Post by Daisuke Maeda on May 18, 2013 14:24:40 GMT 1
*Daisuke 'Dé Ricéy' Maeda*
Fulde Navn: Daisuke 'Dé Ricéy' Maeda
Kalde/kælenavn: Hr. Maeda
Alder: 35 år, ligner en der er yngre dog.
Seksualitet: Heteroseksuel
Bydel: Øst
Job: Detektiv & Greve (En titel, som kommer af hans far, Grev Cai Dé Ricéy Noget han ikke har kendskab til)
Daisuke har efterhånden undersøgt flere sager for Akio Takahiro, noget der aldrig foregår ansigt til ansigt, eftersom at han bare modtager opgaven på sin bopæl og sender sporene til en bestemt adresse, der er vedlagt opgaven (Hovedsageligt med ørn)
Rang: Overklasse
Evner: Radar
Daisuke har altid haft evnen, men i starten var han bare ikke klar over, at det var en mutant evne. For ham var det fuldstændig naturligt at kunne finde frem til hans nærmeste familie uden at være fulgt efter dem. Han blev sjældent væk fra sin familie, som evnen i hans barndom altid var aktiveret og derved kunne han altid lokalisere sin familie, hvad enten det måtte være hans mor, fætter eller moster. Det kunne dog hurtigt være irriterende, hvis de to drenge (Daisuke og Ciel) skulle lege gemmeleg, eftersom at Daisuke intet problem havde med at finde Ciel, samtidig med at han let kunne snige sig uden om ham, når Ciel kom for tæt på.
Når det er forklaret, så kræver evnen i hvert fald også en forklaring. Egentligt er Daisuke's evne forholdsvis neutral. Han kan dog sagtens bruge den til at lokalisere folk på godt og ondt, hvad enten de vil findes eller ej. Evnen virker på den måde at Daisuke skal rører en anden person, enten på hud eller hår, hvorved evnen opfatter denne persons hjernebølger, hvor han samtidig skaber sig et indtryk af personen ved mødet. Disse hjernebølger kan han så senere koncentrere sig om, for dernæst at lokalisere personen. Altså kan han finde ud af hvor personen befinder sig, hvad enten dette skulle være i MeRosal eller i Talian. Noget der ikke altid fra start af har været så udbredt. Dog er han i en alder af 34 år i stand til at lokalisere folk i hele landet, så længe han bare har rørt dem. Og det er faktisk uanset hvor han placerer sig.
Som udgangspunkt består hans evne af to hovedkategorier: Radar og zoom funktion.
Radar funktionen:
Når Daisuke aktiverer hans evne, så åbner der sig et helt kort op for hans indre syn, hvorved han med lethed kan skabe sig en overblik over hvor folk er henne i verdenen. På dette punkt opfanger han alle, som han nogensinde har rørt ved, eftersom at han aldrig nogensinde glemmer en persons hjernebølger, hvilket man kunne kalde et visitkort. Radar funktionen dræner hans kræfter forholdsvis langsomt, som han blot får et hurtigt indblik i hvor folk er placeret henne. Det gør den fordi han ikke koncentrere sig om en person omgivelser og faktisk ikke præcist ved hvor folk er, men han kan sagtens se afstanden imellem dem og ham selv. Så snart at hans evne bliver aktiveret, efter at have været deaktiveret, så ser han alle hjernebølger, hvilket hurtigt kan blive overvældende, hvis han først lukker for mange ind, altså hvis han har rørt alt for mange og de samtidig er meget tæt på ham.
Hvis denne del af evnen står tændt og han ikke deaktivere den, så vil alle dem han har rørt og som kommer ind for en radius af 500 meter på ham blive opfanget af evnen. Dette er en af grundene til at Daisuke sjældent lader evnen stå tændt, eftersom at det gør ham meget usikker og nervøs at vide, hvis folk kommer for tæt på ham.
Zoom funktionen:
I bund og grund er zoom funktionen meget mere præcis, eftersom at Daisuke i dette tilfælde vælger at koncentrere sig om en slags hjernebølge for derefter at lokalisere personens præcise tilholdssted. Dog kan han ikke med sikkerhed sige hvor de er, dette er dog blevet mere og mere præcist med de mange års træning. Men for at forklare andre hvor personen er lokaliseret, så bliver han nød til at benytte sig af kort eller den geografiske viden, som han med årene har undersøgt en hel del. Her skal det også lige siges at Daisuke selv står for sine kort, men at han samtidig også selv har undersøgt de fleste kroge i både Talian og MeRosal for at være sikker på, at han kender området til fulde. Eftersom at det skal være muligt for ham at forklare eventuelle positioner for andre, der måske leder efter denne. Kortene er dog svære at forstå for fremmede. Det ligner mest af alt en masse koder ovenpå et kort, hvorved ingenting giver mening, medmindre at man har Daisukes evne, som forklarer tingene nøje for ham.
Zoom funktionen er yderst drænende, eftersom at han ikke blot skal koncentrere sig om hjernebølgerne, men samtidig også skal kunne placere personen på et kort. Nogle gange er det endda mere præcis end andre, hvis han ikke har energi nok til at præcisere sig på stedet.
Det er ikke nødvendigt for Daisuke først at finde personen i blandt de mange hjernebølger på radar funktionen, eftersom at han straks kan slå over i zoom funktionen, når han bare er klar over hvem han skal lokalisere. Altså kan de to funktioner bruges uafhængig af hinanden.
