Post by Yaya Dé Ricéy on Jun 11, 2012 13:45:46 GMT 1
Caleb havde opgivet. De to hunkønsvæsner var tydeligvis enige om hvad han skulle og ikke skulle. Han prustede opgivende, men Yayas kropssprog lagde igen op til fart og spænding, da den unge ridder svarede hende.
Yaya red ofte alene, så muligheden for at ride med nogen der nød det lige så meget som hun selv var ikke noget hun ville gå glip af. Hun smilede af hans kommentarer og smilede udfordrende "Det virker ret usandsynligt at De kan fange mig så jagten er vel det næstbedste". Hun havde altid godt kunne lide at konkurrere på fart, og jagten havde altid tiltalt hende som spændende. Hun tænkte sjældent på sit eget omdømme, og havde hun gjort det i denne situation havde hun nok handlet anderledes. Men hun havde besluttet sig for at klasse og rang for en gangs skylde ikke skulle bestemme om hun skulle have det sjovt eller ej. Den unge ridders svar kom så til at besutte udfaldet.
I don't care if you judge me, but you know.. others might.
Post by Esekias Lawrens Montegeu on Jun 11, 2012 13:54:12 GMT 1
Esekias kunne ikke lade være med at grine, hun ville altså jagtes, man skulle ellers tro at sådan en som hende blev jagtet nok. Esekias gjorde stort set aldrig noget der kunne skade hans rygte havde han haft et dårligt rygte ville han jo ikke være kommet der til hvor han var i dag, men så længe der ikke var andre til at se det eller bryde sig om det nød han friheden ubegrænset meget, og det kunne han mærke Bodil også gjorde, hun var aligevel ret nysgerrig med den unge hest. Esekias strøg ubevidst hendes manke og kiggede på damen " også skal jeg bare jagte dem uden noget håb om at vinde"[/color] sagde han drillende, han kunne ikke vinde på fart det var tydeligt, det var dog også tydeligt at han morrede sig kosteligt
Post by Yaya Dé Ricéy on Jun 11, 2012 14:07:46 GMT 1
Yaya nød jagten, når selvskabet var spændende. Det var egentlig både jagt - som i fangeleg, men også jagt - som i med våben og bytte. Det sidste var det bare ikke så almindelig for kvinder at tage del i. Og efterhånden kunne Yaya ikke forklæde sig nok til at kunne deltage. Så det var efterhånden længe siden hun havde oplevet den boblende fornemmelse
Yaya klukkede lavt "Det kunne være underholdende at prøve at slippe fra en der arbejder med strategi, men hvis De ikke vil" hun vendte sig mod stien foran dem, stadig med det udfordrende smil. Som ridder burde han da vide at man skulle bruge det man havde til at vende sin modstanders styre imod dem selv. Og Yaya vidste at fart hurtigt kunne give bagslag. Alligevel udfordrede hun ham.
I don't care if you judge me, but you know.. others might.
Post by Esekias Lawrens Montegeu on Jun 11, 2012 14:13:39 GMT 1
esekias grinede glad, og kiggede på hende ed spændte øjne efter hånden kunne bodil også fornemme at der skulle ske et eller andet, men som altid forholdt hun sig i ro. " Som fruen ønsker"[/color] sagde han og lavede et lille drillende buk fra hesten. det kom selvfølgelig an på hvor hun havde i tankerne at gøre det, for de kunne hverken være en privats område( med mindre dette var samtykkende) eller et så ofentlig område at de skabte problemer " Hvor havde de i tankerne??"[/color] spurgte han så seriøst.
Post by Yaya Dé Ricéy on Jun 11, 2012 14:59:10 GMT 1
Caleb blev rastløs igen, han fulgte Yayas humør næsten perfekt, når hun var begejstret og spændt blev han rastløs og energisk. Yaya smilede glad da han gik med til hendes leg, ridder eller ej så var han ikke bange for at smide formaliteterne, hun smilede tilfreds.
