Post by Yaya Dé Ricéy on Sept 9, 2012 13:16:23 GMT 1
Yaya kunne godt huske hvordan hun heller ikke havde kunne blive voksen hurtigt nok, men det var mere fordi hun ikke rigtig fik noget at vide som barn. Og hun havde altid være umådeligt nysgerig. Denne pige havde vel også sine grunde til at ville være voksen, Yaya håbede et sted dog bare at hun også huskede at nyde sin barndom.
Serka kiggede undrende på den fremmedes hest da den begyndte at.. tja, hvad gjorde den egentlig? Det virkede som om at den pludselig var blevet utilfreds med noget da Caleb havde slået med hovedet. Han havde rigeligt med til til at undre sig nu hvor Yaya gjorde mine til at ville snakke med ham så han stod lidt og betragtede hoppen mens han fortsat hold Caleb. Caleb skulle imidlertid ikke havde flere opdragende kommentarer fra hoppen så han stod stille indtil noget i udkanten af hans syn fangede hans opmærksomhed og han vendte hovedet og trak den halvt uopmærksomme Serka med sig. Serka undgik dog at snuble og holdt nu lidt bedre fast i hesten mens han skulede halvirriteret til den. Caleb fnøs bare som om det bar Serkas egen skyld.
Yaya lagde godt mærke til hans blik, også selv om det kun var et øjeblik. Og i samme korte tidsrum sendte hun ham et sigende blik og et skævt smil. Det var tydeligt at hun havde ladet ham se en side af hende som hun ikke viste til mange andre. Smilet var da også forsvundet det sekund Serka havde mulighed for at se på hende efter at have hjulpet hende ned. Hans kommentar fik hende til at hæve øjenbrynene en smule og et drillende smil fandt vejen til hendes læber. "Nu var jeg ellers lige til at vende mig til 'frøken' " sagde hun drillende og blinkede til ham inden hun nikkede høfligt som tegn på at hun var enig med hans kommentar og vendte sig væk fra ham for at gå mod indgangspartiet.
Serka bukkede for Esekias og trak Caleb med sig efter Yaya. Han holdt sig bag hende men hun kunne godt høre ham da han hviskede til hende. "Hvad gik det ud på?" spurgte han og tonen i deres samtale var nu ikke længere som tjener-herre, det var mere som tonen blandt venner. Yaya plejede ikke at behandle folk sådan og det havde fanget Serkas opmærksomhed. Yaya smilede bare mystisk da hun kort vendte hovedet og så tilbage mod ham, kamufleret som endnu en farvel hilsen til Esekias. "Talian er blevet mere spændende siden jeg var her sidst" svarede hun kort og vendte så hovedet væk igen med et sidste blik på Esekias. Serka modstod fristelsen til at vende hovedet og kigge efter ham også, men ellers havde det været meget tydeligt at de snakkede om ham.
Serka kiggede undrende på den fremmedes hest da den begyndte at.. tja, hvad gjorde den egentlig? Det virkede som om at den pludselig var blevet utilfreds med noget da Caleb havde slået med hovedet. Han havde rigeligt med til til at undre sig nu hvor Yaya gjorde mine til at ville snakke med ham så han stod lidt og betragtede hoppen mens han fortsat hold Caleb. Caleb skulle imidlertid ikke havde flere opdragende kommentarer fra hoppen så han stod stille indtil noget i udkanten af hans syn fangede hans opmærksomhed og han vendte hovedet og trak den halvt uopmærksomme Serka med sig. Serka undgik dog at snuble og holdt nu lidt bedre fast i hesten mens han skulede halvirriteret til den. Caleb fnøs bare som om det bar Serkas egen skyld.
Yaya lagde godt mærke til hans blik, også selv om det kun var et øjeblik. Og i samme korte tidsrum sendte hun ham et sigende blik og et skævt smil. Det var tydeligt at hun havde ladet ham se en side af hende som hun ikke viste til mange andre. Smilet var da også forsvundet det sekund Serka havde mulighed for at se på hende efter at have hjulpet hende ned. Hans kommentar fik hende til at hæve øjenbrynene en smule og et drillende smil fandt vejen til hendes læber. "Nu var jeg ellers lige til at vende mig til 'frøken' " sagde hun drillende og blinkede til ham inden hun nikkede høfligt som tegn på at hun var enig med hans kommentar og vendte sig væk fra ham for at gå mod indgangspartiet.
Serka bukkede for Esekias og trak Caleb med sig efter Yaya. Han holdt sig bag hende men hun kunne godt høre ham da han hviskede til hende. "Hvad gik det ud på?" spurgte han og tonen i deres samtale var nu ikke længere som tjener-herre, det var mere som tonen blandt venner. Yaya plejede ikke at behandle folk sådan og det havde fanget Serkas opmærksomhed. Yaya smilede bare mystisk da hun kort vendte hovedet og så tilbage mod ham, kamufleret som endnu en farvel hilsen til Esekias. "Talian er blevet mere spændende siden jeg var her sidst" svarede hun kort og vendte så hovedet væk igen med et sidste blik på Esekias. Serka modstod fristelsen til at vende hovedet og kigge efter ham også, men ellers havde det været meget tydeligt at de snakkede om ham.