Post by Silvia Hunter on Sept 1, 2012 15:24:41 GMT 1
Hun var næsten helt forbløffet over at se hvor frodigt landskabet var. Det var jo helt vildt i forhold til det, som befandt sig i Talian, her var det sikkert også nemmere at holde liv i det forskellige afgrøder. Silvia smilte lettet, da han rakte sin hånd hen til hende for at hjælpe hende ud. Hun nikkede taknemmeligt og kom endelig ud af vognen. Hun tog en rolig indånding, som hun nød den friske luft og blot lod blikket vandre. "Her er smukt" det var lige det eneste, som forlod hendes læber, men det var rent faktisk også det, som beskrev synet bedst. Hun kunne slet ikke fatte, at dette sted virkelig fandtes. Hun blev lettere overrasket, da hesten lige pludselig vandrede forbi dem. Det måtte næsten se sjovt ud for hun var nær sprunget til siden også selvom hesten var så rolig som den var, så var hun imponeret over, at den bare kunne gå tilbage til folden selv. Silvia vendte efter noget tid blikket fra gården mod ham og smilte taknemmeligt til ham. "Jeg fik vist aldrig takket Dem for at have reddet mig i ørkenen. Jeg skylder Dem mit liv." sagde hun med et sødt smil, hvorefter hun satte sig ned på hug og lynede læderbukserne op i siden, så hendes ben endelig kunne få noget luft. Det var ganske befriende og afslappende.
You shouldn't have lied to me.. I'm not good with lies..
Post by Keane Loki Ere Teiko on Sept 1, 2012 15:53:20 GMT 1
Keane så hvor nærvøs hun var. det virkede underligt. han så på hende med et smil og ar glad for at hun synes det var smukt. "det min far der sørger for at der er liv og grønt her på gården." Keane så på hende venligt. og så rundt på gårde. Hesten var jo allerede i folden men det gode græs var længerede inde i midten. de stod jo ved hegnet nu. han så på hende da hun takkede ham for at ha redet hendes liv. han grinte lidt. "det er faktisk ikke mig der redede Dem men det var Moonlight. Uden hende var du død af enten gift fra skkorpioner eller fra solen." han smilte venligt og så mod ulven der stod og drak
Post by Silvia Hunter on Sept 1, 2012 20:53:15 GMT 1
Man kunne vel godt sige, at sidst hun havde været i nærheden af en hest, var da hun var blevet ført mod palæet i øst Talian, hvilket ikke havde ledt til noget godt, så hun havde mere eller mindre traumer over det og var måske endda blevet bange for heste, plus at det var en stor hest. Hun smilte dog roligt til ham, som hun betragtede området og var helt gabt i stedet. "Bare der var flere som gik op i livet, som din far. Så ville verdenen være et smukkere sted" sagde hun lettere overvældet over hvor meget liv der egentlig var. Hun var i hvert fald sikker på, at familien måtte tjene penge på denne måde, for der måtte være mange, som gerne ville have friske afgrøder, som disse. "Så må jeg huske at takke Moonlight, når hun har tid" sagde hun, som hun godt kunne se på ulven, at hun var igang med at drikke og derfor havde hun ikke tænkt sig at forstyrre hende.
You shouldn't have lied to me.. I'm not good with lies..
