Post by Akio Minori Takahiro on Mar 17, 2012 15:45:53 GMT 1
En ørken var alt man så i miles omkreds. En mand med hans kone og deres nyfødte barn kom til denne ørken. De var forviste fra deres hjem og land. Manden ønskede som alle andre at tage sig af sin familie og da han kom til dette sted var hans eneste tænke at bygge et hjem til dem. Han kom til en bakke og så op mod solen. Noget skyggede for solen. Oppe på toppen af bakken var et stort træ. Det havde ingen blade og virkede døende. Manden så på sin hustru og gik op til træet. Han mente det var et tegn fra guderne. Ved dette træ hvilede familien sig men i mandens drøm kom guderne til ham.
Manden vågnede fra sin drøm og skyndte sig at vække sin kone og fortalte om alt der var sket i drømmen. I starten troede hun ikke på ham men da hun så hvordan hendes mand arbejdede og knoklede som en ægte leder valgte hun at gå med ham og sammen opbyggede de deres kongerige Talian. Manden fortalte sine børn og børnebørn om den nat hvor guderne viste sig og talte til ham. Han fortalte hvad de altid skulle sørger for og håbede kun på at guderne ville blive glade for deres nye rige.
Årene gik og kongeriget blev stort og mægtigt. Udstødte fra hele landet kom til dette kongerige og søgte ind. Alle var glade og lykkelige. Der var aldrig nogle krige mellem folk og alle elskede kongefamilien. Men alt ting skulle ikke være så godt. En af de største og bedste rådgiver kongefamilien havde haft længe viste pludselig foruroligende evner. Kongen blev bange og skræmt. Han forviste sin rådgiver selv om han ikke havde gjort kongen ondt men kun godt. Rådgiveren blev fortvivlet og bukkede for kongen og i det trak kongen sit sværd og huggede ned ved siden af rådgiverens hoved og så hårdt på ham. “Folk som dig skal aldrig træde ind i mit slot igen. I er rene horre-børn. I er bevis på at prostituerede er beskidte og fyldt med sygdomme. I burde alle dø.”
Rådgiveren var forvirret over kongens ord. Rådgiveren var fra en af de fineste og rigeste familier. Men kongens frygt voksede i flere generationer og frygten voksede til had. Hver gang en vag så en prostitueret skulle de tage dem med til slottet for at finde ud af om de skulle fængsles, dø eller skånes med et job. Kongen var jo godhjertet og derfor gav han job til de prostituerede. Men hver gang nogle fik fat i en mutant skulle de slå dem ihjel. Den tidligere rådgiver var den eneste som overlevede fortalte alle mutanter at de skulle holde sig hemmelige og de fortalte det videre til folk. Pludselig troede kongefamilien at alle mutanter var væk og alt var godt igen. Men hadet og frygten var der stadig. Det at være anderledes var åbenbart værre end de fleste troede. Alle mutanter gik iblandt de normale mennesker og ingen opfattede mutanterne men det var ikke pga sygdom eller noget. Det var en helt normal genisk felj. Alle sagde at kongefamilien var rene.