"Hvor plejer jagten at foregå i deres tilfælde min herre?" spurgte hun ham drilsk. Hun stoppede Caleb og vendte ham "Hvorfor gør vi det ikke spændende og siger udenfor Talian?" der forstyrrede de vel ikke nogen. Hun afventede hans svar. Caleb trippede utålmodigt, specielt efter at være blevet stoppet så pludseligt.
I don't care if you judge me, but you know.. others might.
Post by Esekias Lawrens Montegeu on Jun 11, 2012 15:10:44 GMT 1
han var ikke helt sikker mere på hvad hun mente med jagten, det kunne betyde to ting, den ene af dem var det den sidste måned mest ham der var blevet jagtet og ikke omvendt. det kunne også betyde hvor han tog hen og red på jagt altså rigtigt jagt, og det kunne betyde som nu, men der var det som oftest på en trænings bane. han smilede skævt til hende og valgte et tvetydigt svar " Det kommer helt an på jagtens natur"[/color] sagde han og blinkede som hun havde gjort til hende noget tids siden. hendes forslag til hvor det skulle være passede ham udmærket, og han nikkede. " Det lyder som det rigtige sted"[/color] sagde han og gav bodil tegn til at øge farten igen som han satte den hurtigste kurs ud af talian, denne gang uden at vente på hun startede, da hun jo nok skulle følge med.
Post by Yaya Dé Ricéy on Jun 11, 2012 15:43:15 GMT 1
Yaya betragtede ham mens han tænkte, hun lod derefter roligt blikket glide over hans hest. Indtil det fandt ham igen da han talte. Så smilede hun. Jagtens natur? Ehh? Yaya smilede udfordrende "Den type jagt de foretager mest foregår måske indendørs?" sagde hun drillende og holdt fortsat Caleb tilbage.
Denne gang holdt hun sig bag ved Esekias da hun fik Caleb til at sætte frem igen. Hun havde tillid til at den unge ridder nok skulle lede dem ud af byen, hun brugte normalt hovedevejen når hun skulle forlade Talian. Hun forlod i det hele taget sjældent byen når hun var her. Derfor lod hun ridderen lede vejen, selv om afstanden mellem dem langsomt blev mindre, selv om Yaya sagde at Caleb skulle spare på sine krafter. Caleb lod til at forstå det for selv om det løb en hest foran ham så holdt han pænt en konstant tempo. Gad vide hvordan denne jagt endte? Hun smilede næsten udspekuleret.
I don't care if you judge me, but you know.. others might.
Post by Esekias Lawrens Montegeu on Jun 11, 2012 15:56:20 GMT 1
esekias kunne ikke lade være med at grine af hendes ord og rystede på hovedet med et smil. " det har jeg slet ikke tid til at gå så meget op i som mine aldersfælder, og den sidste måned har jeg vidst mest været den jagede, så det er godt at komme lidt væk"[/color] sagde han glad. det var ikke kun hans kammerater der havde hørt om hans forfremmelse, og hvor kammerater lykøsnkede ham ved at forlange han købte den øl, var det noget helt andet kvinderne prøvede på, og i visse mængder var det jo skønt nok at føle, men det kunne også blive for meget. bodil havde også forstået at hun ikke skulle bruge alle sine kræfter om med det samme skønt hun var en udholdene hest. hun lob smiddigt af de veje Esekias valgte, det var ikke hovedvejen da der var for mange mennesker på denne tid med vogne og den slags, så han tog en mindre vej der var lidt mere krænglet til gengæld var der ingen på vejen
Post by Yaya Dé Ricéy on Jun 11, 2012 16:28:42 GMT 1
Yaya undrede sig over hans svar, var han også en af dem der gik for meget op i sit arbejde til at kunne slappe af og nyde livet? Finde kærligheden? Hun sukkede uhørligt, måske var det derfor hun så godt kunne lide ham, mindede han hende om Ciel? Hun rystede tanken af sig og koncenterede sig om at følge efter ham og hans hest.
