Post by Keane Loki Ere Teiko on Jun 14, 2012 16:01:42 GMT 1
dagen havde været lun. det havde været varmt men ikke alt for varmt. porten var åben idag for at folk kunne se ud. Keane stod med sine to bedse venner. hans dyr. en tiger unge ved navn Felika og en ulv ved navn Moonlight Shine. fyren var fra MeRosal og lige nu havde han hjemve. han savnede sin lille søster. han savnede alle dyrelydene fra gården. han savnede at kunne være mutant uden at frygte. Keane slappede af ved at se ud på ørken. han huskede da han blev fundet der ude. han huskede hvor sjovt det var at være sammen med kvinden der redede ham. han huskede hvor sjovt det var at være sammen med dyr. han forstod ikke noget af talians frygt. han forstod ikke hvorfor folket var bange for mutanter. Keanes gyldne hår lod ned og da der ingen vind var bevægede det sig ikke. hans lange hvide jakke sad stramt sammen med hans sorte bukser.
Post by Abby Kashima Entolasia on Jun 14, 2012 16:17:18 GMT 1
En pige kom løbende igennem gaden i syd, som et latter strøg igennem gaden og folk blot kiggede forundret på hende. Pigen var iklædt en helt hvid kjole, som egentlig var en anelse længere end hun selv var. Dog var det ikke noget som kom i vejen, da hun faktisk bare morede og hyggede sig. Hun løb rundt imellem folk, som hun til sidst endte med at stoppe op. "Nøøøj." sagde hun lettere overrakset, som hun stoppede op i det øjeblik, hvor hun fik øje på den store port, som ikke længere var lukket, derfor valgte hun at ligge hovedet en anelse på skrå og nærmede sig forsigtigt porten med et nysgerrig blik i øjnene. Kjolen hang ikke længere og flagrede rundt om hendes krop, som hun bevægede sig forsigtigt mod porten. Det lange lyse hår havde også lagt sig mod hendes skuldre også selvom det var blevet en anelse kludret efter hendes løbetur. Det var ikke fordi hun løb fra noget, hun pjattede vel bare, eftersom at der ikke var nogen som ville lege med spøgelset, så havde hun besluttet sig for at hygge sig alene. Lige nu generede det hende ikke, da de børn hun kunne finde på at lege med, sikkert var alt for bange til at nærme sig porten. Hun gik forsigtigt mod porten og stoppede op nogle meter før det. "Siden hvornår er porten åben?" sagde hun en smule tænkende for sig selv og valgte at placere hånden mod hendes hage, det fik hende blot til at se mere tænkende ud. Dog stoppede hun hurtigt med det, som et mindre fnis forlod hendes læber inden at hun gik mod porten og forsøgte at tage det første skridt ud. Den lille pige, Abby, endte dog med at gå nogle skridt tilbage med blikket rettet mod porten, hvor hun rystede en smule på hovedet. Hendes far ville blot blive bekymret, hvis han vidste hvad hun havde gang i.
Post by Keane Loki Ere Teiko on Jun 14, 2012 16:28:48 GMT 1
Keane havde sat sig ned uden for porten og så rundt. Moonlight shine så rundt og lyttede efter alt. den hørte nogle skridt og en ny lugt kom imod dem. den så på Keane der sad og nød solen. Moonlight shine rejste sig op og rystede pelsen og gik roligt mod porten og så ind på den hvide pige. Moonlight Shine rejste børster først da den troede det var et spørgelse. hun snussede ind men fandt ud af det ikke var et spørgelse for personen havde en lugt. Moonlight shine satte sig ned og holdte øje med pigen. Keane begyndte at slappe helt af. så han halv sov faktisk. Felika så at Moonligt shine var væk og løb over til hende og gemte sig under hende. Felika var ikke glad for den brandene sol så hun søgte skygge. hun så på porten og så skyggen der inde. hun farede ud fra moonlight shine og lige forbi pigen over til en busk og gemte sig der inde.
Post by Abby Kashima Entolasia on Jun 14, 2012 17:00:55 GMT 1
Abby var egentlig bange for at bevæge sig ud på den anden side, både fordi hendes far ville blive nervøs, men også fordi hun ikke anede hvad der var på den anden side. Hun sukkede lidt, men smilte efterfølgende, da hun så en ulv komme imod hende. Hun skulle lige til at kalde den hen til hende, da den lige pludselig begyndte at rejse pelsen af hende. Hun hvinede mere eller mindre og trak sig lidt væk fra ulven. Måske det var farligt på den anden side, for ulven var da kommet fra ørkenen. Efter noget tid, da ulven faldt til ro, tog hun sig sammen til at gå hen til den, den virkede ikke længere truende, så hun ville blot forsøge at blive venner med den. "Jeg gør altså ikke noget" sagde hun med en svag stemme, men gik hurtigt nogle skridt tilbage, da endnu et dyr dukkede op. Hun lagde hovedet en anelse på skrå, før at hun satte sig ned på hug og forsøgte at få den store kat til at komme hen til hende. Dog faldt hun tilbage på røven, da den farede lige forbi hende. Abby endte med at klø sig en smule i håret, før at hun så sig lidt omkring og så at den store kat, den var i hvert fald en stor kat i hendes øjne, var gået ind under en buks. Hun bevægede sig modigt mod den og smilte venligt til den.