Flere generationer senere var kongefamilien stadig fyldt med frygt og had til mutanter, og de var stadig rene. Men dette år blev kongefamiliens første og eneste barn en lille pige. Dronningen var blevet alvorlig syg under fødslen og det havde ødelagt hendes evne til at føde igen. Deres barn var en lille pige og selv den kongelige rådgiver synes hun var vildt skøn. Prinsessen var ikke mere end 5 måneder da kongen valgte at sende en ud for at finde en kommende mand til hende og helst en prins. Moren havde sagt ja til den ide da de ikke mente de ville kunne finde en mand som var god nok i deres kongerige. Og riget ville også blive større med to rigers børn sammen. De elskede deres datter men d hun var 1 år forsvandt glæden. Moren og faren havde puttet hende og sagde hun var deres lille engel. Ikke længe efter de havde sagt det grinte hun et sødt lille barne grin og et par hvide vinger kom frem på hendes ryg. Kongen og dronningen blev fortvivlet. Det var da kun prostituerede som fik mutant børn, hvordan kunne deres barn være det. Prinsessen var 5 år og en ung rådgiver var kommet til slottet. Han var fra en fin familie og havde hørt alt om den skamfulde hemmelighed kongen go dronningen havde. Hans råd var at holde hende skjult for omverden altid. Kongen var ikke med til at begynde med men han afskyede mutanter og det var hans datter. Han valgte at følge rådet og at holde hende skjult. Hun fik privat lærer som holdte hendes hemmelighed. Folk på slottet var mest fattige som ingen ville savne vis de forsvandt. Ingen måtte afslører den lille prinsesses hemmelighed. Kongen og dronningen begyndte at afvise at det var deres datter. De talte sjældent med hende de lod barnepiger og tjenestefolk tage sig af hende og ville slet ikke se hende. De vidste hende aldrig kærlighed som andre familier vidste deres børn kærlighed. Var det så slemt at være mutant. De kunne ikke skille sig af med deres datter da hele riget jo vidste at de havde en prinsesse men ingen havde set hende. Heller ikke her 16 år efter hendes fødsel.
I byen prøvede alle mutanter og holde sig skjult. Dog var der nogle som kom til at vise deres evne eller afslørede det for de forkerte. Men heldigt for alle mutanterne var en mutant blandt dem en som kunne slette dele af hukommelsen. Denne mutant hjalp alle mutanter som kom til at røbe for meget eller til de forkerte. Næsten alle mutanter kendte nogle som kunne få fat i ham.
Men var det hendes hemmelighed der ikke måtte afsløres eller det faktum at hun kunne ændre kongefamiliens ære? Eller er der nogle inden for slottes mure som har skumle planer ingen kender til? Vil alle mutanter kunne holde på hemmeligheden om deres evner?Vil folket kunne acceptere at deres prinsesse er det kongefamilien har prøvet at udryde? Vil prinsessen kunne rette op på alt det kongefamilien i generationer har stået for? Eller er dette gudernes straf for at prøve at dræbe mutanter?
[glow=red,2,300]”her skal du bygge dit hjem om dette træ. Her skal du bygge et kongerige for at ære din familie. Lad dit barn og dit barns barn vokse op i et rige uden had og uden vrede. Lad dem blive stærke ledere og lade dem opbygge et stort rige lad dem opbygge.
Talian.
Lad det blive et rige uden had og lad andre udstødte få lov at slå sig ned i dit rige så det kan blive stort. Og glem aldrig at guderne benådede de udstødte og lad aldrig dine slægtninge glemme dette.”[/glow]
Talian.
Lad det blive et rige uden had og lad andre udstødte få lov at slå sig ned i dit rige så det kan blive stort. Og glem aldrig at guderne benådede de udstødte og lad aldrig dine slægtninge glemme dette.”[/glow]
Manden vågnede fra sin drøm og skyndte sig at vække sin kone og fortalte om alt der var sket i drømmen. I starten troede hun ikke på ham men da hun så hvordan hendes mand arbejdede og knoklede som en ægte leder valgte hun at gå med ham og sammen opbyggede de deres kongerige Talian. Manden fortalte sine børn og børnebørn om den nat hvor guderne viste sig og talte til ham. Han fortalte hvad de altid skulle sørger for og håbede kun på at guderne ville blive glade for deres nye rige.
Årene gik og kongeriget blev stort og mægtigt. Udstødte fra hele landet kom til dette kongerige og søgte ind. Alle var glade og lykkelige. Der var aldrig nogle krige mellem folk og alle elskede kongefamilien. Men alt ting skulle ikke være så godt. En af de største og bedste rådgiver kongefamilien havde haft længe viste pludselig foruroligende evner. Kongen blev bange og skræmt. Han forviste sin rådgiver selv om han ikke havde gjort kongen ondt men kun godt. Rådgiveren blev fortvivlet og bukkede for kongen og i det trak kongen sit sværd og huggede ned ved siden af rådgiverens hoved og så hårdt på ham. “Folk som dig skal aldrig træde ind i mit slot igen. I er rene horre-børn. I er bevis på at prostituerede er beskidte og fyldt med sygdomme. I burde alle dø.”