Post by Keane Loki Ere Teiko on Sept 1, 2012 21:01:52 GMT 1
Keane så på hendes frygt for heste. nogle var jo bre bange fordi de var store dyr men det var nok det som Keane elskede ved de dyr. de var store. og kunne være de mest rolige væsner. han så på hende da hun roste hans far og smilte venligt. "han elsker livet på gården og hans evner gør det også en del lettere at komme gennem en tør sommer" han smilte venligt og så på hende med rolige øjne da hun sagde hun gerne ville takke Moonlight så han mod hende. det kunne ha været svært for det mørke dyr i solen. dog hørte Keane pludselig en råbe på ham "Keane, Far spørg om du hjælper med at bære hveden i laden. hans ryg giver problemmer igen" en yndig pige med blondt hår og søde øjne havde råbt og vendte om og løb ind igen. Keane så på Silvia og smilte. "undskyld mig. jeg må hellere hjælpe. men De er velkommen til at kigge rundt" Keane smilte og gik mod hvede marken som var hugget det meste af men skulle bæres ind. han gik mod hveden og pludselig ud af det blå begyndte han bare at synge. Moonlight blev færdig og hoppede væk fra vandet og gik roligt ovr mod silvia og så på hende med det ulve udseende hun havde fået. hun var faktisk mest hund men udseendet var bare blevet ulv.
Post by Silvia Hunter on Sept 1, 2012 21:11:31 GMT 1
Tidligere havde hun ikke frygtet heste, hun havde rent faktisk ikke haft noget imod dem, men efterhånden som det hele var blevet blandet sammen så vidste hun ikke længere hvad der var godt og skidt. Hun valgte blot at træde forsigtigt og håbe på det bedste. Silvia smilte en anelse til Keane og nikkede lidt til hans ord. Hun vidste dog ikke hvad han mente med en tør sommer, men regnede lidt med at hun nok skulle finde ud af det, hvis hun fik lov at blive lidt. Stemmen i det fjerne, fik Silvia til at kigge væk fra Moonlight, som tydeligvis var glad for at få noget at drikke. Hun smilte en anelse til pigen, før at hun forsvandt ind igen. Der gik ikke lang tid før at hun havde fået et indtryk af faderen, han var tydeligvis en ældre herre, eller også ville han gerne have sine børn til at hjælpe. Dog nikkede hun til Keane. "Må jeg godt gå med?" spurgte hun med et venligt smil på læben, da hun mente, at det ville være lettere for hende at kende området, hvis hun fulgte ham. Desuden så kunne det godt blive akavet, hvis hun gik rundt på gården og de andre på gården ikke vidste hvem hun var. Idet at hun hørte ham synge, smilte hun indvendigt og lod vær med at forstyrre ham. Hvilket også var grunden til at hun satte sig på hug foran Moonlight og nussede hende lidt på hovedet. "Jeg skylder dig så meget."
You shouldn't have lied to me.. I'm not good with lies..
Post by Keane Loki Ere Teiko on Sept 1, 2012 21:20:44 GMT 1
Keana var den anden søn i familien. han havde været en dyrebar skat for hans far da de havde fundet hinanden. Keande så på hende og da hun spurgte om hun måtte komme med nikkede ham og gik roligt mod marken. Moonlight så på silvia da hun nussede hende. det var tydeligt på øjnene at den nød det. hun vendte hovedet mod silvias hånd og slikkede den med den lidt grove tunge som ulve havde. Moonlight så ind i Silvias øjne og vidste hun ikke var ondt. *En fra talian... en med sår på armene. hun må næsten være mutant men man går jo ikke bare over til folk. er du mutant. nej hun må fortælle det når hun er klar* Keane gik ud fra fakta. hans tænker gjorde det klart at han kendte til talian. og til deres mutant had. han gik roligt ud i og tog en stor omfavn hvede og tog en snor fra sin lomme og bandt om den og løftede den op på skuldren. han så mod Silvia som var ved Moonlight og smilte. *det er godt at vi fandt hende. hun skal nok få det godt igen*
Post by Silvia Hunter on Sept 1, 2012 21:38:41 GMT 1
Silvia var glad for at Keane ikke havde noget imod, at hun gik med ham, derfor smilte hun også let for sig selv, som de bevægede sig mod marken. Det at Moonlight så var dukket op gjorde hende ikke noget, hun forsøgte blot at få hende med sig. "Som min redningskvinde, vil jeg blive glad for dit selskab, Moonlight" sagde hun med et mindre smil på læben. Men hun havde bund i grund ikke noget imod at snakke med ulven også selvom hun ikke kunne svare, så valgte hun at gå videre. Men så efter Moonlight, blot for at se om hun gik med eller et andet sted hen. Silvia gik i stå, da hun hørte Keanes tanker. Hun havde fuldstændig glemt, at hun skulle lukke dem ude. "Undskyld" sagde hun ud af den blå, så det passede ikke rigtig ind i det, som skete. Men hun undskyldte faktisk for at have lyttet til hans tanker, også selvom det kunne virke forvirrende, så lyttede hun jo ikke til folks tanker med hvile.
