Verri lænede sig mod en væg og åndede tungt ud. En velkendt pippen over hende fik hende til at se op. Miri sad foran hende i en 3 meters højde, hun vidste han ikke sad i et træ for hun opfattede ikke noget under ham. Hun søgte området udenfor sidevejen for det lys der lige havde jagtet hende. Hun kunne ikke fornemme det. Hun skubbede sig let ud fra væggen med hænderne og gik ud og blandede sig med folk på markedspladsen. Hun var opmærksom på lysene omkring sig og forsøgte så vidt muligt at undgå at støde ind i nogen. Det lykkedes engeltlig meget godt. Hun gik med hovedet let bøjet, hun brugte jo ikke sine øjne så hendes ansigt flyttede sig ikke i takt med hendes fokus. Det lignede mest af alt at hun skiftevis gik og kiggede ned i jorden, og så måske en enkelt gang rundt i brysthøjde. Hun kunne høre Miri over sig. Han fløjtede meget, hun tolkede det som om at han ville have at hun vidste at han var der. Med et smil på læben skridtede hun roligt videre, mens hendes hår svajede i takt med hendes skridt. Hun lyttede med et halvt øre på sælgerne der indimellem råbte et godt tilbud ud over folkemængden.
Last Edit: Jun 6, 2012 20:47:12 GMT 1 by Verri Noen
Post by Alita Kashima Entolasia. on Jun 6, 2012 20:20:32 GMT 1
Det var ret irreterende med så mange lyde. så mange mennesker. Alita så rundt på market oppe fra et tag. hendes øjne var opmærksomme. det lange mørjebrune hår hang ned over hendes skuldre. hun fik øje på en frugt bod. hun slikkede sig om munden. hun hoppede ned fr ataget og gik mod boden. manden gik væk da han skulle noget. Alita løb der over og tog nogle æbler og nogle apelsiner og stak af. hun løb mod den hvidhårede pige og standsede efter hende. hun stod noget tid og så frem for sig og så tilbage. hun lagde hovedet på skrå i et kort øjeblik før hun hørte en råbe efter hende at hun var en tyv og skulle komme tilbage med det samme. hun smilte koldt og løb videre. hvorfor var der noget ved denne hvidhårede pige som mindede hende om noget. et eller andet. hun kunne ikke komme i tænke om hvad det var. men det gjorde vel intet. manden fra boden løb efter hende og jagtede hende ind i en gyde der desværre ente blindt.
Verri vendte sig efter lyden da manden råbte på tyven, hun nåede at se lyset der forsvandt ind i gybe efterfulgt af lyset, hun gættede på var manden der havde råbt. det første lys havde set specielt ud, ikke som så mange andre. Lyset havde været sølvfarvet, med skinnende violet tåge og grå gnister (grundlæggende en god person, nervøs, frygtsom = på baggrund af profilen). Verri lagde ikke mærke til det andet lys, men det første interesserede hende. Hun fulgte efter, stadig kun i skidt, men hurtige skridt. Hun nåede husets hjørne og stod med ansigtet vendt mod dem uden at se noget, fokus i brysthøjde. Hun kunne måske lære mere af denne skabning, hun fandt lyset hun ledte efter, jo hun havde set rigtigt. Sølvfarvet, skinnende violet og grå gnister. Hun vidste ikke hvad der ville ske, derfor ville hun ikke blande sig endnu.
