Post by Esekias Lawrens Montegeu on Jun 16, 2012 16:07:11 GMT 1
han mødte godt hendes blik og så roligt ind i hendes øjne, hun virkede på en måde så skrøbelig, det var også sådan han havde fundet hende i morges da hun havde været så fuld, uden sans og samling, det mindede ham om en lille fortabt fugl. han vidste ikke helt hvad han skulle sig " du rødmer igen, er det for meget ?"[/color] spurgte han blidt og kiggede på hende med venlige øjne og et roligt smil, han ville helst ikke have at hun ikke var godt tilpas
Post by Alicia Rose Wagner on Jun 16, 2012 16:29:44 GMT 1
Alicia så væk fra hans øje i nogle få øjeblikke, hvorefter hun tog sine hænder op til sine kinder for at skjule den rødmen han mente hun havde. Da hendes hænder ramte hendes hud blev hun helt overrasket over hvor varm den var. Hun var ikke selv klar over hun var blevet så rød. Hvorfor og hvordan det sket, det var jo ikke fordi hun havde det ubehageligt langt fra, det var fordi hun følte sig tryg. Men men hvorfor skulle hendes krop reagere sådan? Alicia rystede blot på hovedet til hans svar det var det ikke, stadig med hendes hænder på hendes kinder. Hun vidste bare slet ikke hvad hun skulle gøre af sig selv, aldrig havde hun rødmet før. Det var ligesom dengang hun fik sin første menstruation der var hun også vildrede over hun blødte ud af sig, men efter hånden vidste hun hvorfor. Men dette her kendte hun ikke til nogen steder! Alicia så ind i hans øjne i et mærkeligt forsøg på at finde svar på denne opførelse hun lavede.
Post by Esekias Lawrens Montegeu on Jun 16, 2012 17:15:53 GMT 1
esekias grinede varmt et af de der grin fra brystkassen, men som ikke er sælrigt høje, han smilede og så ned på hende med varme øjne og et bredt smil, men gav ikke slip på hende " du er blevet helt stille, er du pludseligt blevet genert"[/color] sagde han varmt hun virkede som om hun var dybt overrasket over at hun rødmede, han var også lidt overrasket at hun rødmede og reagerede sådan over at hun gjorde det. " Du behøver ikke gemme det, jeg har set folk rødme før, du har for den sags skyld set mig rødme"[/color] sagde han og mødte hendes blik, han havde jo rødmet da hun havde talt om ham som far
Post by Alicia Rose Wagner on Jun 16, 2012 17:24:46 GMT 1
Alicia syntes ikke det var særlig sjovt. " Jeg har aldrig rødmet før, så kan ikke svare dig " [/color] svarede hun lettere vredt, hun var bestemt ikke glad for sin krop. Hvad lavede den også lige? Rødme hvad var det for noget! Hun blev tosset og irriteret over det, det lignede hende ikke jo. " Jo jeg gør så! Det er ikke mig langt fra " [/color] Alicia havde sine øjne lukket da hun svarede ham, hvorefter hun hoppede ned på jorden og løb væk, hun gemte sig bag et træ. Hvor hun til sin egen overraskelse begyndte at græde, hun var forvirret og forstod det ikke. Hvad skete der dog med hende. I alt hendes forvirring kom de fleste af hendes slanger frem i et forsøg på at berolig hende ned, men lige lidt hjalp det. For hvad skete der, hun var ellers altid kold holdt alle på afstand. Hvorfor i alverden fik han lov, hvorfor fik han hendes krop til reager sådan her! Alicias tåre viste ingen ende og hun havde krummet sig helt sammen bag træet så hun lignede blot en lille klump.
Post by Esekias Lawrens Montegeu on Jun 16, 2012 17:40:00 GMT 1
hun lød sur han havde vidst ramt et ømt punkt, han kunne dog ikke forstå hendes vrede han havde jo set ham rødme og ikke taget sig af det, havde hun virkeligt aldrig rødmet før, han holdt ikke på hende da hun hoppede ned af hans favn. bodil gav et lille bekymret prust fra sig og Esekias kiggede efter hende, efter lidt tid efter lod han Bodil som var vand til at følge efter eller blive stående hun randte aldrig væk, han nærmede sig roligt træet men valgte at sætte sig ned på den anden side af det, han kunne høre hende hulke " jeg er ked af hvis jeg sagde noget forkert, undskyld"[/color] sagde han alvorligt, han kunne høre hun græd, men hvis hun var så ked af at han så hende rødme hvordan ville hun så ikke reagere når han vadede ind mens hun græd, når hun enddag havde gemt sig bag et træ
Post by Alicia Rose Wagner on Jun 16, 2012 17:58:11 GMT 1
Alicia sad lettere for sig selv og så ikke frem for sig, hun vidste ikke engang hvor han befandt sig da han begyndte at snakke. Hun var faktisk også ligeglad hun var bare sur på sig selv, hun havde lukket ham ind, ind hvor tingene blev forvirrende og mærkelig. Hun sukkede dog kort, over at han troede at det var hans skyld. " Det er ikke din skyld Esekias, jeg ved bare ikke hvad jeg skal gøre af mig selv " [/color] og alligevel blev hun ved med at åbne sig for denne fremmed mand. Som hun sandsynlighed aldrig ville se igen. Hvor var hun dog dum. Slangerne vislede rundt om hende og sagde ssss lyde. Hvor nogle af dem prøvede ihærdigt på at slikke hendes tåre væk. Det var kun få øjeblikke hun opførte sig sådan her. Og for det meste var det også alene at hun græd over sin egen dumme eksistens. Alicia blev dog lidt mere rolig. Dog forstod hun ikke mere af sig selv, hun overvejede om hun skulle skubbe denne person væk og bare holde sig væk fra noget ligende!
