I need a drink

[Reira Sazu]

Reira åbnede langsomt døren ind til "The black rose", og hun kiggede sig omkring. Hun kunne tydeligt lugte alkoholen med det samme hun kom ind ad døren. Hun havde sit sædvanlige tøj på, med et par stramme bukser, et par vandrestøvler, en top og en åben jakke. Hun satte sig ned på den nærmeste barstol oppe i baren og ventede på betjening. Hun kiggede rundt, og der var egentlig okay mange mennesker, flere end hun havde forventet. Men noget andet, hvilket hun dog havde forventet var at der var en hel masse mænd. Der var i hvert fald ingen tvivl om at der var flere mænd end kvinder derinde lige pt. Hun sad med ryggen mod baren og kiggede ud. Hun havde faktisk ingen ide om hvad hun skulle herinde, hun havde vel bare lyst til en drink, men det var ikke så hyggeligt, hvis hun var alene. Hun sukkede og satte sig med ryggen mod folk igen.

[Silvia Hunter]

Hektisk, stressende, men også fantastisk kunne med lethed beskrive en aften på The Black Rose, det var i hvert fald sådan bartenderen ville beskrive situationen, hvis hun på et tidspunkt blev spurgt. Lige nu var hun dog travlt optaget i baglokalet, eftersom at baren var begyndt at blive en smule tom, som aftenen skred fremad, derfor vidste hun ikke rigtig hvad der foregik ude i kroen, da hun stadig koncentrerede sig om ikke at blande sig i folks tanker. Det kunne nogle gange godt tage meget af hendes energi, men efterhånden som hendes tid på kroen skred fremad, så blev det lettere og lettere for hende at holde tankerne ude og bare passe sit arbejde. Ude i baglokalet var der kun en flamme som lyste rummet op, imens at Silvia rodede de forskellige kasser igennem indtil at hun fandt den kasse hun skulle bruge. Et tilfreds smil gled over hendes læber, som hun tog den op i hendes arme og bar den ud af baglokalet, som hun valgte at låse efter sig. Hun lod kort sit blik glide ud over mængden før hun bevægede sig mod baren. Der gik ikke lang tid før, at hun lagde mærke til at der var dukket en ny gæst op.
"Jeg er der lige om lidt"
sagde hun med en ganske rolig stemme og satte sig ned på hug bag ved baren, hvorefter hun fik åbnet kassen og taget de forskellige flasker op, som hun stillede bag ved baren, så gæsterne ikke ville have helt så let ved at tage dem. Samtidig med at det var nødvendigt for hende, at kunne skaffe sig hurtig adgang til alkoholen, når der var behov for det. Silvia var iklædt et sort sæt læder tøj, som hun blot var kendt for at gå rundt i. Det bestod af en lang ærmet bluse, et korsage, der viste figuren frem, sammen med nogle strammer bukser, men det var det hun følte sig tilpas i. Silvia kiggede en smule rundt i baren og gik tørret nogle flader af, før hun vendte sig mod den nye gæst.
"Hvad kan jeg hjælpe Dem med?"
spurgte hun med et ganske let smil på læben og lod hænderne hvile på baren, imens at hun roligt holdt øje med de andre gæster, eftersom at der kun var hende og en bartender under oplæring på arbejde.

[Reira Sazu]

Reira sad bare oppe ved baren, og hun lagde ikke rigtig mærke til hvad der skete omkring hende, hun lagde ikke en gang mærke til det, da der blev snakket til hende. Hun var endt i hendes egen lille verden, mens hun bare sad og stirrede ud i luften. Hun tænkte ikke helt præcist på noget, det var bare en af de tider hvor man bare stirrede uden at kigge. Hun vågnede dog brat op fra sin trance da bartenderen snakkede til hende. Hun kiggede op på bartenderen og hun så en kvinde. Hun smilede venligt. "Et eller andet stærkt blandet op med noget ville være vidunderligt," hun smilede venligt og satte sig ordentlig op, og begyndte at finde nogle penge frem så hun kunne betale med det samme. Hendes kniv var gemt et sted i hendes jakke, hvis der nu skulle ske noget. Noget hun altid havde på sig når hun gik ud i byen, også selvom hun ikke var alene. Hun kiggede atter på bartenderen og lagde mærke til at hun havde noget ret specielt tøj på, det var i hvert fald ikke noget man så enhver kvinde gå i.

