Post by Darcy Gale Wallace on Jun 13, 2012 16:58:58 GMT 1
Dagen var ved at gå på hen og solen ville begynde at gå ned snart, himlen var allerede blevet let rødgløden og skinnede udover den store lan sø. Et stykke inde i skovbrynet stod Darcy helt alene og så ventende ud, han vidste ikke hvorfor det var endt sådan, men han skulle mødes med Ian. Darcy havde ikke været på kroen siden den dag hvor hans liv blev vendt på hovedet endnu engang og han måtte tage afsked med Kias. Efter at han havde skyldt 2 oprøres død kunne han ikke rigtigt se sit gamle liv i øjnene og var allerede gået igang med at planlægge hvordan han skulle tage afsted ud i verden. Men han var faldet over Ian og de havde aftalt at mødes. Det var 4 dage siden nu og Darcy stod på det tidspunkt og det sted de havde aftalt og ventede.
Men der var noget specielt ved denne dag, det var første dag i 3 år Darcy havde ladet kvindetøjet ligge og var iført et par brune bukser og en hvid skjorte. Hans hår hang dog løst, så selvom han ingen bryster havde og var iklædt mandetøj så lignede han stadig en pige. Men han lignede mere sig selv som for nogle år tilbage, lidt højere, men ellers var det mere Darcy i mandelig version også sådan Ian bedst kendte ham. Det var underligt, men alligevel befriende syntes Darcy.
Post by Esekias Lawrens Montegeu on Jun 13, 2012 17:13:11 GMT 1
Ian var redet af sted mod søen med bankende hjerte, han havde lagt den del af sit liv bag sig, det var ikke sådan han var mere, han havde en dejlig smuk forlovet, og han undskyldte sig selv med at han måtte se ham for at få det hele ordenligt afsluttet, og finde ud af hvad han lavede med Esekias. det havde været ham et stort chok at se ham igen, for ikke at tale om at se ham i kvinde tøj, en fornedrelse de fleste mænd aldrig ville gå med til, han sank en klump, det måtte han også lige høre ham om. Han var iført sit eget tøj, om var noget mellem fint tøj, han var ikke lige så fin som Gabriel eller Esekias var nu for den sags skyld, og hans tøj var ikke prangende bare i god kvalitet, ved siden hang som altid hans sværd. han var stået af sin hest lige før Lan søen og gik rasten af vejen, da han skimtede nogen ved søen bandt han hesten og gik imod manden der stod der, og jo tættere han kom på jo mere bankede hans hjerte, han ville ikke have det, darcy lignede sig selv, lignede den mand han var blevet forelsket i og taget væk fra uden at kunne have sagt farvel til ham, han sank en klump
Esekias gik rundt på markede, mens han nød den milde aften luft, han var i sit eget tøj, og var på jagt efter noget til sin søster, eller han ledte nærmere efter noget nu hvor han var der. han havde ikke lige frem været særligt glad på det sidste, og havde haft brug for turen væk fra hoffet og familien, han kunne ikke lade være med at tænke på daicy og hver gang han gjorde det blev han vred på sig selv. hendes sidste kommentar forekom ham stadigt helt uforstående.
Post by Darcy Gale Wallace on Jun 13, 2012 17:32:40 GMT 1
Darcy mærkede sit hjerte begynde at slå da han fik øje på Ian. Det kunne godt være at han ikke var forelsket i ham eller noget længere. Men et eller andet sted kom man aldrig af med sin første kærlighed. " Ian" Sagde han og vendte sig mod ham. Dette skulle nok blive en pinlig snak. Han gik nogle skridt mod ham til de stod foran hinanden. " Jeg gætter på du har en masse spørgsmål" Sagde Darcy med et skævt smil og var virkelig bange for hvordan Ian ville reagere på det hele. Men han havde en fornemmelse at han ikke ville blive sur, nok mere Chokkeret i sidste ende.