Eftersom at Ciel og Daisuke er tvillinger, så har de i bund og grund haft nogenlunde fysisk kontakt i 9 måneder, hvilket for Daisuke betyder, at han konstant kan mærke hvor Ciel er henne. Han kan hverken slukke for Ciel eller udelukke, som han hele tiden er i stand til at kunne placere ham på et kort. Dog er Daisuke ikke selv klar over denne forbindelse, da de ikke ved at den anden findes. De er slet ikke klar over at de er tvillinger. Hvilket også er med til at forstyrre Daisuke, netop fordi denne forbindelse for ham er underlig. Han ved nemlig godt, hvordan han evne fungere, helt ned til mindste detalje, dog kan han ikke forklare hvor den kroniske forbindelse til Ciel kommer fra.
Dermed sagt kan Daisuke udvikle radar funktionen ved blot at have mere kontakt til dem han rører ved. Dog skal han begrænse sig for ellers ville han komme til at være i stand til at mærke alles bevægelser med tiden, noget der også gør, at han tøver med at røre folk mere end en gang.
Udvikling af evnen:
Eftersom at Daisuke faktisk har nået sin maks radius, da der ikke er mere ud over MeRosal, Talian og ørknen, så udvider hans radius sig ikke. Dog kan han med tiden tilføje flere visitkort uden at han bryder sammen og bukker under for evnen. Noget der hurtigt kan resultere i stress anfald, hvis han ikke får slukket for evnen hurtigt. For hvert år der går kan han øge sit antal af visitkort med 5, hvilket han dog ikke ligefrem stræber efter, som han er bange for at det på et tidspunkt vil overvælde ham alt for meget. Men samtidig også dræne hans kræfter hurtigere.
En anden form for udvikling er hvor præcis hans evne er. Lige nu kan han ramme en persons lokation med 2 meters usikkerhed. Hvilket hurtigt kan betyde at personen er placeret på den anden side af et hus eller en mur, eller måske er placeret højere oppe i forhold til terræn, som han måske havde regnet med. Denne del af evnen bliver formindsket med cirka 10 centimer per år.
Noget der vil være meget aktuelt for Daisuke og hans erhverv er at han ville have mulighed for at lokalisere folk uden at have rørt dem. Dette kommer dog til at kræve en del energi i starten, samtidig med at det vil være nødvendigt for Daisuke at kende enorme mængder af informationer om personen. Hvad enten det er i form for kontakt til andre personer, der er tæt på denne, eller om det er ting, som denne har været i kontakt med, så skal det være meget kraftigt før at han vil kunne lokalisere andre udover dem han har rørt. Denne del af evnen er han dog endnu ikke klar over, så det er næppe noget der kommer med det samme, selvom han ofte har overvejet, hvor nyttigt det faktisk ville være, hvis han kunne gøre det.
Styrke:
Eftersom at evnen er afhængig af den fysiske kontakt, så bliver forbindelse mellem Daisuke og personerne styrket ved at de har mere kontakt med hinanden. Dette kan både være en fordel og en ulempe, specielt hvis man egentlig ikke forstå hvor forbindelsen kommer fra.
Evnen er i sig selv en styrke, hvis Daisuke ønsker at finde nogen han har kontakt til. Men samtidig kan evnen han også bruge denne til at lokalisere sig selv, skulle han først være faret vild, dog kræver dette at der findes andre i hans nærhed, som han kan koncentrere sig om, hvorved han med lethed kan placere sig selv på et kort, ikke langt fra personen. Det er samtidig også en styrke at evnen ikke kun virker på mennesker eller mutanter, denne evne kan bruges på alle, medmindre at der er nogen som stopper hans evne, så vil han ikke modtage et visitkort fra netop denne person, dog vil det ikke gøre ham ondt, da han ikke tager skader, måske blot bliver forbavset.
Svaghed:
Der er flere punkter, som kan gøre det svært for Daisuke kun at se det gode i hans evne. En af tingene er, at han aldrig nogensinde har glemt en person, som han har rørt ved. Dette kan godt fylde en del i hans liv, som evnen aldrig bliver mindre, men kun bliver udvidet med nye ansigter.
Som sagt så bliver der kun overført et visitkort med hjernebølger til Daisuke, som han så kan handle ud fra. Dette giver ikke altid et særlig godt indtryk af personen, medmindre at han faktisk har haft en længere samtale med denne, før de er gået hver sin vej. Dette er faktisk noget Daisuke mangler lidt.
For at kunne håndtere evnens fulde potentielle, så er det nødvendigt for Daisuke at have en enorm god kendskab til landenes geografi, hvilket hurtigt kan få ham til at fremstå lidt voldsom, specielt hvis man kommer ind i hans hjem og ligger mærke til hvor mange forskellige kort og tegninger/malerier, der er af landskaber fra rundt omkring i Talian og MeRosal.
Hvis Daisuke støder ind i for mange nye ansigter på samme tid og derved modtager deres visitkort igennem berøring, så kan der ske store problemer med hans evne, eftersom at den hurtigt kan begynde at kludre rundt i de forskellige hjernebølger, noget der enten giver ham hovedpine eller gør ham sengeliggende for en stund. Dette sker også hvis han pludselig har flere visitkort end evnen faktisk kan rumme, så er der faktisk ikke andet at gøre, end at udforske evnen yderligere for at udvide kapaciteten og slippe for migrænen.