Post by Alita Kashima Entolasia. on Jun 6, 2012 20:43:45 GMT 1
Alita så rundt og så ingen måde at flygte. hun så på manden og lagde frugten ned og knyttede næverne. hendes djævel øjne gjord manden trådte lidt tilbage. hun rakte hånderne frem mod manden og begyndte at lave bevægelser. medsine arme og hænder. hendes øjne blev næsten tomme og manden nærmede sig til hun lavede en hive bevægelse i luften stoppede ham helt op. en grå skygge kom ud af hans krop og over i Alitas hånd. hun så på manden og trak vejret hurtigt. hun holdte stadig kuglen i hånden som var hans s sjæld og lændede sig mod væggen og gled ned af den. "det var tæt på"
Verri holdt fokus på dem, hun kunne hverken se Alitas blik eller hendes arbevægelser. Men hun kunne se da det 2. lys faktisk blev revet i stykker. Hun gispede højt og holdt sig for munden. Der hvor lyset havde været farede gnisterne næsten paniske rundt og tåget gik i opløsning og blev til tynd røg. Ved siden af det 1. lys svævede grundlyset fra den anden. Hun kunne mærke sit hjerte begynde at slå vildt, det var forkert! Det måtte ikke ske! Noget i hendes hoved skreg sådanne tanker, men Verri vidste ikke hvad hun skulle stille op, hun vidste ikke engang hvad hun stod overfor. Hun sank en klump. Dette lys var farligt, det kunne påvirke andre skabningers lys, det kunne sikkert også påvirke hendes. Hun stod frosset til stedet, i indre diskussion med sig selv om hun skulle stikke af eller hjælpe den stakkel der havde mistet sit lys. Det første lys bevægede sig da Alita talte. Verri spidsede ører - en pige, ung. Hun slappede lidt mere af grundet det hun sagde, måske var handlingen ikke gjordt i ondskab. Pigens grundlys var også sølvfarvet, ikke hvidt (god person) men heller ikke sort (ond person). Verri var overbevist om at sølv lå nærmere god end ond. Hun tog en dyb indånding og forberedte sig selv, hun stak ikke af.
Post by Alita Kashima Entolasia. on Jun 6, 2012 21:13:33 GMT 1
Alita så mod frugten og så på lyset i hånden hun tog det mod sin mund stille og roligt. hun lukkede øjnene for ikke at blive fanget i trance igen. hun ville ikke dræbe ham men bare stoppe ham i måske at dræbe hende. hun håbede virkelig ingen havde set hende. silvia sagde jo hun ikke måtte gøre det. "Gå tilbage til boden. stå der med lukkede øjne." hendes stemme hviskede. og pludselig begyndte manden at gå tilbage til sin bod som om han blev styret. Alita tog frugten end i sin jakkes lomme og fik sparket til sin lænke om foden. hun så op og holdte stadig sjælden i hånden. hun gik ud af gyden i hurtigt skridt og fik et chok da hun så pigen fra før. hun begyndte at ryste så hun klemte lidt på kuglen i hånden. vis hun blev ved ville hun knuse den. hun så på pigen. hor meget havde hun mon set. ville hun sladre. hun så ned i sin hånd og så hun klemte og stoppede men rystede stadig. "Please du må ikke sige ngoet til vagterne!" kom det hurtigt og skrækslagen ud af Alitas mund efter noget tid.
Verri var fuldstændig lamslået, først stjal hun skabningens lys og nu kommanterede hun rundt med skabningen som en tjener. Hvad havde hun dog nu rodet sig ud i? Da hun klemte lyset kunne Verri fornemme det spinkle liv være i fare, hun faldt på knæ og holdt overgivende hænderne op foran brystet "jeg siger ikke noget, bare du slipper... det" hun nikkede mod det halve lys hun kunne fornemme foran sig. "Tag det roligt" hun holdt tilbydende en hånd frem mod hende med håndfladen opad. Hun turde ikke virke overvældende eller frembrusende fordi at pigen stod med et liv i hænderne. Verri skattede liv højt. Meget højt. Hvis hun kunne forhindre at dette lys blev slukket, så ville hun være ekstatisk. Hun nærede ingen mistro eller negative følelser til pigen, hun virkede bare ung og bange. Verri havde ikke mødt mange mutanter men hun gættede på at pigen var en af dem, det forklarede noget af hendes bekymring. Verris ansigt var rettet mod pigens bryst. Et tyndt smil spillede over hendes læber, hun havde jo egentlig ikke set noget som helst.