Post by Keane Loki Ere Teiko on Jun 14, 2012 17:16:23 GMT 1
Keane hørte pludselig at en eller anden talte. han åbnede langsomt øjnene og så mod Moonlight shine hvor en hvid håret pige og hvid tøjet pige stod over hvor moonight shine. Keane så at pigen faldt på røven da felika søgte skygge. han rettede lidt på sig og så mod pigen. "jeg vil forslå at du lader hende være til hun er kølet af... hun er lettere pirlig når hun har det varmt" Keane så mod pigen med et venligt smil. Moonlight så at han var vågnet og gik over til ham og lagde sig ned med hovedet på hans skød. han nussede moonligth bag øret og så mod pigen der stadig kun var ude nok til man kunne se hende. Felika log nede i skyggen og trak vejret hurtigt pga varmen.
Post by Abby Kashima Entolasia on Jun 14, 2012 19:24:41 GMT 1
Abby havde svært ved at finde balancen igen, da hun tvang sig til at sætte sig ned på hug ved den store kat. Hun lagde hovedet en anelse på skrå og skulle til at række hånden frem mod den, da hun hørte stemmen og vendte blikket mod en skikkelse i det fjerne. Hun trak efterfølgende hånden til sig, da hun var bange for at den store kat ville bide i hendes hånd. "Undskyld" sagde hun lettere undskyldende til den store kat, som hun havde vendt blikket mod katten igen, da hun valgte at bevæge sig væk fra katten, så hun var på en form for sikkerheds afstand, så hun kunne nå at løbe, hvis den ville angribe hende. Hun vendte blikket mod ulven, som desværre var forsvundet, et suk forlod hendes læber, hvorefter hun kiggede mod stemmen og begyndte at smile igen. Ulven havde lagt sig ved manden? Hun gik med stille skridt mod ham, men stoppede da hun kom for tæt på åbningen ud til ørkenen. "Hvad laver De derude, udenfor muren?" spurgte hun en anelse nervøs, som hun blot valgte at stikke hovedet ud fra porten og smilte en anelse til manden.
Post by Keane Loki Ere Teiko on Jun 14, 2012 19:57:30 GMT 1
Felika havde store øjne da hånden nærmede sig. hun log helt anspændt klar til at bide efter hånden. hun hørte Keanes stemme og så pigens hånd forsvandt. Felika slappede af og blev mere rolig. Keane sad roligt uden for og da hun så mod ham smilte han og så på hende. han så ud mod ørknen og grinte lidt. "jeg nyder fortiden, nutiden og fremtiden. jeg nyder minderne ørknen har bragt med sig. " Keane så på hende og klappede på sandet som tegn på hun godt måtte komme over til ham. han bed jo ikke. han så med venlige øjne på hende og så mod ulven der log hos ham og slappede af.
Post by Abby Kashima Entolasia on Jun 14, 2012 20:05:32 GMT 1
Abby virkede en smule anspændt, som hun ikke var helt sikker på om hun overhovedet turde bevæge sig uden for Talian. Det virkede som om verdenen var meget større end hun i virkeligheden havde regnet med, bare det at hun lod hendes blik vandre mod horisonten var overvældende, netop fordi der var så meget sand over det hele. Hun endte med at ligge hovedet en anelse på skrå, som han nærmest gav tegn til at hun godt kunne sætte sig, dog så hun undrende på ham på grund af hans ord. Fortid, nutid og fremtid? Hun så en anelse nysgerrig på ham og smilte lidt, før hun tog det første skridt ud af Talian. Hendes krop rystede en anelse, som hun var bange for at der ville ske noget, men åndede lettet op, da der ikke skete noget. Abby valgte at holde øje med porten, så den ikke lige pludselig lukkede bagved hende. "Har De da været herude før, hr.?" spurgte hun en anelse nysgerrig, da hun med rystende ben bevægede sig mod ham. Inden at hun satte sig ned valgte hun dog at kigge på porten, men den var stadig åben, så hun valgte at sætte sig ned lidt fra ham. Hun var ikke helt sikker, da han jo åbenbart havde været herude før? Men så kunne det være at hun var i sikkerhed, så længe hun var ved hans side. Men det kunne jo også betyde det modsatte? "Jeg har altid været nysgerrig, men der er så meget sand. Det virker virkelig stort" sagde hun lettere overrasket, men også nervøs, da hun ikke rigtig vidste hvad hun var gået ud til. Det var overvældende og skræmmende på samme tid. Bare de ikke lukkede porten, så hun ikke kunne komme ind igen. Medmindre at hun kunne svæve over muren? Men så ville folk opdage hende og hun vidste endnu ikke hvordan eller om hun kunne svæve så højt. Abby lignede en der tænkte en hel del.