Post by Esekias Lawrens Montegeu on Jun 16, 2012 20:01:32 GMT 1
Esekias smilede kort selvom hun jo ikke kunne se hans smil da han sad på den anden side af træet. "tjaa jeg kan ikke se hvorfor du skal gøre noget af dig selv, jeg syntes ikke der er noget i vejen som du er"[/color] sagde han blidt til hende, og kiggede på Bodil der bare var blevet stående hvor hun var , men så stivnede Kias nu hørte han tydeligt væset fra en slange ja måske endda flere, esekias var ikke bange for slanger men han havde da en sund respekt for dem, hvis de blev opskræmte kunne de sagtens forsvare sig og han havde set store og stræke mænd være døende på grund af et bid, de havde dog alle overlevet fordi de var blevet behandlet, men det var jo ikke alle der kunne komme til det. med en rolig stemme henvendte han sig til Alicia " Ikke for at gøre dig bange, men vi bør nok skynde os lidt væk her fra, jeg kan også høre de slanger nu"[/color] sagde han og håbede ikke hun blev for opskræmt, det var tydeligt på hans stemme at han kun bekymrede sig om hende, hun hvade jo indrømmet at hun var bange for dem
Post by Alicia Rose Wagner on Jun 16, 2012 21:30:54 GMT 1
Alicia smilede blot ved hans ord, men det var en side hun ikke havde oplevet af sig før og den skæmte hende voldsomt. " Men Esekias, det ligner ikke mig. Det er ikke mig " [/color] svarede hun blot, stadig i en forvirring over sig selv. Det stoppede dog kort da han nævnte han nu kunne høre hendes slanger, men hun havde ikke lyst til at flytte sig. Hun ville et sted bare gerne være alene lige nu. Gemme sig i sit indre og drikke! Hun kunne næsten smage øllens brus ramme hendes tunge, med blide strøg af smag. Hun lukkede øjne og følte et øjebliks ro omkring hende, dog imens tårende stadig trillede ned af hendes kinder helt lydløst og fredeligt.. Alicia sad med hovedet gemt i sine ben, så hendes hår så helt levende ud. Imens Alicia drømte sig hen til øllen og væk fra hendes sande jeg, glemte hun helt at svare ham,.
Post by Esekias Lawrens Montegeu on Jul 17, 2012 21:48:38 GMT 1
Esekias lyttede til hvad hun sagde selvom han kunne høre slangerne mere og mere nu der hvor han stod , grunden til han ikke bare gik om og hev hende op i sine arme for at få hende væk, var nok den respekt og blidhed hans mor havde fået ind i ham fra barnsben over for kvinder, så istedet svarede han hende roligt " Jeg tror at der er mange Versioner af en selv, og at der blot er nogle vi sjældent ser"[/color] sagde han roligt " personligt kan jeg godt lide den Alicia jeg har mødt idag"[/color] sagde han blidt, hvis han havde haft sin kappe med ville han havde tilbudt hende den nu så han ikke behøvede at se hende græde, ikke forde han havde noget imod det eller reagerde på det, men forde han fandt mange kvinder i sær de selvstændige hadede når andre så dem græde, men den havde han ikke, han kiggede rundt mørket og det kraftige vand gjorde at han ville havde svært ved at se hvor dyrene som lydene kom fra var " Alicia Vær nu sød at rejs dig, vi må heller skynde os væk, jeg tror jeg kan høre mange slanger nu"[/color] Esekias var ikke bange for dem men vidste de var dødbringende og havde derfor stor respekt for dem, og desuden havde Alicia sagt hun var bange for dem, før havde hun jo hoppet op i hans arme så bange var hun, men det syntes hun at have glemt som hun sad omme bag træet og græd
Hvilken årstid befinder vi os i? Det afgør ugerne:
The List:Uge 19 - 46: 5. år- 19-25: Forår -
26-32: Sommer
33-39: Efterår
40-46: Vinter
!Population!
Hvor mange mutanter og mennesker er der i landene?
Talian:
Nord:
8 Mutanter / 5 Mennesker
Øst:
9 Mutanter / 10 Mennesker
Syd:
11 Mutanter / 1 Menneske
Vest:
8 Mutanter / 1 Mennesker
Kongelige:
1 Mutant / 1 MenneskeMeRosal:
14 Mutanter / 3 Mennesker
Kongelige:
1 Mutant / 0 Mennesker