Post by Alita Kashima Entolasia. on Jun 6, 2012 21:45:25 GMT 1
Alita vidste ikke at pigen var blind. hun så hun lagde sig ned og så ned på hendes hånd da hun sagde det. hun så på kuglen og blinkede nervøst. hun så sig tilbage og så manden stadig gik "jeg kan ikke slippe det... ikke inu. vis kommer han her over og slår mig ihjel. jeg ville bare ha noget mad.... jeg var bare sulten" hun så på pigen og den frembydene hånd og forstod ikke hvad hun hentyde til. hun så på hånden. måske ville pigen ha noget for ikke at sladre. hun tog et æbel op fra lommen og lagde det i pigens hånd. var det bestikkelse hun ville ha. hun var nød ti lat holde kuglen, vis hun slap den var hun ikke sikker på at kunne fange den igen. og så ville han altid være det samme sted og aldrig få mad eller drikke.
Verri tænkte sig om, pigen var tydeligt bange for manden. En bange og på sin vis desperat person der kunne ødelægge folks lys. En farlig blanding. Hun overvejede sit svar "Hvis jeg nu lover at beskytte dig, kan du så slippe den? Jeg tvivler på at han slår nogen ihjel.. hans lys er ikke sort" den sidste del mumlede hun mest til sig selv. Hun havde besluttet sig for at hun ikke ville lade situationen ende i død for nogen af parterne.
Hun fik et mindre chok da noget døende dumbede ned i hendes hånd, og hun havde nær tabt æblet. Hun fortalte sig selv at det bare var et æble, denne død var naturlig, der var ikke noget galt. Hun hadede tanken om at skulle tage et liv for selv at overleve, æbler og andet der selv fjernede sig fra deres livskilde havde hun det dog lidt nemmere med. Hvorfor pigen havde givet hende æblet forstod hun ikke, hun havde egentlig håbet på hendes hånd, men måske lå der en dybere mening i at hun fik æblet i stedet.
Post by Alita Kashima Entolasia. on Jun 7, 2012 11:14:11 GMT 1
Alita så på pigen da hun begyndte at snakke. hun så ned i sin hånd på kuglen og da pigen sagde at hun ville beskytte hende fik Alita lidt store øjne. hvordan ville den pige beskytte Alita. hun var mutant og livsfarlig vis hendes evne gik amok. kun få kunne kontrolere hende når hendes evne gik amok. hun sagde noget om at han nok ikke ville slå nogle i hjem men tyve fik hugget deres arme af og vis det skete for hende ville det være for hende som at mistet sit liv. hun hørte dog det pigen mumlede og så på hende og så ned på kuglen. nej kuglen var ikke sort den var grå men hvorfor kaldte hun det for et lys. "nej hans... øhm. lys?! er grå ikke sort. men jeg slipper ikke før han er ved hans bod igen. så ved jeg at jeg er i sikkerhed"
da pigen næste tabte æblet så Alita undrene på hende. hun bed sig i læben. hun var ikke van til at gi hånd eller noget. hun havde jo også været lukket inde i en kældre i 7 år og brugt som redskab med det hun lige havde gjort. hun anede ikke hvordan man var over for andre når det galt håndtryk og sådan noget.
Verri følte sig besejret, men det løs lidt som om at pigen havde tænkt sig at slippe mandens lys senere. Hun håbede inderligt at pigen ikke havde planer om at slå ham ihjel. "Så.. du slipper ham?" spurgte hun forsigtigt, og rakte æblet tilbage, pigen havde uden tvivl mere brug for det æble end hun havde. Verri kunne ikke helt tillade sig at føle sig lettet før pigen havde sluppet lyset men hun følte sig mindre anspændt da hun forstod at pigen ikke havde onde hensigter.
Verri ventede på at pigen tog æblet så hun kunne rejse sig igen da hun hørte Miri over sig. Hun vendte sit ansigt opad og genkendte hans lys. Han fløjtede på hende, hvorfor mon han gjorde det.