Post by Esekias Lawrens Montegeu on Jun 13, 2012 17:46:51 GMT 1
Ian stoppede op lidt fra darcy, han smilte til ham, kunne han andet end at smile til ham, mens hans hjerte hamrede i hans bryst, det var akavet meget akavet at mødes her efter så mange år, engang havde de været van til at mødes i skjul, men se hvor det havde fået dem hen. burde han omfavne ham, selvom han benægtede det længtes Ian efter at tage ham i sine arme, måsk ikke mere end det, nu hvor de var alene, det hele var sluttet så brat uden de havde noget at sige noget til hinanden, på trods af alle de problemer han havde haft selv havde han ikke kunnet lade være med at spekulere på hvem der dog skulle trøste ham når han ikke var der til at gøre det, hans darcy hans lille følsomme ridder. han vidste ikke om han burde kramme ham, men i frygt for at gøre det forkerte stod han bare stille, hvad kunne han gøre. " Darcy"[/color] savrede han det var underligt at tage det navn i sin mund igen efter så lang tid. navnet og at se ham nu som han havde været den gang og ikke klædt ud gjorde udslagt for ian og han kunne ikke holde sig selv tilbage, før han vidste af det havde han knuget Darcy ind til sig. " Jeg var så bekymret da de...."[/color] han ville havde sagt da de kom og så dem og de blev revet fra hinanden, men det var for pinligt for smærte fuld at sige, han trak sig skamfuldt væk fra Darcy igen og kiggede ned i jorden, hvad var det han gjorde..
Esekias gik ind i en bod der solgt legetøj og bamser selvom han ikke rigtigt vidste hvad han skulle.
Post by Darcy Gale Wallace on Jun 13, 2012 18:03:17 GMT 1
Darcy var blevet stærkere med årene og selvom han stadig var følsom person, kunne han bedre håndtere at være alene. Men han havde savnet Ian ingen tvivl om det, deres små aften møder og de få gange de havde sovet natten ud sammen. Den dag det blev opdaget og Darcy blev sendt væk vidste han ikke hvad der var sket med Ian. Men det var godt at han var for blevet en ridder og var blevet forlovet oven i købet.
Da Ian slog armene om ham lod Darcy ham gøre det, han havde lidt troet Ian havde glemt alt om ham. Men det så ud til at det ikke var sådan. " Det var jeg også..." Sagde Darcy og så op på ham og rykkede sig helt hen til ham efter han havde givet slip. " Dagen jeg kom hjem, sagde min far, det jeg et eller andet sted altid havde vidst, at han var skamfuld over at have mig i familien og at det ville have været bedre vis jeg aldrig blev født, mor græd og min broder ville ikke se mig i øjnene" Sagde Darcy som det første og så op på ham, han ville gerne lette sløret for hvad der var sket efterfølgende, selvom det var så smertefuldt at snakke om. "Jeg stak af den aften og har ikke set dem siden, sådan en skam ville jeg ikke byde min familie... " Sagde Darcy og så derefter væk, hans hjerte bankede helt vildt. Han havde et eller andet sted lyst til at kysse Ian, det var så lang tid siden. Men samtidig så havde han en kone nu og var sikkert kommet ud af det snask Darcy ikke kunne få sig selv til, han havde accepteret at han ikke kunne ændre lige præcis det ved sig selv.
Post by Esekias Lawrens Montegeu on Jun 13, 2012 19:07:50 GMT 1
Ians hjerte slog hurtigere som han trådte hen til ham, han havde altså ikke haft noget imod at han havde omfavnet ham, han kiggede på ham og mødte hans blik, det gjorde ondt at høre hvad der var sket ham men hvad havde han forventet, han havde bestemt også selv tænkt på at stikke af, men han havde ikke haft modet, og dagen efter var det for sent, han var blevet overvåget konstant. " jeg blev tvunget tilbage af min familie, selvom de alle sammen vidste det dagen efter, ingen ville se mig eller tale til mig. min familie fortalte mig at det var en sygdom og sendte mig til læger og præster, som alle sammen forbandede mig og hvad jeg var"[/color] sagde han for også at gøre gengæld for hvad darcy havde åbenbart for sig, selvom det også var pinligt for ham, der var godt nok ikke gået længe før de var begyndt at lede efter en brud til ham , en rigtigt kvinde der kunne få hans tanker hen på det rigtige som de sagde. han havde en gang prøvet at finde darcy, han havde holdt meget af ham, hvem ville ellers risikere den slags hvid ikke følelserne var for stærke. Men de havde mødt ham med hån og slag. han vidste ikke havde han burde gøre Darcy var så nær, så meget ham selv og alt tiden i mellem dem syntes næsten at forsvinde, og så igen der var sket så meget.
Esekias kom ud af butikken han havde som forventet ikke rigtigt fundet noget han havde lyst til at give sin søster han var i det hele taget lidt forstenent, han så uden rigtigt at kigge.
