Post by connor mitchell on Aug 3, 2012 15:47:35 GMT 1
Conner blev helt overrasket så han tog fat i loftet og hev dem fra hinanden så man kunne se lyset og lille vand som ramte hende på hovedet og Conner sagde usikker "er de okay jeg ville bare være sikker på de ikke ville fortælle til vagterne at jeg er en mutant jeg ville ikke gøre dem ondt" han var meget bange hun var kommet alvorligt til skade eller noget andet han vidste ikke hvad der var sket med hende
Post by Silvia Hunter on Aug 3, 2012 16:03:16 GMT 1
Silvia vidste egentlig ikke hvad der gik af hende, men i bund og grund, så var det alt sammen startet med den tur i kælderen. Idet at der igen blev lukket op trak hun vejret mere normalt, som hun nærmest tvang sig selv til at rejse sig op. Hun rystede lidt på hovedet og tog sig til hovedet, som hun vendte blikket mod ham. "Der er ikke sket noget, jeg har bare oplevet noget voldsomt for nyligt, som gør at jeg har svært ved at opholde mig i lukkede rum. Det kunne du ikke vide." forklarede hun roligt, som hun rettede sig en anelse op. Hun sukkede lidt, som hun igen endte med at opføre sig normalt. For en kort stund lukkede hun øjnene og åndede blot roligt ind og ud. "Jeg ville aldrig nogensinde afsløre en af mine egne artsfæller" sagde hun overbevisende, som hun smilte lidt, hun kunne jo godt forstå at han var bange for at blive afsløret. Hun var nok en af dem, der vidste, hvad der ville ske med mutanter, når de blev opdaget. Hun havde selv oplevet det.
You shouldn't have lied to me.. I'm not good with lies..
Post by connor mitchell on Aug 3, 2012 16:23:32 GMT 1
Han kunne ikke lade være med at grine lidt da hun sagde artsfæller og sagde "du er en af dem som mener vi ikke er mennesker jeg tilhører dem som mener vi er bare mennesker som har en gave" det var sådan han så på det eller hvad man skulle kalde det i hans tilfælde ligesom at nogle var født med en naturlig evne til at lede folk eller at spille musik og han satte sig ned på jorden og lagde sin hånd i den vandpyt som var kommet
Post by Silvia Hunter on Aug 3, 2012 16:34:33 GMT 1
"Jeg kan ikke sige mutant, da jeg bliver jagtet, så bringer jeg bare dig i fare" hviskede hun nærmest, da hun jo ikke ligefrem kunne se over hullet for at tjekke om de fortsat var alene. Men underligt nok så vidste hun ikke om hun skulle afsløre sin evne eller lade vær, der var ikke særlig mange som reagere positivt på at hun kunne høre folks tanker og snakke med dem igennem tankerne. De fleste fik altid et chok, samtidig med at nogle blev skræmt af det. Dog regnede hun med at de værste reaktioner ville komme fra mennesker.. Dem, der var bange for mutanter, og deres evner. Hun smilte en anelse. "Jeg har også en evne, men den er knap så tydelig, som din, Auron. Og mit navn er Silvia Hunter" sagde hun ganske rolig, som om det var ingenting i forhold til hans.
You shouldn't have lied to me.. I'm not good with lies..
Post by connor mitchell on Aug 3, 2012 16:54:08 GMT 1
"Silvia Hunter Silvia Hunter var den eller de personer som navngav dig meget glad for historier for jeg kan mindst 5 historier hvor Silvia Hunter er med" han sagde han syntes det var sjovt at hendes navn optrådte i hele 5 historier godt nok med forskellige niveauer af betydning for historien og sagde "så kan de jo sige din gave og jeg er i fare at leve et liv bag et bjerg af papir"
Post by Silvia Hunter on Aug 3, 2012 22:33:04 GMT 1
Hendes blik forandrede sig meget hurtigt, da han valgte at gentage hendes navn op til flere gange. Til at starte med virkede det egentlig bare underligt, eftersom at hun ikke havde gjort det samme med hans navn, men det var nok fordi hun ikke kunne relatere hans navn til noget, som han åbenbart kunne. "Det tror jeg ikke. Men hvilke historier snakker du om, jeg kender ikke nogen" sagde hun en anelse forundret, som hun ikke anede hvad han snakkede om. Det kunne jo også være, at det bare var noget han fandt på eller også var der virkelig nogle historier, men var hun nu også så interesseret i dem? "Hvordan kommer jeg egentlig op af det her hul?" spurgte hun roligt, men med et smil på læben, som det blev sagt med en drillende undertone. Det var forhåbentlig ikke meningen, at de skulle benytte al deres tid nede i jorden, så var det meget smukkere at betragte søens overflade.