Post by Alita Kashima Entolasia. on Jun 7, 2012 13:22:19 GMT 1
Alita så undrene på pigen. fattede hun virkelig ikke noget. Alita havde lige sagt hun slap når han var ved boden igen. hun så pigen rakte hende æblet igen og undrede sig meget. hun tog forsigtigt æblet, tungen gled over munden. æbel...æbel...æbel. hun hørte nogle begyndte at råbe af frugt bod ejeren, hvorfor han ikke svarede og om han var død. hun så tilbage og lavede nogle bevægelser med armene og til sidst en skubbe bevægelse og kuglen fløj forbi folk som en leg og blev ikke trådt på eller noget selv om den fløj ved føderne så ingen så den. Alita førte den meget godt direkte over i ejeren igen der vågnede og så forvirret rundt. Alita så på pigen og så i same retning som hende. en fugl? havde den hele tiden været der?
Verri åndede lettet op da mandens lys samlede sig igen. Hun have rejst sig og stod nu vendt i retning af boden. At se et lys blive trukket fra hinanden havde gjort hende fysisk dårlig. Hun støttede sig skælvende mod væggen og trak vejret dybt. Det var næsten værre end at se et lys dø.
Miri fløj ned og landede tættere på hende. Den fløjtede igen, mere insisterende. Op hoppede lidt frem og tilbage på taget af den bod den sad på. pip piiip, pip piiip der lå næsten et 'kom nu, kom nu' toneleje over det.
Verri vendte ansigtet mod den "ja ja.." mumlede hun og prøvede at få styr på sin krop, den rystede stadig. Hun havde ikke troet på at der fandes onde mutanter, men denne piges evne fik hende til at tvivle. Det kunne ende meget galt hvis pigen fik smag for at bruge den. Hun vendte sig om mod pigen igen. "Tak" var det eneste hun kunne få over sine læber.
Post by Alita Kashima Entolasia. on Jun 7, 2012 13:54:14 GMT 1
"det er underligt at bruge den uden at dræbe" hviskede hun stille til sig selv og så på sin hånd der var tom lige nu. hun havde ikke gået i trance. hun havde husket på silvias ord. hun plejede at gå i trance og kvase kuglen. hun knyttede hånden og så undrene på den. hun rystede uden at vide det. hun havde holdt kuglen. hun havde ikke set på den rigtigt. hun havde ikke kvast den. men hun troede kun hun kunne bruges til at dræbe dem. til at dræbe kuglerne.
En bølge af kuldegysninger bølgede gennem Verri, hvad var der dog hun sagde. Tanken om at stå overfor en morder gjorde hende svimmel. Hun tog ufrivilligt nogle skridt tilbage og stødte skulderen mod murens hjørne. Det var ubegribeligt, hvor gammel lød pigen til at være, 11? Verri ønskede ikke at tro på det. Hun lukkede øjnene selv om hun alligevel ingenting så med dem. Tag dig sammen og flygt! skreg en stemme i hovedet på hende.
Hun åbnede øjnene igen selv om det ikke havde den store betydning om de var lukkede eller åbne, det var bare normalt for hende at have åbne øjne selv om hun ikke kunne se. Hun sank en klumb og styrkede sig med lyden af Miris fløjten. Det hjalp ikke noget at stå og tænke hun måtte videre i teksten. Hun skubbede sig ud fra væggen.
Hvilken årstid befinder vi os i? Det afgør ugerne:
The List:Uge 19 - 46: 5. år- 19-25: Forår -
26-32: Sommer
33-39: Efterår
40-46: Vinter
!Population!
Hvor mange mutanter og mennesker er der i landene?
Talian:
Nord:
8 Mutanter / 5 Mennesker
Øst:
9 Mutanter / 10 Mennesker
Syd:
11 Mutanter / 1 Menneske
Vest:
8 Mutanter / 1 Mennesker
Kongelige:
1 Mutant / 1 MenneskeMeRosal:
14 Mutanter / 3 Mennesker
Kongelige:
1 Mutant / 0 Mennesker