Udseende:
Det første man ligger mærke til ved Daisuke er klart de karakteristiske røde øjne, som er en stærk kontrast til det mørke hår. Øjnene virker muligvis skræmmende i si g selv, men har man først modet til at kigge ham i øjnene, så vil man hurtigt se glimtet, der afspejler hans charmerende og rolige personlighed. Håret virker til tider en anelse pjusket og rodet, men det r også tydeligt at han har midlerne til at passe på håret, da det ikke virker slidt og ødelagt. Det går ham kun til nakken og rører ikke hans skuldre, som han bestemt ikke ønsker at have længere hår, derfor griber han gerne selv en saks for at klippe det, noget der også er skyld i hans rodede frisurer. Hvis lyset falder rigtigt på håret, så lader det til at have et blåt skær, også selvom det slet ikke kan se indenfor. Daisuke er omkring de 182 cm, hvilket er en pæn højde for en mand som ham. Hans højde er også med til at gøre det klart over for folk, at de ikke bare kan se ned på ham. Noget han aldrig vil tillade. På hans overkrop er der et tydeligt ar hen over brystet, et ar som han gik igennem sin barndom (forklares i fortiden). Dette ar skjuler han dog ofte ved at klæde sig i lukkede skjorter og bluser. Han vælger ofte at tage en hvid skjorte på, med guldknapper. Nogle knapper, som han har meget kært og ikke vil miste. På benene har han et par sorte lange og tætsiddende bukser med lommer. Lommerne er dog ikke store nok til hans behov, så han bærer ofte en taske rundt om sit ben, hvor i han har pen og blæk i tilfælde af at han skulle have behov for at aktivere sin evne eller tegne et kort på ny. Dermed sagt er han altid forbedret på en hver situation. Over sig bærer han en lang sort frakke, som går ned over knæene, denne frakke er forsynet med 5 knapper foran, som holder den samme, dog holder knapperne kun frakken lukket ned til hans lår, så han stadig har mulighed for at bevæge sig i den. Løbe, hvis det er nødvendigt, kan også lade sig gøre. Der er også 2 bånd rundt om frakken, som for det meste bare hænger løst, da han ikke finder deres funktion særlig nyttig. Det er også lettere at smide frakken ved at åbne knapperne, frem for også at skulle binde båndene op. Når han vælger at drage ud af Talian, så har han ofte en sort hat på, den er ikke særlig speciel, men er med til at gøre rejsen over ørkenen nemmere for ham.
Af smykker bærer han ikke noget specielt, ud over en halskæde, som kan åbnes, dog er det endnu ikke lykkedes ham at få den op. Det er noget han altid har haft på sig, lige siden sin fødsel. Uanset hvor lidt Cai ønskede 2 sønner, så var Laila ikke helt klar til at give slip på sin søn og gav ham derfor denne halskæde med, da hun overgav ham til sin søster. På det venstre ører bærer han en guld ring, som er sat fast rundt om øret. Det er kun klemt fast, da der ikke er blevet lavet et hul i hans ører på noget tidspunkt. På ringen er der indgraveret hans fødselsdato (01-01).
Faceclaim: Gilbert Nightray - Pandora Hearts
Personlighed:
Forsøger man at sammenligne de to brødre med hinanden, så er det faktisk svært at finde en fælles ting, som de begge giver udtryk for. Det eneste punkt hvor Daisuke ligner sin tvillingebror er hans træng til arbejdet. Han vender sjældent en opgave ryggen og begiver sig gerne af sted også selvom klokken skulle være mange. Det er jo egentlig ikke fordi han har behov for at have et arbejde, han bryder sig bare ikke om at sidde der hjemme og fordrive tiden med ingenting. Han vil helst bare gerne opleve noget og der sker ofte igennem hans arbejde eller igennem hans evne. Hvilket til tider også bare er forbundet med hinanden. Ellers er der ikke rigtig nogen fælles nævner imellem dem.
Når man møder Daisuke, så fremstår han som en ganske rolig og imødekomne person, som han er villig til at snakke med hvem som helst. Det kan godt være at han høre til overklassen, dog vender han ikke andre ryggen bare fordi de tilhører en klasse under ham. Han tager også gerne kontakt til folk, hvis han kan se at der er noget som trykker dem. Han går heller ikke rundt med næsen i sky, samtidig med at han bestemt ikke tror at han er bedre end andre, da han mener at alle har sine evner. Ikke kun mutant evner. Ellers er hans personlighed en anelse charmerende, som der næsten altid er et glimt i hans øjne, uanset om det har nogen grund eller ej. Han kan da også sagtens finde på at lave sjov, men han gør det dog aldrig i selskab med nogen fra hans egen klasse, da han udmærket er klar over at lige netop overklassen aldrig ville tillade en sådan opførelse. Ligesom han aldrig kunne drømme om at kalde en fra overklassen ved du eller dig, han benytter sig altid af De, medmindre at de beder ham om at gøre andet. Når han først er i selskab med mere normale og jordbundne mennesker, så sker det nogle gange at han slår over i du og dig tiltalelser, dog ikke hvis fremtoning giver ham et andet indtryk af personen.
Når Daisuke har aktiveret sin evne, så bliver han hurtigt meget fjern og næsten umulig at komme i kontakt med, både fordi det kræver koncentration, men også fordi han har svært ved for eksempel at føre en samtale ved siden af. Hans evne gør ham også paranoid, hvilket til tider kommer til udtryk, hvis han kommer for tæt på mange mennesker, som hans evne har kontakt til. Han bryder sig bestemt heller ikke om at blive overrasket, selvom dette kan være svært, så længe han bare har sin evne aktiveret. Men skulle den være slukket og nogen finder på at give ham et chok, så kan han meget hurtigt blive arrig. Der går dog ikke særlig lang tid før at han falder til ro og blot griner af sin egen reaktion, også selvom han i virkeligheden bander indvendigt over forskrækkelsen.
