Post by Azreal Joseph Haldis on Jun 16, 2013 0:11:49 GMT 1
Azreal følte sig lettet, som det ikke virkede til at Keane reagerede på hans navn. Det ville bestemt rejse spørgsmål om hvorfor en general fra MeRosal var taget til Talian. Han håbede at få lov til at komme igennem denne lille tur uden at blive opdaget. Han smilede svagt ved at vide de var på vej ud fra slangeørkenen og var nået til gårdene, men det betød også at de snart skulle passe på med hvad de sagde til hinanden. ”Tak mig ikke før vi er tilbage” sagde han lavt, så kun Keane kunne høre ham. Solen angav det allerede var sent eftermiddag, så det mest af arbejdet på gårdene skulle været ordent, så der var ikke mange mennesker til at se de to, mest dyr. ”Jeg håber ikke De har noget imod at vi stopper ved den første kro.”
Never stop fighting
Never stop dreaming
Never stop
Post by Keane Loki Ere Teiko on Jun 16, 2013 21:11:53 GMT 1
Keane var ganske rolig og lyttede hvad der blevv sagt. han forstod der sam godt. de skulle ikke afsløres. men mange ting kunne jo gøre man mistede synet. han så på mørket for hans øjne og forestilte sig hvordan de rejste igennem gårde. hansmilte lidt og rystede på hovedet. "nej det er helt i orden. Så kan jeg også lære Deres hest at kende" Keane elskede dyr så at nusse om dem havde han intet imod. han kunne gøre det i flere timer. bare stå og nusse om et dyr.
Post by Azreal Joseph Haldis on Jun 18, 2013 12:14:47 GMT 1
Azreal smilede ved den sidste sætning. Lære Gale at kende ville ikke just blive svært, så glad den hest var for mennesker. Gale ville helt sikkert nyde godt af den opmærksomhed efter den tur de havde haft igennem ørkenen til Talian. I det mindste flyttede dyrene sig roligt, som den tunge store hest kom imod dem og det var nemt at komme forbi, videre indtil byen. Azreal følte sig letter paranoid, som de var kommet til byen, men holdte sig selv fra at kigge over hans skulder og holdte blikket fremad. Han tvivlede også på hvor meget han ville kunne se bag ham, når Keane sad der. Hans øjne søgte alligevel imod gyderne de passerede for at være sikker på at intet ubehageligt ville komme imod dem. Hans krop var næsten helt stiv, som han gjorde sig klar til et angreb. Han måtte minde sig selv om at trække vejret, som han opdagede at han havde holdt det og forsatte roligt i håb om at snart ville støde på en kro.
Mørket var begyndt at være over dem, som Azreal endelig opdagede kroen Den Grønne Flod. Han begyndte at slappe lidt mere af i kroppen. ”Så er vi her” sagde han med et smil og gled ned af hesten, inden han vendte sig imod Keane for at hjælpe ham ned af hesten.
Never stop fighting
Never stop dreaming
Never stop
Post by Keane Loki Ere Teiko on Jun 24, 2013 11:20:32 GMT 1
Keane smilte roligt da de kom til kroen og da han blev hjulpet ned fra hestens ryg. det var meget ubehageligt at være blind. i sær når man ikke var van til det. han kom ned på jorden og rystede lidt på benene. han kunne jo ikke se hvornår han ramte jorden så det var en noget underlig følelse. han smilte stille og lagde hånden på hesten og klappede den. det var en god hest. rolig og behersket. den var godt trænet. han sukkede lidt og følte sig lidt som en belastning uden synet. han var født med syn så at være blind var meget underligt. "Hvilken Kro er vi ved?" Keane havde æret ved alle koerne i Talian og kunne nogle lunde byen vis han vidste hvor de var. han ventede på svaret og sagde så han blev lidt ude imens. han havde brug for at samle tænkerne.
Post by Azreal Joseph Haldis on Jun 24, 2013 20:43:33 GMT 1
Azreal havde holdt fast i ham til han havde været sikker på jorden. Han havde ikke svært ved at sætte sig ind i at ikke kunne se. En del af træningen, som han havde været igennem havde indholdt et par bind for øjnene. Selvom det ikke var det samme, som at miste synet helt, så kunne han nemmere forestille sig hvordan Keane havde det. Azreal så imod kroen ved hans spørgsmål, for at sikker på sit svar, inden han så tilbage på Keane. ”Den Grønne Flod.. Vent her, så går jeg ind og skaffer os værelser” sagde han og gik indenfor. Han måtte indrømme at han blev små nervøs ved synet af gæster der var på kroen, men heldigvis for dem, så var der to værelse med en enmandsseng i hvert rum. Han gættede for sig selv at de værelse med størst senge nok var som regel dem, som der blev taget først, men det gjorde ham intet at sove i seng mindre end hans egen. Efter dage på jorden ville en seng bestemt gøre godt.. Han gik ud til Keane og Gale igen med et næsten træt udtryk, ved tanken om at kunne få lov til slappe af. Han var normalt ikke en doven person, men noget hvile ville bestemt gøre underverker. ”Hr. Teiko, vi er heldige” sagde han smilende og lagde en mindre læder pung tilbage i den lille taske han havde i siden.
Never stop fighting
Never stop dreaming
Never stop
Hvilken årstid befinder vi os i? Det afgør ugerne:
The List:Uge 19 - 46: 5. år- 19-25: Forår -
26-32: Sommer
33-39: Efterår
40-46: Vinter
!Population!
Hvor mange mutanter og mennesker er der i landene?
Talian:
Nord:
8 Mutanter / 5 Mennesker
Øst:
9 Mutanter / 10 Mennesker
Syd:
11 Mutanter / 1 Menneske
Vest:
8 Mutanter / 1 Mennesker
Kongelige:
1 Mutant / 1 MenneskeMeRosal:
14 Mutanter / 3 Mennesker
Kongelige:
1 Mutant / 0 Mennesker