Last Edit: Sept 1, 2012 21:39:33 GMT 1 by Silvia Hunter
You shouldn't have lied to me.. I'm not good with lies..
Post by Keane Loki Ere Teiko on Sept 1, 2012 21:59:13 GMT 1
Keande gik roligt asted og nød at synge til sit arbejde han så at silvia var glad for moonlight hvilket fik ham til at smile. Moonlight fulgte pænt med dem med rolige skridt. hun så på silvia da hun talte til hende. hun så på Keane og løb over til ham og rundt om ham. Keane grinte bare og så mod Silva. hendes pludselig undskyld gjorde at han så undrene på hende. "undskyld for hvad?" Keane så på hende og stod bare og ventede på hende med den store bunke hvede på skuldren som om den var let som ingen ting men det var den ikke. han var bare trænet efter hånden. men vis han kunne loggede han altid andre til sit arbejde for ham. hvorfor mon Silvia sagde undskyld? havde hun løjet eller noget?
Post by Silvia Hunter on Sept 1, 2012 22:07:59 GMT 1
Det var egentlig rart at have et dyr ved ens side, som om det var en der altid ville være der for en. Noget hun godt kunne savne et sådan bånd eller forhold, som hun slet ikke turde tænke på lige nu, når man skulle dømme ud fra hendes position. Hun retede blikket mod Keane, som han havde hørt hendes ord, hvorefter hun rystede let på hovedet. "Det var ikke meningen. Jeg respekterer folks privatliv" sagde hun fortsat undskyldende, også selvom det meget hurtigt kunne virke forvirrende, når man tænkte på, at han jo ikke kendte til hendes evne. Derfor tog hun en dyb indånding og kiggede på ham med rolige øjne, som langsomt blev lysere. *Jeg kan læse folks tanker og kom desværre til at lytte til Deres.. Arrene er et minde om tortur, grunden til jeg endte i ørkenen* forklarede hun inde i hans hovede. Men valgte meget hurtigt at stoppe sætningen, da det sikkert ikke var normalt for ham at høre andre folks stemmer i hovedet. Så det kunne sagtens forvirre.
You shouldn't have lied to me.. I'm not good with lies..
Post by Keane Loki Ere Teiko on Sept 1, 2012 22:25:29 GMT 1
Moonlight hoppede rundt som den glade pige hun var. hun fulgte sin leder. hun fulgte Keane. han så på Silvia og valgte at ligge hvede ballen fra sig og gik roligt oer til silvia og så på hende da hun sagde hun respekterede privat liv så han undrene på hende. han lagde en rolig hånd på hendes skuldre for at berolige hende. han sendte hende et smil og da hun pludselig talte til ham i hovedet så han ikke undrene ud ellre forvirret. mere som om det var normalt men det var tydeligt at han lyttede efter hvad stemmen sagde. Keane så roligt ihendes øjne og da hun nævnte ar forsvandt smilet for første gang i lang tid. han fik et minde fra sin fortid over sine tænker. han så for sig pisken som slag mod ham. han så den ni halede pisk mod ham og lyden af det hårde slag. der var tydeligt smerte i hvert slag. han slap hende og vendte sig om som om han var bange for at vise hvordan han havde det inderst inde. han knyttede næven og kæmpede for at få mindet væk og smile igen.
