Post by Ailith Ceola Chartres on Oct 20, 2012 21:19:57 GMT 1
Alli smilede til damen bag boden og tog imod det store røde perfekte æble, æblets farve mindede hende om blod, det gjorde alt nu om dage. For hende var rød blevet en farve der betød blod, død og penge, ikke kærlighed som så mange andre unge kvinder på hendes alder. Hun kunne se på den måde solen blev afspejlet på hendes hud at den nok varmede i dag, men som alle andre dage betød det intet for hende, ændrede intet for hende, hun havde aldrig prøvet at fryse. Træerne og blomsternes farver og livlighed var bare endnu et tegn på at det var forår, alle elskede forår, alle var i bedre humør om foråret, undtaget måske Alli og alle andre psykopater rundt omkring. Det var hvad hun tænkte om sig selv, en psykopat, ikke at hun gad bruge særlig meget tid på at tænke i de baner, det betød dog ikke så meget for hende, det var ikke hendes ansvar hvad alle andre følte om hende, eller om de overlevede et møde med hende, det var deres.
Hun sank tænderne ned i æblet og nød smagen imens saften gled ned over hendes fingre, det falske smil fra før var væk. Der var stadig et par mennesker der kiggede på hende, det var ikke normalt at se en kvinde gå med kappe og hætten trukket godt op en solskinsdag om foråret, men hvad andet valg havde hun? Hun syntes det var sjovt at kæmpe, men hun gad da ikke kæmpe hvert sekund. Og så opfangede hun en lyd ved siden af sig, et par bøller fra hendes del, vest delen, havde sneget sig ind og prøvede at stjæle fra en bod, nu fik de deres straf. Det interesserede hende ikke så meget, men hun blev alligevel stående i tilfælde af at noget spændende faktisk ville ske. Hvem vidste hvilke slags ting der skete i de finere dele af landet.
Hun sank tænderne ned i æblet og nød smagen imens saften gled ned over hendes fingre, det falske smil fra før var væk. Der var stadig et par mennesker der kiggede på hende, det var ikke normalt at se en kvinde gå med kappe og hætten trukket godt op en solskinsdag om foråret, men hvad andet valg havde hun? Hun syntes det var sjovt at kæmpe, men hun gad da ikke kæmpe hvert sekund. Og så opfangede hun en lyd ved siden af sig, et par bøller fra hendes del, vest delen, havde sneget sig ind og prøvede at stjæle fra en bod, nu fik de deres straf. Det interesserede hende ikke så meget, men hun blev alligevel stående i tilfælde af at noget spændende faktisk ville ske. Hvem vidste hvilke slags ting der skete i de finere dele af landet.