Post by Keane Loki Ere Teiko on Jun 14, 2012 20:33:59 GMT 1
Keane så hvor nærvøs hun var for at komme ud. han smilte bare og så på hende som hun kom mod ham. han smilte roligt til hende og strøg sin hånd over Moonlight Shine's pels og da hun spurgte om han hade været ude før små grinte ham. "Teiko. Keane Teiko. og det må man sige. jeg er nemlig ikke fra Talian. jeg bor på den anden side af alle disse sand marker." Keane så hun satte sig lidt fra ham. han skubbede til Moonlight shine så hun så på pigen. Moonlight strakte sig og rejste sig roligt og drejede lidt rundt og lagde sig igen med forbenene og hovedet mod pigen. Keane smilte til hende og nussede Moonlight på ryggen. Keane så ud over horisonten og smilte. "ja den er stor og jeg kan love den er vidunderligt når man tør tage skridt ud... som De lige gjorde ved at gå ud fra porten." Keane så på hende og håbede hun vidste at verden ikke var et lille sted som mange Talianer troede men faktisk stort og vidunderligt.
Post by Abby Kashima Entolasia on Jun 14, 2012 20:56:42 GMT 1
Abbys blik faldt lige pludselig på ulven, da hun næsten havde glemt den eller blot havde været alt for overvældet over hvor stort det egentlig virkede, da hun først trådte ud foran porten. Hun smilte dog en anelse da ulven lige pludselig vendte sig mod hende, dog hørte hun godt hans ord, men lige nu var hun fascineret af ulven, hvor hun forsigtigt strakte armen mod den med et nysgerrig blik. "Mit navn er Abby Kashima Entolasia. Men hvordan kan De ikke være fra Talian?" spurgte hun lettere undrende, dog havde hun stadig blikket mod ulven, som hun svagt rakte ud efter den bløde pels. Man kunne tydeligt fornemme det barnlige blik i hendes øjne, som hun bevægede sig langsomt fremad. "Det virker alt for stort til mig" sagde hun lettere nervøst, som hun valgte at vende blikket mod Keane, dog uden at stoppe hendes hånd. Hun ville jo blot undersøge ulvens pels lidt. Der var ikke særlig mange dyr i Talian, hun havde i hvert fald ikke selv set nogle endnu. Men hun kunne godt selv tænke sig et. Abby regnede dog ikke med at hendes far ville give hende lov til det.
Post by Keane Loki Ere Teiko on Jun 14, 2012 21:25:23 GMT 1
Keane så hvordan pigen rakte hånden ud mod Moonligt. Moonlight så op på hånden og snussede til den som den kom mod hende. hun snussede og mærkede ingen fjendelighed i pigens luft og begyndte at slikke pigens hånd. Keane smilte over pigens venlighed ved ulven. Keane grinte lidt. "De kende ikke så meget til verden... uden fra alle disse mure og over på den anden side af horisonten ligger MeRosal. et land hvor rosen er på flaget" Keane så ud op sanget hvor en lille sandmus løb over. det så ret sjovt ud. kun noget man så i deres natur. han så på pigen og så rundt. det var måske stort. men virkede lille når man havde rejst igennem den længe. han så på hende. "verden er mindre end man forventer. det er kun fordi De ikke har set meget af den at De synes den er stor" Keane så ned på moonlight der havde lagt sig helt på siden mod igen også.
Post by Abby Kashima Entolasia on Jun 15, 2012 10:17:29 GMT 1
Abby lagde hovedet en anelse på skrå, som ulven begyndte at snuse til hendes hånd. Et forsigtigt smil gled over hendes læber, før at hun lige pludselig begyndte at grine, da ulven valgte at slikke hendes hånd. Hun trak derfor også hånden til sig, som et forsøg på at slippe for at grine. Hun så lettere undskyldende på ulven og kiggede mod Keane. "MeRosal.. Det lyder som et smukt land, fyldt med roser måske?" sagde hun med et ivrigt blik i øjnene, hvorefter hun lod sin hånd glide ned over kjolen, hen mod de blå roser. Hun undersøgte rosen en anelse før at hun tog den af og viste ham den. Det forsigtige og nysgerrige smil prægede stadig hendes ansigt. "Er der blå roser i MeRosal?" spurgte hun nysgerrig og man kunne tydeligt fornemme på den lille pige, at hun havde en form for kærlighed for de blå roser, eftersom at hendes kjole havde op til flere, samtidig med at hun altid passede godt på roserne i blomsterhaven i Talian. Abby var ikke typen, som normalt plukkede blomster, kun når hendes egne var ved at dø, men heldigvis for hende, så havde hun næsten lige fået fat på nogle nye roser, så rosen hun havde i hånden så helt frisk ud. Dog lod hun blikket glide hen over alt sandet og fik bare større og større øjne, det var ganske overvældende. "Det er fordi jeg er bange for at min far, skal blive bekymret for mig" sagde hun lavt, som hun foldede hænderne sammen i sit skød og kiggede ned på rosen. Et suk forlod hendes læber, da hun kom til at tænke på Alita.. Der var efterhånden gået lang tid og hun vidste ikke længere hvor hun skulle lede henne.
