jo bare finde på en anden løsning. Selvom denne næppe ville være særlig rar. Han foldede hænderne foran sig og rystede let på hovedet, dog rettede han sit blik mod sin søn igen og kiggede alvorligt på ham.
"Hvad lavede du i Nord-øst? Tror du ikke jeg ligger mærke til, når alle heste ikke er i stalden, når jeg først kommer hjem fra slottet?"
spurgte han ganske alvorligt og lagde armene ned på bordet, imens at han så lettere afventede på hans søn. Det ville i hvert fald være bedst for ham at svare ellers ville Caleb ikke få lov til at bevæge sig ud fra palæet igen. Egentlig vidste Ciel ikke hvornår Caleb var kommet hjem, men han var overbevist om, at Ciel havde været hjemme før ham, eftersom at mørket ikke var faldet på endnu på det tidspunkt..
Situationen forandrede sig lige pludselig, som Ciel fik fat i et mindre ømt emne, men alligevel valgte han at lade drengen undre sig over hvordan han mon havde fået fat i disse oplysninger, dog ville han næppe afsløre det, eftersom at han bare ville afsløre at Caleb havde mødt prinsessen, selvom det ville være interessant at vide, hvad de havde snakket om. Mon ikke det kunne vente?
Idet at Caleb rejste sig fra bordet, holdt Ciel blikket mod ham. Så let skulle han i hvert fald ikke slippe.
"Sæt dig, Caleb"
sagde han mere eller mindre beordrende, også selvom han ikke havde rørt sig ud af stedet, så var hans stemme alvorlig, imens at han blot ventede på at drengen ville sætte sig igen, ellers måtte han jo bare finde på en anden løsning. Selvom denne næppe ville være særlig rar. Han foldede hænderne foran sig og rystede let på hovedet, dog rettede han sit blik mod sin søn igen og kiggede alvorligt på ham.
"Hvad lavede du i Nord-øst? Tror du ikke jeg ligger mærke til, når alle heste ikke er i stalden, når jeg først kommer hjem fra slottet?"
spurgte han ganske alvorligt og lagde armene ned på bordet, imens at han så lettere afventede på hans søn. Det ville i hvert fald være bedst for ham at svare ellers ville Caleb ikke få lov til at bevæge sig ud fra palæet igen. Egentlig vidste Ciel ikke hvornår Caleb var kommet hjem, men han var overbevist om, at Ciel havde været hjemme før ham, eftersom at mørket ikke var faldet på endnu på det tidspunkt..