Post by Silvia Hunter on Sept 1, 2012 22:51:13 GMT 1
Det var ikke rigtig, fordi Silvia lagde mærke til at Moonlight hoppede rundt, eftersom at hun koncentrerede sig om Keane. Hun var faktisk en anelse bange for, hvordan han mon ville reagere på den, men hans reaktion var højst unormal, som hun valgte at kigge lettere undrende på ham. Hun skulle lige til at spørge ham, om han kendte andre tankelæser, men blev afbrudt af et minde.. Silvia var ellers sikker på, at hun havde lukket af for hans minder eller tanker, men det at han valgte at rørte hende, lavede en form for forbindelse imellem dem, som hun ikke bare sådan lige kunne lukke ude, medmindre at hun virkelig koncentrerede sig. Hun tog en dyb indånding, da hun så det hele for sig. Hun havde det lidt som om hun så det hele fra sidelinjen, men hun var overbevidst om at hun så Keane sidde foroverbøjet, hvorefter hun fik øje på en pisk. Den var tydeligvis ikke normal, der havde flere haler, hun var lettere i tvivl omkring hvor mange haler der var, da hun ikke kunne koncentrere sig om det, som de svang imod hans ryg. Hun gispede, hver gang den ramte ham og vidste ikke hvordan hun kom væk fra mindet. En tåre trillede ned af hendes kind, som hun først fik fjernet da han slap hende og hun kom tilbage til virkeligheden.. Hun tog en dyb indånding og vidste ikke hvad hun skulle sige. Til at starte med bukkede hun hovedet en anelse mod jorden, før hun vendte blikket. "Jeg troede MeRosal var glade for alle deres indbyggere og ikke gik ind for tortur" sagde hun lettere overrasket og forfærdet, som hun kiggede på Keane, der tydeligvis helst ville skjule sandheden.
You shouldn't have lied to me.. I'm not good with lies..
Post by Keane Loki Ere Teiko on Sept 1, 2012 23:47:20 GMT 1
Keane trak vejret i dybe trak og da hun pludselig talte om merosal og tortur så han helt forfærdet på hende. han sank en klumb og sukkede. han bed sig i læben og det var tydeligt at han skulle finde en måde at forklare det på. hvordan han skulle sige hvad hun havde set. det var jo ikke helt så nemt. han så på hende og tog roligt hendes hånd og gik roligt mod laden han tog hveden med på samme tid og da de kom ind i laden lagde han hveden fra sig og satte sig faktisk på den bunke han havde haft lavet. "Det De sikkert lige så var tortur men ikke her fra MeRosal. Det var fra Talian." det ville sikkert lyde underligt at en fra merosal havde boet i Talian. men det havde heller ikke været hans ønske. han så på hende og sukkede lidt. han så at moonlight kom over til ham og lagde sit hoved på hans skød. han ussede hende roligt og så på Silvia og tvang et smil frem. det var tydeligt at han havde kæmpet sit liv til at smile. "Undskyld at De skulle se det... men jeg håber De vil holde det hemmeligt eftersom ingen ved det" han så på hende med bedene øjne og det var klar at det var noget han prøvede at ligge bag sig. noget han ikke ønskede skulle komme frem. måske var det derfor at han havde noget på overkroppen selv om han gik og arbejdede eller var i ekstrem varme. han skjulte mindet. han skjuldte sin krop.
