Post by Caleb Dé Ricéy on Apr 14, 2012 16:47:08 GMT 1
Caleb havde bemærket hvordan deres personale i huset var begyndt at virke spændte på et eller andet. Han vidste ikke hvad og var egentlig bange, selvom han var nysgerrig. Efter en del press havde han fået en af pigerne til at fortælle ham hvad der gik for sig. Der havde været en kvinde, som eftersigende skulle være smuk og skulle ansættes som hans lærerinde. Caleb vidste ikke helt hvad han skulle tænke og blev vred, da han hørte det. En lærerinde? Hvorfor dog? Han vidste godt at han ikke havde haft været god til at holde sig til det der var blevet sagt, men var det virkelig nødvendig at smide folk i hovedet på ham?! Kunne hans far vel ikke tage sig af ham selv?! Han vidste godt hvad svaret var på det spørgsmål. Selvfølgelig kunne hans far ikke det. Han var for travl med at være kongens rådgiver..
Solen stod højt og Caleb var løbet udenfor, efter at ha' hentet en kappe fra hans værelse og en taske, som han fyldt en smule op med mad. Hans far jo bare ligeglad med ham, så skulle han også blive fri! Hans vrede førte ham ud til hestene, og til trods hans ellers så forsigtighed omrking de store dyr fik han den mørkegrå hest med sort manke, som var hans egen, selet op og ud af folden..
Han satte sig op på hesten efter han trukket den ud i gården og råbte af lungernes fulde kræft at de skulle lukke porten op. Ud af forvirring gjorde de det og Caleb var hurtigt ude fra palæet..
Hesten red med ham, da han dårligt havde kontrol over den, men han kunne blive siddende. Caleb selv anede ikke rigtig hvor han var henne og da hesten gik ned i farten sikker han sig at hans hætte dækker hans øjne og hans sorte rigmandstøj. Han skulle ikke ende med at blive opdaget og bringe sig selv i fare. Han red forbi et skilt hvor der stod dyreparken og kunne gøre andet end at blive nysgerrig og ville kigge det nærmere..
Caleb steg af hesten og træk den med sig til en form for lang træhegn, hvor der stod vand, udlukkende til hestene. Han følte sig en smule stolt over at ha' reddet på hesten, men var ikke mindre bange for dens højde. Han bandt den fast, så godt, som han nu kunne, men havde aldrig lært hvordan man bandt en hest rigtig fast, så han tænkte ikke over at hesten nemt ville kunne slippe fri, hvis den havde lyst..
Han begav sig ind i parken og ikke lade vær med at smile ved synet af dyrene. Godt nok havde de mange dyr derhjemme hvor han boede, men det her var helt utroligt og de virkede alle sammen så rolige og tamme.. Han satte sig dog på en bænk og betragede dyrene, alt imens hans hest havde fundet ud af at den kunne komme løs, men var det en hest, som var trænet til det yderste og opdraget godt, så den blev stående hvor den var og nød godt af vandet efter rideturen..
Solen stod højt og Caleb var løbet udenfor, efter at ha' hentet en kappe fra hans værelse og en taske, som han fyldt en smule op med mad. Hans far jo bare ligeglad med ham, så skulle han også blive fri! Hans vrede førte ham ud til hestene, og til trods hans ellers så forsigtighed omrking de store dyr fik han den mørkegrå hest med sort manke, som var hans egen, selet op og ud af folden..
Han satte sig op på hesten efter han trukket den ud i gården og råbte af lungernes fulde kræft at de skulle lukke porten op. Ud af forvirring gjorde de det og Caleb var hurtigt ude fra palæet..
----------------------------------
Hesten red med ham, da han dårligt havde kontrol over den, men han kunne blive siddende. Caleb selv anede ikke rigtig hvor han var henne og da hesten gik ned i farten sikker han sig at hans hætte dækker hans øjne og hans sorte rigmandstøj. Han skulle ikke ende med at blive opdaget og bringe sig selv i fare. Han red forbi et skilt hvor der stod dyreparken og kunne gøre andet end at blive nysgerrig og ville kigge det nærmere..
Caleb steg af hesten og træk den med sig til en form for lang træhegn, hvor der stod vand, udlukkende til hestene. Han følte sig en smule stolt over at ha' reddet på hesten, men var ikke mindre bange for dens højde. Han bandt den fast, så godt, som han nu kunne, men havde aldrig lært hvordan man bandt en hest rigtig fast, så han tænkte ikke over at hesten nemt ville kunne slippe fri, hvis den havde lyst..
Han begav sig ind i parken og ikke lade vær med at smile ved synet af dyrene. Godt nok havde de mange dyr derhjemme hvor han boede, men det her var helt utroligt og de virkede alle sammen så rolige og tamme.. Han satte sig dog på en bænk og betragede dyrene, alt imens hans hest havde fundet ud af at den kunne komme løs, men var det en hest, som var trænet til det yderste og opdraget godt, så den blev stående hvor den var og nød godt af vandet efter rideturen..