Interesser:
Geografi - Talian og MeRosals opbygning
Dyr - specielt heste og ørne
Evnen - Har arbejder med sin evne lige siden han opdagede den
Malerier - Maler selv en anelse, dog ikke mennesker, men snarere landskaber.
Likes:
Kort - har igennem tidernes løb samlet på kort, gamle og nye, samtidig med at han laver sine egne.
Landskab - det er ikke fordi han igennem sin evne kan se alle landskaber, men det giver ham mulighed for at undersøge landene uden at være til stede. Dog fascinere de mange former for landskab ham.
Udflugter - Når han først aktiverer sin evne og den trækker ham hen til en område, han ikke kender, så begiver han sig straks hen til dette sted, helst når personen ikke er der. På den måde får han næsten kortlagt hvert område af Talian og MeRosal, hvilket er et behov han bare skal dække.
Naturen - Daisuke er lidt af et ude menneske.
Hates:
Små rum - han kan ikke fordrage at være indespærret, eftersom at han nyder at være ude i det fri og undersøge ting. Han bliver dog også hurtigt svimmel, hvis han befinder sig i små rum, dog kan dette undgås hvis han kommer 'ud' med sin evne.
Ild - Daisuke bryder sig ikke særlig meget om ild, eftersom at det er alt ødelæggende og umuligt at kontrollere. Han har dog ikke noget imod stearinlys, altså ild i små mængder.
At føle sig begrænset - Han ved, at han med sin evne kan lokalisere andre, men det irritere ham at evnen er begrænset til folk han har rørt ved. Han vil gerne have mulighed for at finde forsvundne folk og hjælper familierne. Noget der skaber grund for videreudviklingen af evnen.
Evnen - Nok er han glad for at han kan lokalisere folk, men det er yderst frustrerende for ham at rumme alle de forskellige hjernebølger i hovedet. Hvilket hurtigt kan gøre ham frustreret.
Frygter:
Lily - Han ved godt, at hun så småt har nået en kritisk alder og frygter at hun snart går bort.
Mørket - Generelt set, kan han godt bevæge sig udenfor når natten falder på, så længe himlen bare er oplyst af månen. Dog bryder han sig ikke om helt aflukkede og mørke rum, hvor der ikke trænger noget lys ind.
Hemmeligheder:
Mutant - Daisuke ved godt hvordan der bliver set ned på mutanterne i Talian og derfor holder han det også hemmeligt, at han er det. Desuden så er han evne ikke synlig for andre, derfor er den også lettere at skjule.
Familie:
Biologiske familie:
Father: Cai Dé Rciéy - Dead
Mother: Laila Dé Rciéy - Dead
Twin brother: Ciel Dé Rciéy - Alive (34 år)
'Pleje' familie:
Mother: Lily Maeda - Alive (50 år) NPC
Grandmother: Kira Maeda - Dead
Grandfather: Kyo Maeda - Dead
Andre vigtige personer:
Akio Takahiro - Har aldrig mødt ham ansigt til ansigt, men han ved at det er ham, han ofte modtager opgaver fra.
Pandora Alice Kiélion - Hundelufter (Sker i første tråd mellem Daisuke og Pandora)
Fortid:
"For at forstå Daisukes fortid, så er det nødvendigt at fortælle historien om Dé Ricéy familiens traditioner. Igennem flere hundrede år, har det været en tradition for familien, at der kun skal fødes en arving, hvad enten dette måtte være en pige eller dreng, så skal der ikke flere børn ind i familien. Dé Ricéy slægten fandt det ikke nødvendigt at have en kæmpe familie med flere børn, hvilket egentlig var underligt, eftersom at børn ofte blev set som arbejdskraft i hjemmet. Her var der blot et krav om en perfekt og velfungerende opvækst, uden de helt store problemer.
Dette har også betydet, at skulle det ske at parret skulle gå hen og få tvillinger eller at konen bliver gravid igen, så skal barnet enten gå til et adoptionshjem, som ikke skal have kendskab til den reelle familie eller også skal barnet gået til et andet familie medlem, som enten ikke har været heldig at få barn eller, som er i stand til at holde på hemmeligheden.
Det har aldrig været nødvendigt at benytte sig af traditionen, da de fleste par er blevet skænket med 1 barn eller ingen, det er samtidig yderst sjældent at slægten har født tvillinger. Og skulle kvinden blive gravid igen, er der for det meste blevet foretaget en abort, hvis styrken har været til det"
Det var en sen eftermiddag, da Daisuke og hans tvilling Ciel blev født ind i denne verden, Ciel var den første fødte og blev født omkring 5 minutter før Daisuke. Der var panik nok i forvejen, som tjenestefolk og Cai farede rundt imellem hinanden for at gøre det behageligt for Laila, eftersom at hun igennem det meste af fødslen havde haft en del problemer med smerter og andet, som nogen mente var naturligt. De havde længe ventet på at få en søn, dog havde ingen af dem forventet at blive skænket med to raske og sunde drenge.
"2?"
Det virkede muligvis underligt, at Cai var en smule forbavset over at have fået to sønner, men der var ingenting at gøre, som hans slægt sagde, at der kun måtte være et barn til hvert par, derfor måtte Laila tage afsted med Daisuke, som hun lige havde kæmpet for ham. Men inden at de tog Daisuke fra hende, fik hun mulighed for at være lidt alene med sin søn, en søn, som hun aldrig nogensinde skulle komme til at se igen.