Rådgiveren var forvirret over kongens ord. Rådgiveren var fra en af de fineste og rigeste familier. Men kongens frygt voksede i flere generationer og frygten voksede til had. Hver gang en vag så en prostitueret skulle de tage dem med til slottet for at finde ud af om de skulle fængsles, dø eller skånes med et job. Kongen var jo godhjertet og derfor gav han job til de prostituerede. Men hver gang nogle fik fat i en mutant skulle de slå dem ihjel. Den tidligere rådgiver var den eneste som overlevede fortalte alle mutanter at de skulle holde sig hemmelige og de fortalte det videre til folk. Pludselig troede kongefamilien at alle mutanter var væk og alt var godt igen. Men hadet og frygten var der stadig. Det at være anderledes var åbenbart værre end de fleste troede. Alle mutanter gik iblandt de normale mennesker og ingen opfattede mutanterne men det var ikke pga sygdom eller noget. Det var en helt normal genisk felj. Alle sagde at kongefamilien var rene.
Flere generationer senere var kongefamilien stadig fyldt med frygt og had til mutanter, og de var stadig rene. Men dette år blev kongefamiliens første og eneste barn en lille pige. Dronningen var blevet alvorlig syg under fødslen og det havde ødelagt hendes evne til at føde igen. Deres barn var en lille pige og selv den kongelige rådgiver synes hun var vildt skøn. Prinsessen var ikke mere end 5 måneder da kongen valgte at sende en ud for at finde en kommende mand til hende og helst en prins. Moren havde sagt ja til den ide da de ikke mente de ville kunne finde en mand som var god nok i deres kongerige. Og riget ville også blive større med to rigers børn sammen. De elskede deres datter men d hun var 1 år forsvandt glæden. Moren og faren havde puttet hende og sagde hun var deres lille engel. Ikke længe efter de havde sagt det grinte hun et sødt lille barne grin og et par hvide vinger kom frem på hendes ryg. Kongen og dronningen blev fortvivlet. Det var da kun prostituerede som fik mutant børn, hvordan kunne deres barn være det. Prinsessen var 5 år og en ung rådgiver var kommet til slottet. Han var fra en fin familie og havde hørt alt om den skamfulde hemmelighed kongen go dronningen havde. Hans råd var at holde hende skjult for omverden altid. Kongen var ikke med til at begynde med men han afskyede mutanter og det var hans datter. Han valgte at følge rådet og at holde hende skjult. Hun fik privat lærer som holdte hendes hemmelighed. Folk på slottet var mest fattige som ingen ville savne vis de forsvandt. Ingen måtte afslører den lille prinsesses hemmelighed. Kongen og dronningen begyndte at afvise at det var deres datter. De talte sjældent med hende de lod barnepiger og tjenestefolk tage sig af hende og ville slet ikke se hende. De vidste hende aldrig kærlighed som andre familier vidste deres børn kærlighed. Var det så slemt at være mutant. De kunne ikke skille sig af med deres datter da hele riget jo vidste at de havde en prinsesse men ingen havde set hende. Heller ikke her 16 år efter hendes fødsel.
I byen prøvede alle mutanter og holde sig skjult. Dog var der nogle som kom til at vise deres evne eller afslørede det for de forkerte. Men heldigt for alle mutanterne var en mutant blandt dem en som kunne slette dele af hukommelsen. Denne mutant hjalp alle mutanter som kom til at røbe for meget eller til de forkerte. Næsten alle mutanter kendte nogle som kunne få fat i ham.
Men var det hendes hemmelighed der ikke måtte afsløres eller det faktum at hun kunne ændre kongefamiliens ære? Eller er der nogle inden for slottes mure som har skumle planer ingen kender til? Vil alle mutanter kunne holde på hemmeligheden om deres evner?Vil folket kunne acceptere at deres prinsesse er det kongefamilien har prøvet at udryde? Vil prinsessen kunne rette op på alt det kongefamilien i generationer har stået for? Eller er dette gudernes straf for at prøve at dræbe mutanter?