Post by Chevere pertia d’silicet on Aug 2, 2012 20:24:09 GMT 1
Knægtens utaknemmelighed irriterede hende, og hun overvejede at fælde ham og lade mændene slæbe ham resten af vejen. Dog hoppede han næsten lydigt med hende og hun behøvede ikke at fælde ham for at få ham til at følge med. Derfor bed hun sin irritation i sig igen og lod som om at hun overhørte ham. Hun så irriteret på ham "Jeg ved udemærket godt hvordan man behandler en blind krøbling (det hun sammenlignede ham med i hans nuværende tilstand), bare sig til hvis du vil have den behandling" knurrede hun truende og holdt øje med ham nu hvor han lod til at være helt ved bevidsthed. Hun havde dog mere lyst til at slå ham ud for at få ham til at holde mund. Måske var det mere overkommeligt at slæbe ham end at høre på ham. Hun gjorde sit bedste for at overhøre ham derefter, indtil han snublede. Knægten fik fat i Cherrys hår, hun kunne ikke undgå at komme med et smertefuld udbrud inden hun albuede ham væk fra sig. Hun bandede vredt og vendte sig mod ham, hun var ligeglad med om det var et uheld eller ej. "Knyt eller jeg skal personligt skære tungen ud af kraniet på dig din forkælede møgunge!" snerrede hun og havde imellemtiden trukket det sværd og svinget det faretruende tæt på hans ansigt så bindet han havde for øjnene nu dalede til jorden. Hun havde holdt sig langt nok fra ham til at undgå at såre ham i bevægelsen. Nu holdt hun det faretruende mod hans hals. De var nået til stalende så hun havde på fornemmelsen af at hun skulle bruge sværdet alligevel. Hun kappede ræbet det bandt hans ankler sammen og lagde så sværdet mod hans nakke som hun gik om bag ham. "Efter Dem" sagde hun i en lettere håndlig tone og lød overhovedet ikke som en der var til at forhandle med. Kælderen var bygget under staldene. Stalden var en imponerende bygning, men den var meget mørk, og underligt blottet for liv. Hun undrede sig men fulgte alligevel efter mændene da de ledte hende ned af en stentrappe, der så ud til at være mere velholdt end staldene var. Mændene førte dem ned af en masse trapper, hun havde regnet med at de skulle ned af trapper og at lade knægten hoppe ned af trapper uden at kunne se ikke ville ende godt. Cherry så flere celler på vejen og undrede sig hvorfor de skulle så langt ned, og hun blev mere og mere irriteret. Hun gik bag ham med sværdet trukket, og med mændende foran var der ikke så mange steder han kunne løbe hen. Hun kunne godt mærke at episoden begyndte at tærre på hendes energiniveau. Hun viste dog ikke synderligt mange tegn på at være træt, træt, hendes kropssprog virkede bare irriteret. Og hun var da også irriteret og lettere mistroisk.