"Daisuke.. Jeg har ingen kræfter til at overtale din far til at beholde dig, men du skal vide, at jeg elsker dig, uanset hvad, du er og bliver ved med at være min søn!"
hendes stemme var lettere hæs, som hun var afkræftet og egentlig ikke burde tale, som hun blot legede lidt rundt med drengen næse ved at prikke ham blidt og smile. Hun kæmpede sig dog over til en skuffe, hvorved hun hev en halskæde frem og lagde om drengen hals inden at hun kyssede ham blidt farvel på panden og kaldte på den ældste tjeneste pige, der var tilstede. Hun overrakte Daisuke til hende og bad hende om ikke at fortælle Cai om halskæden, men at hun blot skulle tage ham med til sin søster, da hun vidste at Lily ville tage sig kærligt af Daisuke, også selvom han ikke var hendes søn, så ville hun behandle ham, som sin egen. Efterfølgende kæmpede hun sig hen til Ciel, der lå ved siden af hende i den store seng, døren blev åbnet efterfølgende, som tjenestepigen havde forladt rummet og Cai trådte ind med et bestemt blik i øjnene. Hun var ikke i tvivl om, at hun havde gjort noget forkert, men samtidig så kunne hun ikke stille noget op, da hun ikke kunne tvinge Cai til at tage Daisuke til sig. Så ville drengen bare blive udstødt. Hun tog Ciel op i sine arme, som hun lukkede øjnene med et smil på læben, hvorefter hendes glød forsvandt i huden og hendes krop gik i dvale.. En evig dvale.
Lily tog imod Daisuke med åbne arme, som han blev lukket ind i Maeda familien, hun havde ikke selv nogen mand og derfor ingen børn, hvilket betød at hun med det samme lagde alt fra sig for at passe Daisuke. Det var ikke fordi han fik en unormal opvækst, også selvom lighederne mellem ham og Ciel blev mere og mere tydelig med årene, så var der ingen som ville kommentere på det, ej eller skænke det en tanke. De to drenge fik da også muligheden for at lege sammen, som fætre.
Da Daisuke først lærte at gå i en alder af 2 var han meget livlig, men samtidig også afhængig af sine omgivelser, fordi hans evne allerede i den tidligere alder, begyndte at skinne igennem hans personlighed. Han opfattede tingene anderledes, men noget af det der var mest bemærkelsesværdig var når de to drenge legede sammen. De var altid forbundet til hinanden på den ene eller anden måde. Noget der dog godt kunne irriteret Ciel på det tidspunkt, hvor de var kommet i en alder, hvor de fleste lege gik ud på at finde hinanden, var at Daisuke altid kunne finde Ciel, men aldrig omvendt.
"Du snyder"
kom det irriteret fra Ciel af, som han lagde armene over kors og gik indenfor i Dé Ricéy palæet, drengene havde efterhånden leget legen i nogle timer, de blev aldrig rigtig trætte af hinanden, medmindre at Daisuke fandt sin fætter for hurtigt. Det var ikke altid noget, som Ciel hade temperament til, derfor endte Daisuke også med at stå alene i gården.
Drengen selv vidste ikke hvordan hans evne fungerede, men han havde da selv overvejet hvorfor han hele tiden kunne finde Ciel og mærke når han kom tæt på. Tanken om at han var mutant havde endnu ikke strejfet ham, men det gjorde ham alligevel nysgerrig. I noget tid stod han bare i gården og kiggede ned på stenene, som han sparkede til en mindre sten, der trillede hen over gården. Stenen stoppede for foden af Cai, hans onkel..
"Drop nu de lege, Ciel"
lød det lettere frustreret fra hans onkel, dog bed han ikke rigtig mærke i, at der faktisk blev brugt et andet navn.. Det gik dog op for ham, som han bevægede sig ind på palæet og kort tænkte over hvad der var blevet sagt.
"Jeg hedder altså Daisuke"
svarede han roligt igen, inden at han løb indenfor og lod sin onkel stå tilbage med åben mund, en smule forbavset over, at han havde forvekslet de to drenge. De var jo egentlig begge hans sønner, men han havde for lang tid siden besluttet, at han kun havde en søn. Sådan hvordan i al verden kunne han forveksle dem?
Der var flere af disse slags episoder, hvor Cai i virkeligheden forvekslede de to drenge med hinanden. Ciel var ligeglad, men Daisuke lagde mærke til det hver gang, som han begyndte at mistænke hans onkel for at være en anden. Han fandt dog aldrig rigtig nogen mulighed for at udspørge ham, som han godt vidste at Cai kunne blive noget så sur og streng, hvis man ikke opførte sig ordentligt. Derimod var Lily mere venlig.
Som tiden gik og Daisuke blev opmærksom på, at han ikke kun var forbundet til Ciel, gik det op for ham, at der var nogen ganske unormalt over hans liv og måde at se tingene på. Han havde altid bare troet, at han var tæt med Ciel, fordi Ciel og ham var fætre og fordi de andre var i familie med ham. Men som tiden skred frem og Daisuke ramte 10 års alderen, var han bevidst om sin evne. Han kunne fornemme hvor folk var henne, hvis han blot havde et kort til at lokalisere dem på. Kortet kunne guide ham hen til stedet, noget der faktisk var fascinerende. På det tidspunkt valgte han også at udforske tingene på egen hånd, da han mente, at han måtte være i stand til at klare sig selv. Skulle han fare vild kunne han altid finde frem til sin mor og så finde hjem igen.