You shouldn't have lied to me.. I'm not good with lies..
Post by connor mitchell on Aug 3, 2012 22:50:36 GMT 1
Han smilede og sagde drillende "du kan jo bruge at klatre op nu" og slog med den ene hånd ned i jorden og jorden bevægede sig hurtigt op på plads igen og tænkte kort over de historier hvor hendes navn var med og sagde "tre af dem er Silvia Hunter en mystisk gammel eller ung kvinde som giver hovedpersonen en magisk våben eller fortæller personen det som han er nødt til at vide for at gøre det som skal gøres så er der en hvor Silvia Hunter er en dæmon som gør alle de gode riddere til dæmon krigere og så er der Silvia Hunter jægeres dronning og det er dem jeg kan huske" og han smilede mod hendes stemme som var lidt ved siden af hendes ansigt
Post by Silvia Hunter on Aug 25, 2012 19:09:21 GMT 1
Det kom tydeligvis bag på hende, idet at jorden under hende endnu en gang valgte at bevæge sig, hun vidste ikke helt præcist, hvor hun skulle gøre af sig selv, bortset fra at hendes krop reagerede mindre voldsomt på den pludselige ændring. Hun udstødte et lettere pinefuldt støn, som hun tog sig til siden og trak vejret lettere tungt i forhold til tidligere. Silvia gik ikke lige frem i panik, men hendes krop havde ikke været klar på den pludselig ændring, så der var strøget en smerte igennem hele hendes krop. Da hun havde fået mere eller mindre kontrol over smerten, vendte hun blikket mod ham. "Så vil jeg helst være den unge mystiske kvinde som hjælper hovedpersonen" sagde hun med et svagt smil på læben, som hun endte med at knibe det ene øje sammen af smerte, dog uden at udstøde en lyd. Hun blev blot mindre stille i et forsøg på at holde sig selv kørende, imens at hun skulle koncentrere sig om ikke at lytte til hans tanker.. Hvilket jo var hendes evne.. Telepati kunne ofte være farligt. Specielt i hendes tilfælde.
You shouldn't have lied to me.. I'm not good with lies..
Post by connor mitchell on Aug 27, 2012 17:20:49 GMT 1
"er du okay" sagde han bekymret og lagde en hånd på hendes skulder efter et par forsøg fik han hånden på hendes skulder og så mod hendes hendes ansigt eller det var det han ville men faktisk så han lige over hendes hoved og sagde venlig "jeg kunne fortælle dig historien med den unge mystiske kvinde Silvia Hunter hvis du vil have det"
Post by Silvia Hunter on Aug 28, 2012 10:49:42 GMT 1
Silvia så lettere skræmt på Connor, før at det gik op for hende, at han ikke var ude på at skade hende, men rent faktisk var igang med at trøste hende. Hun havde ingen ide omkring hvem han var, men lige nu var hun i det mindste sikker på, at han ikke var en vagt. Så var han vel god nok? Hun stirrede pludselig mod sin skulder, som hans hånd rørte hende. Et lettere overrasket gisp forlod hendes læber, som hun trak sig sammen og begyndte at mumle noget utydeligt. "Jeg.. Har det fint.." mumlede hun i håb om at han ville tro på hende. Silvia valgte at lukke øjnene for en kort stund og tage en dyb indånding, som hun langsomt fik styr på hendes hjerterytme og kunne flade tilbage på den mere rolige side af sig selv. Hvis der skulle komme nogle vagter forbi, kunne hun altid smadre dem ved at knuse deres hjerne. Selvom hun endnu ikke havde kunnet få sig selv til det, så kunne det være, at det blev nødvendigt. "Jeg kunne godt trænge til en god historie" sagde hun med et skævt smil på læben, som hun kiggede lidt rundt omkring. Hun valgte derfor at sætte sig til rette på jorden, og lod blikket glide op mod ham, for at se om han ville sidde ned eller hellere stå op og fortælle.
You shouldn't have lied to me.. I'm not good with lies..
