Post by Esekias Lawrens Montegeu on Jun 4, 2012 21:36:20 GMT 1
han smilede og rystede på hovedet nej selvfølgelig ville hun ikke det, det var bare for at sige at hun næppe ville komme til t krydse hans vej når han var på arbejde. " nej selvfølgelig ville du ikke det.."[/color] han kiggede lidt undrende på hende, hvad kunne hun fejle så der virkeligt ikke var nogen der ville ansætte hende, der var jo også meget man kunne lave hvor man ikke have kontakt med mennesker. " Hvad er det deres sygdom går ud på, de virker da helt fint"[/color] sagde han varmt. det med sildesalaten var også noget han selv havde syntes var sjovt, og han vidste faktisk ikke hvad det hed i virkeligheden, det var et øgenavn det havde fået, og det hang ved. " Det er bare noget det hedder"[/color] sagde han med et smil og tog den første bid af sin mad
Post by Azmaria Kia Saotome on Jun 4, 2012 21:53:48 GMT 1
Azmaria så på ham som han spurt om hvad det var hendes 'sygdom' gik ud på, "j-jeg.." hun tøve prøve at få det til at se ud som om det var noget hun virkelig ikke brød sig om at sige, stille sag hun "det noget.. her inde" hun pege diskerte mod sit hovede, "jeg døjer søvnløshed.. hvilke gør jeg ikke altid er udhvilet.. jeg døjer med hovede pin.. ind i mellem hukomelse svigt og værst jeg besvimer.. jeg er født sådan" disse ting var dog løgne, hun kunne jo ikke fortælle ham hun var mutant, det ville jo koste hende liv det var hun sikker på! hun søger for at se meget trist ud, på nippe til at græde så hun line en ulykkelig syg pige der jo ikke kunne gør for at hun var født som hun nu var, og ingen ville ansætte hende til noget.
Post by Esekias Lawrens Montegeu on Jun 4, 2012 22:02:11 GMT 1
han så trist på hende, hun havde sikkert ikke fået det undersøgt, eller hendes forældre havde været fra mellem klassen, så de havde sikkert fået det gjort da hun var lille, dog kunne han ikke se hvorfor hun ikke kunne lave sådan noget som at gøre rent, eller noget lignende, men der var mangel på job, og hvis der så var en rask der kunne tage samme job, var det jo hende der blev valgt "Det gør mig ondt"[/color] sagde han alvorligt og kiggede på hende med triste øjne, han var ked af at han bragte det på banen,han håbede ikke hun ville græde " Jeg er ked af jeg bragte det på banen, om forladelse"[/color]
Post by Azmaria Kia Saotome on Jun 4, 2012 22:15:05 GMT 1
Azmaria var glad for han hoppe på den, hun kunne ikke lig at lyv for ham men det var det eller sit liv. hun ryste på hovede og fjerne en ægte tår hun hade fået frem ved at tænke på sit liv på gaden, "det kunne de ikke vide.. og det jo ikke noget at gør ved.. jeg må bare.. håbe på jeg klar mig en dag af gangen " hun smile og gned sig i øjne og fik fjerne tåren inden hun igen begyndt at spist hvider dog langsommer da hun et sted hade miste apetiten men hun ville spise så meget så muligt hvem vist hvornår hun fik mad igen, hun så på ham og spurt så stille "hvordan er din familie?" spurte hun stille og tog lidt kylling i munden.
Post by Esekias Lawrens Montegeu on Jun 4, 2012 22:45:49 GMT 1
han smilede blidt til hende, han vidste ikke helt hvad han selv skulle sige til det mere, han var blot glad for at lykken havde tilsmilet ham og det ikke var endt sådan. det var godt at hun skiftede emne, ellers havde han nok gjordt det. " min mor giftede sig igen med Richard Montegeu, Jeg elsker min mor meget høj, hun er en meget blid dame, der gør alt for sin familie. også har jeg en henrivende lille søster på 5 "[/color] sagde han, der var ikke så meget følelse involveret da han talte om sin papfar, men det var meget tydeligt at han holdt utoligt meget af både sin mor og søster
Post by Azmaria Kia Saotome on Jun 5, 2012 8:36:27 GMT 1
Azmaria så på ham som han snakke om sin familie, "det må vær rart med en mor og søster der holder af en.." mumle hun stille mest for sig selv mens hun spiste hvider, i lidt tid "hvad med din papfar?" spurt hun stille og tog den sidste bid kylling i munden, hun hade spist alt på tallerkene og tog sit glas vand og tømt, og der efter tog hun en slurk af saften og nød smagen rigtig meget.