Post by Darcy Gale Wallace on Jun 13, 2012 21:01:38 GMT 1
Darcy havde rigtig ondt inden i lige nu, Ian var også blevet behandlet skidt da han kom tilbage. Forskellen på dem var at Darcy stak af fra det hele, mens Ian arbejdede på at fortrænge det der var sket. Måske var det dumt af ham at møde Ian nu, det ville måske ødelægge alt, selvom Darcy håbede mest på at det ville lukke det kapitel af hans liv for alvor. " Jeg har nu aldrig forstået hvordan det skulle være en sygdom... Men det er jo ved at være en del år siden og jeg hørte jo at du var blevet forlovet, tillykke" Sagde Darcy og var glad på Ians vejene over at han kom til at få en familie og leve et godt og fredfyldt liv som Ridder resten af sine dage. " Forresten det med pigetøjet, det startede efter jeg stak af. Det er svært for en slapsvans som mig at få et indtjenende job og da jeg var sulten og så de søgte kropiger, tog jeg chancen... På den måde bliver jeg heller ikke så let genkendt" Sagde Darcy og vidste det var underligt at gøre, men heller det end at skulle ende på gaden, det var langt fra en sjov ting. Derudover kunne han godt lide at sy og prøve de der kjoler... Men det behøvede Ian ikke at vide.
Post by Esekias Lawrens Montegeu on Jun 13, 2012 21:11:40 GMT 1
Ian havde heler aldrig forstået hvordan det skulle være en sygdom, præsterne sagde han var forbandet, og det var vederstyggeligt det han havde inden i sig, og skønt han med tiden havde lært at fortrænge det, eller retter ignorer sine følelser for ikke at skulle udsættes for mere . det var ikke just forde de holdt sig til at tale stille og roligt med ham, en havde ment det vare skulle bankes ud af ham, en anden at han skulle sultes, ingen havde været behagelige, og han gjorde alt for ikke at gøre det igen, han var blevet lykønsket mange gange hun var fra en god familie og skulle efter signe være meget smyk, men det var ikke lige det Ian tænkte. han trak på skuldrende " I det mindste er hun da til at holde ud at tale med"[/color] sagde han, hun var meget behagelig at være sammen med, men han vidste aldrig hvordan han skulle få sig selv til mere end det kys på kinden han nu og da var blevet nød til at give hende, og han frygtede for brylluppet. det var meget rat han selv fortalt hvorfor han var endt i pige tøj, det ville have været mærkeligt at skulle spørger, den del havde Ian aldrig haft trang til. "jeg kunne næsten ikke kende dig"[/color] sagde han blidt, hans hjerte stadigt oppe i halsen, hvorfor var det stadigt sådan at tale med ham.
Post by Darcy Gale Wallace on Jun 13, 2012 21:29:42 GMT 1
Darcy kunne nu godt høre på Ian at han ikke ligefrem var vild i varmen med sin kommende kone. Darcy kunne se på Ian når han var vild i varmen efter noget og hans fremtidig kone havde han ikke meget entutiasme omkring lige nu. Darcy sagde ikke rigtigt mere til det, han havde alligevel intet med det at gøre i sidste ende så det kunne vel gøre lige meget. Darcy var glad for at Ian ikke blev så forarvet over det med pigetøjet. Mange ville have blevet helt forfærdet over det. Det fik Darcy til at smile. " Ja det er meget en kjole og lidt makeup kan gøre når man i forvejen har feminine træk, men er nu rart at være i et par bukser og en skjorte" Sagde Darcy og kiggede ned ad sig selv og kunne nu egentlig meget godt lide tøjet han havde på denne dag. Han kiggede herefter Ian i øjnene og mærkede hvordan samtalen frøs et øjeblik mens han kiggede i hans øjne. Ville det være helt forkert at kysse ham? Inde i den tanke fløj Kias kort forbi, men Darcy skubbede tanken væk, han ville aldrig kunne komme til at gøre noget med Kias, ikke engang snakke med ham igen, så hvorfor tænke over det. Lige nu stod Ian foran ham og det var det der var vigtigt.