Post by connor mitchell on Aug 28, 2012 21:10:15 GMT 1
"Okay hvis du er sikker" han troede ikke på hende men hvis hun ikke ville have hjælp så ville han ikke give den en til det var tydeligt hun havde brug for den så han han satte sig ned på jorden og tænkte kort over hvordan historien begyndte og sagde "for længe længe siden så langt tid siden at der var nogen mennesker som blev født med evner lige som mutanter men samtidig lignede dem ikke for deres evner var opdelt i fire grupper en gruppe havde en viljer så stærke at deres krop kunne slå igennem sten en anden gruppe kunne tænke så hurtigt og så præcist at de kunne løbe som vinden og kunne skyde med bue så de ramte en flue i luften og den tredje gruppe havde en fantasi som kunne påvirke verden som magi" han holdte en kunstpause for effektens skyld og så han kunne få vejret
Post by Silvia Hunter on Aug 29, 2012 10:01:44 GMT 1
Et smil gled over hendes læber, som han ikke lod til at ville spørge mere ind til det. Så kunne hun i det mindste være lettet og forsøge at koncentrere sig omkring historien. Silvia havde ingen ide omkring hvad der mon ventede hende, men på den anden side, så var der næppe noget som ville kunne overraske hende. En let brise strøg hen over landskabet og over søen, som det bragte nogle mindre bølger i bevægelse. De var vel ikke større end 1 centimeter, så det var ikke rigtig noget man lagde mærke til, medmindre at man, som Silvia, stirrede ud på søen, lige indtil at han begyndte sin historie. Det lille smil på hendes læber, blev ikke ligefrem mindre, som hun lyttede til hans ord og fik sat sig ordentlig til rette. "Hvad så med den fjerde gruppe?" spurgte hun lettere nysgerrigt, som han valgte at holde en pause midt i det hele. Det kunne godt være, at hun blot skulle vælge at lytte til hans ord, men på den anden side, så viste hun også interesse for historien. Det var som et bevis på, at hun rent faktisk havde lyttet efter.
You shouldn't have lied to me.. I'm not good with lies..
Post by connor mitchell on Aug 29, 2012 16:14:30 GMT 1
Han smilede da hun spurgte ham om historien og sagde "den fjerde gruppe var mere en familie medlemmer var efterkommere af den største helt at alle med evner som havde alle evnerne men ikke på samme niveau som men de blande evnerne sammen så det bliver noget andet men de fire grupper blev kaldt heroes men vores historie begynder i en lille landsby en dreng søn af en skovhugger og hans mor var en helt som rejste meget for at klare opgaver fra Heroes' Guild" han holdte endnu en kunstpause så det kunne lidt ned i tankerne
Post by Silvia Hunter on Aug 29, 2012 17:53:22 GMT 1
Det var egentlig ganske beroligende, at kunne sidde ved søens bred og blot lytte til hans historie. For hun regnede ikke med, at der ville komme nogen og forstyrre dem, i hvert fald ikke før at der ville gå noget tid. Lige nu valgte hun blot at lytte til hans stemme og historien, som den langsomt bredte sig ud. Silvia var ikke sikker på, om hun bare skulle lade ham fortælle eller om hun skulle komme med nogle små kommentarer en gang imellem, blot for at vise ham, at hun lyttede. "Hvilke opgaver?" spurgte hun ud i det blå, da hun lagde mærke til at han tog en pause. Hun kunne ikke rigtig vente på svaret, som det jo ikke var sikkert, at hun overhovedet ville få svar på det med tiden.
You shouldn't have lied to me.. I'm not good with lies..
Post by connor mitchell on Aug 29, 2012 18:41:53 GMT 1
"Det var lidt forskellige alt fra at dræbe kæmpe rotter til at beskytte betydningsfulde mennesker" sagde han det var rart at hun spurgte om tingene i historien og sagde "men lad os koncentrere om det drengen som hed Sparrow han var i gang med at lave en fødselsdag gave til sin mor som skulle komme hjem samme dag men da han lige var blevet færdig med at lave gaven kom der en mand ind i byen og råbte op om der var røvere på vej og han blev skudt ned Sparrow nåede lige at gemme sig men så at folk blev dræbt og så en mand som ikke lignede en røver men en ond rider med sin rustning med en blodrøde hætte så man ikke kunne se hans hoved og en maske som skulle brænde ind i Sparrows hukommelse da det hele var over begyndte han at lede efter hans far"
Hvilken årstid befinder vi os i? Det afgør ugerne:
The List:Uge 19 - 46: 5. år- 19-25: Forår -
26-32: Sommer
33-39: Efterår
40-46: Vinter
!Population!
Hvor mange mutanter og mennesker er der i landene?
Talian:
Nord:
8 Mutanter / 5 Mennesker
Øst:
9 Mutanter / 10 Mennesker
Syd:
11 Mutanter / 1 Menneske
Vest:
8 Mutanter / 1 Mennesker
Kongelige:
1 Mutant / 1 MenneskeMeRosal:
14 Mutanter / 3 Mennesker
Kongelige:
1 Mutant / 0 Mennesker