Post by Esekias Lawrens Montegeu on Jun 5, 2012 13:57:39 GMT 1
han smilede og nikkede roligt til pigen, han var meget taknemmelig for sin familie, det var morens skyld at han altid havde haft en så stor respekt for kvinder. han spiste videre af sin mad mens han hørte på hendes spørgsmål. " Min papfar er en respektabel mand, og han behandler min mor og søster med kærlighed, mere kan jeg ikke bede om, han har behandlet mig retfærdigt også selvom jeg ikke er hans ægte sø"[/color] sagde han alvorligt, der havde aldrig været den store kærlighed imelem de to, men de havde haft en fælles respekt.
Post by Azmaria Kia Saotome on Jun 5, 2012 14:12:46 GMT 1
Azmaria så på ham og smile skævt "det må vær rart med forælder der elsker en.. og respekter den man er.." mumle hun og ryste det af sig, for det var jo ikke just det Azmaria hade opleve gennem sin barndom. hun så på ham og smile blidt, "tak for mad Hr. Esekias " hun smile sødt og hade lag hænderne op på borde, så man beder kunne se hun hade fine og faktisk elegante dame hænder, det som mange møder ville ønske deres datter hade for så virke de bare som gode møder der kunne lave perfekte piger, som de kunne få gift til den perfekte mand, og gerne rig mand. hun så ellers på Esekias og forvente han skulle vider og hun skulle tilbage til gyden, og planlægge hvor hun nu skulle finde penge til mad.
Post by Esekias Lawrens Montegeu on Jun 5, 2012 14:34:08 GMT 1
Esekias smilede, det var ikke det ideelle forhold han havde til sin papfar, og han var taknemmelig for at han havde kunne leve op til mandens høje forventninger ellers havde hans tilværelse nok været en helt helt anden. han kiggede lidt undrende på pigen det var ikke ligefrem fordi hans papfar respektere den han var, Esekias var simpelthen blevet den papfaren ville have han skulle være. Han smilede venligt da pigen sagde tak for mad " Det var da så lidt, er de mere sulten ?"[/color] spurgte han blidt og betragtede hende, han kunne ikke rigtigt finde ud af hvor gammel pigen var noget ved hende virkede meget barlingt og andet virkede som om hun var ved at blive voksen
Post by Azmaria Kia Saotome on Jun 5, 2012 14:42:33 GMT 1
Azmaria smile og så på ham "nej nej jeg helt mæt for første gange i et år" hun smile blidt og så på ham, kunne se han søget noget for hans øjne så søgen og tænkne ud "åh ja jeg har jo ikke sagt hvor gammel jeg er" kom det fra hende efter hun selv hade sidet og tænkt over hvad det kunne vær han søget, for hun mente hun hade fortalt ham alt det hun nu kunne og tur sige til ham, "jeg er 19.. selv om min opførelse virker barnlig er det blot fordi.. jeg ikke ved hvordan man skal vær voksen.. altid" hun smile skævt for hun vist det virkelig ikke for hun hade jo aldrig fået lov at vær et rigtig 'barn' fordi hendes forælder bare så hende som en vandskabning og ikke som deres barn, hun så på ham ogspurt så "hvor gammel er du?" spurt azmaria forsigtig ohg så ellers på ham med stor underne øjne.
Post by Esekias Lawrens Montegeu on Jun 5, 2012 14:52:18 GMT 1
han nikkede, han var glad for at hun var mæt, så havde han da i det miste gjort en enkelt ting for hende, hvilket gjorde ham glad. [colo=Maroon]" Det er jeg glad for"[/color] sagde han oprigtigt og smilede venligt til hende, at hun fangede hvad han havde spekulert på gjorde ham lidt paf, det var ikke høfligt at spørger en pige hvor gammel hun var, eller de helt små kunne man godt, og kvinderne plejede heller ikke selv at fortælle hvor gamle de var, det gjorde dog ikke det store for der var grænser for hvor meget man kunne havde skudt forkert. pigens alder slog dog helt Esekias ud af kurs, han havde nærmere sammenligt hende med sin søster på 5, g behandlet hende som en ung pige, enung kvinde havde et helt andet sæt regler,for hvad man skulle gøre, heldig vis var der ikke mange af de situationer der krævede man handlede anderledes de var kommet over. det var slet ikke faldet ham ind at hun var en kvinde der så at sige var i bejle alderen for ham, han fik let røde øre af forlegenhed. " Jeg er 23"[/color] sagde han så da hendes spørgsmål rev ham tilbage fra sine egne tanker, uden at tæke over det gled hans krop over hende en enkelt gang, men med helt andre øjne
Post by Azmaria Kia Saotome on Jun 5, 2012 15:04:45 GMT 1
Azmaria så på ham, som han så lidt paf ud? var hendes alder komme så meget bag på ham. at han var 23 rørt hende ikke som sådan, han sog meget ung ud hun hade selv troede han var de 20 så hun var glad for hun ikek hade troede han var ælder ind det. hun fnise svagt da hun så hans øre bliv rød "sødt.. deres øre blev helt rød" hun fnise og så på ham "undskylde burt ikke side og fnise af dem" hun lag mærke til hans øjne gled over hende og de så anderledes ud? hun rødme selv en smule, for det var lidt underligt han kigge sådan på hende, hun bed sig i læben og håbe ikke han endt med at flirt med hende det ville kun ende galt for ham og i sær for hende, hun så på ham og smile bare sødt for han hade virkelig vær søde ved hende. "de har virkelig vær alt for god ved mig hr. Esekia jeg står virkelig i gæld til dem" hun smile nu for første gange sådan rigtig glad og hun virke så moden lige der, for hun var moden men det kom kun frem vis hun var i trygge omgivelser og nogle var søde ved hende eller ligne.