Et vindue der blev smækket op forskrækkede den unge hest, da de var kommet op på siden af Esekias og Bodil. Han sprang til siden og havde egentlig glemt at de var der i sekundet og han undgik hun lige at ramle sammen med dem. Yaya derimod var ikke klar på den pludselige bevægelse og mistede ballancen, hun blev heldigvis bare skubbet ind i Esekias til hun genfandt ballancen og trak sig væk igen. Caleb trak sig automatisk væk fra hoppen igen, så tæt havde han ikke lyst til at være på hende. Yaya smilede undskyldende til Esekias.
I don't care if you judge me, but you know.. others might.
Post by Esekias Lawrens Montegeu on Jun 11, 2012 16:41:29 GMT 1
esekias nød at ride sådan af sted, og bodil havde ikke noget problem i at dreje om de skarpe hjørner i den høje fart. da vinduet blev slået op og caleb sprang hen ved siden af bodil rykkede hun sig ikke, der skulle mere til at gøre hende nervøs, hun vrinskede dog advarende af ham, da han ville skube til hende hvis han kom tættere på hende. da kvinden væltede over mod hende fik esekias reflekser ham til at gribe ud så hun ikke rød af hesten, han kunne sagtens ride uden hænder, han kunne trods alt kæmpe mens han red på bodil, han gav hende et skub op på Calebs ryg igen, og smilede skævt, han ville da ikke brokke sig over at få en som hende i armene. Ridder tilværelsen betød at man stod til rådighed 24/7, hans arbejde betd meget for ham og ciel havde også advaret ham om at dette nye job ville tage indnu mere af hans tid, men det var fnt nok, han følte han gjorde gav, og han gjorde sin familie stolt, han var blot ked af han ikke havde så meget tid til dem, men derfor var de stadigt det vigtigste for ham
Post by Yaya Dé Ricéy on Jun 11, 2012 17:18:12 GMT 1
Caleb prustede forskrækket, men reagerede på hoppens advarsel og fjernede sig. Han slog irriteret med hovedet, den smalle gade og de pludelige tiltalte ham ikke. Det var kun to flugteveje, frem og tilbage. Det brød han sig ikke om. Grundet sin nervøsitet holdt han sig tættere på bodil end før. Hendes rolighed og erfarne væremåde beroligede ham lidt.
Yaya gispede overrasket da hun næsten blev slynget af hesten, hun var efterhånden vant til hans pludselige spring og fremfaren, men tanken om ciel havde fjernet hendes fokus. Havde den unge ridder ikke skubbet hende tilbage havde forbavselsen nok gjort at hun helt havde forladt Calebs ryg. Da hun genvandt ballancen genvandt hun kontrollen over Caleb, lidt forundret over at han selv valgte at søge bodil, det gjorde han aldrig med andre heste. Hun kiggede over på Esekias og mimede et 'tak' inden hendes blik gled videre til den brune hoppe. Hun var måske godt selvskab for ham.
I don't care if you judge me, but you know.. others might.
Post by Esekias Lawrens Montegeu on Jun 11, 2012 17:40:59 GMT 1
esekias smilede roligt til kvinden, det virkede ikke som om hun var så rystet over det at hun ville stoppe op og holde med deres leg, hvilket mange kvinder nok ville have gjordt, ikke for at sige noget skidt om kvinder, men det var de føreste der red så meget at det ikke gjorde dem noget, første gang det var sket for esekias som barn havde han da også været rystet. bodils effekt på den anden hest var ikke noget esekias lagde specielt mærke til det skete oftest i sær når de red mange heste i en procesion, heste var trods alt et flok dyr. Bodil var selv godt tilfreds med at den sorte hingst nu fulgte bedre med hende gennem de smalle stier, der gik lidt tid på de små snoede veje inden de red igennem bymuren og en stor åben ørken mødte dem, fra den udgang esekias havde ført dem, den var langt fra den mest brugte.