Post by Esekias Lawrens Montegeu on Jun 13, 2012 21:39:25 GMT 1
Ian smilede hvad andet kunne han gøre, det var jo sandt nok at han havde lignet en pige fuldkommen, og hvad ret havde han enlig til at dømme ham for det, de jo begge skyldige i samme synd om man så kunne sige. at Darcy havde fundet sin ud vej der ville han ikke sige ham imod, det var ikke hans ansvar, da deres øjne mødtes sendte det næsten en ild igennem, en ild han troede han havde glemt. " Jeg kan nu stadigt bedst lide dig sådan her"[/color] tilstod han og kunne ikke dy sig for at lade øjende vandre kort, han kunne mærke han var ved at smide det hele væk igen. " Hvis det var skørter jeg kunne lide, var jeg nok ikke så rædselslagende for min kommende bryllups nat"[/color] der var et ironisk smil på hans læber mens han tilstod denne hans mest smerte fulde del, men Darcy var nok den eneste han kun tilstå den til, og på en måde føltes det godt og tilstå sin frygt
Post by Darcy Gale Wallace on Jun 13, 2012 21:58:30 GMT 1
Darcy var glad for at høre Ian bedst kunne lide ham sådan, det kunne godt være at Darcy havde brugt lang tid i kvindeskørter, men han nød nu stadig at være det han var selvom han var ret feminin stadig væk. Men at han så havde intet imod at gå i skørter engang imellem vis han frit kunne vælge var en anden sag. Darcy smillede lidt ekstra da Ian sagde at han kunne lide ham som han var, det var der ikke mange der havde kunne. "jeg forstår dig nu godt" Sagde Darcy og kom lige pludselig på en tanke, vis Darcy rejste nu og de aldrig kom til at se hinanden igen og Ian skulle vie sit liv til Ridderskab og skørte, ville det så være en særlig stor synd at synde en sidste gang sammen. Darcy's blik ændrede sig langsomt mens han trådte et skridt helt ind til Ian og kiggede op på ham " jeg tænkte...vi har syndet så mange gange sammen før, hvad med en sidste gang?" Sagde Darcy halv hviskende og havde et mere flirtende blik i øjet nu. Efter han havde sagt det lænnede Darcy sig op og kyssede ham langsomt med stor passion og hans gled rundt om hans nakke.
Post by Esekias Lawrens Montegeu on Jun 13, 2012 22:22:33 GMT 1
At høre nogen forstod ham var nok første gang han havde oplevet det, Darcy havde ikke været hans første, men han havde helt bestemt været hans sidste. og han kunne ikke andet end at smile. Ians hjerte stoppede næsten da Darcy trådte tættere på ham, han var da i hvart fald blevet mere selvsikker siden de var unge, eller yngre. hvad var det han sagde kunne de virkelig det. alle årene med folk der fortalte ham hvor ulækkert og forkert det var blevet glemt, hvordan kunne han nogen sinde sige nej til det forreslag selvom han burde. kysset sendte en strøm igennem ham, og han greb om hans hofte og tryggede sig ind til ham * bare en sidste gang hvor vi kan sige farvel* lovede han sig selv mens han lagde Darcy ned på sø breden.
Imens havde Esekias fået nok af at rende formåls løst rundt på markedet, han følte sig stadigt væk restløs og deprimeret, hvorfor tog han så meget på vej over det. han gik målrettet hen til Bodil og sadlede op, han kunne vel lige så godt tage hjem, selvom han ikke just brød sig om iden der hjemme blev han nød til at virke glad og oplagt, det var hans pligt, ved en indskydelse valgte han at krydse over lan søen, så kunne han få sig i dukkert inden han kom hjem, måske det kunne klare hans hoved.
Ian lå Med Darcy i sine arme og strøg ham over håret, han vidste de måtte skilles men denne gang var der i det mindste ikke nogen der med vold tog dem fra hinanden inden de fik sagt farvel, de kunne tage sig den tid de ville, han kiggede ind i Darcys øjne, mon han nu kunne fralægge sig det. " tak,jeg er så glad for jeg nåede at opleve hvordan det følels at elske nogen"[/color] sagde han oprigtigt og kyssede ham på panden, han havde helt glemt alle de spørgsmål han havde ville stille om Esekias og hvorfor han havde rendt rundt med ham, en spøjs tanke slog ham " Hvis jeg lukker øjende på de nætter, kan det være jeg forestille mig de bare er dig der har klædt dig ud igen"[/color] sagde han lidt med forhåbning, måske ikke helt fair for bruden, men vel bedre end hvis han nægtede at røre hende. han smilede og kyssede ham igen.
Esekias kom ridende på Bodil ind til Lan søen, Bodil (hesten) havde altid været realativ stille af sig. da han var fremme ved søen sprang han af og vendte sig om for at hoppe i søen lige da Ian kyssede Darcy i græsset, og han stivnede og spærede øjende op, ude af stand til at tro hvad det var han så.