En tidlig morgen vågnede han med et sæt, som han stirrede op i loftet og lå med sved på panden. Han havde egentlig haft et mareridt, men som han blev vågen aktiverede evnen sig helt naturligt og alle han havde rørt ved bevægede sig foran ham. Han studerede de mange hjernebølger i en time før at han lagde mærke til at Cai, hans onkel, ikke længere befandt sig i Talian. Nu havde han en chance for at udspørge ham. Daisuke strøg ud af sengen og i tøjet, som han farede igennem huset, eller faktisk listede, selvom han selv mente at han havde travlt. Han gik om til staldene og kiggede på de mange heste, som familien havde. Hvilken en skulle han tage? Der var nok at vælge imellem, men han ville være sikker på, at hesten ikke lige pludselig larmede, hvilket var grunden til at han gik hen til folden, som tilhørte den hest, han stolede mest på, Diamond. En smuk hoppe, som straks bukkede hovedet for ham, som han forsigtigt åbnede folden og lod hende komme ud. Han trak hende hen til en skammel, hvorved han kunne sætte sig op på hende. Stille klappede han hende på halsen og kørte en finger hen over hendes manke. Hun rystede en smule på hovedet før hun gik mod porten, han havde ladet stå åben. Daisuke gik ikke ligefrem ud fra at det var nødvendigt for ham at have sadlen eller tøjler på hende, som det jo bare var en mindre tur, desuden så stolede han på hende. Han kunne jo også sagtens ride uden sadlen, når man tænkte på, at han ikkehavde kræfter eller højden til at få sadlen på den høje hest.
Daimond og Daisuke forlod palæet i galop, som hovene ramte gruset i gården og Daisuke kunne høre Lily råbe i baggrunden. Han var dog alt for opsat på at udspørge sin onkel, som han red afsted og igennem Talian. Det gik noget tid før at de nåede porten i byen, som stod på klem. Daimond gik langsomt mod porten, som hun stak hovedet ud og kiggede ud i ørkenen.
"Hvad kan du se, Diamond?"
spurgte han en smule forsigtig, som han lænede sig ind over hende og kiggede ud. Han kunne dog ikke se noget farligt, som han fik Diamond til at bevæge sig ud. Daisuke spejdede en smule omkring for at se om han kunne få øje på Cai. Da dette ikke var tilfældet red han længere ind i ørkenen med Diamond.
Efter cirka en times ridning kom de til nogle høje sten, som ragede op over landskabet, det var næsten fascinerede at se på. Dog havde Daisuke ikke tid til at ride uden om dem, som de bevægede sig imellem de store sten, der faktisk lignede slangen. Han havde en underlig fornemmelse i maven, men blev nød til at fortsætte. Som han ikke kunne vente satte han Diamond i galop, hvilket resulterede i at da de først nåede en kløft, bremsede Diamond kraftig op og smed Daisuke ud over kløften.. Skriget var hjerteskærende, som han blot kunne mærke mørket klamre sig til ham. Han valgte at lukke øjnene og rulle sig sammen i luften, inden at han ramte en afsats. Smerten var umuligt at skubbe bort, som han kom til sig selv, efter en halv time.. Han vågnede til Diamonds vrinsken og forsøgte at tysse på hende, som troede han at hun ville afsløre ham, da han faktisk troede de stadig var i stalden. Hans øjne gled op, som han kiggede lige ned i stenene og satte hænderne i ved hans hoved og forsøgte at rejse sig. En smerte stak lige igennem brystet på ham, som en underlig varme bredte sig i hans krop. Igen havde han lyst til at besvime. Daisuke kneb øjnene sammen og tvang sig selv op at sidde. Det var i det øjeblik hvor han fik øje på den røde farve, som havde farvet stenene under ham. Han begyndte langsomt at hoste og tog sig til munden, som blod ramte de små hænder og blot gjorde ham mere forskrækket. Med tiden fik han sat sig op væggen og kiggede mod Diamond.. Hun var ikke særlig langt væk, men virkede helt sløret. Hans vejrtrækning var tung, som han tog sig til brystet og mærkede den tykke væske mod sin håndflade igen. Den varme væske fik ham til at lukke øjnene, men alligevel vrinskede Diamond igen, så han irriteret åbnede dem igen.
"Jeg skal nok klare mig.. Diamond"
sagde han en smule hæst, som det gik op for ham, at han faktisk havde svært ved at tale. Han kneb det ene øje sammen for at se mere tydeligt og koncentrere sig om afstanden mellem ham og Diamond. Han tvang sig selv på benene og kunne pludselig mærke hvor svimmel han faktisk var. Han vendte sig mod muren og greb fat i stenen, som han tvang sig selv op. Det ville være dumt af ham at blive dernede, desuden så var der ikke mere en 2 meter op, så han regnede med at det var muligt for ham at klare.