Post by Esekias Lawrens Montegeu on Jun 5, 2012 15:14:01 GMT 1
da hun nævnt hans øre blev hans kinder også en smule røde selvom det var svært at se,han tilbragte meget af dagen uden for så hans hud var solbrun idet. han havde altid fået røde øre når han var flov og havde gjodt noget han ikke måtte, som lille havde eks. været nåt han havde stjålet en småkage. hans kinder blev kun røde år han var personlig genert. normalt forvekslede folk ham med at være et par år ældre end han var forde han opførte sig så voksent. " Jeg er bare lidt flov over at have gættet så meget forkert, undskyld frøken"[/color] hvis hun var 19, såvar hun virkeligt en skønjomfru, eller det havde hun været hvis hunvar af den fornemmere byrd. han lagde også mærke til hendes rødmen, da han fangede sig selv i det blik han havde givet hende, men han var godt nok opdraget til ikke at nævne det. da hun nævnte hun stod i gæld til ham rystede han blot på hovedet og vigede lidt med hånden, han mødte roligt hendes blik [colot=Maroon]" Slet ikke frøken det var mig en fornøjelse"[/color] sagde han blidt, nu hvor han vidste det virkede hun meget ældre end han havde troet hun var, det var ihvert fald måden Esekias forstod grunden til at hun virkede ældre
Post by Azmaria Kia Saotome on Jun 5, 2012 15:24:16 GMT 1
Azmaria fnise "de skal ikke undskylde det vel forstålig at de gætter forkert.. jeg opfør mig nok ikke som en kvinde skal" hun så på ham og smile, hun syntes det nu var kært hans øre var bleven røde, hun så på ham som han sag hun ikke skyld ham en tjenest "jo jeg gør, de skal ikke tro de slipper så let" hun smile drillen og grine en smule og så ellers på ham, med et varmt og venlig blik. hun sad ellers roligt med hænderne på borde og bed sig i læben, hun forvent det nok var ved at vær tid for ham ar skulle på arbejde, hvilke var lidt trist men han kunne jo ikke blive ved hende hele tiden og de så sikkert ikke hinanden igen just de leve i to vidt forskellig dele af byen og to vidt forskellige liv, så det ville vel bare være naturlig at de ikke sås igen men i det mindste hade hun så et enkle godt minde i dette liv.
Post by Esekias Lawrens Montegeu on Jun 5, 2012 15:33:35 GMT 1
han rystede på hovedet,det var ikke pænt at postå at nogen ikke opførte sig som en kvinde. "De opfører dem bare ikke som de kvinder jeg normalt er i nærheden af"[/color] sagde han forklarende, det var rigtigt nok, hun var nok også barenligere, men det var mere høfligt at forklare det på den anden måde, o han burde ikke havde gættet så grueligt forkert. " Jamen så glæder jeg mig til at se hvad de finder på"[/color] sagde han med et glimt i øjet,han var faktisk nysgerig hvad kunne en pige som ikke havde noget finde på at give igen, desuden plejede han ikke just at få noget af en pige for at give hende frokost det var bare sådan noget en rigtig mand skulle gøre. En tjener kom og hentede deres tallerkener, men od glassene stå, han kiggede på glassene så skulle han nok alligevel havde bestilt vin til hende i stedet for saft til et barn. " Kan de lide vin ? "[/color] spurgte han nysgerigt
Hvilken årstid befinder vi os i? Det afgør ugerne:
The List:Uge 19 - 46: 5. år- 19-25: Forår -
26-32: Sommer
33-39: Efterår
40-46: Vinter
!Population!
Hvor mange mutanter og mennesker er der i landene?
Talian:
Nord:
8 Mutanter / 5 Mennesker
Øst:
9 Mutanter / 10 Mennesker
Syd:
11 Mutanter / 1 Menneske
Vest:
8 Mutanter / 1 Mennesker
Kongelige:
1 Mutant / 1 MenneskeMeRosal:
14 Mutanter / 3 Mennesker
Kongelige:
1 Mutant / 0 Mennesker