Post by Silvia Hunter on Sept 2, 2012 12:54:21 GMT 1
Ud fra hans reaktion at dømme, så var det tydeligvis et af hans minder, som hun var kommet til at overvære. Det var jo ikke meningen, at hun skulle se andres minder, men denne gang havde det ikke været muligt for hende at lukke det ude, så hun kunne vel ikke bebrejdes helt? Silvia valgte også meget hurtigt at følge efter ham, eftersom at hun gerne ville sikre sig, at alt nu også var iorden og at hun ikke hade bragt noget helt forkert på banen. Hun blev både overrasket, men så igen ikke, da Talian sagtens kunne huse tortur, dog gav det ikke meningen, at han havde været der. Det virkede nemlig, som om at han havde boet i MeRosal hele sit liv, det var jo her hans familie var. "Har De været i Talian? Det må De have været.." konkluderede hun roligt, som hun valgte at blive stående oprejst. Fik hun først sat sig ned, så var det ikke sikkert at hun ville få rejst sig op igen. Silvia var dog ret så sikker på, at det var et meget dårligt emne at starte på, fordi det kunne hun tydeligvis mærke på ham, derfor valgte hun også blot at nikke til hans spørgsmål om at hun ville holde det hemmeligt. "Jeg forstår godt, hvis De ønsker at glemme. Jeg har det på samme måde. Men undskyld igen for min evne" sagde hun lettere undskyldende, da det sidste hun ønskede var, at rode rundt i folks privatliv og da slet ikke bringe noget på banen, som ingen andre vidste. Det var tydeligvis ikke hensigten.
You shouldn't have lied to me.. I'm not good with lies..
Post by Keane Loki Ere Teiko on Sept 2, 2012 19:56:13 GMT 1
Keane lyttede til hvad hun sagde og hvordan hun reagerede. han så på hende og da hun spurgte/konstaterede at han havde været i talien. han nikkede til det og smilte stille til hende og så ned på Moonlight der kiggede på Silvia med trøstene øjne. "Ja det var jeg. faktisk var min barndom i Talian. så ja jeg kender til Talian" Keane skubbede moonlight over til silvia og rejste sig roligt op og smilte da hun sagde hun gerne holdte det hemmeligt. det var svært. han stolede aldrig på nogle hundrede procent nok til at vise arene eller fortælle hvad der var sket med ham den gang. han så på hende og smilte til hende. "det er okey. nu skal De jo nok bo her til De er kommet Dem. så kan De få lov at bruge Deres evne og træne den så meget De vil. Men vi skal lige fortælle min familie at De har evner" han smilte til hende. Moonlight gik over til silvia og nussede sig op af hende.
Post by Silvia Hunter on Sept 3, 2012 16:36:36 GMT 1
Silvia vendte kort blikket mod Moonlight, som hun nikkede beroligende til ulven, eftersom at hun ikke så nogen grund til, at hun skulle fortælle det videre til andre. For det var jo tydeligvis ikke noget andre behøvede at vide. Der var mere, hvis det gjaldt liv og død, at det var nødvendigt at bruge oplysningerne fra folks tanker. Men dette var ikke tilfældet, da Keane havde klaret det fint selv. "Det er jeg ked af at høre." sagde hun egentlig bekymret, da hun jo tydeligt kunne se pisken for sig endnu, samtidig med at hun egentlig ikke vidste, hvordan han havde det med det. Men hun ville ikke rode mere rundt, så det var måske bedst at komme videre. "Jeg vil være dybt taknemmelig, hvis Deres familie vil lade mig blive boende lidt. Men er De sikker på, at de skal kende min evne?" Spurgte hun en anelse nervøs, som hun satte sig ned på hug foran Moonlight og straks begyndte at nusse hende. Det havde hun jo også fortjent efter den redning hun havde lavet.
You shouldn't have lied to me.. I'm not good with lies..
Hvilken årstid befinder vi os i? Det afgør ugerne:
The List:Uge 19 - 46: 5. år- 19-25: Forår -
26-32: Sommer
33-39: Efterår
40-46: Vinter
!Population!
Hvor mange mutanter og mennesker er der i landene?
Talian:
Nord:
8 Mutanter / 5 Mennesker
Øst:
9 Mutanter / 10 Mennesker
Syd:
11 Mutanter / 1 Menneske
Vest:
8 Mutanter / 1 Mennesker
Kongelige:
1 Mutant / 1 MenneskeMeRosal:
14 Mutanter / 3 Mennesker
Kongelige:
1 Mutant / 0 Mennesker