Post by Darcy Gale Wallace on Jun 13, 2012 23:40:48 GMT 1
Darcy's hjerte slog nu for alvor hurtigt da han holdte armene om ham og de begge var med på den. Så godt havde han ikke følt det i meget lang tid og så oven i købet at de gjorder det så åbentlyst i det fri, selve oplevelsen af det hele var euforisk. Da de var færdige og de begge var faldet ned igen lå de ved sø bredden, Begge nøgne bortset fra deres begges bukser der kun lige var trukket op og ikke var blevet lukket endnu. " Selv tak, var ret fantastisk vis du spørg mig" Sagde Darcy og smillede til ham mens de lå der sammen. Han ville ikke komme til at glemme den her dag, langt fra. "Ja... det kan være du ender med at bryde dig om det i sidste ende" Sagde Darcy, men var lidt ligeglad nu for det var ham der lå hos Ian lige nu. Han gengældte kysset og havde virkelig ikke lyst til at slippe denne mand igen lige med det samme. Lige nu var han helt fanget af Ians tilstedeværelse.
Post by Esekias Lawrens Montegeu on Jun 13, 2012 23:55:51 GMT 1
ian strøg ham over håret igen og igen som for at bevise over for sig selv at det ikke var en drøm, darcys ord fik ham til at grine svagt " Nu tror jeg du overvurdere mine forestillings evner"[/color] sagde han i det de kyssede, han vidste godt at han måtte give slip på ham igen men i dette øjeblik havde han menst af alt lyst til at stikke af glemme sin familie og bare være sammen med darcy. han følte sig sikker her der ville ikke komme nogen, og han hørte slet ikke at der kom nogen.
Bodil (hesten) kunne mærke hvordan Esekias var forvirret og utilpas, og puffede til ham med mulen for at vække ham op, mens hun prustede lidt, men esekias kunne ikke tro sine øjne, han havde genkendt den ene af dem, han havde trods alt haft drengen i sin venne gruppe et par år nu. han havde hørt rygter om ian, men de var så absurde at ingen af dem havde troet på ham, hvem ville gøre sådan noget til en anden mand. den anden kendte han ikke lige med det samme, han kunne ikke se mandens øjne, hvilet var det eneste der ville ligne Darcy fra den gang da de var helt små. Bodils skub til ham fik ham til at reagere " IAN"[/color] sagde han vantro og kunne ikke finde ud af om han burde venne sig væk
Post by Darcy Gale Wallace on Jun 14, 2012 0:06:06 GMT 1
Darcy havde det lige så rart, et øjeblik uden bekymringer var nu rart, men skæbnen ville åbenbart at de tider skulle vare meget kort for Darcy. For det næste der skete var ikke til at fatte for ham. Han hørte en stemme sige Ians navn ikke langt fra, hvordan kunne Darcy lade vær med at høre personen komme? Måske havde han været lidt for optaget i sidste ende. Men nej det værste var at stemmen var til at genkende med det samme... Kias, vis han ikke havde opdaget at daisy var Darcy og omvendt ville han det vidst nu, siden de begge havde samme længde hår og stemme. Darcy gav slip på kysset med Ian og kiggede om direkte på Kias og vidste virkelig ikke hvad han skulle sige, men en hurtig reaktion fik ham ihvertfald lige til at lyne bukserne op. "Kias" Kom det lavt og ret Chokkeret fra Darcy, det var den eneste ting han ikke havde forklaret Ian om og samtidig havde han næsten intet forklaret Kias. Hans hjerte slog ligepludseligt hurtigt igen, det her var langt fra godt. Darcy forstod ikke hvorfor at oven i det var slet at blive fanget i sådan noget, brændte der en skyldfølelse inden i som om han var blevet fanget af sin mand i utroskab, det var helt skørt når de havde aftalt ikke at ses igen og aldrig havde gjort noget sammen... Men sådan følte han.
Hvilken årstid befinder vi os i? Det afgør ugerne:
The List:Uge 19 - 46: 5. år- 19-25: Forår -
26-32: Sommer
33-39: Efterår
40-46: Vinter
!Population!
Hvor mange mutanter og mennesker er der i landene?
Talian:
Nord:
8 Mutanter / 5 Mennesker
Øst:
9 Mutanter / 10 Mennesker
Syd:
11 Mutanter / 1 Menneske
Vest:
8 Mutanter / 1 Mennesker
Kongelige:
1 Mutant / 1 MenneskeMeRosal:
14 Mutanter / 3 Mennesker
Kongelige:
1 Mutant / 0 Mennesker