[Silvia Hunter]

Det gjorde egentlig ikke noget, at hun ikke reagerede på hendes ord, fordi så havde hun haft mere tid til at få ting på plads, men alligevel vidste hun godt at det var vigtigt at være der for gæsterne. Hun var dog ganske rolig, imens at hun lod gæsten komme til sig selv. Silvia nikkede en anelse til hendes ord, som hun lod blikket glide rundt imellem de mange flasker, før at hun stillede et glas op på baren, hvorefter hun startede med at hælde nogle isterninger i, hvorefter der blev hældet noget vodka ud over. Ikke meget, men stadig nok til at kunne slå igennem på et tidspunkt. Efterfølgende kom hun noget blåt i, som i virkeligheden var noget hun selv havde stået for at lave, derfor var der ikke særlig mange som vidste hvad det indeholdte, det var på en måde hendes hemmelighed. Efterfølgende stillede hun tingene på plads og rakte hendes glasset.
"Jeg håber du kan lide den"
sagde hun med et mildt smil på læben og lod blikket glide rundt på de forskellige mænd, der langsomt var begyndt at blive alt for beruset. Der var også en som havde kursen mod Reira, men Silvia var dog vågen nok til at holde et godt øje med ham.

[Reira Sazu]

Reira kiggede nysgerrigt på mens bartenderen lavede hende en drink, det blå stads så ret så mærkværdigt ud, men det kunne vel ikke være så skadeligt igen, hvis det blev serveret på en kro, plus så vidt hun vidste, var der ingen herinde der vidste hun var enten snigmorder eller mutant. Hun tog nysgerrig en tår af drinken, og den smagte faktisk rigtig godt. Hun slikkede sig lidt om munden for at understrege dette. "Det smager godt det her! Hvad skal du have for det?" hun smilede til bartenderen. Hun ville gerne helst betale med det samme, hvis det nu skulle ende med hun måtte flygte fra kroen eller et eller andet i den stil, hvad vidste hun, hun ville bare ikke flygte fra en regning.
Reira havde lagt mærke til at mændene i kroen var ved at være godt beruset, og hun sad da også klar til at gå i forsvarsposition, hvis der nu var en mand der kom hen til hende, og som måske vil tvinge hende til noget hun ikke gad. Hun så helt afslappet ud, som hun sad der på barstolen, men i virkeligheden sad hun og var spændt i hele kroppen. Hun havde lagt mærke til at der var en mand på vej mod hende, men hun ville ikke lægge noget i det, før han rent faktisk kom hen til hende, og det varede dog ikke længe før han kom hen mod hende. "Hvad laver en kvinde som dig helt alene her?" Han kiggede på hende og havde lagt en hånd på hendes skulder, helt sikkert så han hurtigt kunne holde fat på hende, hvis hun skulle gøre modstand. Hun smilede dog venligt til at starte med, bad til at hun kunne løse denne konflikt uden vold. "Jeg sidder bare her og slapper af, og rent faktisk sidder jeg og venter på en ven," hun smilede, trak hans hånd væk fra skulderen og tog en ny tår af sin drink.