Efter et godt stykke tid kunne Daisuke endelig mærke sandet under sig igen, som blodet dog hurtigt blandede sig. Han rejste sig op og støttede sig til Diamond, som han med meget besvær fik lagt sig op på hende. Han dalede langsomt hen i en søvn.. Da han vågnede igen var han tilbage i sin seng og troede faktisk at det hele blot havde været en mareridt, dog kom Lily ind til ham ganske kort tid efter og skældte ham ud, for at være taget afsted alene og uden sadlen, men samtidig var hun også taknemmelig for at han var kommet hjem i tide. Daisuke forsøgte at sætte sig i sengen, men konkludere hurtigt at hele hans overkrop var bundet ind i en forbinding. Han spærrede øjnene op og spurgte ind til hvad der var sket og hvordan han var kommet hjem. Hun tyssede på ham, men sagde at Diamond var kommet hjem med ham med blod over det hele, som de troede at det var hende der var såret. Dog kunne de ikke komme i kontakt med ham og fandt hurtigt ud af, at han havde fået en flænge hen over hele brystet, heldigvis havde han ikke brækket noget.
Aftenen var roligt gået på hæld, som Daisuke vandrede rundt i huset med en underlig mave fornemmelse, han havde det virkelig dårligt og følte, at han blev nød til at gøre et eller andet ved det. Han var omkring de 13 år, som drengen forlod det store hus og begav sig ud i verdenen, også selvom verden lagde op til storm og et voldsom uvejr, så kunne han ikke ignorere sin mave fornemmelsen. Drengen, der efterhånden havde undersøgt sin evne i flere år, lukkede af for torden og lyn, som han koncentrerede for at se om ikke hans evne kunne lede ham i den rigtige retning. Han kunne mærke at der var galt med en han kendte.. En han før havde rørt ved, eller også var det bare fordi han i virkeligheden var i familie med ham, at han havde det så underligt, da det jo ikke havde noget med hans evne at gøre. Der gik ikke lang tid før at han opfangede signaleret og så forvirret omkring, hvor var det egentlig henne? Han nåede ikke rigtig at tænke mere over det, som han begav sig af sted og lod sin mavefornemmelse lede vejen. Han stoppede op foran et brændende træ. De røde, gule og orange flammer viste sig tydeligt i hans øjne, som han sank en klump og gik tættere på. Pludselig kunne han høre nogen råbe, men det var ikke bare om hjælp, nej det var et navn, Ciel. Daisuke var godt klar over at hans fætter hed det, men alligevel var navnet rettet direkte mod ham? Han gik hen til træet og satte sig ned på hug i nærheden, som de røde øjne faldt på hans onkel, han så lettere forfærdet på ham og trak sig tilbage.
"Ciel, hjælp mig"
stemmen var endnu ikke helt hæs, men Daisuke kunne godt fornemme på ham, at den snart ville blive det, hvis han ikke kom væk fra røgen. Han tog derfor mod til sig og gik nærmere, som han ignoere det faktum at han var blevet kaldt ved hans fætters navn. Cai greb fat i hans arm, som han forsøgte at hjælpe ham, hvorefter Daisuke blev trukket ned til ham og snublede, som de stirrede lige ind i hinandens øjne.
"Er det dig, Daisuke, jeg troede du var min søn"
mumlede han lettere utydeligt, som Daisuke godt kunne fornemme en form for sandheden over ordene. Som om han faktisk var hans søn, men at Cai bare ikke ville indrømme det.. Han så lettere skeptisk på sin onkel, som han kiggede på flammerne, der hurtigt rejste sig og ramte ham på armen, som han skreg op og trak sig fra ilden. Nogle tåre forlod hans øjne, som han ikke kunne se hvad han skulle stille op. Tanken omkring at der måske lå mere i ordene, end Cai ville indrømme gjorde ham nervøs, som han satte sig ned foran ham og så alvorligt på ham, dog stadig med tårer i øjnene.
"Hvad mener De? Kan De forklare mig, hvordan De kan forveksle mig med Deres egen søn?"
spurgte han en smule skeptisk, som han godt var klar over at det ikke var den rette situation at spørge i. Men det var nu eller aldrig, da han umuligt ville kunne vende ham ryggen og ignorere spørgsmålet på dette tidspunkt. Det havde jo altid undret Daisuke, hvorfor Ciel og han lignede hinanden så meget som de gjorde. Han vidste jo godt at hans mor ikke havde nogen mand eller hun havde i hvert fald ikke fortalt ham om hans far, så hvad skulle han tro på? Var han adopteret? Nej! Det ville Lily ikke gøre imod ham. Hun ville ikke lyve. Cai begyndte lige pludselig med en masse undskyldninger, som han dog endte med at sende Daisuke bort og lade ham ligge.. Han forstod det ikke rigtig og valgte også at blive i nærheden, som han kunne mærke Ciel nærme sig. Det var svært for ham at deaktivere evnen på dette tidspunkt, så den var næsten altid tændt, noget der var belastende og anstrengende. Han forlod hurtigt området, men valgte at blive i nærheden blot for at studere Ciel på afstand. Det kunne være at Cai blot troede Daisuke kom tilbage igen? Til at starte med var der heller ikke mange ord imellem dem, indtil at Cai beordrede sin søn til at løbe hjem, hvilket han gjorde? Igen skulle han ligetil at blande sig, indtil at Ciel hjernebølger igen kom indenfor hans rækkevidde, havde han mon fortrudt? Nej, han havde hentet hjælp, derpå valgte Daisuke at vende situationen ryggen, som han intet havde fået ud af det, ud over et mindre brændemærke og frygten for sin identitet.
Da han vendte tilbage til huset i øst, gik han ikke ind til hans mor, som han passerede hende og gik direkte op på sit værelse, for at gå i seng. Brændemærket fik han dog renset af sig selv, som det ikke skulle give ham et evigt mærke. Lily kom også blot for at putte ham før at Daisuke lukkede øjnene og faldt i søvn. Han var sikker på at hans onkel var blevet reddet ud af ilden, så det var ikke længere nødvendigt for ham at være bekymret.