Post by Keane Loki Ere Teiko on Jun 15, 2012 11:24:58 GMT 1
Keane lænede sit hoved tilbage op af muren og så op på himlen da hun grinte. han smilte roligt og lukkede øjnene. da hun spurte til talian grinte han roligt. og så mod hende med de gråblå øjne. han trak vejret roligt og tænkte på sit hjem. "det er fyldt med de smukkeste roser. jeg har læst et sted at landet fik sit navn efter søen der ligner en kæmpe rose." Keane huskede første gang hans far tog ham med til søen. i starten lignede det bare en buglet sø men når man så bedre på den kunne man se alle rosebladene og rosenknoppen i midten af søen. det var vildt facinerene. han så mod hende da hun vidste en blå rose. han så længe på den og grinte blidt. "blå, gule, rose, orange. nogle i byen kan lave roser i den farve man selv ønsker." han så på Moonlight og nussede hende kærligt. det var tydeligt det venskabs bånd der var mellem Keane og Moonlight. han så på pigen da hun sagde det med sin far og da han ikke vidste hvad han skulle sige efter som at hans far ikke var sådan grinte han blidt men hendes suk bekymrede ham lidt. han lagde en hånd på hendes skuldre og smilte. "vis det er det med Deres far der bekymre Dem tror jeg bare De skal vente stille og roligt på at han tør stole på Dem" han smilte varmt o så op på himlen.
Post by Abby Kashima Entolasia on Jul 9, 2012 18:36:43 GMT 1
Abby så en anelse nysgerrig på Keane, som hun valgte at lytte lidt til ham. Hun regnede i hvert fald med, at han var til at stole på, eftersom at han ikke havde en særlig fjendtlig fremtoning, men det kunne muligvis ændre sig med tiden, hvis hun sagde noget forkert, måske? Hun spærrede lige pludselig øjnene op, da han fortalte, at MeRosal havde de smukkeste roser, dertil valgte hun også at rette sin fulde opmærksomhed mod ham. Det med søen kom en anelse bag på hende, som hun satte sig en anelse tænkende tilbage og forsøgte at forestille sig søen. Et bredt smil gled over hendes læber. "Jeg kan bedst lide de blå" sagde hun en anelse genert, som om det var noget forkert eller pinligt at indrømme, men det var nærmere sådan som hun opfattede det. Dog lod hun den ene hånd glide ned af kjolen, for at sætte rosen tilbage på sin plads igen. Hun ville aldrig nogensinde vælge en anden farve, det var hun i hvert fald overbevidst om, men det kunne jo være at MeRosal's roser kunne få hende på andre tanker angående roserne. Abby lod dog blikket glide mod Moonlight, som hun smilte en anelse af deres forhold, det var faktisk fascinerende, sådan som ulven nærmest var knyttet til sin ejer. Det gav et mindre sæt i hende, da hun mærkede hans hånd mod hendes skulder, men hun faldt langsomt til ro igen. "Det er ikke min far.. Men min tvillingesøster, som bekymrer mig, hun har været forsvundet i rigtig mange år nu, men jeg ved at hun er derude et sted, jeg skal bare lige finde hende først" forklarede hun med en forholdsvis kontrolleret stemme også selvom den var ved at knække over nogle enkelte gange, så formåede hun at fortælle det uden at fælde en eneste tåre. I hvert fald ikke lige nu.
Hvilken årstid befinder vi os i? Det afgør ugerne:
The List:Uge 19 - 46: 5. år- 19-25: Forår -
26-32: Sommer
33-39: Efterår
40-46: Vinter
!Population!
Hvor mange mutanter og mennesker er der i landene?
Talian:
Nord:
8 Mutanter / 5 Mennesker
Øst:
9 Mutanter / 10 Mennesker
Syd:
11 Mutanter / 1 Menneske
Vest:
8 Mutanter / 1 Mennesker
Kongelige:
1 Mutant / 1 MenneskeMeRosal:
14 Mutanter / 3 Mennesker
Kongelige:
1 Mutant / 0 Mennesker