[Silvia Hunter]

Silvia havde ikke noget imod, at hun valgte at holde øje med hende, hun valgte blot at smile en anelse til kvinden, som hun fik lavet drinken færdig til hende. Hun var selv stolt over, at de fleste godt kunne lide hendes drinks, det var i hvert fald ikke særlig ofte at hun fik drinken retur. Hun kunne ikke rigtig lade vær med at smile en anelse, som kvinden valgte at slikke sig tilfreds om munden, hun nikkede efterfølgende venligt til hende.
"Jeg er blot glad for at den faldt i Deres smag. Det bliver 10 jernmønter"
sagde hun med et roligt smil på læben, hvorefter hun greb en klud for at begynde at tørre bordet af, da hun nok var den sidste som egentlig fandt sig i at arbejde på et beskidt arbejdsplads. Hun holdt dog roligt øje med kvinden, selvom hendes opmærksomhed gled hen mod manden.. Det var simpelthen så typisk for de fleste mænd, at de troede at de med lethed kunne charmere sig ind på enhver kvinde, specielt når de var fulde, så var deres selvtillid tydeligvis i top, selvom det aldrig rigtig fungerede for dem. Silvia valgte dog at holde sig mere eller mindre ude af samtalen, som hun gjorde baren rent. Hun kunne heller ikke bare tillade sig at blande sig, hvis det ikke var det kvinden ønskede, selvom hun tydeligvis med lethed kunne analysere kvinden, blot ved at læse hendes tanker.

[Reira Sazu]

Reira lagde 10 jernmønter på bordet til hende, hvorefter hun stillede sin drink på bordet igen. Hun nåede lige at tage drinken væk fra sin mund og ned på bordet, da manden hev hårdt fat i hendes skulder og hev hende hen til sig. Og hurtigere end de fleste kunne opfatte havde hun fundet sin kniv frem og havde den i sin højre hånd, parat til at stikke ham hvis han gik videre med det han havde i tankerne. Hun kiggede op på ham med kolde øjne, og det kunne tydeligt læses i hendes ansigt, at hvis hun var tvunget til at dræbe ham, for at han skulle lade hende være i fred, ville hun ikke havde nogen skrubler over det. "Rør mig igen, og denne kniv bliver jaget ind i dig," alvoren var tydelig i hendes stemme, og han slap hende dog hurtigt igen, ikke uden en bemærkning. Hun kunne tydeligt mærke at atmosfæren derinde havde ændret sig lidt over dette optrin, og hun sukkede. Hun havde bare håbet på en stille aften, hvor hun bare kunne slappe af og nyde en drink. Hun satte sig tilbage på hendes plads, og folk begyndte at snakke sammen igen efter et stykke tid. De fik åbenbart travlt med at diskutere det lille optrin der lige var sket for næsen af dem. Hun bældede resten af drinken og sukkede endnu en gang.

[Silvia Hunter]

Silvia kunne sikkert godt have sagt sig selv, at dette ville ende galt, derfor skyndte hun sig blot at tage imod pengene og ligge dem på plads, hvorefter hun vendte blikket mod en noget så oprevet mand, der tydeligvis ikke havde set dette komme, men det havde Silvia heller ikke. Det kom en smule bag på hende, men alligevel forholdt hun sig forholdsvis rolig, hvorefter hun lod blikket glide ned på kvinden og manden, der blot trak sig en smule væk fra det hele og roligt gik tilbage på sin plads, selvom han forlængst havde mistet sin ære, så forsøgte han at beholde det han havde tilbage. Et fnis forlod Silvia's læber, da hun blot betragtede manden sætte sig lettere skræmt ned på sin plads og skænkede kvinden et sidste blik, før at han begyndte at drikke med vennerne igen.
"Egentlig burde jeg tage Dem med udenfor, men eftersom at det ikke var Deres skyld, så lader jeg det hele ligge"
sagde hun med et ganske roligt smil på læben, da hun havde rettet sit blik mod kvinden igen. Idet at drinken blev drukket ganske hurtig, rystede hun en anelse på hovedet.. Nu håbede hun blot at kvinden havde mulighed for at holde alkoholen indenbords, eftersom at drinken ikke var en mild blanding, så der skulle sikkert ikke helt så meget til. Ofte nåede Silvia kun at servere en drink for hver kunde, eftersom at den slog hårdt, samtidig med at den smagte fantastisk.
"Jeg håber De er van til alkoholen.. Ellers går det utrolig stærkt fra nu af"
sagde hun med et udfordrende smil på læben, hvorefter hun bevægede sig hen til en anden kunde, hvor hun lavede den selv samme drink.. Denne valgte også at drikke det meste af drinken i en slurk. Efter noget tid forsøgte manden at rejse sig op, men hans balanceevne var tydeligvis ikke det helt samme. Han endte med at vakle mod døren, imens at Silvia blot morede sig inderst inde. Det ville jo heller ikke være særlig høfligt af hende, at grine af de fulde og godt berusede kunder.