Minder:
Alle de gange hvor Ciel og Daisuke har leget gemmeleg og Daisuke har fundet Ciel på ingen tid, noget der stadig morer ham.
Den første gang, hvor Cai forvekslede ham med Ciel.
Da han rejste ud for at finde Cai og forhøre sig, men i stedet endte på en afsats i kløften ved kobra stenene. Den oplevelse som har givet ham det store ar over brystet.
Det brændende træ, Cai, som ikke en gang ville svare på hans spørgsmål.
Da hans onkel døde og efterlod palæet til hans fætter.
Andet:
Dyr:
Navn: Jezebel
Race: Harpy ørn - en sjælden race.
Alder: 4 år, kan blive op til 40 år gammel
Køn: Hunkøn
Personlighed: Jezebel er en yderst trofast og loyal ørn, som ikke viger fra Daisukes med mindre at hun får besked på det. Hun kan også meget hurtigt blive aggressiv, hvis hun mener at der er fare på færde, ellers holder hun udsigt for Daisuke, og skulle der være forhindringer på vejen, så leder hun ham uden om dem.
Udseende: Oversiden af vingerne er sorte, hvor imod de udspredt er sorte, hvide og grå. Vingefanget er på 174 cm, hvor hendes højde er på 85 centimeter. Hun er en meget stor ørn og kan være ret i øjenfaldende, hvis man først kigger op.
Navn: Maeda
Race: Havørn, den største ørn.
Alder: 7 år, kan blive 20 år
Køn: Hankøn
Personlighed: Maeda kan have et voldsomt temperament, hvis man kommer ind på hans territorium (hvilket er grunden hvor Maeda palæet er), han kan reagere voldsomt på fremmede, hvis han ikke bryder sig om deres fremtoning, hvilket kan få ham til hvæse. Det tog Daisuke noget tid at komme ind på livet af ham, men nu stoler han fuldt ud på ham og lader kun Daisuke fodre sig. Noget der kan være problematisk, når Daisuke tager afsted på sine rejser. Det er før set at Maeda har forladt grunden og fløjet ud for at lede efter Daisuke, hvilket altid er lykkedes for ham, men dog bruger Daisuke ham sjældent på sine rejser, da han er bange for at Maeda vil angribe alle, der kommer for tæt på.
Udseende: Toppen af vingerne er en smule hvide i det, men de bliver med tiden helt brune, som resten af overkroppen og hovedet. Benene er hvide, det samme er halen. Han har et vingefang på 220 cm, hvilket også gør at han hurtigt kommer frem, men samtidig er man heller ikke i tvivl, når han nærmer sig.
Navn: Damian
Race: Holstener
Alder: 5 år
Køn: Hingst
Personlighed: Damian er en yderst elegant hest, som er meget venlig overfor både nye som gamle ansigter, han hidser sig ikke op, hvis der skulle ske noget uventet. Tværtimod forholder han sig næsten altid rolig, det eneste tidspunkt hvor han kan blive urolig er hvis dem rundt om ham, er urolig.
Udseende: Han er en meget kraftig, men stadig en elegant hest, og der er ikke nogen som er i tvivl om ham, når de ser ham og kender ham. Damian er en helt hvid hest, men en lang hale.
Navn: Kia
Race: Knabstrup
Alder: 4 år
Køn: Hoppe
Personlighed: En yderst roligt og behersket hest, samtidig med at hun er meget intelligent og hurtigt kan rene ud, hvis der er noget på gære. Hun lader dog ingen komme tæt på sin føl, medmindre at det er Daisuke. Andre burde passe på, hvis hendes unge skulle gå alene.
Udseende: Som der er meget karakteristisk ved denne race er, at de er plettede, hvilket også gør sig gældende her. Farven på pletterne blander sig fra brun til sort, men er mest brun, hvor resten af hendes krop er hvid, samtidig med at hun har en grå/sort hale.
Navn: Kirii
Race: Knabstrup
Alder: 9 måneder
Køn: Føl - hoppe
Personlighed: Det er svært at bedømme Kiriis personlighed, som hun altid bliver overskygget af sin mor og sjældent bliver ladt alene, medmindre hun virkelig stikker af. Hun vil dog gerne snakke med andre, men snakker højst med Daisuke for ikke at komme galt afsted.
Udseende: Kirii er hvid med sorte prikker, det er dog svært at sige om prikkerne med tiden vil gå over i det brune, som hendes mor eller om de forbliver sorte.
Navn: Steal
Race: Morgan
Alder: 6 år
Køn: Hingst
Personlighed: En livlig, modig og udholdende hest, som ofte er Daisukes første valg, når han skal ud på sine udflugter. Hesten har ikke noget imod at blive luftet konstant, som denne hurtigt kan fremstå en smule snobbet. Han bryder sig ikke rigtig om at andre snakker med Daisuke, dog giver han ikke så meget udtryk for det, da han godt ved, at det ikke blive accepteret.
Udseende: Steal er en sort hest, med en lang manke og hale. Han har nogle kraftige og stærke hove, som gør ham udholdende, og velegnet til ture i ørkenen eller bare generelt til lange ture.
Navn: Sasuke
Race: Beagle
Alder: nogle uger gammel
Køn: Hankøn
Personlighed: Daisuke ved ikke så meget om hunden endnu, da han næsten kun lige har fundet ham.
Udseende: Benene er hvide, ryggen sort og hovedet er brunt, en rigtig beagle.