Post by Yaya Dé Ricéy on Jun 11, 2012 17:53:45 GMT 1
Yaya var efterhånden blevet smidt af så mange gange at det ikke kunne skræmme hende. Hun havde trods alt tilredet flere heste, hvilket nok også var unormalt for kvinder med hendes status. Men det faktum at hun var så meget anderledes end de fleste kvinder med høj rang, lod også til at tiltale enkelte mænd. Hun var efterhånden også vant til modstand og modgang i sit liv, så en lille forkrækkelse kunne ikke få hende til at opgive det hun var i gang med.
Caleb valgte selv at sænke farten og følge efter den brune hoppe, hvilket efterlod Yaya fuldkommen måløs. Han havde aldrig brudt sig om andre heste før, specielt ikke hopper. Men denne hest, der oven i købet lod til at sætte ham på plads fik ham til at høre efter og søge hende. Yaya var lamslået. Hvad i al verden gjorde hoppen ved ham? Det ændrede underlag interesserede Caleb og han sænkede farten, for til sidst at stoppe og undersøge det. Han stod og snusede til jorden og Yaya ventede tålmodigt på ryggen af ham. Hun holdt øje med den unge ridder og hans hest.
I don't care if you judge me, but you know.. others might.
Post by Esekias Lawrens Montegeu on Jun 11, 2012 18:00:00 GMT 1
da yays hest pludseligt stoppede op forsatte bodil pænt ind til esekias også lagde mærke til det, hvilket selvfølgelig var en smule senere end hun havde, hun var trods alt en hest og havde haft styr på den unge hop, da esekias vendt hende om traskede hun roligt, men glad hen til den unge hest og vrinskede næsten sødt til den, eller anerkende. esekias stoppede bodil og kiggede på yaya med et smil på læberne, han klappede let bodils ryg hun havde klaret den indviklede sti lige så fint som hun plejede, kort lænede han sig forover og gav manen et lille klem, som bodil godmodigt fandt sig i, selv om de nu havde redet længe og hårdt, virkede Bodil ikke træt. " Skal vi holde et hvil? "[/color] spurgte han roligt, så kunne hestene få sig noget van ved et vandhul man kunne se lidt fremme, og caleb kunne vende sig til den nye jord. her var det helt anderledes at skulle løbe.
Post by Yaya Dé Ricéy on Jun 11, 2012 18:55:31 GMT 1
Caleb løftede hovedet da hoppen vrinskede. Han prustede med en hovedrysten og gav sig til at undersøge underlaget igen. Han bevægede sig roligt rundt, men blev i nærheden af Bodil. Der var sjældent at de red i ørkenen udenfor Talian.
Yaya så skiftevis fra Caleb til Bodil. Hun var oprigtigt chokeret "Du accepterer da eller aldrig andre heste" sagde hun forvirret til hesten, der svarede med en dæmpet prusten, han virkede ligeglad. Yaya smilede og rettede fokus mod Esekias da han talte til hende. Yaya smilede til ham "Måske er det en god ide, i hvert fald indtil at han har fået undersøgt underlaget" hun kiggede smilende på Caleb der stadig bevægede sig rundt i nærheden af hoppen. Yaya overvejede muligheden for at det faktum at hoppen bestemte over ham måske var grunden til at Caleb kunne lide hende.
I don't care if you judge me, but you know.. others might.
Hvilken årstid befinder vi os i? Det afgør ugerne:
The List:Uge 19 - 46: 5. år- 19-25: Forår -
26-32: Sommer
33-39: Efterår
40-46: Vinter
!Population!
Hvor mange mutanter og mennesker er der i landene?
Talian:
Nord:
8 Mutanter / 5 Mennesker
Øst:
9 Mutanter / 10 Mennesker
Syd:
11 Mutanter / 1 Menneske
Vest:
8 Mutanter / 1 Mennesker
Kongelige:
1 Mutant / 1 MenneskeMeRosal:
14 Mutanter / 3 Mennesker
Kongelige:
1 Mutant / 0 Mennesker