[Reira Sazu]

Reira kiggede op på damen, da hun snakkede til hende. "Jeg undskylder meget for postyrret, og jeg er glad for du ikke vil smide mig ud, jeg kunne bare ikke se en anden måde at ordne det på uden det ville skabe endnu flere problemer," hun smilede venligt til hende, og kiggede ned på sin drink. Den havde været stærk, hun kunne godt drikke en til uden problemer, hun blev dog lidt mere usikker på sig selv hvis der kom en tredje også. "Jeg kan sagtens holde alkoholen indenbords, derfor vil jeg gerne bestille en til, denne her gang kommer det nok til at gå lidt langsommere med at drikke den," det sidste var sagt i et mere spøgefuldt tone, mens hun smilede til damen og fandt pengene frem til hende, så hun kunne betale for drinken med det samme. Men det var ikke for at blære sig på nogen måde at sige hun sagtens kunne holde det alkoholen i sig, men det var mere en konstatering, også mere for at forsikre sig selv at hun havde drukket stærkere drinks i lidt større mængder. Hun kiggede rundt i baren mens hun ventede på sin drink nummer to. Der var egentlig meget rolig i lokalet i forhold hvad der lige var hændt. Nogen gange havde hun oplevet at nogle andre mænd var kommet op til hende, mere for at redde den anden mands ære og så også for at vise de var mere mænd end den forrige var, hvorefter det var gået helt ud af styr, og det var endda hændt hun havde været nød til at stikke af fra en kro, fordi det havde været for meget for hende. Hun sukkede ved hændelsen, den kro gik hun aldrig mere ind i.

[Silvia Hunter]

Silvia valgte ikke at dømme kvinden, eftersom at det jo sagtens kunne have været et uheld, i bund og grund var hun jo bare selv glad for at hun ikke skulle stoppe kampen. Det gav hende også mulighed for at tage sig af kunderne i stedet for at forsøge at stoppe en mindre kamp, der sikkert godt kunne have endt meget værre, hvis manden først forsøgte at nedlægge hende, blot for at beholde æren. Men manden havde taget et ganske klogt valg, eftersom at han var gået tilbage til sin oprindelige plads.
"De behøver ikke undskylde, jeg er blot glad for at jeg ikke behøver at tage mig af alt her.. Forresten navnet er Silvia"
sagde hun med et let smil på læben, inden at hun gik overfor at betjene den anden gæst. Hun virkede yderst rolig og behersket, eftersom at hun var van til sådanne kampe, det var nok også derfor at det ikke var alle der var faret op på den måde, fordi det efterhånden var blevet en hverdag for de fleste kunder her på kroen. Silvia valgte dog ofte at holde sig i baggrunden lige indtil at det gik over gevind. Hun kunne nemlig ikke tillade kunderne at smadre kroen, eftersom at det havde været hendes arbejdsplads i mange år, noget hun ikke havde lyst til at miste.
Efter noget tid, valgte Silvia at vende tilbage til Reira, eftersom at hun godt havde opfanget bestillingen, dog kunne hun jo ikke tillade sig kun at betjene en. Idet at hun tog et nyt glas op, så hun en anelse udfordrende på kvinden, som hun langsomt forsøgte at udfordre hende til at overskride hendes egne grænser. Det var ikke for at se hende bukke under, det var mere for at se, hvor svært hun ville have det til at sige nej til en udfordring?
"Det er nok første gang, at der er nogen, som har valgt at bestille den drink to gange.."
sagde hun med et lettere overrasket smil, hvorefter hun hurtigt fik blandet drinken sammen og stillede den foran hende. Det korte sorte hår gled ned foran hendes øjne, men det blev hurtigt sat på plads igen, så man kunne fornemme de isblå øjne, der tydeligvis var noget arveligt.. Eftersom at der ikke fandtes mange med den øjenfarve. Silvia nikkede roligt til mændene, da de forsøgte at undskylde overfor kvinden, men efterfølgende valgte hun også bare at passe sit arbejde. Imens at stemningen rundt omkring dem roligt belv mere højlydt og skrigende. Mændene forsøgte at charmere sig ind på kvinderne, og kvinderne forsøgte at tiltrække mændenes opmærksomhed igennem dans. Det var altid morsomt at betrage, eftersom at man aldrig blev træt af at se de fulde forsøge sig på det modsatte køn.

[Reira Sazu]

Reira ventede i stilhed på sin drink, og nød stemningen i kroen, som havde ændret sig tilbage før det lille optrin fra før. Hun smilede til bartenderen, da hun kom over til hende igen. "Mit navn er Reira, og ja jeg må indrømme at denne drik er stærk, men kan sagtens drikke en til uden problemer, men vil lige se min tilstand bagefter før jeg finder ud af om jeg skal have en tredje," hun smilede venligt til Silvia og lagde med det samme 13 jernmønter på bordet, de sidste 3 var en slags drikkepenge. Hun satte sig med ryggen til baren og kiggede ud på folk, for at iagttage folk. Hun sad alene oppe i baren, den nærmeste var i hvert fald et stykke væk. Hun havde sikkert kommet til at skræmme folk væk, hun sukkede og vendte sig om igen. Det var jo ikke for at skræmme folk væk, hun havde truet ham før, hun havde bare ikke lyst til at kommunikere med en fuld mand, især ikke med en der ikke vil lade hende være alene når hun havde sagt pænt nej tak. Hun sukkede endnu en gang og tog en tår af sin drik. "Bliver du aldrig træt af at arbejde et sted som det her?" hun kiggede hen på Silvia med et smil.

[Silvia Hunter]

Silvia virkede ganske rolig, og var også meget behersket, eftersom at det aldrig ville nytte noget hvis hun gav udtryk for stress eller irritation, overfor kunderne, det ville blot gøre situationen værre, derfor havde hun også valgt at holde sig fra det mindre opgør mellem Reira og manden.
"Nu må vi se, hvor meget De kan klare efter denne, frøken Reira"
sagde hun med et ganske høfligt smil på læben, hvorefter hun lod blikket glide ned på mønterne, Silvia selv mente ikke at det var nødvendigt at give hende drikkepenge, eftersom at chefen allerede havde sørget for at hæve priserne således, at der allerede var drikkepenge i hver enkelt pris, eftersom at mange var alt for nærrige til at værdsætte de ansattes arbejde. Hun tog imod de 10 jernmønter, som jo var prisen og valgte at skubbe mønterne tilbage til kvinden.
"Drikkepengene er allerede lagt oveni drinkens pris"
sagde hun med et let smil på læben og vendte roligt ryggen til Reira, hvorefter hun fik lagt pengene ned på plads, så det ville blive svære for kunderne at stjæle fra kroen. Men hvis der nu var nogen som gjorde et forsøg, så skulle hun nok sørge for at stoppe dem ganske hurtigt, men uden at røre en finger.
"Det er på en måde mit andet hjem. Så ikke rigtig, der sker næsten altid noget uventet hver dag"
sagde hun med en ganske blid stemme og lod hænderne hvile på bordet, hvorefter hun blot lod blikket glide rundt på kunderne. Silvia vidste godt at nogle af dem var mutanter, men hun ahvde endnu ikke muligheden for at skelne imellem dem, som hendes halvbror kunne bare ved at kigge på dem. Men mon ikke hun besad noget lignende, der kunne hjælpe ham med at opsøge mutanterne, der måske var i knibe?